Party In Terrorvile, and an old friends name. //Nille//

Migel var mødt op til endnu en af de mange fester i Terrorville distriktet for at handle med de højerestående folk i systemet denne aften havde været speciel for den aftale som lige var gået succesfuldt var med til at bringe de sidste penge ind til at han kunne starte den bygnings proces han havde haft i hovedet i snart nogle måneder.
Så nu var det tid til at slappe lidt af og få sig en drink. Han passerede entreen indtil baren og satte sig ned ved den første ledige stol.
Migel gjorde tegn til barmanden om at han gerne ville bestille det normale han havde efterhånden været her en del gange siden han var kommet til byen og havde fået skaffet sig en hel del kontakter.
Ensomhedens sommerfugl begyndte at flyve rundt inde i maven på ham som den så ofte gjorde når han fik lidt at drikke. Han vendte sig om på stolen og kiggede lidt ud over mængden. Det var egentligt lidt underligt at han ikke havde set noget til Nille eller Zyra for tiden, eller Zyra havde han set nogle gange i skoven, men Nille var som sunket i jorden.
Han tog sig ikke rigtigt note af tiden som den fløj forbi da han var helt væk i sine egne tanker.

Fest? Hvad betød det helt nøjagtigt? Nå jo... Fest. Det gav endelig sig selv. Hun var ved at blive skør. Nuvel, hul i det. Hun kørte en hånd igenmen det blonde hår med det anelse brune i. De blå øjne der glimtede af, og til så nysgerrig rundt. Hun havde en hvid jakke med hætte, sort tanktop, sorte jeans, og sorte converse sko på. Hun bed sig i underlæben, og trippede lidt. Det blonde hår var i en hestehale, og pandehåret hang lidt omkring øjnene, og kinderne. Hun lignede nu endelig Nille før hun døde, men hvad den Nye Nille ikke vidste var at hun var en reinkarnation af den sorthårede Skammer. Hun vidste blot at hun havde en slags forbindelse til den pige. Måske et familie medlem som Jacob foreslog? Na, det kunne ikke være. For hun kunne intet huske før den aften... Liget af den sorthårede pige, og den mand... Hun fik kuldegysninger. Hun havde intet andet tøj end det hun havde på, jo altså hvis man så bort fra hendes solbriller som hun ikke havde på. De var i jakkens lomme. Og så alt de tøj hun havde stjålet fra sine ofre, ofc. Hun begyndte at gå hen imod baren da hun havde brug for noget at drikke. Hun lod de blå øjne undersøge dem der sad ved baren... En ung dreng. Blondt hår. Nille satte sig ved siden af ham, og fik bestilt et krus øl. Hun så nysgerrig på ham... Havde hun ikke set ham før? Nej... Nej, det var sikkert bare noget hun forestillede sig. Hun rystede på hovedet.

Migels opmærksomhed blev fanget da pigen rystede let på hoved. Han drejede hovedet en anelse og skimtede til hende. "Har man mange tanker i hovedet her til aften?" Han tog en pakke cigaretter op af inderlommen på sin lange sorte jakke en lighter fra den anden, men stoppede så da han så hvilken lighter han havde fået fat i. Det var en sølv zippo, broderet med ældgamle tegn, nogen dæmoniske andre fra engle. Der var gået mange liv til da dens skabelse, men han havde ikke haft muligheden for at afprøve den endnu og besluttede sig at tage chancen nu.
"Kan jeg byde på en cigaret?" han holdte den halv tomme cigaret pakke mod pigen og lighteren klar i den anden hånd til hvis hun skulle sige ja.

Mange tanker? Det havde hun... Vent hvad? Nej nej nej, glem det. Det var... Gud, nu var hun jo forvirret. Hun hadede at være forvirret! nuvel, det var ligemeget.
"Måske, måske ikke." SVarede hun kort, og trak på den ene skulder. Hun så på ham da han trak en pakke cigaretter op af lommen... Noget sagde hun skulle takke nej, men noget sagde hun skulle sige ja tak. Hun valgte den fornuftige side.
"Nej tak, jeg ryger ikke." Hun smilede undskyldende, og nippede til sin øl. Hun skævede til ham... Det føltes som om hun havde set ham før. Hendes stemme var den samme som Nilles... Før hun døde. Det eneste Nille vidste at hun havde en slags forbindelse til denne sorthåede Nille... Men hvad det helt præcis betød havde hun ingen ide om.

"Ærgerligt" Han trak en cigaret ud af pakken og satte den for munden, puttede resten af pakken tilbage i inderlommen og satte den lille sølv zippo op. En lille blå flamme blusede op fra lighteren og fik langsomt cigaretten til at gløde. Han var sikker på at en vær person der havde set en sjæl i dens materielle form før ville få vagt minder af flammen. Han mærkede hvordan sjælen blev trukket ud af ham og ind i den lille lighter.
*Nu var det bare ikke at miste den lille ting før han kom hjem." tænkte han for sig selv.
"Hvad bringer dig ellers her til Terrorvile districtet på sådan en aften?" Han kiggede afventende på hende, mens han røg på sin cigaret.
Der var et eller andet der prikkede til Migels hjerne og fortalte ham at der var noget bekendt over hende. Noget der fik minder til at stige op i hans hoved. Hun mindede ham om en eller anden.. "Hvad er deres navn?"

