Isn't that mine? ~Arason~

Sted: Gågaden - tæt på discoteket
Omgivelser: en masse væsener - mange af dem berusede
Tid: 23.47
Vejr: Lun aftenbrise - stjerneklar himmel


Jo var denne aften på vej hjem fra en tur på discoteket. Hun havde været ude at feste og havde fået lidt for meget at drikke. Hun var iført en en lang,l sort kjole med dyb V-udskæring og dyb udskæring i ryggen og et par høje sorte hæle. Om halsen bar hun en sølvkæde med en safirblå sten. Hendes løse hår med de fine krøller lå hen over den ene skulder. op ad benet var fastspændt et spænde, hvori hun havde sat både sin pistol og sin kniv. Nogle af de vigtigste ting i livet, som hun ikke ville efterlade derhjemme. Hun vaklede hen ad gaden og måtte støtte sig op ad en mur. Alt var en smule tåget, og hun ville ønske at hendes brødre havde taget med denne aften, så hun ikke skulle gå alene hjem. Hun kunne godt tænke og vidste godt hvor hun var og hvad hun foretog sig, så meget havde hun heller ikke fået, men hun havde kvalme og hun ville ærlig talt bare gerne hjem i seng. Den dejlige store og bløde seng.
Hun bøjede sig forover og kastede op. Med den ene hånd støttede hun sig op ad muren, mens den anden hånd holdt fast om sit hår, så der ikke kom bræk på det. Det lettede lidt på kvalmen og hun kunne mærke at hun tænkte lidt klare, men hun var stadig beruset og kunne stadig ikke gå ordenligt i de høje sko.

han løbe ignem gaderne og ledte efter noget han villle kunne få penge fra han fulgte lige så stille efter hende og greb så chanen da han så hende brække sig han løbe hen hugget hendes halskæde og løbe vidre afsted ignem byen får at ha et sted hvor han kunne sælge den på det sorte markede han sukkede og gik vidre med halskæden hans pklædnig var et sæt sort tøj //outfit 1 profil//

Jo tog sig til halsen og kiggede rundt, da hun mærkede en hive hendes halskæde af hende. Hun så tyven løbe ned ad gaden og hun begyndte at gå hurtigt efter ham, men kom til at snuble et par gange. "Hey! Det er min det der!" råbte hun efter ham. Hun fumlede lidt med kjolens stof og hev lidt op i den, hvorefter hun fik fat i sin pistol. Hun sigtede mod Tyven. "Stop, eller jeg skyder!" der blev næsten helt stille i gaden og folk kiggede bare på hende, men hun var ligeglad. Ingen skulle stjæle fra hende og tro de kunne komme godt afsted med det. Den eneste grund til hun havde trukket pistolen, var fordi hun ikke kunne løbe. Ellers havde hun aldrig gjort det på en gade der var så fyldt med mennesker. Hun blev ved med at gå tættere hen mod tyven og stadig med pistolen rettet mod ham.

Arason stoppet op da han hørte hende komme tætre på ham og true ham med en pistol "vil du skyde en ubevæbnet mand" sagde han og kunne ikke trække hans hånd ned for at få fat i hans kniv men måske ville hun se ignem fingere med det eller tag ham med sig et sted for at straffe ham han sukket og nbegynde og tag hans ene hånd ned for at se hvordan hun ville reagere måske ville hun råbe han også skulle trække hans hånd op men nu måtte han bare vente

"Ja, jeg vil skyde en ubevæbnet mand, hvis han er en tyv og har stjålet noget fra mig," sagde hun stille og gik tættere på. "Med mindre du aflevere tilbage, lige nu og her!" Hun var meget bestemt og samtidig rolig i sine ord. Hun kunne sagtens finde på at skyde ham, men hun ville give ham en chance først.
"Jeg kunne også være hård mod dig og torturere dig indtil du gav mig den?" hviskede hun stille ind i hans øre. Hun stod nu bag ham med en hånd på hans ene arm og holdt pistolen mod hans kæbe. "Bare et forkert ord, og jeg blaffer hovedet af dig, kære." Hun sendte ham et charmerende smil, men følte sig samtidig lidt skidt tilpas. Hvorfor skulle han også lige vælge at stjæle fra hende mens hun var beruset. Det var simpelthen ikke fair. Men hun lod til at have situationen under kontrol og viste ikke på et eneste tidspunkt tegn på svaghed.

han smilte "du kan ikke toture mig her eller dræbe mig for mange vidne" sagde han og smilte til hende "så hva vil du dræbe mig toture mig eller finde et bedre sted og toture mig" sagde han med et smil "men jeg gir dig den ikke du må bruge toture på mig hvis du tror at jeg vil gi dig den friviliget" svarde han og smilte til hende man kunne høre han var bange

"Du er en dum lille tyv, som ikke har situationen særligt meget under kontrol," vrissede hun ad ham. "Jeg kunne sagtens skyde dig nu, folk har jo allerede set mig tage pistolen frem, men du har ret. Jeg bliver nødt til at tage dig med hjem før jeg vil torturere dig," hviskede hun i hans øre og strammede grebet om hans arm. "Hvilket er lige hvad jeg gør. Jeg var på vej hjem alligevel, så hvorfor ikke tage dig med derhen og så se hvilke tortur redskaber jeg kan finde der?" Hun kunne mærke på ham, at han var bange, hvilket også var det hun ville have, at han var. Hun ville have at han blev så bange at han ske i bukserne og til sidst ville tigge om nåde og afleverede halskæden, men dette måtte hun ærgerligt nok beholde i sin fantasi, fordi de fleste var stærkere end det. Hun holdt stramt fast i hans arm og begyndte at gå i retning af sit hjem, mens hun stadig holdt pistolen mod hans kæbe.

han sank en klump og gik med hende han havde det som om han var i en film
med mordere han sukket og gik med hende han ende altid med at det her ville
ske for ham altid med at folk fik deres ting tilbage på den ene eller anden måde "og vi kan ikke bare tale om det eller hvad" sagde han og gik med hende stadigvæk han sukket og tog sig til hovedet

"Jamen du kan da tale alt det du vil, og når du lægger på torturbrættet vil du sikkert også få din tunge på gled, så jo, tal du bare alt det du vil, jeg skal nok lytte," sagde hun og mildnede ikke grebet om hans arm et eneste sekund. Hun førte ham hjem til sig selv og fjernede pistolen fra hans hoved, da hun stod foran hoveddøren, så hun kunne åbne døren. Hun slæbte ham med ind, og så Tyler stå ved trappen og kigge underligt på hende. "Ny metode til at få fyre med hjem på? Har du da ikke charme nok?" spurgte han og lo. Jo kiggede bare hen på ham og sendte ham et smil. "Jo jeg har masser af charme, men denne... ja... han har stjålet min safirhalskæde, og gider ikke aflevere!" sagde hun irriteret. "Og hvorfor tager du den ikke bare fra ham?" spurgte han. "Fordi det er meget sjovere at torturere ham," sagde hun med et smil og satte pistolen op til tyvens kæbe igen.
Tyler så overrasket på hende. "Nårh ja, det kan man jo også," sagde han. "Er du fuld?" spurgte han, da hun kom til at snuble lidt på de høje hæle, inden hun igen stod ret og førte tyven med ned ad en gang. "Lad være med at spørge!" råbte hun bare efter Tyler og hev tyven med ind i et rum.
"Hvad siger du så?" spurgte hun og kiggede på ham med et smil, da de stod inde i rummet. Rummet var stort set tomt, bortset fra en stol, men jernklappere på begge armlæn og på de to yderste stoleben, som ville holde tyven fast, når han satte sig. På væggene hang der et par våben og forskellige torturredskaber.

da en dreng talte til hende da de kom inde syndes Arason det var pinliget
virklige meget han kunne ikke lade være med og komme med et smil men da mænden der var lidt ældre talte til hende var det hendes bror det lød det til Arason ville nu heller ikke mene hun var hans type det mente han ikke selv da da de kom der ind og hun havde lukket døren kiget han på hende "det var hygliget og møde dig men nu tror jeg jeg går" sagde han og gik over mod den lukket dør men stoppet op da hun spurgte om hvad han syndes om rummet "det er fint til og afhøre i" sagde han og kiget på hende

"nææh du kan tro nej," sagde hun og tog fat om hans arm og holdt den i et stramt greb. "Til at afhøre i? Det er et torturkammer!" Hun rystede bare på hovedet af hans kommentar. "Jeg vil bede dig om at sætte dig hen på stolen," sagde hun og ventede ikke engang med hvad han ville svare, før hun trak ham med derhen og bare ventede på, at han skulle sætte sig.

Arason sank en klump og kiget på hende da hun hev i ham.
Han sætte sig ned i stolen og vente på at hun ville begynde og stramme
den omkring ham med spænde han sukket og kiget på hende "hvis jeg nu gir dig halskæden må jeg så gå" spurgte han om og kigget på hende han ville ikke virke svag men det var han jo siden hende her kunne fange ham han sukket og kiget på hende "hva sigde du du fr halskæden jeg smutte probleme løst"

Jo lagde hovedet på skrå og begyndte at grine. "Så nu vil du lige pludselig gerne give mig den?" sagde hun med en smil på læben. "Nu er det bare lige sådan, at jeg har taget dig med denne lange vej for at torturere dig, så du kunne give mig den, og nu vil du ikke lege mere? Det er da ikke sjovt," sagde hun og begyndte at spænde jerngrebende fast om hans håndled og ankler. Hun vendte sig om og så på alle de forskellige torturredskaber. Hun gik hen til væggen og tog fat i en lille kniv med et meget skarpt blad. Hun vendte sig om mod ham igen og gik hen til ham hvorefter hun lagde den blanke og kølige side mod hans kind. "Bed din sidste bøn måske?" hviskede hun ind i hans øre og lod spidsen af kniven køre fra hans venstre skulder og ned til hans håndled uden at skære ham. Hun stak kniven i revnen på jerngrebet og vippede det op, så hans håndled ikke længere var låst fast. Hun begyndte at grine stort. "Du skulle virkelig have set dit eget ansigt. Du var virkelig så bange for at jeg ville sprætte dig op eller hvad?" lo hun og åbnede også de andre jerngreb. "Jo selvfølgelig vil jeg da gerne have min halskæde igen. Så slipper jeg da også for at få blod på hænderne. Men jeg vil da ikke bare lade dig gå" sagde hun med et smil. "Vil du ikke hellere med ind og spise småkager med mælk til?"

han lukket øjne og da hun begynde med og grine tog han fat i hende og lagde kniven han havde haft på sig mod hendes hals "glem det det er min halskæde nu bare kalde på dine brødre hvis det er jeg gir dig ikke halskæden det kan du godt glemme" sagde han med et smil men han ville ikke gøre alvor af at dræbe hende det ville han bare ikke men det ville nok fortryde at han ikke gjorde ved hende sådan var det jo

Jo blev en smule chokeret over spillets hurtige drejning. Nu stod de her. Han holdt en kniv for hendes hals i hendes eget torturkammer!
"Hvor smart er det at pointere en kniv mod halsen af en, som stadig har en kniv i hånden?" spurgte hun og inden han kunne nå at reagere, havde hun stukket sin kniv ind i maven på ham og trukket sif selv fri. "Ved du hvad? Jeg tror faktisk ikke jeg har noget imod at torturere dig alligevel," sagde hun køligt. Al hendes gode humør var væk. Hun lagde bare armene over kors og kiggede surt på ham. "Det var du altså selv uden om," sagde hun og kiggede ned på hans mave, hvor hendes kniv nu sad. Den var ikke gået så dybt ind da den ikke vare så stor, da den kun var beregnet til at snitte folk og ikke andet, men det gjorde ondt, det vidste hun det gjorde, for hun havde selv prøvet at få den stukket i benet før.

han faldt på knæ og hev kniven ud af sig selv han var nød til og støtte sig
til et eller andet han kiget op på hende og der var et par tåre og spore på ham "er det alt den store stygge pige kan gøre" sagde han men var nød til og holde på siden men nede på hans underliv kunne man se at han tænde på det men han havde ikke selv lagt mærke til det i nu men han kiget nok ned på et tidspunkt og fandt ud af at han tænde på det han begynde og kravle over mod døren og ville væk herfra

"nej jeg kan da gøre meget mere," sagde Jo og så at han fik jern på. "hvad fan..?" Og hvad var det lige hun havde gået glip af? Hun syntes ikke lige at der have været nogen hede elskovskys eller nogle frække ord, så hun undrede sig bare over hvad det var han havde i tankerne. Hun så ham kravle hen mod døren, men var derhenne, før han var, og spærrede, så han ikke kunne komme ud. "Du kommer ingen vegne før jeg har fået min halskæde," sagde hun og sendte ham et smil. "Eller du vil måske gerne stikkes igen?"

"din halskæde ved ikke hva du snakke om"løgne komme han med det var virklige dumt han kiget op på hende hva var det hun fukuserte på han kiget ned p sig selv og så det åh nej han tænde jo på smerte han viste ikke hva han skulle gøre så han skjulte det så godt han kunne men uden og tænke over det da hun talte om knive stik på ham igen rejste den sig han sank en klump og kiget op på hende hva var det dog for noget

"Min halskæde. Den du stjal fra mig!" Sagde hun. Prøvede han at spille dum eller hvad?
Hun så, at han prøvede at dække, at han havde fået jern på. "Nåårh hvor er det synd for dig," sagde hun og lød som om hun tale til et lille barn der ikke havde fået sin vilje. "Hvad skal vi gøre ved det? Skære den af?" Sagde hun out sendte ham et smil. Ja, det kunne jo egentlig være meget god tortur. Hun gik hen og samlede den blodige kniv op, hvorefter hun gik hen og stillede sig foran han igen. Hun svingede kniven mellem fingrenene, mens hun tænkte over sit næste træk.

