Yeah shit happens? (Tristan)

Tid: middag
Sted: En lysning i skoven.
Omgivelser: Træer og desværre nogle fælder, opsat/lavet af Sajro...
Vejr: stille.

Sajro vandrede rundt i lysningen uden at tænke over ret meget, og det skulle han aldrig have gjort, fordi hvis han havde tænkt sig lidt om havde han vel kunne huske at det var i denne lysning at han havde gravet faldgrubber. Det var dog ikke noget han havde tænkt på, og det skulle han have fordi efter, inden der var gået mange minutter kunne han mærke hvordan jorden under ham ikke længere kunne bære hans vægt, og den begyndte at give efter.

"ARGH, store idiot"

Han nåede lige at sige det inden han faldt helt ned i hullet, og så kom han til at tænke på mens han faldt de tre meter ned somd er var, om der var spyd i den faldgrubbe eller i de andre, og uheldigt for ham var der et enkelt spyd der ned, men ene var nok, og han mærkede hvordan hans lår blev skåret i, men det begyndte dog at heale ret hurtigt, og nu kunne han ikke gøre andet end at vente og tænke.

Det var bare en af de dage... En af de dage hvor han skulle have overbevist sig selv om at blive i hans bløde seng. En af de dage han ikke skulle lade Asmodeus drive ham ud i skoven i jagt på en eller anden underlig blomst havenissen havde studeret. En af de dage der bare kun kunne gå galt.
Han havde vidst det fra han kom ud i køkkenet den morgen og oldingen havde glemt han havde sat mad over.. Det resulterede i at Tristan med nød og næppe måtte redde hele hytten fra at brænde ned. Ud over det var han snublet ud af døren og det gjorde det ikke bedre at vejret stadig var hunde koldt.

Det værste havde dog været at han i de sidste to timer, havde vandret rundt i skoven, imens han havde afviget ca 15 fælder der out of nowhere var kommet. Han var træt og kold og dækket i jord efter at have faldet ned i en form for fælde af et jordhul.

Alt i alt, så var det bare ikke hans dag idag.

Imens han traskede over skovbunden og mumlede diverse bandeord så spejdede han rundt efter en eller anden form for lilla blomst som Asmodeus havde bedt om.. Han havde sagt den ikke skulle være svær at finde, men nu havde Tristan snart ledt i flere timer.
Han var dybt begravet i sine egne tanker og kiggede for langt væk fra hvor han gik. Det var nok derfor han lige akkurat nåede at se det store hul foran ham og genvinde balancen for ikke at falde. Istedet faldt han bagover og landede på røven.
"For fanden... Hvem har også gravet de fucking huller?!" Udbrød han irriteret og kom på benene.

Sajro sad nede i hullet og selvfølgelig skulle der vlre en anden der var ved at falde ned til ham, men heldig nok skete det ikke. Han vidste at han ahvde en chance for at komme op nu når der var en anden person, men så kom personens spørgsmål, og han kunne ikke lade være med at svare ham på det. Nogle gange var det en pestilens at have den slags manere som han havde.

"Øhmm... Jeg undskylder mange gange Hr. men det er mig der har gravet de forba... de irritable huller."

han sad bare ned i hullet og havde knækket spydder og kiggede op mod åbningen for at se om han ikke kunne se hvem det var der var der oppe, og se om han ikke kunne få lidt hjælp fra ham, og så måtte han vel hellere bare få spurgt efter det på en venlig måde.

"De kunne vel ikke være så venlig at hjælpe mig op herfra?"

Hans stemme var en smule lave, og han hadede at han var nød til at bede en anden person om hjælp da det ikke var noget han særligt ofte gjorde i, og han ville helst bare klare sig selv på den ene eller den anden måde.

Tristan var godt på vej til at rejse sig igen, men han havde ikke lige forventet at nogen ville svare på hans spørgsmål og nettop derfor blev han så overrasket at han faldt bagover på røven igen.

"Auch.." mumlede han og kiggede forvirret imod hullet. Kravlede frem og stak det orange hår ud over så han kunne se ned. Var det en mand der sad dernede? Han lignede lidt en jæger.. Så var det nok derfor han gravede fælder.

Han blinkede et par gange inden han svarede manden. "Er du kommet til skade dernede?" Sagde han først og kunne ikke rigtig se det dernede. "Du skulle ikke have et reb så jeg kunne hive dig op?" Fortsatte han og kiggede rundt for noget der kunne hjælpe.

Han kiggede op mod hullet som han kunne høre at han ømmede sig men han regnede ikke med at det var slemt da det ikke lød værre end bare et simpelt ømt udbrud han kom med der oppe fra.

Han spurgte om han var kommet til skade, så han tjekkede lige efter for at være sikker, men niks han kunne ikke finde noget tydeligt med at være kommet til skade.

"Ikke alvorligt."

Han var træt af at han ikke havde taget noget reb med, men han vidste dog at der sad en gammel snare fælde ude i lysningens kant et eller andet sted som han nok kunne bruge til at få ham op med.

"Nej reb har jeg desværre ikke, men i lysningens kant er der en snare et sted, tror stadig rebet er godt, og det kan du bare tage hvis du da har en kniv med?"

Tristan nikkede. Hvis det ikke var alvorligt så var der jo intet stress.
Et smil gled over hans læber da fyren nævnte noget om at have kniv med. Han små lo og fiskede en flot dekoreret daggert frem fra jakken. Han havde altid 4 daggerts og et svær på sig gemt af vejen så folk ikke kunne se det. En vane måtte det være.

"Den klare jeg" Svarede Tristan roligt og kiggede rundt i lysningen. Der gik et par sekunder inden han fik øje på fælden. Havde han ikke fået at vide den var der så havde han aldrig set den.
Efter at have skåret rebet fri fra fælden imens han gjorde sig umage for ikke at træde i andre fælder, gik han tilbage til hullet og kiggede sig omkring.

*perfekt* Tænkte han da et træ stod næsten lige op af hullet. Han lagde rebet rnudt om og smed den ene ende ned til fyren og den anden ende bandt han om livet.

"Bind den om livet og prøv at klatre op, så hjælper jeg!" Råbte han ned til og hev godt i rebet. Godt nok så han ikke vildt stærk ud, men man skulle ikke skue hunden på hårene.

Han sad bare og ventede på at han kom tilbage og smed rebet ned til ham, og han bandt det om livet, og begyndte så at klatre op fra hullet med hjælp fra den fremmedes hjælpe, og da han var kommet op til ham vendte han sig om mod ham.

"De skal have mange tak for hjælpen"

Han bukkede let for ham, mens han talte, og afventede bare hvad han ville gøre nu, og hvad der videre ville ske nu.

De fik hurtigt hevet fyren op ad hullet og det første Tristan gjorde da han var oppe var at løsne rebet. Han skulle ikke risikere at falde i det reb og ryge direkte ned i hullet. Med den dag han havde haft så kunne det snildt ske.

"Pas bedre på næste gang hvor du sætter dine fælder... Jeg er Tristan.. Tristan Wonder.." Introdukserede han sig selv og rakte en hånd frem for at give hånd. Ærligt så havde han ingen ide om det var sådan man hilste i denne verden. han havde kun været her få dage og ikke mødt mange personer.

Han smilede til ham og bukkede for ham igen, som han fortalte sit navn, og lod det andet med fælderne ligge lige indtil han var kommet videre med dagen og med det mystiske møde med den fremmede unge mand.

"Sargonis... Til deres tjeneste ærede tristan."

Han kiggede på ham, og svarede så på hans formaning omkring at han skulle passe på emd de fælder han satte op, og det vidste han da også godt at han skulle.

"Ja jeg ved det, men ikke mange folk plejer at vade rundt i denne skove... Hvad laver De dog her?"

Tristan gav sig til at daske noget jord af sit tøj selvom det var ret håbløst.. Han lignede noget der havde renset en skorsten alligevel.

"Jeg leder efter den her blomst.. En lilla en af slagsen... Den skulle fremprovokere nys.. " Svarede Tristan og kiggede spørgene på denne Sargonis. Vidste han mon noget?

