The wolves have blue eyes. //Brick//

O: En lille sti, med tætte træer og dejlig natur.
V: Solrigt.
T: Formiddag.
P: Ulv.

Natalie løb igennem de tætte træer, den hvide ulv havde svært ved at gemme sig. Mest af alt på grund af den kridhvide pels, som solen ramte så det lignede diamant. Hendes krystalblå ulve øjne lyste op i solen, og når solen ramte lignede det de klareste blå krystaller.
Sådan en smuk ulv var et glimrende bytte for jægerene, hendes smukke pels var eftersøgt. En fuldvoksen ulv, var lidt større end teenage ulvene. Hendes fætter var en han ulv, han skulle være lidt større men han var ikke større end hende. For hun var lige nogle år ældre end ham. Shifty som den mindste af dem, mest fordi hun var 16 og den yndste. Men Natalie havde ikke set mange af dem, i rigtig langtid, og var faktisk begyndt at savne dem.

Brick løb igennem skoven, som en ulv der var på jagt. Hans muskuløse ulve krop strak sig og spændte når han sprang over træstammer, der lå på jorden og fyldte. Et smil gled tilfredst over hans læber. Det var et godt spring syndes han selv. Den ildrøde pels oplyste i solens stråler, som den klareste og stærkeste ild. En del jæger ville gøre alt for denne pels. Det vidste han godt, men der så ikke ud til at være nogen jægere i nærheden. Han kiggede sig til alle sider, for at se om der var noget han kunne teste sig selv på, ved at løbe efter det. En smuk hvid ulv fangede hans opmærksomhed. Den var virkelig smuk. Og hurtig. Han satte i hurtigere løb og løb op på siden af den hvide ulv.

Natalie fik øje på en ulv, med en pels som selve ilden.
Den var smuk, meget smuk. Dens muskulatur afslørrede at det var en han, selvom den var lidt mindre end hende. Så vidste hun det var en han, kroppens muskulatur sagde alt. Natalie stoppede op da den kom hen på siden af hende, hun havde hun set Shifty som ulv før. Men det var på et billed, og Shifty havde aldrig fortalt hvordan andre ulve så ud. Så kom denne ulv var en shapeshifter eller en alm. ulv var et godt spørgsmål. Den eneste forskel på Natalie og Shifty var størrelsen og pels farven. Shiftys pels var sort, og Natalies var hvid. Men de havde begge krystal klare blå øjne, så smukke og fortryllende.

Brick så sit snit til at drille lidt. Han løb foran den hvide ulv og kiggede bagud på den, med et drilsk glimt i øjet. Dens krop afslørede at det var en hun. Den var ikke ligeså muskuløs som en han ulv og ikke ligeså stor. Godt nok var den større end ham, så noget tydet på at hun var ældre end ham.
Han beholdte det drilske glimt og kiggede frem for sig igen, i håb om at hun forstod hans udfordring. Det var kun en uskyldig udfordring, han ville intet ondt gøre hende. Nej. Han ville bare se hvor hurtig hun var, den smukke ulv.

Natalie kiggede lidt på den unge han ulv, som tydligvis udfordrede hende.
Syn for ham, det ville han fortryde. Natalie var af en 25 årig kvinde at være meget hurtigt og ikke mindst stærk. Det kom af en masse øvelse, som hendes far havde givet hende i mange år.
Den ildrøde ulv, havde et drilsk glimt i øjet.
Natalie ville gerne modtage udfordreningen. Men hun havde andet at tænkte på, da hendes ører opfangede nogle bevægelser indenfra nogle af træerne. Duften strejfede hendes snuse, det var jægere.
Hun lagde ørerne lidt tilbage, og hendes nakkehår rejste sig.
"Jægere..*
Natalie vidste hun ville få mest ud af det ved at forvandle sig til menneske og skyde. Men så ville hun afslørre hendes menneskeform. Hul i det, de kunne bare komme hvis de ville dø? Natalie skiftede til menneske hurtigt og elegant. Og trak to af hendes bedste pistoler som var klar til affyring. Hun kunne se mændene inde i busken. Og skød inden de nåede at affyre et skud.

Brick ville løbe videre, for han kunne tydeligt se at hun tog imod udfordringen. Det drilske glimt blev klarer og han ville gøre hvad han kunne for at vinde.
Et skud fik ham til vende sig om.
Det måtte være jæger.
Han løb hurtigt tilbage og kunne mærke vinden ramme hans flanke. Bare der ikke var sket noget med hende.
Han kom springende frem for busken og spærrede øjnene op. Foran ham, stod hans kusine og rettede sin skyder mod to jægere, der lå og spjættede på jorden.
*Natalie!* Han logrede med halen og forvandlede sig om.
Med en hurtig bevægelse gik han hen ved siden af hende.

Natalie kiggede ud af øjenkrogen, og fik øje på Brick?
hun vendte sig imod ham, og hævede et bryn.
"Så når du vil se mig udfordre du mig, og ellers holde du dig væk?"
hun drillede det var hendes passion.
Hun var på vagt, jægerene var ikke alene det vidste hun. Det var logik for purhøns.

Han grinte af hendes drilske kommentar og smilte sødt til hende.
"Det er også godt at se dig igen," sagde han med en drilsk undertone.
Han havde savnet hende meget. Lige siden at han fandt ud af at hun var hans kusine, har han ikke kunne glemme hende eller Shifty. En dag, når han havde fundet sin anden kusine, så ville han slå sig ned sammen med dem, eller noget i den stil.
Et skud blev affyret ikke så langt fra dem.
Jægerne kom tættere på.

Natalie rettede hovedet imod der hvor nye jægere viste deres ansigter. Hun kiggede på dem, og kun på dem. Spillede så uskyldig man kunne med en pistol sigtet på nogle af deres venner som nu var døde. Natalie bed sig i kinden, og kiggede stadig kun på dem. Men et skud bagfra ramte hende i ryggen, så hun blev ufokuseret. Hun vedte hovedet iimod skudet, en normal reagtion. Hun spærrede øjne op da hun mærkede de mange skud passere ind i hendes kød, på heneds mave. Hun tog sine kaste stjerner og huritgt kastede hun dem, og fællede de forreste jægere.

//Vil du tage et nyt emne? ^^//

//Ja da ^^//

//Skønt ^^ Hvem laver?//