Oh... Not again - Hauraki

T: 00:00
S: Gågaderne
V: Overskyet, mørkt og blæsende
O: Mørke gågader
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Klokken var lige slået nat og mørket havde lagt sig for over to timer siden, blæsten fløj igennem de tomme og mørke gågader og lavede at postyr af små hyl.
Lynie sad ved et gade hjørne med benene trukket op under sig, igen havde hun bevæget sig ud fra Dust's lejlighed.. og igen kunne hun ikke finde tilbage, hun overvejede at tage til Arason's kæreste's hytte og se om hun kunne få lov til at overnatte der... men... hun problemet var bare... hun vidste ikke hvor huset lå kun at det lå inde i The Forest... og hun var ikke lige mester til at finde rundt i skove.. og slet ikke midt om natten, hun var håbløs.. hvorfor havde hun ogs gået fra den dumme lejlighed.. hun skulle bare havde blevet der... aldrig havde gået... nu skulle hun jo sove igen på gaden... i mørket og vente til næste morgen hvor hun måske kunne finde vej hjem... hun sukkede tung og skælvede... hun havde ikke meget tøj på..

Hun havde en kort lille prikket nederdel på, prikkerne var nogle små hvide nogen og selve nederdelen var lyseblå, hun havde en sort tank top på som sad ret stramt mod hendes mave, men det var nu også meningen den skulle det.. Hun havde nogle små sko på med kilehæle, de var hudfarvede, men ikke identiske med hendes hud.. hendes hud var næsten helt hvid.. hendes læber skilte sig lidt ud da de var helt blå af kulden som blæsten bragte med sig, hun rystede... hun frøs meget og der var intet sted hun kunne søge ly... alt var optaget, hun havde prøvet diverse kro steder og diskoteker.. ja selv nogle huse, men det var hun blevet enig med sig selv om at hun aldrig gjorde igen.. beborende blev bare skide sure...

Et hulk kom fra Lynies læber da hun rettede sine ben ud, de var helt kolde og det gjorde ondt når hun rettede dem ud da hun havde siddet alt for lang tid i den stilling, hun sad nu med et strakte ben op af en mur på et gade hjørne og frøs som bare pokker og da blæsten ramte hendes ansigt for 100 gang var der et lyn der skar gennem himlen og et stort brag lige bagefter, Lynie krøb sammen og regnen begyndte... hendes hår blev hurtigt vådt og hendes bare hud blev gennemkold, hun rystede meget mere end hun havde gjort før og tårende begyndte at trille ned af hendes kinder. Hun lagde armene om sig selv for at holde varmen og hulkede lavt, dette havde været sådan en dårlig ide... hun skulle aldrig havde gjort det... nu sad hun bare gennemkold og gennemblødt... og hun kunne intet gøre ved det... der var ingen på gaderne... de var tomme

Hauraki kom gående. han havde sin frakke trukket godt op over sine øre. han så rundt. han havde et halstørklæde om sin hals, men som også dækkede for hans mund. han fornemmede en nær ham og så rundt og så en pige, det så ud som om hun hulkede. han gik hen mod hende. "Er De faret vild My lady" sagde han og trak halstørklædet væk fra sin mund. hans is hvide hår hang ned af hans ryg, og nåede et godt stykke ned af hans ryg

Lynie kiggede op da hun hørte en stemme, hun kiggede op på en mand og afslørede sine tåre og røde øjne, hun tørrede selv sine tåre væk med sin kolde hånd for at kunne se manden bedre, han havde lang lyst hår... faktisk meget langt.. hun havde helt glemt hans spørgsmål faktisk og gik lidt tid før hun faktisk svarede ham.
Lynie nikkede svagt "Ja.." hendes stemme svag som hende, man kunne nærmest mærke hendes svaghed, den stod tydeligt skrevet på hendes rystende krop og hendes skræmte ansigtsudtryk der kiggede op på manden, hun vidste ikke om hun havde grund til at være bange for ham, om han ville hjælpe hende... men stadig var hun bange, det kunne man alligevel ikke lade vær med når en fremmed mand stod foran en midt om natten i mørket... hvad lavede han egentlig herude.. han så ikke ud til at bo på gaden og heller ikke som om han var faret vild... men hvad lavede han så

Hvor skal De da hen My lady, måske kan jeg hjælpe dem" sagde han blidt. han tog sin frakke af og lagde den om hende. "Lad mig hjælpe Dem, og hvad laver De dog også ude på dette tidspunkt" sagde han blidt. han så overhoved ikke ud til at fryse overhoved. på hans tøj kunne man se, at han var en godsejer. men hans øjne viste ingen tegn på lykke eller glæde overhoved.

Hun kiggede overrasket op på ham da han tilbød han hjælpe, hun sad lidt og kiggede op på ham inden hun svarede, "jeg skulle hjem... men jeg kan ikke finde vejen.." det ville nok lyde mærkeligt at man ikke kunne finde hjem selv... men hun havde ikke boet særlig længe hos Dust og hun var ikke den bedste til at finde vej til et hjem.. hun bosatte sig jo bare hvor hun havde lyst... eller det plejede hun i hvert fald at gøre..
Hun smilede svagt da han lagde sin frakke om hende og hun knuede den let ind til sig og skælvede af den varme den gav hende, hun kiggede op på ham igen efter at havde kigget lidt på frakken som var omkring hende, "Tak... Jeg... ville ud at gå... men nu kan jeg ikke finde vej tilbage.." hendes stemme var stadig svag men varmen i hendes hud og farven på hendes læber var ved at komme frem igen.. det gik dog rigtig langsomt.. men det var igang.

kender De adressen, så kunne jeg måske følge Dem der hen" sagde han. han tog sit halstørklæde af og lagde det om hende. "Hav denne på, så kan De få varmen igen, deres hud er jo helt bleg frøken" sagde han venligt og smilede. men glæden nåede ikke hans øjne. han havde en avis under armen. men den avis var flere hundred år gammel. der stod noget om et massemord

Hun rystede på hovedet, nej hun kende ikke Dust's adresse, det havde hun aldrig sprugt om... han havde altid fulgt hende hjem... men hun burde nok få den på et tidspunkt.. det ville nok være en god ide, "Nej.. jeg kender ikke adressen" det var ret mærkeligt ikke at kunne sin egen adresse.. men egentlig var det jo ikke hendes hjem.. det var Dust's.
Hun smilede da han lagde sit tørklædet om hende, hun kiggede op på ham et skævt og svagt smil, "Tak.." hendes hud farve var faktisk hendes egen.. den havde ikke ændret sig.. hun var bare en meget meget bleg person.. selvom hun var menneske og de burde have farve i huden.. det havde hun så ikke, "Men... dette er faktisk min hudfarve, jeg er bare meget bleg" hendes stemme var en typisk lille pige stemme.

Javel, bare deres hud ikke bliver hvid agtig ligesom min nu er" sagde han blidt og tog sit lommetørklæde og pudsede sin næse. han smed det ud og så rundt. "kan de sige hvem de måske bor med, jeg kender mange adresser" sagde han venligt. selvom han boede på inex godset i the forest, så kendte han også byen. hun havde han altså også boet i området i næsten 200 år

Hun kiggede på hans hud, den var ret meget hvidere end hendes... hun lagde hovedet lidt på skrå... der var kun en race der kunne have sådan en bleg hud... og det var vampyrer... hun gav et svagt gisp fra sig da tanken strejfede hende... nu forstod hun intet, hvorfor havde han ikke dræbt hende, drukket hendes blod... og hvorfor ville han hjælpe hende... Hun kiggede lidt tøvende op på ham, skulle hun virkelig tage imod hans hjælp... han havde ikke gjort hende noget endnu.. så hvorfor ikke, "Jeg bor hos en der hedder Dust..." sagde hun tøvende og så op på ham

Dust? der er vist et hus i the fores ikke langt fra inex godset, ejeren af huset hedder vist dust" sagde han venligt. han fornemmede hendes frygt. "My lady er De bange for mig?" sagde han venligt. selvom han var vampyr, så angreb han ikke bare folk. lige for tiden var han svækket. han nægtede at drikke noget former for blod, selvom det enlig gjorde ham svag og træt

Men Dust boede ikke i et hus og slet ikke i the forest... han boede i en lejlighed, "han.. bor ikke inde i skoven... han bor i en lejlighed.." hun så op på ham, åh.. hvad skulle hun gøre han spurgte om hun var bange for ham.. og ja selvfølgelig var hun det... men hvordan skulle hun sige det... skulle hun lyve og sige nej... eller skulle hun sige noget andet... hun tøvede lidt inden hun svarede ham "Ja... lidt" hun kiggede ned i jorden og knuede frakken mere ind til sig og puttede sig i tørklædet hun havde fået lov til at låne.. eller han havde slev lagt det om hende..

