Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» Utænkeligt samarbejde
Today at 16:20 by Gil

» You have a bounty on you? XxX
Today at 16:13 by Gil

» Et job for den rette - Gil
Today at 16:08 by Gil

» I slam til knæhøjde ~Yu-Sien
Today at 16:01 by Yu-Sien

» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Yesterday at 23:14 by Lydia

» Fredsommelig ~ Kira
Yesterday at 22:54 by Fenrer Leidolf

» The more the merrier
Yesterday at 21:16 by Fenrer Leidolf

» Sensommer minder (fortids emne)
Yesterday at 20:59 by Claan

» Angående mit eventyrsemne!
Yesterday at 20:31 by Fenrer Leidolf

Top posting users this month
Gil
 
Fenrer Leidolf
 
Lori
 
Claan
 
Sean
 
Gautham
 
Jazmin
 
Vetis
 
Kira
 
Jake
 

Statistics
Der er i alt 233 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Armelia

Vores brugere har i alt skrevet 151141 indlæg in 7787 subjects

Såret - Delilah

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Såret - Delilah

Indlæg by Gæst on Tors 14 feb - 18:03

tid: Sen aften
vejr: regn
omgivelser: Mange med våben som eks. sværd
sted: Gå gaden

André kom gående. han opdagede intet før nogen angreb ham. han prøvede så godt han kunne at forsvare sig. men han kunne ikke, og en snittede ham over det ene øje. han skreg og blev efterladt blødende på gaden. han dækkede sit ødelagte øje med sin hånd, og håbede på en venlig sjæl ville hjælpe ham. han havde jo ikke gjort noget galt, han havde jo ikke angrebet nogen, så hvorfor skulle han skades p den måde. han faldt om i en gyde, og løftede hoved imod regnen, for at få skyllet sit ødelagte øje. han var nu gjort blind på venstre øje

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Såret - Delilah

Indlæg by Delilah on Tors 14 feb - 20:23

Delilah betragtede himlen imens hun gik ned af gaden. Regndråberne splattede ud imod jorden, og blev ligeledes smadret hver gang de ramte hendes hud eller tøj, hvilket medførte at hun hurtigt kunne mærke hele hendes krop blive våd fra skindet og ud. Men der var heller ikke mange lag tøj der kunne beskytte hende imod den regn hun ikke havde forudset - En kort, dybrød kjole svajede om hendes lår, og sad kun fæstnet lige under den dybe kavalergang, hvilket skabte en yndefuld talje og næsten rytmiske bevægelser for hvert skridt hun tog. Hvad der dog ikke kunne ses var, at under kjolen gemte sig adskillige våben - Det var fordelen ved at have en løs kjole på, istedet for de stramme hun normalt bar. Det var ikke til at se at det våbenbælte hun normalt bar, nu sad om løst om hendes liv, under kjolen - Hvor det ville have lignet en underlig, letgenkendelig bule under en stram kjole.
Hun var indhyllet i skygger, og gik derfor næsten usynligt henad gaden, hvilket også medførte til at hun så et underligt optrin, der dog var langt mere spændende end de normale aftener. Da en mand sprang frem fra skyggerne og overfaldt en anden mand på gaden, vippede hun først hovedet let til siden, uden nogen form for reaktion der tydede på at hun ville hjælpe denne mand. Efter et kort øjeblik lod hun dog fingrene glide ind under kjolen, og hev en .38'er frem. Hendes lettere interesserede blik havde ikke flyttet sig fra mændende i kamp, imens hun greb fat om pistolen, løftede den og sigtede. Kort efter smældede et skud igennem gaden, men manden der havde overfaldt den anden mand var pludseligt væk. Hun nåede se en skygge der forsvandt ind ad en sidegade, og et kort øjeblik overvejede hun at sætte efter ham, bare for at lave noget spændende denne aften.
Til sidst opgav hun dog sin indre kamp, og måtte erkende at hun nok var nødt til at lege sød for et øjeblik. Især da den blødende mands skrig begyndte at irritere hende. Hun hvæsede, og trådte hastigt frem, hvorefter hun klaskede en hånd op mod en fugtig mur, for at gøre opmærksom på hendes egen tilstedeværelse.
"Ti stille, gider du?"
Ikke just en venlig første kommentar, men hun havde ikke nogen intentioner om at være venlig på nuværende tidspunkt. Men hun burde nok hjælpe ham på et eller andet plan. Venlighed betaler sig, huskede hun at en eller anden havde sagt. Og så længe det kun var en enkelt gang hun var venlig, så skadede det heller ikke. Forhåbentligt. Nu måtte hun se.
"Rejs dig op, så tager jeg dig med på hospitalet."
Hun rakte en hånd ned til ham.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Delilah
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 3537
Reputation : 27
Bosted : Unkown. On the road.
Evner/magibøger : I'm connected to the spiritual world, both physically and mentally. Improved body-skills and senses.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Såret - Delilah

