The evil will rise if you dont stop it. -Nille-

Han spærrede øjnene op og kiggede på hende.. Langsomt blev det før så triste blik, varmt og kærligt.. Som dengang han fortalte hende at han var forelsket i hende.. Samtidig med at de smalle læber langsomt adskilte sig, dog kom der ikke et ord ud fra dem, da han ikke vidste hvad han skulle sige.. Hun ville ikke forlade ham.. Det var en stor lettelse for ham!
"Jeg er ligeglad om du er til fare for mig," hviskede han og trak hende ind i et kram. "Om du så var lavet af ild, ville jeg elske at du blev hos mig!"

Nille blev noget overrasket over hans reaktion, men da han trak hende ind i et kram grinede hun. Hun krammede tilbage, og smilede. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, så hun sagde intet. Hun ville ikke forlade ham, og hans ord varmede hendes hjerte. Det måtte da betyde at han ikke ønskede at forlade hende...

Hun sagde ikke noget... De fleste ville tage det som et dårligt tegn, men ikke Jacob.. Han kendte Nille godt nok til at vide, at det var fordi hun ikke vidste hvad hun skulle sige til ham..
Så han besluttede sig for ikke at sige noget heller, han krammede hende bare og nød duften af hendes hår, samt hendes arme om hans krop, som et tegn på at hun accepterede krammet..
"Jeg elsker dig," hviskede han blidt..

Jeg elsker dig...
De ord varmede altid hendes hjerte, og fik smilet frem. Det smil som ikke mange så... Et varmt, og kærligt smil.
"Jeg elsker også dig..." Hviskede hun kærligt, og kyssede ham blidt på halsen.

Endnu engang fik han kuldegysninger over at hun kyssede ham på halsen, men ja det var også et følsomt sted.. Det var de for de fleste, og dem der ikke indrømmede det havde aldrig prøvet at blive kysset på halsen før så..
Han skubbede kuldegysningerne væk og fortsatte med at kramme hende, han gav et lille hårdt klem for at vise tegn på at han hørte det hun sagde..

Nille smilede blot af det, og lukkede øjnene. Hun trak sig lidt væk, men lagde panden på hans skulder. Hun var blevet træt... Forskrækkelsen over Jacob som havde stukket en istap i maven, og over manden som havde skydet en pil efter hende....

Han kunne mærke på hende at hun var træt, så mon ikke det var på tide at lægge sig til at sove? Det havde trods alt været en lang dag..
Han smilte til hende og placerede armene bag hovedet..
"Skal vi gå tilbage til dit hus og få noget søvn?" spurgte han og smilte venligt. "Jeg må indrømme at jeg er en smule træt i hvert fald,"
Såret sveg ikke så meget mere, men han skulle nok ikke gøre det samme trick en gang til.. dæmoner healede ikke..

Nille tog hovedet væk fra hans skulder, og så på ham. Hun var i hvert fald træt... Og var klar til at kravle under dynen...
"Kan vi godt." Hun smilede skævt, og aede ham kort på kinden.
Hun begyndte at gå tilbage mod huset.

Han smilte varmt til hende og fulgte med hende hen til huset..
Han kiggede ned ad sig selv og savnede stadig hættetrøjen.. Den var altdi så stor og rumlig, imens t-shirten bare var tæt og ikke nær så behagelig at have på, men ja det var vel bedre end slet ikke at have noget på..
Han kiggede frem for sig igen og gik ind i huset sammen med hende.. Det hus havde han savnet..

Da de nåede ind stoppede Nille op ved stuen, men gik så hen til den væg hvor en pil var boret ind. Hun tog pilen, og trak den ud. Hun så lidt på den, og lagde den så på spisebordet. Hun så på Jacob lidt, og smilede. Hun gik ind i soveværelset, og trak ballerina skoene af, og kravlede så ned i dynen.

En pil...
Det var grunden til hun havde skreget.. En pil var fløjet igennem stuen.. Det forstod han godt at man skreg af, hvor tit var det lige at man så en pil kom flyvende igennem sin stue? Det var i hvert fald ikke et hverdags fænomen..
Han smilte til hende og fulgte med hende ind på værelset.. Han var en smule i tvivl om han måtte lægge sig ved siden af hende, så han blev stående og kiggede ned på de barre fødder.. Han skulle overveje at få sig et par sko..

Nille vendte sig om mod hende, og trak den brune fjer ud af håret.
"Vil du hellere sove ude på sofaen, eller her?" Hun smilede skævt.
Hun var håbede nu mest på at han ville henne ved hende.

Han kiggede hen på hende, med et roligt blik, selvom han indvendigt kunne mærke hvordan hans hjerte slog.. Hvilket han ikke forstod.. Han havde jo lagt en gang ved siden af hende?
"Jeg vil gerne sove hos dig," sagde han og smilte charmerende til hende. "Men jeg var i tvivl om du ville lade mig sove hos dig," han løftede kort på skuldrene og gik hen mod hende med afslappet bevægelser.. Forsigtigt satte han sig på senge kanten..

Nille grinede lidt... Hun havde intet imod det, de havde jo sovet ved siden af hinanden før. men det var nok mere tanken om det var en seng denne gang. Hun var sikker på at han ingen bagtanker havde præcis som hun ikke havde.
"Vi har sovet ved siden af hinanden før." Sagde hun, og aede hans arm lidt.

Jacob havde ingen bagtanker om at sove ved siden af hende, som en hver anden dreng nok vil have.. Men Jacob vidste at der var mere end det.. Han elskede nille, men havde ingen bagtanker..
"Ja, det har vi," sagde han og smilte varmt til hende, hvor han derefter lagde sig ned ved siden af hende.. Han krøb under dynen og kiggede stadig på hende med varme og venlige smil..

Nille smilede blot, og lagde hovedet tæt ved hans brystkasse. Hun lukkede langsomt øjnene, og følte hvordan trætheden var ved at vinde... Hun faldt roligt i søvn.

Han lagde sin arm om hende og nød lyden af hendes rolige vejrtrækning.. Trætheden var ved at vinde over dem begge, det var ikke til at skjule... Han lukkede selv øjnene i og kunne langsomt mærke at han var på vej til at falde i søvn..
Alting virkede så roligt lige nu..
Alting var på sin plads..
Han faldt i søvn..

Da Nille vågnede kiggede hun på Jacob. Han så sød når han sov... Hun smilede, og lagde forsigtigt en hånd på hans kind for ikke at vække ham. Hun var så glad for ham... Hun elskede ham så højt... Hun kyssede ham forsigtigt på mundvigen, og kiggede på ham igen.

En drøm.. Det måtte det være.. Hvad skete der dog omkring ham lige nu? Der var Mørkt.. Han kunne mærke noget der gled op ad hans krop, det startede ved hans mave og sluttede ved de smalle læber..
"jacob," hviskede stemmen.. Det var Victorias stemme.. Uden tvivl.. Han kunne genkende den..
"Nej!" råbte han og løb sin vej..
Pludselig kom han til en sø, der var belagt med is.. Ude på isen stod en lille dreng, han vendte sig om og kiggede hen på Jacob, afslørede et par store brune øjne..
"Hej Jacob!" råbte drengen og ville løbe hen til ham, da isen langsomt begyndte at revne under ham..
Et navn passerede forbi i Jacobs tanker, mon det var navnet på drengen?
"Josh nej!" råbte han..
Men inden han kunne nå at stoppe ham, faldt drengen igennem isen..

Jacob vågnede med et sæt, imens han samtidig satte sig op..
"Josh!" råbte han og kiggede rundt..

Nille blev overrasket over at han vågnede så pludseligt, og råbte et navn... Josh? Hun satte sig op, og tyssede imens hun lagde en hånd på hans kind.
"Det er okay... Det var kun en drøm..." Hviskede hun stille. Det sorte hår var en smule krøllet, og hun lagde den anden hånd under hans hage, og fik ham til at se hende i øjnene. "Det var kun en drøm.." Hviskede hun kærligt.

Hans hjerte farrede af sted... Det var som om at det var til kamp løb, det blev bare ved med at løbe og løbe og løbe! det ville ikke sætte farten ned..
Han kiggede hen på Nille.. Hendes stemme var beroligende og han kunne mærke hvordan hjertet langsomt begyndte at give op på kampløbet.. Nu havde det fundte noget bedre..
"Det ved jeg," sagde han og smilte varmt til hende. "Det ved jeg, den var bare så livagtig,"
Hvem havde drenget fog været? Det forstod han intet af..

Den hånd som havde været under hans hage blev sat på hans anden kind... Hun så roligt på ham, og aede ham blidt på kinderne.
"Hvad drømte du om?" Spurgte hun forsigtigt...

Han blev straks rolig, eftersom Nilles varme var så behagelig.. Fik ham til at blive helt rolig..
"Jeg havde to drømme," fortalte han og kørte en hånd igennem det hvide hår, som sad hult og til bulter rundt omkring.. "Den første drøm var helt sort, det eneste jeg kunne hører var Victorias stemme, så jeg løb min vej væk fra hende, da jeg pludselig kom til en sø der var belagt med is.." Han holdte en pause, for at kigge ned.. Han kunne stadig se den lille dreng for sig.. Det havde været så virkeligt.. "Ude på isen stod en dreng, da han så mig, løb han hen imod mig og råbte mit navn og jeg tror at jeg råbte hans, men pludselif faldt han i.." Han kiggede op på hende igen. "Hvad tror du det betyder?"

Nille lyttede med, og rynkede panden af det sidste han fortalte. Hun brød nu ikke meget om det med Victoria... Men det var ikke noget hun skulle tænke på nu. Hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Kan Victoria bestemme folks drømme?" Spurgte hun, og svarede ikke på hans spørgsmål. Hun havde selv haft sådan nogle drømme... Men dem ville hun ikke tænke på nu.

Han rystede på hovedet..
"Nej, ikke med mindre hun har fundet en som har det som sin evne," sagde han og kiggede rundt i lokalet.. "Victoria har usynlighed og luft i sin magt," Han skævede ned og tog halskæden i hånden, drejede den lidt rundt.. I midten af den var der et underligt form for bogstav.. Det kunne ligne et J, men det ville også give mening eftersom den var til ham.. "Hun må have fundet en med mørke i sin kraft, siden hun kunne lave denne her,"