I got to get away (Luce)

Sted-gyderne
Tid-20.50
Omgivelser-kolde vægge og vej
Påklædning-Undertøj
Vejr- koldt med blæst


Det var sent og Miss Smith havde travlt med at løbe alt hvad hun kunne, Hun lagde ikke  rigtig mærke til hvor hun løb, Da det hele var mørkt omkring hende, Men det var simpelthen hendes overlevelses instinkt der havde sat i gang, Efter som var stukket af fra rotte hullet som zero havde plantet hende i, Det havde godt nok kostet hende kjole og sko for at komme væk og en del skrammer nogen værre end andre, Men det var det hele vær da hun hellere vil have frihed over at være slave for en eller anden galning.

Efter noget tid stoppede Miss Smith op og kiggede bag sig og åndede lidt hurtigt efter at havde løbt alt hvad hun kunne i længere tid, Så satte hun sig ned og lænede sig op af den kolde mur og trak sine ben op, lagde sine arme omkring dem og lagde så sit hoved ned på sine knæ, for at prøve på at holde varmen selvom det næsten var umuligt med det vejr der var.

Som hun sad der begyndte hun og banke sit hoved ned i hendes knæer *hvorfor er jeg så dumb at tro det ret faktisk var fast arbejde jeg havde sagt ja til*tænkte hun for sig selv mens hun bare blev ved med og banke hovdet ned i hendes knæ, Indtil hun gjorde det så hårdt at det faktisk slog hende ud, Så hun faldt til siden og lå der i de kolde gyder bevistløs, Man kunne sagtens se at hendes krop var kold da den var lidt blå i huden af kulden, dog kunne man håbe på at der kom en forbi og ville finde hende før det ville være forsent.

Luce var ude, at gå sig en tur om aftenen med Speedy som var hendes servicehund. Hun gik turen dels for, at der skulle ske noget, men også for, at Speedy kunne tisse af og hvad han nu ellers skulle inden de gik i seng. Luce havde en mørkerød kjole på, en sort kappe med hætte som hun havde over hovedet, et mørkerødt stof som var bundet over hendes øjne og nogle sorte flade støvler. Speedy havde en speciellavet sele som gjorde, at Luce kunne holde ved ham imens hun gik, men hvor Speedy ikke kunne gå for langt væk fra hende, men så halvdelen af hans krop var foran hende.
Efter de havde gået i et stykke tid havde Speedy hørt noget som faldt. Hun begyndte, at trække imod retning. Det plejede han nemlig ikke, at gøre medmindre der var noget mystisk som fx en person der var faldet eller andet. "Finde vej" sagde Luce stille til Speedy og han begyndte, at føre hende ind i gyden. Han trak lidt, men ikke for meget da Luce skulle kunne følge med da hun jo var blind. Speedy snuste sig frem til en pige som lå på jorden. Han begyndte at pive lavt som tegn på, at han havde fundet noget som var levende, men som kunne være kommet til skade. Luce klappede Speedy på hovedet og begyndte, at køre sin hånd let hen over kroppen på personen og fik konstateret, at det var en pige som frøs, men hun havde også kunnet mærke, at pigen ikke havde så meget tøj på. Hun begyndte at ruske blidt i pigens skulder "Hallo er du okay?" sagde Luce stille med en venlig stemme. Speedy havde lagt sig så tæt op af pigen som muligt så hans krop kunne begynde, at varme hende en lille smule op.

Miss Smith som stadig lå bevistløs på den kolde jord, bevægede ikke en eneste muskel i sin krop, da det jo var pænt koldt bare og ligge der, dog var hun jo selv uden om denne her situation, hun kunne jo bare ha haft ladet være med og slå sig selv ud.

Efter noget tid, begynde hendes krop og mærke en form for varme, men hun anede ikke hvad der udgav den varme, som tid gik og hun kom til sig selv igen, hun åbnede roligt sine øjne og kiggede op "kun ha haft det bedre en jeg har det" sagde hun roligt til kvinden som havde rusket i hende, hun kiggede roligt på hunden der havde lagt sig op af hende og roligt smilte til den, så kiggede hun så på kvinden "gætter mig til at hunden er din" sagde hun roligt og smilte, før hun så roligt satte sig op og kiggede lidt rundt "navnet er Natasha Smith nogen kalder mig for Miss Smith" sagde hun og gned sig lidt på hendes pande og mærkede en lille bule der, hun kiggede så lidt ned af sig selv og røstede lidt da hun jo stadig ville være kold "man skal aldrig tro på alt man høre før man ved hvad baglandet indholder" sagde hun og anede sådan set ikke hvor hun skulle gøre af sig selv, men hun kom nok up med noget med tiden hun havde nu heldigvis hendes hjem, eller det gik hun da i hvert fald ud fra at hun stadig havde.

Hun kiggede lidt frem og tilbage i den gyde de var i, prøvede så på at rejse men ende bare med og sætte sig på røven igen "må ha drenet mig selv for kræfter med alt den løben" sagde hun roligt og grinte lidt af det, da hun ikke sådan faldte normalt som hun lige gjorde, heldigvis var ramte hun ikke hunden eller noget "men tror bare ikke det godt at jeg sidder sådan her meget længere om jeg så skal kravle væk" sagde hun da hun både frøs og bare gerne vil videre, så ingen ville finde hende før det sådan set var forsent for dem at få hende tilbage til hvor hun var kommet fra.

Luce kunne efter lidt til mærke på pigen som hun havde rusket i begyndte, at bevæge på sig. Hun sad dog stadig på hug og havde trukket hætten fra kappen af hovedet så hendes ansigt var mere frit. Speedy blev dog liggende tæt op af pigen da han stadig godt kunne mærke på hende, at hun var kold. Luce lyttede stille til det pigen sagde da hun fortalte hvordan hun havde det "Har du ondt nogle steder?" spurgte Luce stille. Hun smilede stille til pigen og nikkede da pigen snakkede om Speedy "Jep han er min servicehund da jeg er blind. Han hedder Speedy" fortalte Luce stille omkring Speedy. Speedy flyttede sig lidt fra pigen da hun havde sat sig op, men lagde sig dog igen tæt på hende igen for, at varme hende op. "Jeg hedder Luce Trieetence Dreadheart, men bare kald mig for Luce" fortalte hun Natasha. Luce Kunne godt mærke på Natasha, at hun frøs. Hun lagde dog sit hoved undrende på skrå da hun pludselig snakkede om, at man ikke skal tro på alt man høre. Det forstod hun ærligtalt ikke helt måtte hun indrømme.
Hun kunne mærke på pigen, at hun prøvede at rejse sig op, men satte sig igen. Luce smilede stille. "Hvad med, at jeg hjælper dig hjem til mig så du kan få lidt varme og noget tøj på samt få lidt energi?" spurgte Luce stille og tog sin kappe af og rakte Natasha den. Kjolen Luce havde på var langærmet og hun ville sagtens kunne holde varmen indtil de kom hjem. Hvis Natasha ville med hende hjem ville hun rejse sig op og hjælpe Natasha op, at stå, tage fat i Speedys sele og bede den følge dem hjem imens hun støttede Natasha på vejen.

Miss smith kiggede roligt på kvinden som spurgte hende om noget "har lidt ondt i kroppen lige nu men kan ikke rigtig sige hvor præcis da jeg knap kan mærke min krop a kulde" sagde hun roligt og kiggede på hunden og smilte roligt, før hun roligt lagde en hånd på hovedet af den og agede den "speedy sødt navn" sagde hun og kiggede på kvinden, og nikkede lidt for sig selv "Luce" sagde hun roligt og smilte, før hun kiggede lidt op i himlen og så tilbage på luce "vil være rart og tak" sagde hun med en blid undertone i hendes stemme, da hun så tog imod den kappe som luce rakte hende.

Hun så lidt på luce "nå lad os se om jeg i det mindste kan komme op her fra jorden" sagde hun før hun gave sig til at kæmpe for at komme op, og med en del stædighed kom hun op og stå, lidt usikker men hun stod op, roligt mens hun holde fast i væggen ved siden af hende fik hun kappen på så godt hun nu kunne "det aldrig rart og føle sig hjælpeløs så det da rart og se at der stadig findes folk der vil hjælpe andre når de har brug for det" sagde hun og kiggede rundt "men tænker at du nok hellere må holde fast i mig ellers kommer vi nok ikke langt før jeg lander på jorden igen" sagde hun og små grinte lidt af det, da hun godt kunne se det sjove i denne situation selvom den var en smule alvorlig i hendes tilstand, men af en eller anden grund følte hun sig tryg ved tanken om at hun ikke var alene nu hvor luce var her sammen med hendes hun speedy, det fik Miss smith til at slappe bare lidt mere af i det hele.

Luce kunne godt forstå, at kvinden havde ondt og at hun ikke kunne mærke præcist hvor pga kulden. Luce havde selv været i sådanne nogle situationer i sin fortid. Speedy flyttede sig da Natasha rejste sig op. Luce gik tættere på hende og støttede hende imens hun fik Luces kappe over sig. Luce lyttede stille til det Natasha sagde og nikkede forstående "Nej det er ikke sjovt, men lad mig hjælpe dig hjem til mig så kan du få varmen og noget tøj" sagde Luce stille. Luce tog fat i selen på Speedy med den ene hånd og støttede Natasha med den anden "Hjem Speedy" sagde hun stille. Speedy begyndte at gå stille og roligt imens hun støttede Natasha. Efter ca minuters gang kradsede på døren som tegn på, at de var hjemme.
Luces lejlighed var i et slags rækkehus, hvor der var en lille have foran, hvor der blot var en lille bænk hun kunne sidde på og en lille gårdsplads bagved, hvor der var en pumpe som hun delte med andre borgere. Hun gik hen til hoveddøren og låste sig ind. Der var en lille gang hvor der var en knage til, at hænge frakker op og Speedys sele på. Hvor der derefter gik en dør ind til et lille køkken som passede fint til hende og en dør ind til en rimelig stor stue, hvor der var en sofa, en god lænestol, en pejs, hvor der også var et tykt tæppe som Speedy plejer at ligge på, der hang nogle malerier som Sakref havde fået skaffet til stedet og der var også en stor bogreol, hvor der stod en masse bøger og små nips ting og indenfra stuen var der en dør som førte ind til et ret stort kammer, hvor der stod 3 enkelte senge og en pæn stor reol og et skrivebord. Luce løsnede Speedys sele og hang den op på en knage. Speedy løb direkte ind i stuen og lagde sig på sit tæppe. Luce fulgte Natasha hen til sofaen og rettede hende et tæppe. "Jeg går lige ud efter lidt vand så laver jeg en kop varm te til os og finder derefter noget tøj du kan låne" sagde Luce stille, hvor hun derefter gik ud efter noget vand ved pumpen og gik derefter ind i køkkenet, hvor hun hældte noget vand i en slags kedel og satte den over. Hun gik derefter ind på værelset og vandt en tyk kjole som Luce brugte om vinteren, men det var længe siden hun havde den på. Hun rakte den til Natasha og smilede sødt til hende "Den her må du gerne beholde" sagde hun stille og kærligt. Kjolen var lysebrun med sorte streger.