hey, do you got some fire?! ~Blake~

Sted: Emrald of dreams's Forest.
Tid: 22.34
Vejre: let nat himle, med mulighed for stjerner
Omgivelser: Skov, træer, og er ret så høje, med en sø.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Michael gik rundt i skoven og lod blikket falde på søen og satte sig ned for at se sig i sit spejl billedet, mens han lagde hånden i lommen på hans sort læder jakke han havde på, og tog sin spring kniv frem og legede lidt med den i hånden og lod blikket rundt for at sikre ingen var i nærheden, han lagde kniven igen tilbage i lommen og satte sig lidt og lod blikket op mod den stjerne klare himmel, mens tankerne lod på hvordan verden ville være hvis det kun var en race, men hans konklusion blev hurtigt dannet, at verden sikkert blot ville blive et kedeligt sted, unden nogle former for action i livet.

Blake kom gående imellem de storetræstammer. Hun var faret mere eller mindre vild, der var mørkt og stjernerne sad højt på den klare nattehimel. Den var meget smuk, træerne var høje og stammerne tykke og faste. Blake kom til en sø, nu var hun sikkert i midten af skoven, søen var klar og stjernens lys fik vandet til at glimtre.
Blake åndede lettet ud, og gik derhen af med stille og nydlige bevægelser.
Hendes tanker fløj rundt om da de havde taget hendes vinger, hvilken smerte som havde ramt hendes krop. Den forfærdelige smerte som havde efterladt hende et ar for livet.

Michael lod blikket på pigen som nærmede sig uden at sige et ord, hun var sikkert kommet for at få fred og ro fra byernes larm, eller også prøvede hun måske at opsøge elverne, hans tanker lod kort og han lagde sig ned i grasset og lod blikket op på stjerne himlen mens tankerne fik frit spil på at danse på hans sind, tankerne om hans familie, om hans kære Ventor nu havde det godt, og om Lodur som er ventor's far nu havde truffet det rigtige valg ved at ligge Ventor's beskyttelse i Michael's hænder, selv om michael dog var en god ven af ventor's familie og loyal blev tanken da han stadig var en ung engel og var igang med studier som skyts engle om det ville være det rigtige, men så igen hvorfor skulle han tvivle, at arbejde for Lodur den gang virkede som en god ide, da Lodur plejede at være en tænksomlig type, nogle påstod næsten han kunne spå fremtiden ved at se på stjernene. . . .

Michaels sind lod sig videre ud i tankerne om hvordan lodur's sind måtte havde været, han var i sandheden en stor kanon af et menneske den gang.