Hvad der bragte hende derud... Godt spørgsmål. Hun vidste det faktisk ikke, ren kedsomhed vel? Hun hævede dovent det ene øjnebryn, og så fremad. Hun nippede igen til sin øl. Måske fordi at hun havde brug for nogle at snakke med? Hun vidste det ikke.
"Der er fest, jeg ville se den." Svarede hun kort. Hun løftede spørgende på det ene øjnebryn. Hendes navn? Ha!
"Nille 'Skammer' Panara." Svarede hun kort, og rømmede sig lidt. "Og dit?"

//Undskyld kort svar, og at det tog noget tid.//

"Ahh længe siden Ni..." ordende røg ud af munden på ham. Han stoppede brat i sætningen og stirrede med et meget forbløffet ansigts udtryk på den lyshårede pige der sad foran ham og påstod at være den sort hårrede Nille han kendte. "heh, det kan ikke passe" han så meget mistroisk på hende.
"Hvis du er Nille skammer Panara så ved du vel også hvad skammer øjne er?" Igen så han meget mistroisk på hende.
Han viftede af barmanden. "En whisky mere til mig tak!" og vendte så sin opmærksomhed tilbage til pigen foran ham.

//Det er helt okay^^ mine svar er heller ikke de længste//

Længe siden? Hva? De to havde ALDRIG mødt hinanden før... Selvom hun følte at hun havde set ham før. Han kiggede helt forbløffet på hende.
"Hvad? Det passer!" Hun så irriteret på ham. Hvilken frækhed sådan at tro hun løj... PFFF! Hans spørgsmål chokerede hende. Hun svarede først da barmanden var uden for rækkevidde.
"Ja, jeg er den sidste skammer. Skammer øjne er øjne der bliver glødende, hvidglødende i mit tilfælde, de ser folks minder." Svarede hun gnavent. Hvilken idiot... PFf...

Han vidste virkelig ikke hvad han skulle tro. Det gav et lille gib gennem ham da hun sagde hun var den sidste enten kendte hun ikke til den Nille han kendte eller også var hun død! "Nåh ja og du er vel så også shapeshifter. ikke?" han tog en tår af sin whisky.
"Hvad, hedder alle i skammerer så Nille, eller er det bare mig? for jeg kender en anden med det navn, men det kan ikke passe hvis du er den sidste skammer."

Nille smilede skævt. Hehehe...
"Jeg var shapeshifter, spørg mig ikke hvordan jeg ikke er det mere... For jeg ved det ikke. Men nu er jeg en sjæledæmon." Et ondt glimt i Nilles blå øjne var til stede. Den samme stemme hun talte med var den samme som Nilles. De indianske træk var der, og de glimtende øjne.
"En sorthårede pige, ikke? Hun er død." Hun trak på den ene skulder. "Jeg så hende i en drengs minder, og engang i gyderne hvor jeg vågnede op... Jeg kunne intet huske. Jeg vågnede med dette tøj, og pigen havde det samme på, men hun var død."

Migels ansigt var gået fra forbløffet til interesseret. Han bragt whisky glasset til munden og tog en stor slurk. "Hhm det lyder godt nok underligt.." *Jeg gad vide hvad der mon var sket* han tog sig lidt tid til at gruble over hvad der mon kunne være sket. Da han pludselig spærrede øjnende op. "Men du siger du er en sjæledæmon?" Et smørret smil gled over hans læber, men han nåede at holde det til et minimum inden det eskalerede. "Hvor meget ved du om at være sjæledæmon?"
Det her kunne lige så godt være en overspundet, men historien havde virkelig fanget hans opmærksomhed så han valgt at spille lidt med.
"Hvor ivrig er du for at finde ud af hvad der er sket med dig? for jeg har måske en løsning." Hans ansigts udtryk var blevet en del mere seriøst nu.

Underligt? ja. Hun vidste bare at hun havde en forbindelse med den sorthårede pige... Det irriterede hende grænseløst at alle dem hun mødte kendte den pige, og åbenbart syntes at Nille lignede hende, og det var mærkeligt at de begge var den sidste skammer... Gudinden skåne hende... Det smørrede smil irritere hende også. Hun ville slå det væk... Men gjorde intet.
"Jeg ved nok til at klare mig." Svarede hun spydigt. Irriterende dreng... Hun skulle til at rejse sig op da han sagde noget mere... Sket med hende? Ej, ved du nu hvad! Hun rejste sig op, og så irriteret på ham.
"Du herre, skal lære ikke at blande dig så meget i andres sager. Jeg behøver ikke at vide hvad der er sket med mig, for det gider jeg ikke! Og vil du så godt lade mig være, eller hvad?" Hun var træt, irriteret, og pisse sur over at han skulle blande sig sådan! Hendes ansigt var ikke så langt væk fra hans. De blå øjne glimtede faretruende. Hun trak hovedet væk.

