All by myself //Urox//

af **Kairi** Fre 15 Feb 2013 - 15:58

T: Eftermiddag
S: Skoven, ved en lille sø
V: Frist, men føles ikke så koldt
O: Ingen lige her

Solen brød igennem det lille skydække, og ramte isen på søen. Kairi sad på en sten tæt ved bredden, og sang stille for sig selv. En tåre løb ned af hendes kind, og hun så ud over vandet mens hun sang. Sangen var tilegnet Johan, hendes elskede, der var forsvandt, og nu var død. De havde fanget ham og hængt ham, og nu var hun igen alene.

//Sangen: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

af Gæst Fre 15 Feb 2013 - 16:13

Sangen. Det var det der dragede ham. Og fornemmelsen af smerte. Det var som om han var forbundet til den stemme han hørte. Som om der var noget han ikke vidste. Vingerne førte ham af sted. Blafrede med vinden. Han elskede den dejlige kolde fornemmelse af vind under vingerne. Roligt landede han lidt fra søen og lyttede efter stemmen. Hvor kom den fra. Han vendte sig roligt op og der sad hun. Helt alene og sang. Han vidste ikke hvad det var ved hende. Men han syntes han kunne genkende hende.

af **Kairi** Fre 15 Feb 2013 - 16:33

Hun fornemmede tilstedeværelsen af et andet væsen, og så sig omkring. Hun fik øje på en skikkelse lidt derfra. Hun sang stadig, men stoppede dog da hun fik set ordentligt på skikkelsen. Der var et eller andet velkendt over ham, lidt som en yngre udgave af hendes far på en måde, bare lidt anderledes. Hun tænkte lidt over det, mens hun tørrede tårerne væk fra kinderne. Hun vidste godt det var uhøfligt at stirre, men hun kunne ikke lade være med at se på ham.

af Gæst Fre 15 Feb 2013 - 16:43

Han kunne ikke sætte en finger på hvad det var der var så bekendt ved hende. Han kunne ikke sætte en finger på det. Så han stod bare og stirrede tilbage på hende. Før hans vinger roligt tog sig helt ind til ryggen. Og begyndte langsomt at gå hen imod hende. "Goddag?" Sagde han roligt mens han fortsat undersøgte hende. Ikke seksuelt. Men der var noget kendt over hende.

af **Kairi** Fre 15 Feb 2013 - 16:50

Hun bemærkede først han vinger da han trak dem ind, og fulgte ham med øjnene mens han gik hen mod hende. Et svagt smil kom frem på hendes læber.
"Goddag hr."

//Kreasvigt//

af Gæst Fre 15 Feb 2013 - 16:52

Det første han opdagede var at hun græd. Han stak sin hånd i lommen og frem fandt han en lille pakke servietter. Roligt tog han en af dem og rakte hende den blidt. Hvorefter han satte sig ned foran hende. "Hvad græder de over frøken." Spurgte han roligt med et roligt smil.

af **Kairi** Fre 15 Feb 2013 - 16:57

Hun smilede svagt og tog imod servietterne. "Tak. Jeg har mistet min elskede, de fangede ham og dræbte ham." Flere tårer løb nu ned af hendes kinder. Det gjorde stadig ondt at tænke på Johan og hvad der var sket. Dog var det forvirrende at hun samtiddigt havde opdaget den største lykke hun nok nogensinde ville få. To så stærke følelser i én krop, og så på en gang. Det var svært at forstå.

af Gæst Fre 15 Feb 2013 - 18:13

Han sad stille foran hende. Rakte hende en ny serviette da der begyndte at falde flere tåre fra hende. "Jeg ved hvordan det er at miste en man holder meget af til galgen. Kun alt for godt." Sagde han roligt og smilede fortsat. "Men det der ikke dræber en gør en stærkere. Du vil altid mindes ham. Og han vil altid være hos dig. Tro mig jeg har været en af guds budsendere. Jeg kender kun alt for godt til det." Sagde han roligt og smilede blidt.

af **Kairi** Fre 15 Feb 2013 - 18:24

Hun smilede og tørrede de sidste nye tårer væk. "Tak, det er virkelig pænt af dig." Hun smilede, og kom igen til at tænke på at han mindede om hendes far, især når han sad og sagde som han gjorde. Hvem var han dog, og hvorfor virkede han så... Familiær? Hun forstod det ikke.

af Sponsoreret inhold

All by myself //Urox//

All by myself //Urox//

Sv: All by myself //Urox//

Sv: All by myself //Urox//

Sv: All by myself //Urox//

Sv: All by myself //Urox//

Sv: All by myself //Urox//

Sv: All by myself //Urox//

Sv: All by myself //Urox//

Sv: All by myself //Urox//

Sv: All by myself //Urox//