Lillesøster ville også lege med //Valgûl Moris Tarus Oditoculos//

Valgûl stod ved pladsen, med et stort smil over helle hans ansigt, han havde sin sædvanlige trenchcoat og spænde trøje på, han råbte ikke da de andre gjorde, ingen grund til det, det skete om de råbte eller ej, desuden var altid sjovere selv at lege, det var ikke så sjovt igen at se på andre lege, men ikke desto mindre, kunne man godt nyde showet, han slikkede sig kort om munden, da de gjorde klar til, at dræbe de dødelige på scenen, de var jo alligevel kun køer, han så noget i sin øjenkrog et lille menneske ligne væsen, men han viste godt bedre, han gik over den lige pige, da hans nysgerrighed fik det bedre af ham, han satte sig på hug ved siden af den lille pige, og så på hende, som man så på et dyr i et forstørrelses glas, før han sendte hende et tand rigt smil, "Du da tidlig på den lille en er du ikke?" Valgûl kunne ikke lade hver med at grine, ved hans lille hån, som barnet nok ikke engang forstod, at blive forvandlet i så tidlig en alder, at skulle være fanget i et barns krop til evig tid, hvor ironisk virkelig.