hans lemn voksede da han hørte om og skære den af "lad være jeg skal bruge den" sagde han og kiget skræmt på hende da hun tog kniven mod ham igen og legde med den i mellem hendes hændere han sank en klump og hold fast hvor var han bange virklige meget "jeg har den her i nærheden bare ikke kastre mig" sagde han og sank en klump i det han kiget på hende med et bestemt udtryk i ansigt et bange udtrykk men hans lem rørte p sig fordi de talte om vold eller hun gjorde "og jeg er ældre ende dig" råbte han til hende mens han stadig håbet hun ikke ville kastre ham

"Bare fordi du er ældre betyder ikke at du er stærkere, eller har en større ret," sagde hun med et smil og holdt kniven mod hans strube. "Det eneste du behøver at gøre, for ikke at miste tale evnen for altid, er at give mig min halskæde, og du vil derefter være en fri mand. Hvad siger du til det?" hviskede hun ind i hans øre og lod den skarpe kniv køre hen ad siden på hans hals, så han fik en lang, men ikke dyb rift. "Gør det ondt?" sagde hun stille.
Mael kom ind i rummet. "øøh, Tyler sagde at jeg kunne finde dig her," sagde han og kiggede ned på tyvens blodige mave, og den fine rift, som han lige havde fået på halsen. "Han har taget min halskæde og derefter truede han mig med en kniv," sagde Jo, som svar på Maels spørgende udtryk. "Men hvorfor skyder du ham så ikke bare og så tager din halskæde tilbage?" spurgte han. "Hvad ville han få ud af det? lære at man ikke provokere mig? Så ville han jo vær død, hvilket ikke ville være sjovt! Og hvorfor spørger alle om det?" spurgte hun, rimelig irriteret over at blive afbrudt. "Nå ja, okay. Men vi har fået nogle papirer, som du skal skrive under på, og derefter vil Alvaro gerne tale med dig, noget om nogle penge tror jeg..." Jo kiggede irriteret hen på ham. "Ja ja, lige så snart jeg er færdig med ham her. Og hvordan skal jeg blive færdig, hvis du ikke lader være med at forstyrre mig!?" Mael himlede med øjnene og mumlede et eller andet før han gik ud ad døren igen og lukkede den.
"Nå hvor kom vi fra?" sagde hun stille, mens hun sendte tyven et smil.

han blive endenu mere tændt af smerten og det da hendes bror åbenbart
komme ind gjorde det ikke bedre men han bliv glad da hendes bror gik r "og hvis jeg nægte hva så du kan jo ikke beholde mig her for altid"
svarde han og komme med et smil han lukket øjne da hun jo gav ham en rift på hans hals han var bange men ville ikke lade hende se det så det var en go ide og ha lukket øjne også da hendes bror var kommet ind eller han trode da det var hendes bror han tog sig til halsen mens han havde lukket øjne så han ikke kunne se hva der skete og så hun ikke kunne se at han tændt på det og var bange ens øjne røbet altid en "og desuden jeg frygtere dig ikke" løgne kom han med

"Jeg kan da beholde dig i al den tid jeg gider," svarede Jo hånligt til det han sagde. Det virkede som om han nød, at hun pinte ham, hvilket hun ikke forstod hvorfor, men hun var også ligeglad.
Hun begyndte at grine, da han sagde at han ikke var bange for hende. "Ha! Så det er du ikke? Lad du dog bare blive i den tro," sagde hun og skar en rift over hans kindben. "Hvad siger du? Er du stadig ikke bange for mig?" sagde hun nedladende til ham og lod kniven hvile på hans skulder uden at skære ham. "Hvornår har du tænkt dig at overgive dig og give kig min halskæde?"

"av det svir" lød det Fra Arason da hun lavde en rifte på hans kindben
"jeg kan aligvel ikke g hvis jeg gav dig den jeg har mistede for meget blod" sukket han han rækket om bage hans skuldere og kiget på hende "jja jeg er ikke bange for dig og hvis du har et problem med det er det din egne skyld" svarde han håndliget tilbage for ham var de blivet et spil nu "hva får jeg hvis jeg fortælle dig hvor den er" svarde han drilende hende han havde ike haft det så sjovt i lang tid

"Du har jo ikke haft tid til at lægge den noget sted," sagde Jo og himlede med øjnene. "og ja du har mistet meget blod, men jeg kan hjælpe dig med noget forbinding og sådan noget, hvis du giver mig min halskæde," sagde hun og sendte ham et smil.
Jo var begyndt at kede sig over deres lille smalltalk, så derfor tog hun kniven og skar en dyb flænge i hans skulder, for at få tiden til at gå. Han kunne jo også bare komme til sagen og aflevere det der tilhørte hende, men det kunne jo også være, at han hellere ville pines? Det virkede i hvert fald sådan nogle gange.