mange frygter mig, hvilket piner mig. jeg prøver at ændre folks opfattelse, men det er svært, når først de opdager jeg er vampyr, så vil de dræbe mig, mest på grund af et masse mord for ca 200 år siden, en hel by blev dræbt af en vampyr, og den nar valgte så at kalde sig inex, hvilket er mit efternavn, så...jeg må vel snart rejse fra godset" sagde han og gik hen til en bænk. "De ved ikke hvor svært mit liv er, jeg er hadet, selvom jeg ikke har gjort folk noget" sagde han og pustede ned i sine hænder

Hun kiggede op på ham og det skar lidt i hende det han fortalte... hun ville ikke slå ham ihjel tvært i mod... hun var bare bange for ham... fordi han var vampyr.. fordi hans race slog hendes familie ihjel og næsten hende, men hun vidste godt hun burde ikke dømme før hun kende personen men hun kunne ikke lade vær alligevel... hun kiggede efter ham da han gik hen til en bænk, hun støttede sig til muren og kom langsomt og rystende på benene, hun gav et hulk fra sig da hun brød ud af sin stilling og bed sig i læben for ikke at komme med alt for mange brokkende lyde.
Hun kom langsomt vaklende hen til ham, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til ham, det gjorde hende ondt det han sagde.. det var syndt at han blev beskyldt for noget han ikke havde gjort.. "Det gør mig ondt at høre... men det er ikke fordi jeg hader dig jeg kender dig knap nok.. det er bare generalt vampyrer som jeg er bange for.. de har spillet en forfærdelig rolle i mit liv..." hun sukkede og så på ham mens hun stod og rystede.

de fleste angriber sandt nok, men jeg slår tit min egen race ihjel, fordi de skader folk.. jeg..kender selv hvordan det er at miste. min far dræbte min mor da jeg var barn, og jeg har måtte klare mig selv. blev godsejer i alderen af 10 år.. vist nok" sagde han. han så mod himlen. "Min far ville ikke have min mor opdragede mig som man opdragede menneskebørn, han ville have jeg skulle være koldblodig.. men jeg blev godhjertet, hvilket min far nu ikke kunne fordrage... hør lige mig.. jeg snakker om min barndom..jeg burde glemme den, og være ensom, som jeg har været de sidste 200 år" sagde han

Hun kiggede ned i jorden da han begyndte at fortælle om sin fortid.. sin barndom... hans liv, det stak i hende, det han fortalte.. det mindede ikke meget om den måde hendes familie døde på... men det var stadig forfærdeligt at miste lige meget hvad for en måde man døde på.. Nej nu måtte han stoppe... stoppe med at fortælle sådan noget... hun gad ikke høre på det... hun vidste godt hvordan det var at være ensom.. hun havde været det i mange år.. hun så sin familie blive dræbt... og flygtede ud på gaden som meget lille hvor hun levede der.. hun havde intet sted at bo.. for imod han havde et gods... hun lagde hånden på hans skulder.. mest fordi hun var ved at falde men også fordi hun ville have ham til at stoppe med at tale, "Jeg ved hvordan det er at være alene... jeg forstår dig godt i det du siger... men det betyder ikke du skal trække dig tilbage og lade vær med at opsøge andre... andres tillid.. bekendtskab.. venskab.. 200 år i ensomhed.. det må være nok syntes du ikke...?" hun kiggede ldit undersøgende på ham inden hun forsatte "Og desuden... tror jeg ikke på det var dig som begik det mord... det er du da for barmhjertig til..." hun tvang et svagt smil frem på sine læber og kiggede på ham... hun havde vidst givet ham noget af en peptalk...

De har sikkert ret.. De er faktisk den eneste jeg har fortalt dette, jeg er normalt ikke ude, jo nå jeg rider rundt, eller når jeg køre på min motorcykel. men der har jeg altid hjelmen på, for at skjule mit ansigt" sagde han. denne pige, hun virkede som en der måske ville kunne få ham til at tænke fremad, istedet for tilbage

Hun smilede roligt til ham og slap hans skulder da hun følte hun havde fået balancen tilbage, "Du må komme lidt mere ud... end bare det... går du aldrig på diskotek..?" hun kiggede spørgende på... diskotek var noget hun havde styr på... hun elskede at gå på diskotek... især når det ikke var hende selv som skulle optræde... hun havde jo sagt op på sit arbejde, men hun fik af og til lige nogle penge for et show hun gav af og til

diskotek? nej det har jeg skam aldrig været på, når unge fester, så sidder jeg med en bog og drømmer... af og til" sagde han. hvilket også var sandt. han var ikke ude, som andre unge. men han var jo også en godsejer..på et rimmelig ensomt gods. "Hvad er det overhoved, jeg ridder jo, når andre fester" sagde han

Et smil brede sig på hendes læber da han sagde nej til at han havde været på diskotek før.. hun rystede blidt på hovedet af ham, hun kiggede lidt overrasket da han spurgte om hvad det var... Ej nu skulle han altså opleve noget det var helt klart... "Kom med..." hun tog hans arm og hev ham gennem de tomme gågader til en ensom lille dør... men bag døren gemte sig et vild oplevelse man sendt ville glemme, hun kiggede sig over skulderen og smilede til ham, hun slap hans arm og åbnede døren til diskoteket... der var gang i den der inde og man kunne høre musikken, "efter dig" sagde hun med et smil

han så noget overrasket på hende og gik ind. men lige da han kom ind, stoppede musikken og folk stirrede. var det fordi han var ham, eller på grund af hans is hvide hår. han havde mest lyst til at gå igen, gå hjem og sidde med en bog som han nu engang plejede

Lynie blev noget overrasket da musikken bare stoppede og folk stod og gloede, der var dog et par enkelte mænd som fik øje på Lynie og gav hende et frækt smil, hun rullede med øjne og tog hans arm og tog ham med hen til et bord som stod i hjørnet... der kunne de starte... og så arbejde sig lidt frem... musikken startede igen da de var forsvundet for gæsternes syn.
Lynie gik hen til bordet og satte sig på en stol og pegede på stolen over for hende på den anden side af bordet, "sæt dig... du skal ikke bekymre dig om dem..." hun smilede roligt til ham

Han satte sig. "Der kan du selv se my lady.. alle kan se jeg er en inex, og derfor stoppede musikken, hvis de så høre jeg er Hauraki Inex, så går den da helt galt" sagde han. han så på nogen som dansede. han kendte ikke til den måde. han kendte kun til de fine danse.

Hun sukkede og kiggede lidt omkring.. "Glem det der..." hun kiggede lidt bestemt på ham men smilede så da hun fik øje på en tjener som kom hen til dem.. det var lang tid siden hun havde drukket sidst, "En flaske whisky tak..." tjeneren kiggede lidt mærkeligt på hende og hun vidste også godt hvorfor.. men det var sådan hun fik minderne væk hun druknede dem... "er der noget du vil have..." hun kiggede over på ham

øh...hjorteblod, eller et glas rødvin" sagde han. han så at en var ved at falde i en forkert stilling og for hen og greb den unge kvinde. han gik tilbage til bordet og satte sig. "Hvis jeg ikke havde grebet hende, ville hun have knækket sin hals" sagde han og lagde håret bag det ene øre. han åbnede sin skjorte lidt, så lidt af hans brystkasse kunne ses

Hun smilede lidt af hans første valg... men nikkede så af hans andet valg.. man kunne ikke få hjorteblod på et diskotek.. "og et glas rødvin" tjeneren nikkede og gik hen for at hente det til dem.
Lynie kiggede lidt forvirret rundt da han for hen for at gribe en ung kvinde som var ved at falde hvor efter han så kom hen igen... hun rystede blidt på hovedet af ham og smilede, "Sure..." hun betragtede ham da han åbnede sin skjorte og sank en klump og til hendes store redning kom deres drinks.. hendes en flaske whisky med et glas ved siden af og ham et glas rødvin. Lynie gav ham glasset med rødvinen og kiggede så på sit eget... hun kiggede lidt på glasset og kastede det så ind i væggen bagved... men ingen sagde rigtig noget til det.. de var van til de... til hende, hun åbnede flasken med whiskyen og begyndte at drikke af den