Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Today at 18:45 by Lydia

» So tell me
Today at 13:09 by Viktor

» The Game is afoot ~ Emerson (Fortidsemne)
Today at 11:29 by Emerson

» Finally trying to come back!
Today at 10:23 by Melisandre

» Chat.. Øh.. JOIN CHAT-ALERT!
Today at 8:53 by Elizabeth

» Again and again
Yesterday at 22:06 by Viktor

» Mine tegninger <3
Yesterday at 20:44 by Zayden

» The Bear and the maiden fair - Fortidsemne -Gautham
Yesterday at 20:39 by Gautham

» Do you want to be my friend? Rael (privat)
Yesterday at 19:49 by Nellie

Statistics
Der er i alt 285 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Artem

Vores brugere har i alt skrevet 155450 indlæg in 8077 subjects

Zantos Píarton

Go down

Zantos Píarton

Indlæg by Sean on Man 13 aug - 15:13

Zantos Píarton



Historie.

For mange år siden, en tid som kun få nulevende kender levede en mand på en lille ø i Hydera havet. Navnet på havet stammede efter navnet på den smukke Gudinde der mest levede i dette hav.
Manden der levede på den lille ø, sammen med resten af sit folk, levede af at fiske, og beundrede havet for sin skønhed. Men en dag så han noget han satte højere end havet, en kvinde, hvis hår havde samme farve som det hvide sand i havet, hvis øjne der havde sådan en blå farve at man kunne drukne i det og var så vild og smuk ud som selve havet.
Zantos Píarton gik ydmygt hen til kvinden og præsenterede sig selv, g regnede med en del opmærksomhed, da han selv var køn i udseende, men kvinden sendte ham kun et enkelt blik som svar og forsatte sin tur videre langs kysten. Zantos stod et stykke tid bare tilbage og så efter hende, end til han valgte at følge denne skønne kvinde.
Da han var kommet op på siden af hende sagde han med en dyb og ydmyg stemme ”Kunne man få lov at spørge om frøkenens navn” Hun standsede op og kiggede ham så lige ind i øjnene. Hendes læber skiltes og der lød en blid men stærk tone som bølgerne på havet fra den. ”Det kan de min herre jeg er Hydera Gudinden over havet, moderen af vandet, skaberen af havets dyr, jeg er Hydera, jeg er havet”
Zantos stod først forskrækket og måbede, men et stykke efter kastede han sig til jorden ved kvindens fødder. ”Min gudinde, min elskede, alt jeg værdsætter” begyndte Zantos, mens han kiggede ydmygt op på hende ”Jeg vil gøre alt for at vinde dit hjerte, og lade dig blive min elskede, min skat min kone”. Sådan sluttede han, men gudindens blik var hverken strengt eller kærligt, faktisk var der ikke en eneste følelse at sporer i det. ”Du vil have min kærlighed, og det skal du således få… hvis de bringer mig den mest værdifulde skat i denne verden, jeg giver dig 10 år.”
Fra det øjeblik, var han fast besluttet på at drage ud i verden for at finde den mest dyrebare skat for at få gudinden. Men før han kunne dette måtte han skaffe sig noget at kunne komme frem til de forskellige andre farvande til. Til det brugte han et mægtigt skib, hvor han brugte det fineste træ og glas, der blev talt om det på hele øen, og efter et år da det endelig stod færdigt døbte han skibet ”Sandhedens løgn”.
Gudinden Hydera, så dette skib og beundrede det, og begyndte at føle en kærlighed for denne mand, da de fleste gav op hurtigt ved denne opgave, men ikke ham. Han måtte elske hende, men prøven skulle stadig bestås.
samme nat som skibet var blevet indviet, sejlede Zantos ud på havet og begyndte sin jagt på den mest værdifulde skat. Han sejlede i flere måneder, før han fik øje på et nyt stykke land.
Han sejlede skibet ind mod land, men kastede et stort form for kors ud i vandet, han kaldte anker, for skibet ikke skulle flyde væk.
Da han kom ind på land, søgte han straks efter en lille by, og fandt den inde i landet. Han startede med at gå rundt at kigge lidt men stoppede så op, og begyndte at spørge efter om den mest værdifulde skat befandt sig her. De svarede enten nej og skyndte sig væk fra ham, for hvad var det for et spørgsmål at stille, eller også svarede de at de ikke vidste det. Han var inde på land en uges tid, men drog så ud til skibet igen, og sejlede rundt om den lille ø, hvor han så søgte forskellige steder, og efter der var gået endnu et år, så han kun havde otte tilbage, fandt han en lille glimtene ting, og tog den med sig.
Den nat kom der endnu en ombord, en kvinde, Hydera var blevet forundret over denne mand, der var draget ud for hende, det havde ingen gjort før.
Hun sneg sig stille ind til han kahyt og betragtede ham, som han lå der og sov. Kort efter vågnede han dog, fordi han kunne høre hendes åndedræt.
Han tog forsigtigt hendes hånd og kyssede hende blidt. I starten var hun imod det, men denne nat udviklede sig, til at blive en meget hed nat.
Efter den nat blev Zantos mere fikseret for at få denne skat, til Hydera.
Han dragede videre fra ø til ø i måneder, som blev til år, og alle sagde det samme, nej de havde ikke denne skat, eller nogle.
Til sidst gik det galt, desperationen overvandt fornuften, og han myrdede, med en voldsom magt, hver gang han nåede til en ny ø, plyndrede han alle. Slog mænd og nogle kvinder og børn ihjel, på grusomme måder, andre gange voldtog han unge kvinder. Men hver gang han fik værdigenstande, og gav dem til Hydera vendte hun kinden il og sagde det ikke var den skat hun talte om. Det han ikke så var de tårer der løb ned ad hendes kinder, for de døde og tilskadekomne på øerne efter han besøg, og hvad Zantos ikke vidste, at gudinden havde født han barn, en lille dreng med rødt hår, som senere blev kendt under navnet ”Rød skæg”.
Årene gik på samme måde, han plyndrede voldtog og fik skatte, men aldrig den rigtige.
Da de ti år var rendt ud, kom Hydera til ham, og spurgte om han havde den. Han viste hende de skatte han havde samlet, men hun sagde den ikke var der.
Zantos brød ud i et raseri anfald og sprang frem for at angribe, men endte med at stivne.
Hydera blev kold som is efter dette, og sagde med en høj røst til ham ”Den største skat er ikke guld og ædelstene, men en forelsket sjæl, og for alle dem du har dræbt og såret, givet ar på sjælen skal du dø. Men dg med den viden at din søn skal leve på havet og følge vinde, som resten af hans familie skal.”
Zantos forstod det ikke til at starte med, da han ikke mente, at have haft nogle børn, men så kom han i tanke om natten med Hydera, og så med tårer i øjnene på hende, hans øjne så rystede og angrende ud, men som han så på hende, faldt han død om på skibet.
De tårer Hydera havde grædt før og efter Zabtos dannede det frygtede hav, som blev kaldt Hydera til ære for hende, ingen tør sejle der, da det rygtes der lever frygtelige væsner der suger sjælen ud af en vær der nærmer sig det hav.
Zants havde skrevet en bog om regler til hans ski, i de ti år han var af sted, det rygtes at bogen findes i et særligt rum i hans skib, som kun hans slægt kan åbne, men skibet forsvandt efter hans søn Rød skægs død.

Beskrivelse
Dette er en klan for dem, der elsker at sejle på havet og ofte er kendt som Pirater, men også dem der respekterer selve havet og gudinden.
Lederne af denne klan, går helt tilbage til Zantos, da de er i familie med ham og i samme æt
det er ofte dem, der også er nomader og ikke bryder sig om at blive et sted for lang tid ad gangen.
Medlemmerne i denne klan er også dem der værdsætter guld og skatte højt.
Der er fem forskellige rangordener i klanen. Man kan se det ved hvor mange prikker der er på ens klanmærke. Lederne har 5 prikker, kommandant 4, næst kommanderende 3, matros 2, svabergast 1, landkrabbe ingen.

Principper
Lederne af denne klan er dem der er i nærmest slægtskab med Hydera og Zantos, Nogle gange er der flere, hvis den der er i nærmest slægtskab med Zantos og Hydera bestemmer sig for der skal være endnu en leder..
Klanen vil ikke have medlemmer, der slår sig ned et bestemt sted, og ikke følger ledernes ordrer.

Krav
Du skal sejle på havet og adlyde ordre for dine overkommanderende.
Du skal være over 15 år.
du skal ikke være blødsøden, men derimod gerne ondskabsfuldt
Du skal være eventyr lysten.
Ikke frygte havet.

Ed
Jeg plyndrer, kaprer og drikker rom
til flasken er tom
Jeg sejler på havet min moder
og søger efter goder
Skatte jeg værtsætter af guld
gerne en hel pose fuld

Jeg sværger ved Zantos og Hydera
at jeg plyndrer og ta’r
Men intet fra min klan og slægt
eller mit sår aldrig blive lægt
ellers i må mig piske med siv
Jeg sværger ved mit liv


Klanens medlemmere
Ledere: Alítheia og Benjamin


Medlemmer:
Meredith

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9221
Reputation : 67
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum