Haha normal day for me until now (Jane=Privat)

S: Doomsville Rotten Root District. I Doomsville City
T: Midt om natten
V: Helt bælg mørkt de fleste ville finde et sted at overnatte på denne tid.
O: Tomme gader.

De tomme gader var utrolig stille i øjeblikket. Det var ellers ikke normalt for disse gader. Man skulle tro en så befolket by som Doomsville City ville ha lidt flere natteravne end kriminelle. Men det viste sig ikke rigtig det. En ung dæmon kom gående igennem gaden. Helt opslugt af sine egne tanker. Denne unge dæmon var Zann. En død dæmon genskabt som sjæledæmon med kun et mål. Lederskabet af alle udøde. Et mål han lever og ånder for. Men det tog længere tid end han regnede med. Normalt havde han altid bodyguards med men ikke idag. Idag ville han være lidt for sig selv. Efter et møde med en ung kvinde for noget tid siden begyndte han at mærke følelsen at ville være alene. Normalt havde han ingen følelser. Og han havde stadig ingen følelser. Følelser som frygt kærlighed eller smerte havde han aldrig følt. Ligesom alt andet. Intet havde han nogensinde følt. Andet end denne nye følelse. Af at ville være alene. Ville være sig selv. Han så rundt og opdagede nogle gadedrenge gå hen imod ham. Nogen som tydeligt ville tæve ham. De kom for tæt på. Og Zann greb med det samme fat i en af dem's krave. "Rør i mig smadre jeg jer alle sammen i småstykker og bruger jeres knogler som mel." Sagde han hårdt. De hævede deres knive og gik til angreb mod Zann. Han smuttede forbi en af dem og bukkede sig for nummer 2. Men nummer 3 kniv snittede hans kind. Nu var han sur. Med en pludselig kræft. Skød en bølge af sted af hans kræfter. Ikke en voldsom bølge. Bare nok til de blev skubbet lidt væk. Derefter greb han fat i den enes kniv. De 2 andre angreb ham. Han brugte sin jakke for at få sig selv ude af syne. Da han så svang ham han havde fat i ind foran knivene. Så de 2 knive som fløj mod ham røg ind i maven på den tredje. Derefter sparkede han til den tredje's arm. Hvor han stadig havde kniven. Kniven røg op i skridtet på den ene af de to som han ikke havde fat i. Den anden af dem som han ikke havde fat i så vredt på Zann. Og gik til angreb med et knockout metal. Med en voldsom hurtighed dukkede han sig for slaget. Og med en hurtig refleks havde han slået ham på kæben så der kom et fint knæk. Derefter rettede han sig op. De tre mænd lå ned og blødte den ene fra 2 knivstik i maven. Ingen dødbringende organer blev ramt. Den anden med en kniv i skridtet. Intet dødbringende selvom han sikkert ville få en sur kæreste. Og den tredje med en brækket kæbe. Heller ikke drabeligt. Hvad skete der for ham. Havde det været for en uge siden havde han bare slået dem ihjel. Men nu når han tænkte over det var det jo lige i nærheden af Guardian's tårnet. Guardian var denne verdens politi. Zann vendte rundt og skyndte sig af sted hen af gaden. Han ville ikke findes der lige nu. Han havde ikke tid til det. Der var for mange tanker i hans hoved.

Jane sad for sig selv, sammen med tre af hendes slaver. James, Xander og Amzon. Jane hørte en lyd, lyden af den knasende asfaldt under skoende på en som kom løbende. Jane kiggede rundt med hendes store blodrøde øjne, hun opfangede noget. Sikkert en dæmon, men hvilken kunne hun ikke få øje på. Men James havde lært racerne at kende, og var næsten sikker på dette var en dæmon.
Xander rejste sig på Jane gjorde, og kiggede på hende. Jane gav et kort nik, og Amazon stillede sig bag ved James, Amazon var blot et menneske. Men som havde en utrolig evne. Jae gik imod den unge mand, med hendes slaver på siden af hende. Jane havde aldrig oplevet hendes evne skulle være ubruglig, men man vidste jo aldrig.
James var den stærkeste, klogeste og ikke mindst den som var tættest på Jane.
Xander den hurtigste, han havde hurtigte reflekter.
Amazon hendes evne til at heale, indtil personen er levende igen.
Jane gik immod ham, ikke for at spionere. Heller ikke nysgerrighed. Men gåeden om hvem han var.

