You're my cousin? No way - Kaichi.

Sted: The Oasis.
Omgivelser: Der går nogle dyr der er tilpasse med at gå tæt på Malou.
Vejr: Fugtigt.
Tid:19:35

Malou sad på jorden nær kløften. Hun var veltilpas fordi hun var omkring dyr. Hun følte sig mere hjemme når hun var blandt dyr. Der var en ræv der gik nær hende, den så nysgerrigt på den som om den ikke helt forstod hvorfor den følte sig så tryg ved hende. Den gik tættere på hende og snusede til hendes arm. Hun løftede forsigtigt armen og aede den forsigtigt hen over hovedet. Ræven sprang overraskende hurtigt op i skødet på hende. Hun aede den forsigtigt hen over ryggen og kløede den bag ørerne, det var som om det var en kælen kat der desperat ønskede at få sin ejers opmærksomhed. Hun stoppede med at ae den, men det resulterede bare i at den gjorde som en kat der gik mellem sine ejers ben for at få opmærksomhed. Den gjorde det bare op af hendes liv i stedet for hendes ben. "Du er da en sød lille en."

Kairi gik lidt forvirret rundt. Det var sent, og hun vidste ikke helt hvorfor hun havde forvildet sig herud. Normalt holdt hun jo til i Ashen Wood, men hun havde haft lyst til at se en ny del af verden, og nu var hun altså her. Hun så sig lidt omkring, og fik øje på en pige, der sad med noget på skødet. Hun gik tættere på, og kunne nu se at det var en ræv hun havde på skødet. "Hvor kært." Sagde hun stille for sig selv, og gik tættere på. Der var noget ved pigen, der gjorde at hun følte hun kendte hende, men hvordan vidste hun ikke endnu.

Malou forsatte med at ae ræven da den ikke så ud til at ville give op. Da skridt nærmede sig ignorerede hun dem først. Men da en stemme brød igennem luften vendte hun hovedet og så på en pige, eller en kvinde var hun måske, hun var et par år eller to ældre end Malou. Hun løftede ræven og satte den ned på jorden, det varede ikke længe før den igen var krøbet ind i en skov. Malou rejste sig og gik hen imod hende. "Jeg har et godt tag på dyr." Malou havde altid været tæt med dyr, måske ikke så meget før hendes første møde med en tiger, men efter det havde hun haft et godt forhold til dyr.

Hun så på pigen da hun rejste sig. "Det lyder dejligt. Jeg er også selv ret god med dyr, er vokset op halvdelen af tiden i skovene." Hun smilede og undrede sig stadig over hvorfor hun følte at hun kendte hende. Da hun nu havde rejst sig, kom hun pludselig i tanke om hvem hun mindede hende om. Hun havde set gamle fotografier af sin mor og hendes søskende, og hendes yngre søster, det var hendes som pigen foran hende lignede.

Malou havde aldrig fået meget lov til at være i skovene, først da hun var ni begyndte hun at være mere sammen med dyr. Hun lagde hovedet en smule på skrå da hun virkede sært bekendt. Hun kunne ikke se hvorfor, men hun var bare bekendt. "Dyr har også været en stor del af mit liv." Malou mente det var vildt irriterende at hun ikke kunne huske hvem hun var. Ikke fordi det ville gøre så meget forskel, Malou ville prøve ikke at komme tæt på hende og alle andre. Det ville ikke gavne hende, så hvorfor bekymre sig om andre?

Hun smilede til hende. "Det er rart, at være tæt på dem på den måde." Hun kunne svagt mærke en afstand fra pigen, ikke fjendtligt men som om hun ville holde folk på afstand, for ikke at blive såret. Det var vel også meget sundt, på en måde.
"Bor du her i nærheden?" Hun vidste ikke hvorfor hun spurgte, men noget skulle hun jo sige for at holde samtalen igang,

Malou kunne kun give hende ret. Det var fantastisk at være tæt på dyr på den måde. "Jeg kan meget bedre lide dyr end mennesker. De er ikke så besværlige." Hun burde ikke prøve at lukke sin kontakt til mennesker så meget. Det endte bare med at hun blev en usocial særling. Men de eneste hun nogensinde havde knyttet sig til havde smidt hende ud uden videre. Hvordan skulle hun kunne stole på nogen igen? Knytte sig til dem og stole på dem. Det kunne hun bare ikke. "Ja, ikke så langt herfra."