"Ser du den her flabede gamle mand af en havenisse som giver mig tag over hovedet, han bad mig finde den..." Tristan rodede lidt i sit hår og kiggede væk.

Han vidste ikke helt om han kendte blomsten, men hvis den frewmprovokerede nys, kunne hans gode lugtesans vel bruges til at finde den, eller det håbede han at den kunne, så han kunne gengælde hans tjeneste.

"Jeg vil med glæde hjælpe dem."

Han blev en smule forarget over hvordan han talte om en ældre herre, som endda gav ham tag over hovedet... Hvordan kunne han dog gøre det, det var jo uforskammet.

"De burde altså tale pænt og respektfuldt om den ældre generation"

Tristan kunne ikke lade vær med at grine. Måske lidt for højt. Tale pænt om den ældre generation .. Åhh denne mand skulle bare kende Asmodeus.

"Jeg beklager meget.. Det er skam ikke ondt ment om den ældre generation.. Men Asmodeus er et sær eksemplar .." Tristan havde et drillende smil i øjnene da han sagde det. Så rettede han sig op.

"Hvis du ville hjælpe ville det være skønt! " Udbrød han så. Det var nemt at fornemme at de talte meget forskelligt og slet ikke med samme etikette i stemmen.

Han var ikke sur på den unge mand, ej heller skuffet over hans måde at opføre sig på, men han kunne bare ikke lade være med at rette lid på ham i nu og næ, hvis altså ahn fik muligheden.

Han ignorerede de ting han sagde om manden.

Han begyndte hurtigt at gå, da han takkede for hjælpe, og lugtede lidt rundt omkring, og han kunne fornemme noget der irriterede hans næse, og der gik han imod og det blev bare værre og værre, indtil han kunne se blomsten lidt længere fremme, og da de stod over den begyndte han at nyse.

"Er det den De leder efter?"

Tristan fulgte bare efter og betragtede manden imens han snusede sig frem.. Han kunne ikke være et menneske.. men det havde han heller aldrig forstillet sig at han var.. Hvis Tristan skulle gætte ud fra hans træning med væsner, så var det en varulv han stod ved siden af, men han var ikke sikker..
Før i tiden ville han stå med en ladt pistol til mandens tinding nu, men han måtte acceptere at i denne verden var det menneskene der var i undertal.. Hvis det da var det han selv var.. Hvis Asmodeus tog fejl.

Han nøs og dte fik ham til at kigge op. Endnu et nys.

"Det virker som den!" Svarede han med et smil og nøs igen. Han fandt en lille læder pose frem og gik hen til blomsten. Gravede roden om og bandt den ned i posen. Alt i imens han nøs ukontrolleret. Så snart posen var lukket stoppede nysende.

Hans øjne løb i vand, det var da godt nok en indfanalsk plante at lede efter hvad ville man dog med den forbandede plante, men manden der ville have den ahvde nok en plan, eller det gjorde Sajro sig selv sikker på ihvertfald.

"Ahhh... tak for at De fjernede den plante, den var dog skrækkelig..."

han smilede til manden, og sagde det da han havde stoppet den i den lille læderpose, og så vidste han ikke mere hvad han ellers skulle gøre, overfor ham den aften, men det ville nok komme med tiden, hvad han burde gøre.

"Skal De så tilbage med den, med det samme?"

Han grinede igen og stak posen med planten i sin taske. Det var forståeligt hvis en varulv med stærk lugtesnas ikke kunne fordrage en sådan plante.

"Faktisk så har jeg hele dagen ude.. Men det er nok meget godt for jeg er faret vild... Du skulle ikke vide om der ligger en kro i nærheden? Jeg kunne godt klare en øl.." Røg dte ud af ham og han grinede igen. Det var ikke løgn.. Han havde ikke fået bare en enkelt fadøl i to uger snart og lige nu i disse stressede tider kunne det bruges.

Han kunne ikke lade være emd at grine svagt, over at han var faret vild, men det skete jo så tit, så hvorfor ikke også for denne person, som han ikke ahvde nogen anelse om hvad var, om han var menneske eller ej, vidste han ikke rigtigt.

