Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1164

Årstid | Vinter

Måned | Februar

Latest topics
» Hello again //Dust//
Angelic Disaster Relief – Emery EmptyToday at 6:30 by Luce

» Vejret forbedrer sig! (TUN)
Angelic Disaster Relief – Emery EmptyYesterday at 19:15 by Genevira

» Vampyrens sovemønster (Afstemning)
Angelic Disaster Relief – Emery EmptyYesterday at 15:08 by Cimberlie

» It was not me! //Marcus//
Angelic Disaster Relief – Emery EmptyYesterday at 15:06 by Rafaela

» The dark secret of the night (Marcus)
Angelic Disaster Relief – Emery EmptyYesterday at 14:30 by Alanis

» (fortids-emne) know your place (Rafaela)
Angelic Disaster Relief – Emery EmptySøn 23 feb - 21:53 by Sakref Morladin

» Gamle venner, nye Fjender? (Genevira)
Angelic Disaster Relief – Emery EmptySøn 23 feb - 20:36 by Genevira

» Good to see you again
Angelic Disaster Relief – Emery EmptySøn 23 feb - 19:56 by Marcus

» Hjælp mig (Dr. Trott)
Angelic Disaster Relief – Emery EmptySøn 23 feb - 19:26 by Alanis

Top posting users this month
Rafaela
Angelic Disaster Relief – Emery Voteba13Angelic Disaster Relief – Emery Voteba14Angelic Disaster Relief – Emery Voteba15 
Raco
Angelic Disaster Relief – Emery Voteba13Angelic Disaster Relief – Emery Voteba14Angelic Disaster Relief – Emery Voteba15 
Dust
Angelic Disaster Relief – Emery Voteba13Angelic Disaster Relief – Emery Voteba14Angelic Disaster Relief – Emery Voteba15 
Alanis
Angelic Disaster Relief – Emery Voteba13Angelic Disaster Relief – Emery Voteba14Angelic Disaster Relief – Emery Voteba15 
Jake
Angelic Disaster Relief – Emery Voteba13Angelic Disaster Relief – Emery Voteba14Angelic Disaster Relief – Emery Voteba15 
Sean
Angelic Disaster Relief – Emery Voteba13Angelic Disaster Relief – Emery Voteba14Angelic Disaster Relief – Emery Voteba15 
Genevira
Angelic Disaster Relief – Emery Voteba13Angelic Disaster Relief – Emery Voteba14Angelic Disaster Relief – Emery Voteba15 
Katrina
Angelic Disaster Relief – Emery Voteba13Angelic Disaster Relief – Emery Voteba14Angelic Disaster Relief – Emery Voteba15 
Luce
Angelic Disaster Relief – Emery Voteba13Angelic Disaster Relief – Emery Voteba14Angelic Disaster Relief – Emery Voteba15 
Sakref Morladin
Angelic Disaster Relief – Emery Voteba13Angelic Disaster Relief – Emery Voteba14Angelic Disaster Relief – Emery Voteba15 

Statistics
Der er i alt 195 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Nyrix

Vores brugere har i alt skrevet 160363 indlæg in 8396 subjects

Angelic Disaster Relief – Emery

Go down

Angelic Disaster Relief – Emery Empty Angelic Disaster Relief – Emery

Indlæg by Azir on Tirs 28 jan - 0:08

Sted: Ude foran hospitalet Firehope
Tid: Sen morgen
Vejr: Koldt og blæsende
Påklædning: mørkeblå lang [You must be registered and logged in to see this link.], mørkeblå bukser, brune støvler og stor sort jakke med pelskrave og hætte (og udskæringer til vinger)

[You must be registered and logged in to see this link.]

Det var en kold morgen i Firewood village. Efter det mystiske vejr, var byen blevet oversvømmet og samtlige mennesker havde været nødt til at forlade deres eget hjem... og nogen havde, måtte lade livet til det forfærdelige vejr. Det var alt sammen et miserabelt syn, og der var en masse at se til inden at byen ville kunne komme ovenpå igen. Træ, murbrokker, møbler, og meget mere skulle fjernes og ryddes. Lig skulle fjernes så de ikke gik i forrådnelse og spredte sygdom. Derefter skulle de brændes siden at jorden var alt for våd rundt omkring. Mad skulle også deles op og distribueres til de overlevende hvorved at de fleste holdt til i de bygninger som havde taget mindst skade. Meget af byens mad, havde taget skade af vandet, og det meste af det var uspiseligt. Det meste af maden som byen så havde nu var kommet udefra, men selv det havde været noget af en sag at anskaffe. Det var trods alt ikke kun Firewood Village som havde været mærket af det mystiske vejr... Det havde været alle steder rundt omkring i Underworld, som havde været ramt af dette vejr. Nogen værre end andre, og alle havde de brug for hjælp.

"Bring the blankets over here!" blev der råbt ude foran hospitalet, kendt som Firehope. Nogle arbejdere kom farende med store trækasser fyldt med tæpper. Det var nogle farvestrålende tæpper, som blev taget ud og fordelt til diverse folk som sad og frøs inde i kirken. De lignede ikke nogen tæpper som oftest blev set i Doomsville, eller andre byer i nærheden. Det var også fordi at disse var fra Aquener... fra familien Mh'lani.
Mh'lani familien var en familie fra Aquener som gjorde sig i ting som tekstil, krydderier, juveler, ris og meget mere. Det var en stor familie som havde gjort sig i handel, i samtlige generationer. Den største del af familien bestod af mennesker, men en afgrening af familien var næsten udelukkende engle.

"My Lord, where should I bring this box of dried meats?" Arbejderen stod med et forvirret blik i øjnene og kiggede på en høj mand med oliven hud. Manden som han talte til havde for noget tid siden stået i sine egne tanker, men vendte nu sin fulde opmærksomhed mod arbejderen. Manden smilede varmt og venligt, og lagde beroligende en hånd på arbejderes skulder. Arbejderen følte sig med det samme rolig, og afventede nu blot svar.

"The Inn is where you are to bring the meats," sagde han hvorved at arbejderen nikkede og skyndte sig hen mod byens kro. Manden stod nu tilbage og kiggede igen ud mod gruppen af arbejdere som var bragt fra Aquener som en hjælp. De var blot ankommet for få dage siden, med en masse midler og ressourcer til Firewood Village. På deres vej havde de haft stoppet for at levere varer, som beboerne af de byer havde haft hårdt brug for.
Manden tog og kørte en hånd igennem hans mørkebrune hår og kiggede ind mod kirken, vis døre stod åbne. Folk var kommet galt af sted... nogen havde siddet fast imellem møbler og andre havde været klemt under et nedfaldent tag. Voksne, ældre... børn... Ingen havde undsluppet naturens luner i denne situation, og det smertede manden at se folk lide. Ikke kun fordi at han var en engel, nej, men fordi at han var Azir Mh'lani. Han ville altid være i stand til at føle andre folks smerte, og påtog sig den som ingen andre rigtig kunne.

Azir tog sig til sin venstre arm, som dunkede svagt af smerte. Det var ikke til at se noget, ingen mærker... ingen sår men Azir vidste bedre. Han smilede og huskede et barns øjne lyse op af ren forundring og lykke, idet at deres kæmpe blå mærke pludselig var forsvundet... blot ved at Azir havde rørt ved dem. Helt væk var det dog ikke, blot overført til en anden, men dette var intet som Azir ikke kunne klare. Han havde trods alt prøvet meget værre end et blåt mærke. Derudover ville det også snart være væk, siden at Azir's krop helede sådan nogle overførte ting hurtigere end personen selv havde, ville kunne.

Der løb en kuldegysning igennem Azir, og han fik lukket sine vinger mere om sig selv, for bedre at skærme for vinden. Han var ikke vant til denne temperatur, og frøs selvom han var klædt varmt på. Det var muligt at han havde, skulle lade nogle andre tage af sted mod Doomsville, men han havde ikke kunne udstå tanken om ikke at være i stand til at hjælpe de folk som så havde, måtte have brug for ham. Så, sammen med et kompagni af hjælpere og arbejdere havde han taget af sted med alt hvad de kunne have med sig. De havde rejst uden tanke for profit og nogen speciel tak, i modsætning til andre kompagnier som udnyttede sådan en situation her. Sådan noget var foragteligt, og noget som Azir også holdt øje med... ikke at han ville kunne gøre så meget igen, men med den position som han havde, ville han i alt fald kunne sørge for at de aldrig mere ville kunne gøre handel i Aquerner... eller mange andre steder.

Bare fordi at man var en engel, var det ikke ens betydning med at man skulle lade alle andre vade over én...

Azir hev sin krave tættere om sig selv inden at han gik ind i kirken igen... Der var så meget at se til, og der var ingen tid til at stå stille og lade sig fryse fast...
Azir
Azir

Antal indlæg : 37
Reputation : 0
Bosted : Aquener
Evner/magibøger : Empathy

Tilbage til toppen Go down

Angelic Disaster Relief – Emery Empty Re: Angelic Disaster Relief – Emery

Indlæg by Emery on Lør 8 feb - 0:59

[You must be registered and logged in to see this link.]

Kirken var propfyldt. Gamle, unge, store og små af alle mulige racer sad stuvet sammen i små grupper. Grupperne bestod hovedsageligt af familier eller komplet fremmede, som mest af alt forsøgte at holde varmen ved at sidde nær andre væsner – og måske syntes andre blot, at nærheden var rar efter en forvirrende tid fyldt med ødelæggelse, sult og smerte. Bagerst i kirken kunne man finde Angella Reyes. En dygtige healer fra Firewood byen selv, som var i fuld gang med at tilse de forskellige grupper i kirken. Angella ejede ikke noget job på hospitalet, men foretrak i stedet at hjælpe, hvor der var brug for hende i lokalområdet – hvad enten hun fik noget for det eller ej. Kvinden var utrolig smuk. Det var sjældent, at folk mistænkte hende for at være meget andet end en engel ved første møde. Hendes hud var lys og fin, håret hvedefarvet og sundt, øjnene grønne og så var hun mindst et hoved mindre end datteren – som tilfældigvis stod lænet op ad væggen ved siden af stedet, hvor moderen i øjeblikket arbejdede.

“Emersyn, my dear, close your mouth or you might get a fly stuck in there.”

Emery der havde været midtvejs i et åbenlyst gab, smækkede fornærmet kæberne sammen igen, og stirrede tvært ned på sin mor, som sad på hug, så hun bedre kunne tjekke benet på en ældre herre som havde været i klemme. Emery rynkede frastødt på næsen ved synet af den misfarvede fod, men skumlede alligevel videre til moderen.

” Well, guess who wouldn’t be yawning this much, if they’d actually get to sleep just a bit longer!”

Den tydeligt misfornøjede engel trak kappen tættere omkring sig, næsten som om, at det kunne redde hende fra de kolde og deprimerende omgivelser. De havde efterhånden været i gang et par dage, og Angella insisterede stadigvæk på, at hun havde brug for Emery – dag efter dag – selvom den ældre engel egentlig endte med at lave det meste af arbejdet selv, imens datteren brokkede sig i baggrunden og slæbte på tunge ting. Moderen rystede smilende på hovedet, men fortsatte ufortrødent sit arbejde.

” We finished early yesterday, so we could get an even earlier start today. You know it’s easier for me to work when the sun is up. Besides… if you’re that bored, why don’t you go get some more blankets? It seems like new supplies has arrived. Oh, and be a dear, and take the old basket with you. Thank you.”

Emery sukkede tungt, og skubbede sig ud fra væggen ved hjælp af de enorme vinger, som gemte sig under den mørkegrønne kappe. Det var nu ikke fordi kappen skjulte dem særlig godt, men hun foretrak det alligevel sådan. For selvom Emery i høj grad elskede sine vinger og styrken der lå gemt i dem, så var det efterhånden temmelig usædvanligt at have dem fremme mere end en dag eller to af gangen. Det var simpelthen ikke praktisk i hendes arbejdsliv, da folk som regel spottede dem ganske nemt selv i store flokke. Desuden havde hun det ikke særlig godt med at blive genkendt som ”hende englen”, og foretrak egentlig et relativt anonymt udseende til hverdag i byen. Dog havde det slået hende ved sin tilbagekomst til Firewood, hvor anderledes tingene var her. Hendes mor trak stort set aldrig sine vinger ind, og Emery havde derfor ladet sine egne blive ude siden sin ankomst for bedre at blende ind – for bedre at føle sig hjemme igen. Det var trods alt kun på grund af Chester, at hun nogensinde var flyttet. Hun fandt ofte sig selv savnende efter freden, som hun vænnet sig til i denne lille by modsat Doomsville, hvor folk horede og sloges på hvert et gadehjørne. Det eneste plus var, at hun havde flere steder at finde øl og en seng.

Med de tanker på hjernen, bevægede hun sig ned, og greb fat om den tomme kasse, som tidligere havde været fyldt med farverige tæpper. Uden problemer svingede hun kassen op i favnen, og begyndte så at bevæge sig mod kirkens udgang. På vejen fangede hendes strålende grønne dog hurtigt synet af en ny kasse med et lidt andet indhold. Mad! Emery havde sovet over sig denne morgen, og da moderen var mødt op for at hente hende, så havde der ikke været tid til morgenmad. Hun mærkede derfor, hvor maven knurrede sultent ved synet af frugt, brød og lidt tørret kød, som blev ført ind i kirken. Emery greb chancen, og med sin frie hånd langede hun ud efter et stykke fra kassen. Manden havde dog ikke opdaget noget, og blev derfor ved med at gå, hvilket resulterede i at Emery måtte dreje en halv omgang således, at hun nu stod med ryggen til udgangen. Tilfreds med dagens fangst, satte hun tænderne i æblet blot for at konstatere – til sin egen store væmmelse – at æblet var mere eller mindre råddent. Nu yderligere frustreret over situationen, vendte Emery hastigt rundt på hælen, og tog endnu et skridt mod udgangen – blot for at blive stoppet næsten øjeblikkeligt af en ny skikkelse, som hun ikke havde haft spottet bag ved manden med maden. Sammenstødet var en kende nådesløst på grund af irritationen, som hun havde lagt i sine bevægelser, og både æble og den tomme kasse faldt derfor ud af hænderne på hende. Kassen landede på gulvet med et brag, og æblet… forsvandt?

”Oy! Watch where you’re going!”

Om end en smule fortumlet, blev Emery dog stående på begge ben, og kiggede først nu op for at møde gerningsmanden, som havde kostet hende sin fordærvede morgenmad.

_________________
she is both
hellfire and holy water,
and the flavor you taste
depends on how you
treat her.
Emery
Emery

Antal indlæg : 201
Reputation : 0
Bosted : Et tilfældigt værelse i Doomsville.
Evner/magibøger : Hellfire.

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum