Et nyt liv - Sajro

Sted:Gågaderne.
Omgivelser:Mange mennesker.
Tid:15:35
Vejr:Solen skinner men bliver ind i mellem skygget af skyer, en kølig blæst.

Blair havde iført sig sin mere normale stil, dog ikke så letpåklædt som hun plejede, hun var mor, hun blev nød til at klæde sig passende. Blair gik med den store barnevogn foran sig ned ad gågaden, hun var stolt af at have bragt den lille pige til verden hun havde i barnevognen foran sig. Blair så sig indimellem omkring for at se på de andre, hun følte at mange så på hende, men det var vel ikke så ualmindeligt når hun var en ung mor. Blair mærkede blæsten tage fat i hendes hår og blæse det i hovedet på hende. Blair gik hen mod en af bænkene og satte sig på den, hun tog Lucy op af barnevognen og vuggede hende frem og tilbage, hun var ikke mere end få uger gamle.

Sajro kom gående stille hen af gaden, og vidste ikke helt hvad han skulle lave den dag... Han gik og kiggede ned i jorde... Han havde ikke så meget han skulle, og ham og Lyssa havde vidst brug for at være lidt adskilt... De skulle også snart have fundet ud af det med hvornår de skulle giftes og hvor, og også hvordan... Gud der var meget de skulle have ordnet...

Han kom gående mod Blair men så ikke på hende... Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre eller sige til hende hvis hun kom hen imod ham... Det var ikke det mest logiske han havde arbejdet med... N9oget tiltrak dog hans opmærksomhed og det var barnet hun sad med...

Blair vuggede stille Lucy frem og tilbage i hendes arme, det var efterhånden lang tid siden hun havde set Ammon og Sajro, så var der selvfølgelig Sajros kæreste, eller hvad de nu var, men de havde knap nok mødt hinanden, så hun havde ikke en stor betydning i hendes liv, selvom hun måske ville komme til at fylde noget i Lucys liv. Blair så op og lod blikket falde på Sajro, hun ville gerne snakke med ham, men der var noget der holdte hende tilbage.

Han gik hen mod hende stille... Han var da nød til at se sit eget barne barn... Andet ville da være ret så underligt hvis han ikke engang ville det... Han satte sig ned ved siden af hende og kiggede kort på hende før han lagde en hånd på hendes skulder og talte blidt til hende...

''Du har fået en smuk datter...''

Han smilede ned til den lille pige... og lagde en finger på hendes mave før han fjernede den igen...

Blair så ned på Lucy igen, hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere på at Sajro var der, han betød stadig meget for hende, men det var ikke gået ret godt sidst de mødtes. Blair aede Lucy på kinden og sukkede. Hun kunne stadig ikke forstå det. Blair havde ikke hørt Sajro kom over til hende, så hun fik et mindre chok da han pludselig var der. "Tak." Sagde hun og sendte ham et smil. At det var hans barnebarn var måske ikke lige det de skulle snakke om.

Han kiggede på barnet og kunne ikke lade være med at smile til den lille pige... Børn havde han en svaghed for, selvom han havde haft sine elendige oplevelser med dem, specielt med Ammon men de var altid så glade og selv når de var kede af det var de så ubekymrede at de nærmest virkede glade stadig...

Han lod en enkelt finger glide over den lille piges kind helt fjerlet...

''Hvad har du lavet på det sidste?''

Blair så smilende på ham. Det var rart at tale med ham igen. "Været gravid. Eller altså jeg har bare.. Ingenting." Hun havde ikke lavet så meget, det havde mest været at forberede sig til når barnet kom. "Så har jeg prøvet at få kontakt til Ammon, men det har været forgæves." Blair så ned, hun ville gerne have Ammon blev en del af hendes liv igen. Men hvis ikke ville Lucy stadig havde en far figur. "Hvad har du lavet?" Hun så kort på Lucy der var faldet i søvn, hun lagde hende over i barnevognen og kørte den hen til hende.

Han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller svare til de ting hun sagde... Hun havde det nok sådan at hun ikke gad at tale om graviditeten, og det gad han sådan set heller ikke rigtigt... Det var ikke ligefrem det mest spændene han havde gjort længere...

''Ja Ammon... Han er sunket dybere jeg kan knap nok komme i kontakt med ham... Medmindre han forsøge at stikke mig ned...''

Han smilede lidt da det var sagt i halvt alvor og halvt i sov...

''Blevet forlovet...''

Han så ned i jodren...

Blair trak på skulderne. "Jeg har ikke tænkt mig at give op, jeg sal i kontakt med ham." Blair ville aldrig give op, han betød meget for hende. "Hvad!? Har han prøvet at stikke dig ned?" Blair skulle nok fortælle ham hvordan han skulle opøføre sig. "Nu bliver jeg nød til at snakke med ham." Sagde hun bestemt. Hun så ned i jorden og bed sig selv i læben for ikke at blive alt for vred. Hun så chokeret på ham. "Tillykke." Sagde hun og sendte ham et bredt smil. Blair ville slet ikke have noget imod at Alian friede til hende, hun elskede ham ufattelig højt.

Han vidste ikke hvad han skulle sige til nogen af tingene... Han sad derfor bare og mest smilede lidt for sig selv han håbede ikke hun ville blive sur over han ikke svarede eller sagde ret meget men han vidste bare ikke hvad han lige skulle sige til hende eller til nogen anden for den skyld...

Han kiggede over på barnet mens han hørte hendes tillykke og han kunne ikke andet end at være glad for det... Han manglede bare stadig at få snakket med Lyssa om hvor og hvornår de skulle giftes...

''Tak...''

Han gengældte hendes smil...

Blair var ikke helt glad for den stilhed der opstod, hun ville gerne holde samtalen kørende. Blair fugtede sine læber. "Hvordan går det med barnet?" Blair huskede så på at Ammon var hans barn, det gjorde at hun blev genert og vred på sig selv fordi hun dummede sig. Hun sendte ham et undskyldende smil, hun hadede at fremstå som dum.

Han blev forvirret... meget endda snakkede hun om det som Lyssa havde været gravid med men som blev aborteret eller hvad talte hun om? Han var virkelig meget i tvivl, fordi at det eneste barn han ellers kendte til var Ammon...

''Har ikke flere børn end Ammon... Og tro sgu ikke jeg skal...''

Han så bare ned i jorden...

Blair så ned i jorden. "Nej, jeg ved det, det er bare ikke så længe siden jeg fik af vide du havde fået et barn og i min tidligere verden ville han ikke være ret gammel endnu.." Blair opfattede sig selv som en del den verden væsnerne også havde, hun havde ret så mange bekendtskaber som var mere end mennesker.

''Næh men han vokser hurtigere... Og har været i en anden verden hvor tiden går hurtigere end normalt...''

Han så stadig ned i jorden han orkede ikke rigtigt Blair alligevel... Han håbede bare at Alian kunne tage ansvar ogsså... Han vidste at Ammon kunne hvis han blev motiveret rigtigt men han orkede ikke at skulle blandes ind i det...

Blair nikkede. "Ja, jeg skal bare lige vænne mig til tanken." Det krævede lidt mere end bare sådan, selvfølgelig vidste hun godt der fandtes en hel masse væsner, men at de voksede hurtigere var underligt.

Han ville også give hende ret i at det var underligt at vokse hurtigt, men det gjorde Nightcans nu engang og det var endda meget hurtigere, end alle andre væsner... Det skræmmede ham nogle gange at tænke på... Men de slog så lidt om senere hen, men det var alt i alt en underlig måde de voksede på...

''Ja det er lidt sært...''

Blair nikkede. "Ja, det er lige noget man skal vænne sig til." Sagde hun og sendte ham et smil. Blair forstod ikke hvorfor han ikke ville have flere børn, de var da virkelig søde sådan nogen. Blair sukkede da Lucy begyndte at græde, ja okay, de kunne også være virkelig irriterende. Blair tog hende op og vuggede hende i armene. "Hvorfor vil du ikke have flere børn?"

Hendes spørgsmål var noget han slet ikke vidste hvad han skulle svare på... Sidst de havde snakket om det ham og Lyssa var de jo blevet enige om at ingen af de to var noget der skulle avles på eller skabes afkom af og Ammon var et perfekt bevis på lige netop det...

''Fordi de ikke er til at holde styr på... Alle børn jeg får vil vokse som Ammon...''

han så lidt ned mens han mumlede...

''Derfor valgt jeg at blive steril...''

Egentligt meget underligt at sige den slags til andre men...

Blair lagde sig tilbage i bænken og holdte Lucy ind til hende og så over på Sajro. "Det forstår jeg godt. Det må ikke være rart ikke at se ens barn vokse op fordi man ikke kan nå det." Blair var bare glad for hun kunne opdrage Lucy. Sajro og Lyssa, som hun vidst nok hed, kunne ikke nå at opdrage Ammon, han var lige pludselig bare voksen, eller næsten voksen.