"En kro siger De, jo der ligger en et eller andet sted i nærheden, jeg kan forsøge at føre Dem derhen?"

Han begyndte at gå, da han var sikker på det var det han gerne ville have.

Tristan trippede efter.

"En kro ville bare redde min dag.. og uge for den sags skyld.." Smilede han.
"Hvad laver du så herude i skoven.. Jager går jeg ud fra med fælderne?" Spurgte han sin nye 'bekendte'. Om det var en ven eller fjende skulle vise sig, men fyren virkede rimlig venligt sindet.

"Hvad jeg laver i skoven? Jeg bruger alt min tid her, og så går jeg på jagt ja, og jeg træner, og nogle gange løber jeg."

Han skyndte sig videre, indtil han hurtigt kunne mærke duften af røg, og øl, eller det var det jo ikke der på den kro, det eneste man kunne få der var enten vin noget der mindede om snaps eller så kunne man få mjød, så man måtte bare håbe han kunne klare sig med det. Man kunne dog godt få noget øl, men det var virkelig ikke værd at drikke.

"Her er vi så fremme."

"Du lyder som en skovens mand.. Sikkert også i helvedes god form.." Svarede han muntert.. Lod helst vær at nævne noget om sin egen fortid med træning.. Han var glad for den nu.. Hvad havde han gjort uden?

De fik øje på noget der lignede et hus længere fremme. Tristan satte ubevist tempoet op og hoppede næsten. Endelig!

De kom ind i det lille sted. Det var en lille hyggelig kro. En skorsten skød gråt røg op imod himlen. Der var ikke mange væsner derinde.. en 3 stykker der sad lidt spredt og en bag baren.

Tristan satte sig ned ved at bord og lavede en gestus for at tilbyde manden at sidde.

" En skovens mand er vel såadnt nok."

han smilede til ham, og da de var kommet ind, og Tristan gjorde an til at han skulle sætte sig, tog han plads overfor ham ved bordet som han nu havde sat sig ved og kiggede på mande, og forsøgte at fange hans øjne, for at se hvem han var.

Han vidste ikke hvor meget han kendete til stedets muligheder for alkoholiske drikkevare, men om ikke andet ville han nok kunne finde ud af det, og han vidste jo heller ikke at han ikke var vant til den verden.

Tristan spejdede lidt til baren. Bare det nu var som i hans verden.
"Nå, er det bare to glas øl vi skal have?" Smilede han og rejste sig for at gå til baren og bestilte to øl. Han havde fået penge med fra oldingen og betalte med dem. Så gik han tilbage til bordet og satte en ved dem hver.

"Jeg betvivler virkelig hvor godt det øl er, men om ikke andet så er det øl.." Grinede han.

"Jeg giver.. Fordi du hjalp med blomsten.. Fortæl mig da, hvordan lykkedes det at falde i sin egen fælde? Hård dag?" Fortsatte han.

Han nåede ikke at reagere da han gik op for at købe øl, og han sad bare og smilede lidt, da han kom tilbage, og da han satte dem ned kiggede han bare på ham, tog lidt af øllen og satte den igen.

"De skulle ikke have købt øl, men det er venligt af Dem at give. Øllet her er desværre ikke pengene værd."

han grinede lidt og glædede sig lidt til at se hans ansigt når han smagte det han ahvde betalt for, fordi det var simpelthen ikke pengene værd overhovedet.

"Lad os nu se... " Smilede Tristan igen og tog noget af øllen. Pheeew... Manden havde jo ret.. Det var nok den værste øl nogensinde.. På en gang følte han det klamt, og på den anden side var det stadig den første øl i to uger.. det havde han gladeligt betalt for..

"Du har ret.. Den er forfærdelig.. Men bedre end intet" Grinede Tristan og tog noget mere..

Han sad og kiggede og blev ret overrasket over at han faktisk var tilfreds med det, trods at det smagte så elendigt som det gjorde.

"Jeg undskylder på forhånd for det jeg siger... Enten har de ualmindeligt dårlig smag, eller også har de ikke smagt bedre?"

han kiggede lidt på ham afventene for hvad han sagde til ham over det han lige ahvde sagt.