Migel kunne godt fornemme at pigen efterhånden var begyndt at blive en smule sur over hans mange spørgsmål, men han kunne dog ikke holde at grin inde over hendes spydighed.
"Haha, det må de meget undskylde min nysgerrighed tog over og ville de ikke blive mistænksom hvis folk gik rundt og påstod at være dine venner uden at ligne dem?"
"Jeg kan forstå deres irritation over pludselig at være havnet i denne krop og.. og.. De har meget smukke øjne vidste de det?" Han kiggede hende dybt i øjnende med et meget fascineret blik. Migel samlede sig selv. "erhherm, ved de hvad jeg tror? jeg tror meget gerne du vil vide hvad der er sket, men du er bare blevet træt af mig hvilket er forståeligt så nu vil jeg undskylde for at jeg har været til sådan besvær, også jeg vil meget gerne kunne gøre det godt igen på en eller anden måde, hvis du ikke lige kan komme på noget nu så vil jeg gerne give dig mit kort" Han trak et lille kort frem fra sin inderlomme "også kan du ringe hvis du nu alligevældet skulle blive interesseret i hvodan og hvorfor du var havnet i denne krop." Han kiggede på hende med et hævet øjenbryn. *Disse humør måtte til at holde op snart ellers blev han da sindssyg*

//Sorry for ikke at have svaret i lang tid alting har været lidt hektisk her de sidste to dage ^^//

Åh... Han grinede af hende nu... Grrrrr.... Hun ville ende hans liv hvis det ikke var på grund af hans næste kommentar... Smukke øjne? De øjne kunne blive hvidglødende, og blive hans største mareridt. Øjnene der så alt... Vidste alt.
"De øjne kan blive dit værste mareridt, og du ville undgå for enhver pris... Måske endda stikke dine egne øjne ud." Hun smilede uskyldigt, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun tænkte ikke nærmere over hans kompliment. Hun hævede det ene øjnebryn. Kort? Hun tog ikke imod det. Hun rettede sig op.
"Jeg har ikke brug for din hjælp." Han havde overrasket hende med hans kompliment men det havde ikke været til at se... Hun kørte en hånd igenmen håret... Og satte sig ned igen, men med ryggen til ham.

//Det er okay, to dage synes jeg ikke er så mange ^^//

*hhm det måtte hun selv om, men tænk at der var nogen som direkte afslog hjælp her i verden* det overraskede Migel lidt.
Han kiggede opgivende på hende. "Ja, det har jeg hørt dig sige før, men ligesom sidste gang du sagde det så tror jeg dig ikke. For jeg har ingen skam i mit liv skam er for de svage og for dem som fortryder deres fortid. Det gør jeg ikke." Han fulgte hendes eksempel og lagde også hoved lidt på skrå mens han smilte.
"Det må du fuldstændig selv om, men har du nogen grund til at sige nej?"
Han kiggede igen opgivende på hende. *Gud hvor er hun blevet barnlig*
Migel bukkede sig forover, en bidende smerte gik gennem ham fra hans ryg. Han blev nød til at gribe fat i bar bordet for ikke at falde ned af sin stol. Der var et eller andet galt med det sorte mærke på hans ryg.

//Well det er meget for mig ^^//

Nille vendte sig om mod ham igen, og grinede uskyldigt.
"Havde du seriøst troet at jeg ville råbe ja tak til at du ville hjælpe mig? Jeg er dæmon, jeg har ikke brug for hjælp. Men det er sødt af dig at tilbyde mig hjælp." Hun smilede taknemmeligt. Hvis man fortalte Nille at hun var barnlig ville hun gå fuldkommen amok, hun vidste ikke hvorfor... Men det ville hun bare blive.
Hun lagde mærke til at han bukkede sig forover, og greb fat i bar bordet. Hun så bekymret på ham.
"Er du okay?" Hun så spørgende på ham.

//Undskyld tiden, krea svigt :/ //

Migel fik samlet sig selv om kiggede op på Nille. "Okay er nok en overdrivelse, men det kommer heldigvis kun i hurtige drag nogen gange. Vi har jo alle sammen vores egne problemer" Han smilede skævt til hende med et lille glimt af smerte i øjnende.
"Jeg har nogle små problemer med ekstra beboere hvis du forstår.. Min krop er ikke stor nok til mere en en sjæl"

Migel sukkede "Fordomme og ideer om hvordan dæmoner skal være.." Migel sukkede dybt "Undskyld jeg har bare aldrig forstået alt den slags ting med at folk mener de burde opfører sig på forskellige måder."


//Det er helt okay kender det godt ^^ og nu har jeg også været lang tid om at svare//

//Og igen er jeg lang tid om at svare x'D Men tænkte om vi skal fortsætte, eller lave et nyt emne? ^^