Little witch on the wall, tell me it all! (Alexa)

S: Doomsville, lokation vil skifte undervejs.
V: Gråt, men bedre end det har været i lang tid.
T: Sen aften

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Den mørke kappe blev trukket tættere om den muskuløse krop. Kappen var det eneste der holdt Sean anonym. I en by som Doomsville var det svært at forblive anonym, især når man nu gik, og kaldte sig hersker over hele byen og dens områder. Men Sean havde ikke levet i århundreder, og endda som kriminel, uden at lære et trick eller to. Han kunne befinde sig i sin egen by uden at blive genkendt...Hvis han gemte sig i mørket og brugte neutralt tøj, som det han havde på til aften. Et par læderstøvler, et par sorte bukser og en sort kappe. Indenunder gemte sig en sort trøje, samt et bælte med hans sværd. Tøjet var rent og i god kvalitet, sværdet pænere end de mest almindelige...Så var man opmærksom, var det tydeligt nok han havde penge og kunne klare sig. Måske endda en mand med en stilling i samfundet.

Men i aften var Sean ikke byen som dens hersker. Han var i byen som noget helt andet. Når han havde tid eller ikke kunne klare at være indespærret på borgen længere, søgte han ud i byen. Opsøgte sin klan. Måske udførte han selv et job eller to, blot for at mindes hvordan det var eller for at holde sine evner ved lige.
I aften var sådan en aften. Mest fordi det var klimaks på en længere undersøgelse. Undersøgelse af endnu nogle rygter, af endnu nogle historier - Sean levede efter den filosofi, at alle rygter indeholdt et gram af sandhed. Problemet var blot af finde den sandhed. Og nu havde han den. Så tæt på, at han næsten havde det imellem sine hænder. De havde brugt månedsvis på at undersøge hvert et spor og opsøge folk der vidste mere. I alt den tid...Lige her i byen. Så tæt på. Men stadig uden for rækkevidde.
Der var en magisk bog Sean gerne ville have fingrene i. Måske ville han sælge den videre, men først og fremmest ønskede han at studere den selv. Ikke fordi han kunne magi. Den evne havde han ikke i sig, eller måske var det fordi han ikke var tålmodig nok. Men han havde læst så mange magibøger, bøger om ritualer, at det ville være synd ikke at læse denne her også. Han havde læst flest, dengang han havde ledt efter ritualet til at blive archdemon. En hemmelighed han bar tæt på sig, på trods af flere dæmoner havde opsøgt ham og bedt om den. Det var ikke et ritual for hvem som helst. Så selvfølgelig gav Sean det ikke så nemt fra sig.

Med et svagt smil skubbede han døren op til kroen. Det var bare en af mange kroer i byen. Helt almindelig, helt gennemsnitslig...Og med en helt bestemt gæst, som Sean ville finde, om han så skulle indevende hele stedet. Det viste sig at kunne man noget specielt, så lagde folk mærke til det. Og denne kvinde var kendt for lige netop det. Han trådte længere ind i kroen. Lokalets varme slog ham i møde. Lugten af alkohol, mad, sved og røg. En klassisk kro, med den lette summen af samtaler fra folk. De fleste spiste eller fik sig en sen drik. Der var ret roligt. Uden at slå hætten ned, lod Sean blikket glide hen over kroens gæster. Måske sad hun her, måske gjorde hun ikke.
Dagens rygter sagde hun burde være her. Men i virkeligheden kunne det være en hvilken som helst kro i nærheden. Efter at have studeret de kvinder, der var tilstede her til aften, gik han op til baren. En arm lagde sig på bordet, som han lænede sig tættere ind mod krofaderen bagved.
"Har du en gæst ved navn Alexandra?"