Hun kunne stadig mærke at der var noget med pigen, og overvejede at spørge hende hvad det var. "tja, jeg vil give dig ret. Jeg voksede selv op halvdelen af tiden i skoven, hos en ulve-flok der blev min anden familie." Hun smilede til pigen, og vidste ikke om hun ligesom Kairi selv, havde opfanget den særlige lugt, der afslørede hvem der var shapeshiftere. Det kunne også være det bare var Kairi der kunne det, men hun vidste i hvert fald at pigen foran hende var shapeshifter. Hun nikkede bare da hun nævnte at hun ikke boede langt derfra.

Malou var ikke særlig god til at kende dufte af væsener fra hinanden, hun kunne kende vampyrer fordi de lugtede døde. Men andet havde hun ikke lært. Så hvad hun var vidste hun ikke, bare at hun ikke var vampyr. "Ulve? Spændende.. Jeg hælder mere til tigere." Malous første møde med en dyr havde været en tiger, så det var det dyr hun følte sig tættest på. Malou kneb øjnene sammen i et forsøg på at gennemskue hvem hun var og hvorfor hun virkede så bekendt. "Du virker bekendt. Har vi mødt hinanden før?"

Hun smilede til pigen. "Tja, hver sin smag. Sådan er det jo med alt." Hun så på hende med sammenknebne øjne, og skulle lige til at spørge om hvem hun var, da pigen selv spurgte.
"Tja, du virker også underligt bekendt. Jeg er dog ret sikker på at vi ikke har mødt hinanden før." Hun smilede, og tænkte lidt før hun fortsatte.
"Du ligner min moster i en ung udgave, eller det vil sige, det eneste jeg kender til hende er nogle billeder hvor hun er ca. din alder."


//Sorry hvis det ikke blev så godt, min krea har forladt mig o.O //

Malou var enig med hende i at det handlede om smag. Hun så tigere som hendes race. Hun var en tiger indvendig og nogen gange udvendig. Malou havde også været sikker på hun ikke havde mødt hende før, men hun kunne ikke se hvordan hun ellers skulle kende hende. Desuden var Malou ikke så meget ude, så hun mødte ikke mange. Da hun nævnte en moster lagde Malou hovedet på skrå og så nærmere på hende. "Ja.. Du ligner også en jeg har set på et billede. Hvad hedder din moster?" Hvis det passede med navnet på en i Malous familie, så fandt de ud af om de kendte hinanden derfra.

Hun nikkede og tænkte sig lidt om. I grunden vidste hun ikke så meget om sin mors familie, andet end de få billeder moderen havde vist hende. og så efternavnet.
"Tja, altså min mor stak af fra familien da hun var ret ung, for at gifte sig med min far. Det eneste jeg rigtig ved er nogle gamle billeder, og så deres efternavn. Lake."
Hun så på pigen, og smilede skævt.

Malou havde få flere år siden set nogle billeder, det var utydeligt for hende hvordan menneskerne på billederne så ud. Men hun kunne huske noget mørkt hår især. Hun så ned i jorden, men så snart hun sagde noget så hun op igen. "Lake? Det er min mors pigenavn. Og min mor har flere gange fortalt om hendes søster der stak af. Så vi må være.. Kusiner." Hun var ikke vild med at være sammen med andre, men at have noget familie udover hendes forældre var rart. Hun kunne godt bruge en at stole på og hende her kunne meget vel være den person. Malou trådte et skridt nærmere på hende og så forvirret på hende. "Har du andet familie. Udover dine forældre?"

Hun smilede lidt, og nikkede bare af det pigen sagde. Tja, det måtte de vel være. Hun smilede da pigen spurgte til om hun havde anden familie. "Jo, jeg har min farmor, lillesøster, grand-onkel og en masse andre jeg ikke kender så godt."


//Krea-svigt

Malou kunne stadig ikke forstå at hun havde en kusine. Hun vidste knap nok noget om hendes moster. Hun så overrasket ud da hun nævnte nogle af hendes familiemedlemmer. Malou ville ønske hun havde så meget familie, hun havde aldrig haft andet end hendes forældre. "Du burde lære dem at kende. De andre i din familie. Man ved aldrig hvornår man får brug for dem." Hun nikkede som om hun kendte alt til at have brug for familie, hvilket hun også gjorde. Hvis hun havde haft hendes kusine da hun blev smidt ud kunne hun måske have vokset op og være nogenlunde normal. Hun var ikke total ødelagt, men hun var så usocial som man kunne være. Det kunne hun have undgået.

Hun smilede, og nikkede bare. Hun havde ret, det var vigtigt at have noget familie omkring sig, og præcis nu kunne hun faktisk bruge alt det familie hun kunne komme til at kende, i forhold til graviditeten og barnet.
"Tja, det har du vel ret i. Du ligner nu også selv en der godt kunne bruge noget familie."
Hun smilede, så pigen kunne se at hun ikke mente det ondt.