Med hurtige bevægelser. Stoppede Zann op nogle meter fra de nye ansigter. Han sukkede og rettede sig op i sin fulde højde. Lige lidt over 2 meter. Roligt smilede han svagt. "Hvem er i så? Flere der skal dø?" Sagde han med en kold og spydig stemme som var borende og viste tydeligt at han ikke var en man skulle lege med. Ud af den lange kappe han havde på kom 2 hænder frem. Med en lårknogle i hver af dem. De var perfekte som holdere til hans våben. Ud af kappen hen af hans arme og op af knoglerne gled nogle flere små knogler som satte sig på hans lårknogler. Hvorefter de dannede nogle små knive. Han ville skræmme dem. Undersøge om de var normale mennesker. For det så ikke sådan ud. Men han skulle lige være sikker.

Jane stoppede op og hævede sit ene bryn, han var tydligvis ikke menneskelig. Men detr var Amazon, som blev bange. Hun vidste Jane aldrig ville lade sine slaver dø. Men hun gemte sig bag James. Jane kiggede ham i øjne, hednes evne virkede ikke hvorfor ikke?! Jane skænkede Xander et blik ud af øjenkrogen, og Xander kom op på siden af hende.
"Næh vi ikke ude på at gå, men det du måske." Xander kunne til tider være repkæftet. Men Jane sendte ham et hårdt blik, som fik ham til at stoppe.
"Hvme er du?" Spurgte JAne, uden tegn på frygt.

Roligt grinte Zann svagt. "Sagde du noget svækling." Sagde han hårdt til denne rapkæftede mand. Mens at flere knogler kom ud på den ene knogle og dannede et sværd. "Mit navn er Zann frøken." Sagde han og bukkede sig kort. "Og jeg er den legendariske og berygtede kriger af de døde's sjæle. Og hvem er de så mon." Sagde han og rettede sig op og kiggede direkte på denne unge kvinde som tydeligvis var lederen af dette lille kuld. Roligt smilede han. Den lille kniv i hans venstre hånd samlede sig igen under hans ærmer. Og ud kom i stedet rygradsknogler. Der satte sig fast med noget som lignede sort gummi. Det var sort magi. Roligt dannede det en lang pisk. Mere end lang nok til at ramme dem selvom de var nogle meter væk fra ham. Han stod med et sværd lavet af knogler og en pisk lavet af knogler. Hvor mange knogler havde denne kriger. Det var et mysterie som ingen rigtig havde fundet ud af endnu.

Jane nikkede, og fik Xander til at gå ombag ved hende.
"Navnet er Jane, dæmon racelederens datter."
Jane kiggede ham i øjne, igen uden nogen form for reagtion af smerte. Det irriterede hende lidt, men hun fandt det spændende.
"Sjovt, jeg har aldrig hørt om dig?" Jane hævede et bryn, og kiggede på ham.

Han så tænkende ud. Han tog sværdet op på skulderen og så mod himlen lidt. "Aha Rafael." Sagde han og rettet blikket mod hende. "Rafael blev engang fanget i mine kræfter. Men desværre blev ham og jeg afbrudt. Hvordan går det med det store brød." Sagde han roligt og så lidt mere rolig ud. Og så faktisk ud til at sænke sine parader et perfekt tidspunkt at angribe. "Rafael var nu osse en stærk kriger. Men efter hende Panthera afbrudte var jeg nød til at gå. Jeg håbede at kunne fange ham en anden gang. Har han en datter? Utroligt. Eftersom dengang jeg så ham slog han en lille 8 årig pige ihjel." Sagde han overrasket over han havde en datter.

Jane lyttede til hvad han sagde, manden så ud til at være ved at sænke sine parader. Men Jane orkede ikke at angribe lide nu, istedet llyttede hun.
"Det går vidst okay nok." Svarede hun roligt, "Panthera.. Hmm.. Hende har jeg ikke mødt, endnu. Ja han har en datter? Ellers stod jeg nok ikke lige her?"
Jane var ligeglad med om hendes far havde dræbt en 8 årlig, for sådan var det at være dæmon. Man dræbte for at overleve.
"Vi lever for at overleve? Det ved du vel godt ikke?"

Han så på hende roligt. "Hvis du nogensinde kommer til Valley Of the Dead så pas på du ender med en knogle så skarp som et barberblad igennem kraniet. Det er mit hjem hvis nogen nærmer sig der slår jeg dem ihjel." Sagde han roligt og svang sin pisk så et kraftigt smæld kunne høres. Hvorefter han satte sine parader op igen. "Du kan jo bare angribe mig for at se om jeg tager livet sådan. Jeg slår ikke ihjel for at overleve. Jeg slår ihjel fordi det er sjovt." Sagde han med et ondt drabeligt smil på de tørre læber.

Hun grinte hånligt.
"Jeg toture for sjovt." hun smilte lidt ikke venlig, ikke noget specielt smil, baare et smil. Hun kiggede ham i øjne, med hendes blodrøde øjne. Ikke for at kaste nogen evne, selvom hun ville have elsket at kunne.
"Åhh.. Så det derfor."

Han grinte. "Hvorfor holder du sådan en øjenkontakt med mig. Det som om du tror du kan dræbe med dit blik." Roligt forsvandt hans våben ind under ærmerne. Hvorefter han med rolige skridt gik tættere på hende. Direkte mod hende for at se nærmere på hende. For at se hvordan hun egentlig var tæt på. Hun virkede meget interessant.

Hun grinte lidt.
"Deet da sket før." Hun hævede et bryn, da han gik nærmere. Men han havde trukket sine våben til sig igen. Han gik roligt imod hende, men Jane virkede ligeglad. Dog havde hun intet imod andre dæmoner. Blot de opførte sig pænt.

Han stoppede op lige foran hende og regnede med en af hendes slaver ville stoppe ham. Men han ville ikke gøre noget imod dem før de gjorde noget mod ham. Han tog hendes hånd roligt og hævede den og kyssede den roligt. "Hvordan har deres far det så. Det er ved at være et par måneder siden jeg sidst har set ham. Jeg har hørt om al det der med at han er blevet race leder. Men ellers noget specielt over ham for tiden." Sagde han roligt og slap hendes hånd roligt.

Jane nikkede til ham, selvom Xander og James var på jagt. Men han gjorde ikke noget, kyssede JAnes hånd og slap den igen.
"Ja han er vores nye leder, specielt tjo du kunne jo møde ham og se?"
Hun havde en drilsk undertone i hendes stemme, men et roligt smil.

Han smilede svagt og tænkte sig lidt om. "Ja det tror jeg jeg vil gøre en dag. Men lige for nu. Må jeg byde denne unge smukke kvinde på en drink på svinet?" Spurgte han roligt med et roligt smil. Og viftede sin hånd afsted som en høflig gestus. Hen imod Kroen ikke langt fra dem. Mens han bare smilede roligt. Og så hende i øjnene fortsat. "De må undskylde jeg trak mine våben mod dem. Jeg havde lige en episode i gyden ikke langt herfra så jeg er lidt på vagt." sagde han roligt med et smil.

"Du tilgivet, og jo det må du gerne få lov til." Jane smilte roligt, og gik med ham. Xander blev holdt tilbage, da JAne mente hun nok skulle klare sig. Men Xander mente dog at han nok skulle holde øje alligevel. Så det gjorde han, blot på afstand. Jane gik ind af dørene til kroen, hvor de fulde mænd rettede deres opmærksomhed imod den unge kvinde. En kom imod hende, og ville til at gribe om hende. Da JAnes evne kom ham i forkøbet. Manden faldt på knæ i fuld smerte, med en følelse ag hans krop var i flammer-

Han så overrasket på denne helt tilfældige mand og smerterne han viste. Før han grinte. "Så det var det du prøvede på. At give mig smerte." Sagde han smilende. Hvorefter han rettede blikket mod hende roligt. "Jeg har ingen følelser i kroppen det derfor det ikke virkede på mig." Sagde han før han tog fat i manden og kastede ham op på et bord i nærheden og svang sin hånd mod baren. "Hvad vil de have Frøken." Spurgte han roligt.

Jane nikkede forståeligt, nu forstod hun det. Sikke en skam, eller enlig ikke. Han var jo venlig nok overfor hende.
"Så forstår jeg bedre." Svarede Jane med et roligt smil, det var ikke tit hun smilede. Jane kiggede op på ham, og satte sig på barstolen.
"Tjo, bare en rom og cola."
Hun åndede lettet ud.

Han satte sig op ved siden af hende. Med det samme kom der en rom og cola til hende og en eller anden underlig næsten helt sort væske til ham. Det var en mix af vodka rom tequila slavevodka grapelicense og Martini. En ordenlig stærk drink. Men for Zann den rene nydelse. Med al det stærke i den har han det som om han næsten kan smage det. Roligt tog han glasset og ventede på hun tog hans så de kunne skåle.

Jane tog sit glas, og stålede med ham. glassende klingrede da det ramte hinanden. Hun tog en slurk og sank, det kolde væske ned i igen halen. Jane trængte snart til et par sjæle, hvem skulle hun vælge. Der var nogle så mange frike sjæle som gik rundt i kroens varme rum. Jane kiggede roligt på ham.
"Må man spørge om deres navn?"

Han smilede roligt og drak sit væske. Hvorefter han så på hende roligt "Jeg har sagt det til dig en gang Jane mit navn er Zann" Sagde han smilende roligt med et roligt blik rettet mod hendes ansigt. "Zamandron Elliot Bang Mester i mørkets døde magi. Som necromancery" Sagde han smilende og så fortsat på hendes øjne. "du har smukke øjne." sagde han roligt med et smil.

Jane nikkede, hun havde ikke givet at lytte til ham før nu. Så hun havde ikke fået fat i meget. Han roste hendes øjne, Jane nikkede som et tak.
"mange tak." Hun åndede roligt ud, og rettede ryggen for at visse sin status. Jane viste sig aldrig svag.

Zann havde hele tiden rettet ryg. Han var jo hævet over alle. Mente han selv. Kun fordi han havde det han mente var den absolutte magt. Faktisk havde han igang med en ny besværgelse. Men han ville ikke bruge den mod hende. Endnu i hvert fald. Roligt så han på hendes øjne. "Hvad går de så og laver for tiden. Jeg mener en så ung kvinde som dig må jo ha meget at lave hele tiden. Hvad får de deres tid til at gå med" Spurgte han roligt med et roligt neutralt smil.

Jane tog endnnu en slurk af hendes drink, og satte den fra sig på bordet.
"Torturer folk, hvis jeg finder lyst til det. Tjo, lidt af hvert. Møder lidt forskellige personligheder. Jeg har faktisk ikke så meget at lave." Jane svarede meget direkte, men med en neautral stemme.

Han trak på skulderen roligt. "Så vi 2 jeg har ikke rigtig noget at lave end at forberede et angreb. Skaffe flere soldater. Og dræbe folk som irritere mig. Det er ret kedeligt. Men en som dem med deres far må de da have meget at lave." Han smilede stadig neutralt. Mens han tog en slurk af den sorte væske. "Jeg mener det ville da være logisk. Eller lader de deres far klare alle pligterne som vores leder. Jeg mener dæmoner er den førende onde race. Så må han jo osse lave meget for os." Sagde han roligt.