An young angry dragon and an old tired one

Imens hun gik hen imod molen lod hun tårerne løbe. Regnen gjorde, at man ikke kunne se om hun græd eller om det bare var regnvandet der løb ned af hendes ansigt. Selvfølgelig gjorde det ondt på hende, at forlade Jake og bare tanken var allerede igang med, at knuse hendes hjerte for hun elskede jo Jake og ville ikke kunne forestille sig et liv uden ham. Selv hendes børn elskede Jake som hun havde været aller mest nervøs for.
Da Rafaela var nået hen til molen stod hun og stirrede ud på havet. Hun hørte nogle skridt komme løbende imod sig, men ignorerede det sådanset for var det en som ville skade hende var hun på dette tidspunkt lidt ligeglad med alt. Hun mærkede nogle arme om sig og trak hende ind til sig. Hun blev stående med ryggen til personen og kiggede ned i jorden. Hun kunne høre på stemmen det var Raco.
Hun trak blot på skuldrene da hun spurgte om det ikke var vanvittigt det der foregik og det havde han sådanset ret i, men sådan var det generelt alt der havde haft med Jake, at gøre når det kom til hende og Raco så var alt vanvittigt. Rafaela vidste sådanset godt, at Jake kunne få det værste og det bedste frem i dem begge og lige i dette tilfælde havde det fået det værste frem hos hende og Raco. Hun kunne godt mærke på måden Raco holdt hende på ville hun ikke kunne komme fri uden en smule kamp og det magtede hun sådanset ikke. Hendes arme hang bare ned af hendes sider. Hun lyttede stille til alt det han fortalte. Hun mærkede han arme løsne grebet om hende. Hun fnøs let da han snakkede om det ville gavne nogen, at lede efter hende "Lede efter mg? Jeg har ingen steder at skjule mig. Så det ville i haft klaret på lidt over 2 uger, men hvorfor skulle i det? Der jo ingen grund til det hvis i var sammen" sagde hun stille. Hun snøftede kort og tørrede tårerne væk fra sine kinder. Hun stod og tænkte lidt over det han sagde. Hun vendte sig dog langsomt om og kiggede op på Raco. Tårerne løb stadig ned af hendes kinder. Hun trak vejret dybt "Du får ham officielt og jeg forsvinder ud af hans liv. Det vil ikke gavne nogen af os, at du står på hans ene side og jeg på den anden. Jake tager ikke et valg og du valgte først at sige ja og derefter nej til mit forslag som kunne fungere til dels. Så nu tager jeg det hårde valg for alle parter. Om det så skal koste mit forhold til mine børn og i værste tilfælde mister dem. For vil de være hos Jake så får de lov til det" sagde hun lavt og kiggede ned i jorden "Det vil ikke ændre noget, at jeg kun er der for at skjule det i har sammen" sagde hun stille og vendte ryggen til Raco igen og stirrede ud mod havet. Tårerne blev dog ved med, at løbe ned af hendes kinder.

Raco rystede opgivende på hovedet. “Det vil aldrig blive det sammen igen. Vi vil på et punkt elske hinanden, men det vil aldrig være den kærlighed som vi havde før. Jeg dræbte den da jeg efterlod ham, efter han friede. Ja, jeg fortryder det, men det er fortiden og han tydeligvis kommet et skridt videre, mens jeg er fanget i min fortid.” Raco kunne mærke en enkelt tåre glide ned af hans ene kind. “Før du forlader ham, spørg ham om hvordan han vil klare. Jeg kan ikke giftes med ham, da reglerne ikke ville lade ham.” Dybt nede vidste Raco at han stadig elskede Jake, og han altid vil gøre det.

Men et blik på den knuste pige foran ham, låste han dem væk og svor at aldrig lad dem komme frem. Om han så skulle have en forbandelse som gjorde ham kold overfor andre, men hvad var det de sagde, de hjerteløse var ofte dem elskede for meget. Han begyndte at tænke om det var på tide at spørge sin far og brødre om hjælp. De kunne måske hjælpe ham med at gemme hans følelser og fjerne minder. Han kunne forsvinde fra overfladen igen, men han kunne ikke fortælle det til nogen. Ikke nogen af dem som han holdte af. En klump samlede sig i hans hals.

Rafaela stod med ryggen til Raco og lyttede til det han sagde. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på det Raco sagde. Der var heller aldrig nogen som havde sagt de skulle giftes. Rafaela troede ikke en gang selv på den del måtte hun indrømme. Hun rettede sig op og trak vejret dybt "Jeg har aldrig sagt, at i skulle giftes Raco. Og hvis jeg fortsatte med, at være sammen med Jake ville jeg bare være en pyntegenstand for, at han kan skjule sin sande side. Han elsker dig Raco og du i ham og så kan du sige alt hvad du vil" sagde Rafaela og vendte sig igen om imod Raco og kiggede på ham. Hun kunne godt se, at han prøvede at holde nogle følelser tilbage "Nok vil jeres kærlighed aldrig blive den samme som den var og det kan hverken du eller han forvente efter tabet af jeres sønner! Ingen vil have et normalt liv efter nogen dræber ens familie. Ingen bliver helt hele efter tortur" sagde hun bestemt og kiggede på ham "Og ikke sig, at jeg ikke ved hvad jeg snakker om for har haft en opvækst med en dæmonisk far der ikke gjorde andet i flere år!" sagde hun og trak vejret dybt "Så nej jeres kærlighed vil aldrig blive det samme, men jeg forlader ham for jeg kan se hvad det gør ved jer, at i er adskilt på denne måde" sagde hun og ville til, at gå forbi Raco.

“Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige til dig Rafaela. Det nærmeste ham og jeg kan blive er venner, men jeg vil nødig miste dit selskab, selvom vi ikke kommer godt ud af det med hinanden.” Sagde han og så på hende med tunge øjne. “Det er ikke forsent at jeg måske kan finde en anden partner, om jeg så må tvinge mig selv til at elske eller måske kommer det naturligt. Jeg kunne også få hjælp til at fjerne mine følelser, det vil være en hel del nemmere.” Det sidste kommer med et skuldertræk. Dog ville det nok volde problemer hvis han fik et barn, men det kunne han ikke tænke på, lige nu gjaldt det om at holde Rafaela og Jake sammen. “Jeg kan også lade være med at have kontakt eller noget, men du kan ikke forlade ham. I ville slet ikke se eller høre fra mig.”

Det sidste, vidste Raco ville være et løfte som han måske kunne holde. Om han så måtte holde sig i skyggerne eller noget, dog havde han også en anden plan som også kunne skydes igang, men det krævede hans families hjælp. Han vidste at han var nødt til at arbejde på den fejde som var mellem dem og så Jakes side. Han havde ikke tilgivet dem for at dræbe hans to sønner, men kunne han tage sig af senere.

Rafaela stoppede op ved siden af ham og lyttede til det Raco sagde. Hun kiggede ikke op på ham imens han snakkede. Hun kiggede istedet ned i jorden og bare lyttede. Der gik et lille stykke tid før Rafaela kiggede op fra jorden efter Raco havde snakket. Hun kiggede på ham og lignede en der stod og tænkte tingende ordentlig igennem. Hun sukkede kort og så Raco i øjnene “Er du helt sikker på, at i kan nøjes med, at være venner? Ville i kunne leve med jer selv, at i kun er venner og måske får klanen til at køre sammen?” spurgte Rafaela og tænkte videre på om der var noget som kunne hjælpe dem alle 3 “Fint jeg forlader ham ikke, men det kommer der også betingelser ved. Du skal ikke fjerne følelser eller sådanne nogle ting for en dag findes der en som tilhører dit hjerte og ikke din sjæl, men du skal heller ikke stoppe kontakten til mig eller Jake for det ville hverken i eller jeg kunne leve med i længden og det kan endda gøre, at trangen til i 2 vil være sammen seksuelt ville blive større fordi der går så lang tid imellem” sagde hun og vendte sig om imod ham istedet for det kun var hovedet som vendte imod ham ”Men jeg forventer så, at når du og Jake er det samme sted så der ingen og jeg gentager INGEN seksuel kontakt imellem jer! Jeg bliver hysterisk rasende og så har vi ingen aftale længere og jeg forlader Jake og flår hovedet af jer begge!” sagde hun bestemt. “I må ses alt det i vil det jeg ligeglad med, men som venner ikke som elskere eller noget helt tredje! Og igen du dropper ikke kontakten til nogen af os” sagde hun bestemt. Hun forventede, at han gik med på den ide.

Raco trak på skuldrene. “Fair nok. Han vil kun være en ven, og jeg ikke ville fjerne noget.” Sagde Raco og krydsede armene. Han vidste dog ikke helt det med kontakten, da det nok ville mere hjælpe end at skade. Det sagde han dog ikke og lod dem gå med ind under hans svar. Han kunne altid rejse rundt og altid holde sig ude af syne, men skrive breve var stadig at holde kontakten.

“Men er der andet som vi skal have snakket om? Andre regler eller noget som du vil have fjernet fra dine tanker?” Spurgte han og mærkede regnen glide ned over hans tøj og gjorde ham kold ind til marven. Ikke smart at stå herude når man lige havde været syg. “Hvis ikke, må jeg hjem og ændrer flere ruter.” Sagde han og trak skuldrene op om ørerne. Til tider ville han ønske at ikke var så følsom overfor kulde.

Rafaela kiggede på Raco og lyttede stille til det Raco sagde. Hun stod lidt og tænkte over det han havde sagt. Hun tvivlede dog stadig på om Raco ville kunne holde den aftale, men hun ville lade tvivlen komme ham til gode for hun kunne jo ikke bevise om han ville holde deres aftale eller ej. Hun nikkede kort "Det er en aftale Raco. Så må vi se om vi kan få ændret vores relation på et tidspunkt så det kan blive bedre" sagde hun stille og kiggede sig omkring. Hun rystede lidt på hovedet "Nej der var ikke andet Raco. Vil ikke tage mere af din tid" sagde hun stille "Pas på dig selv Raco" sagde hun og gav hånd til Raco før hun ville begynde, at gå hen imod huset, hvor resten af hendes klan som var i byen opholdt sig. Hun lagde sine arme omkring sig for, at holde varmen samtidig med hun tænkte over den aftale hun lige havde lavet med Raco og tænkte samtidig over hendes forhold med Jake og hvordan det skulle foregå og om det overhovedet ville holde i længden eller om hun mistede Jake.