Næ, hvad har vi her? - Adryen

Sted: starter ude på gaden, tæt ved den lille kro "Den Vandrende Ælling".
Tid: aften
Vejr: blæsende og let regn af en efterårsdag i året 1163
Emnepartner: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] - dog er han godt våd.

Jake kom gående hen af gaden, og skønt det blæste og regnede var han ikke påvirket af det. Tvært imod fik det ham til at tænke på de få ture han havde taget efter at han havde fået sin drageform. De første gange havde været problematiske, men han syndes selv at han var ved at få styr på sine noget større lemmer og vinger.
Lige nu nøjedes han dog med at rejse som et almindeligt menneske, da han ikke ønskede at ret mange skulle se hans form. Han havde hørt lidt rygter om at drager ikke ligefrem var velkommen og derfor blev jagtet.
Han var lige nu på vej hen på kroen "Den Vandrende Ælling" for at slappe lidt af, efter en dag sammen med sit skønne barnebarn. Nu var hun taget tilbage til sin partner og deres elskerinde, så han havde aften og natten for sig selv. Han havde overvejet at undersøge om der var et bordel i nærheden, men lige nu var han sulten og ønskede at finde noget at spise.

//Håber opstarten kan bruges //

Som alle andre aftener havde han endelig haft det nemt nok.. Til trods for nu.. IGEN, var han ved at blive jagtet ned af en gade. Han kunne simpelthen aldrig få en aften i ro her for tiden. Hver gang havde enten viste hans hår eller hans pels, så blev folk helt vilde?! Han skulle måske bare klippe det af? Måske?

Han havde ikke tid til at tænke videre over det lige nu, sådan som han stormede afsted for at beholde hans frihed. En flok mænd råbte og skreg efter ham.

”FANG DEN KAT!” Brølede en af dem og Adryen løb igennem mudret og regnen. Hans pels allerede vådt, men det hvide kunne stadig ses tydeligt!

”FANG DEN! JEG SKAL BRUGE DE PENGE FOR DENS PELS!” Brølede end anden en.. Hvidt katte pels kunne åbenbart skabe mange penge?

Om ikke andet nået han kun lige at løbe igennem en mand’s ben før han sprang op på en tynde og prøvede at klatre op af væggen på et hus, dog gled han og faldt ned og landede i en bunke hø.

Til hans eget uheld var mændene nu kommet over.. Omringede høstakken og han mærkede en hånd hive fandt i hans nakkeskin og løfte ham op. Han skreg op og hvæsede højtlydt imens han prøvede at kradse efter dem.

Jake blev overrasket da han mærkede en skikkelse løbe mellem benene på ham, for kort efter nærmest at blive væltet omkuld af en flok mænd. Det var dog ikke noget han ville finde sig i. Og da han så hvad en af mændene havde fanget, blev han virkelig arrig.
Med en dyb og truende knurren gik han de få skridt over til mændene og tog et hårdt tag om nakken på den mand der holdte den stakkels kat. Hans øjne havde skiftet til helt sorte med brune lodrette pupiller.
"Guderne skal vide at jeg holder mig tilbage lige nu. I har to valg: Slip katten og gå jeres vej. Eller mærke min vrede på mere end et punkt." Han ville afvente mændens reaktion inden han gjorde noget yderligere.

Hvis mændene gjorde som han bad dem om, ville han sætte sig på hug med en blid spinden, i håb om at katten ville finde ham mindre farlig.
Hvis mændene ikke gjorde som han bad dem om, ville han med lidt vold og magt overtale dem til at lade katten være i fred. Hvorefter han ville sætte sig på hug med en blid spinden, i håb om at katten ville finde ham mindre farlig.
"Du kan være ganske rolig. De fyre kommer ikke igen, hvis de ved hvad der er bedst for dem." Han holdte afslappet en hånd frem med håndfladen op af, så katten kunne snuse til ham, hvis den havde lyst.