Indlæg by Gæst on Tors 14 feb - 21:07

han rejste sig og støttede sig til muren. mændene havde angrebet ham for at få de få mønter som han nu en gang ejede. "Hvem er du" sagde han og holdt hånden for sit øje. han følte sig ikke tryg ved denne kvinde. måske fordi han jo lige var blevet overfaldet og skadet. "Jeg klare mig, du skal ikke bekymre dig om mig, og ikke bruge din dyrebare tid på en som jeg" sagde han og rev sit ærme itu og bandt det om sit øje. "Jeg vil aldrig kunne betale dig tilbage" sagde han

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Såret - Delilah

Indlæg by Delilah on Søn 17 feb - 10:33

Så snart han havde rejst sig vippede hun vægten over på den anden hofte, og smækkede armene sammen over brystet, som et tegn på utålmodighed. Denne utålmodighed var også malet i hendes ansigt, hvor den fik lov at blande sig med en let dovenskab der ulmede i hendes blik. Så snart han spurgte hvem hun var, drejede hun hovedet væk, så hun så væk fra ham. Hun vidste instinktivt at det var en dæmon hun havde med at gøre, og derfor måtte hun automatisk tænke over hvorvidt hun skulle afsløre sin sande identitet, eller lyve.
Hvis han kendte hendes familie, ville de finde hende utroligt hurtigt så snart hun afslørede hvor hun var - Hun var ikke i tvivl om at de endnu ledte efter hende. Det var et brud på deres ære, og alt hvad de overhovedet stod for at hun var flygtet fra dem, især under de forhold hun havde gjort de i. Men på den anden side ville hun højst sandsynligt glemme hvilket navn hun havde givet ham, og dermed afsløre at hun løj. Derfor valgte hun at gøre den mellemting hun næsten altid valgte, og afslørede sit fornavn. Hvis han ville ind på hendes efternavn, ville hun automatisk gå i defensivt modus, og ville alligevel ikke få det afsløret.
"Mit navn er Delilah. Og du?"
Hun lød egentligt ikke som om det interesserede hende, men det kunne være vigtigt at vide noget om ham, hvis det kom til kamp. Også selvom navnet måske ikke syntes at være vigtigt, men alt var en svaghed hvis man håndterede det rigtigt. Hun fik først blikket tilbage til ham, da han lagde en hånd over øjet, hvilket mindede hende om at han var skadet. Måske var hans svagheder ikke så vigtige alligevel - En skadet mand var en svag mand. Sådan var det bare.
"Jeg bekymrer mig ikke om dig. Vær nu ikke dum."
Hun himlede dramatisk med øjnene.
"Men det forhindrer mig ikke i at tage dig på hospitalet."
Først da han begyndte at snakke om at betale hende tilbage, gik det op for hende hvorfor han modsagde hende. Det havde altid irriteret hende når folk modsagde hende - selvfølgelig kom det an på hvem det var, og hvorfor de modsagde hende(samt hvordan), men han var fremmed og havde ingen ret til det. Og at hun modsagde ham, var noget helt andet i hendes verden.
"Hvem har sagt noget om betaling? Kan jeg ikke bare være venlig? March!"
Det sidste ord blev bjæffet ud som en kommando, imens hun pegede hen ad gaden i et tydeligt tegn på at han bare skulle gøre hvad hun sagde.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Delilah
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 3537
Reputation : 27
Bosted : Unkown. On the road.
Evner/magibøger : I'm connected to the spiritual world, both physically and mentally. Improved body-skills and senses.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Såret - Delilah

Indlæg by Gæst on Søn 17 feb - 11:46

mit navn er André" sagde han og gik med hende. "Sikke nogle idioter de mænd, de ved jeg aldrig angriber folk, og så angriber de bare mig, når de ved jeg ikke bar mit sværd idag," sagde han og sukkede. hvordan skulle han dog fortælle sin kære at han nu kun havde et øje. han sukkede. blodet blev ved med at løbe fra hans øje og ned af hans kind

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Såret - Delilah

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum