Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// EmptyIgår kl. 21:26 af Lori

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// EmptyIgår kl. 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// EmptyIgår kl. 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

» Begyndelsen på venskab eller... ~ Genevira
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// EmptyOns 6 Mar 2024 - 19:39 af Genevira

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba13Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba14Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba15 
Lori
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba13Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba14Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba15 
Lenore
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba13Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba14Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba15 
Genevira
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba13Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba14Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba15 
Celenia
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba13Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba14Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba15 
Jake
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba13Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba14Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba15 
Renata
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba13Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba14Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba15 
Elizabeth
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba13Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba14Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba15 
Madelena Gray
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba13Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba14Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba15 
Katrina
Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba13Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba14Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164629 indlæg i 8718 emner

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Lør 9 Mar 2013 - 15:57

Sted: Kirkegård.
Tid: 00:30.
Omgivelser: Gravstene i sorte og hvide, mange mørke træer, to-tre kuld sorte fugle flyver rundt, jorden er mærk og kold.
Vejr: vejret er stille, månen er klar og lyser på i den mørke nat, vinden er stille, men kan lige se at noget af trætoppen bevæger sig, himlen er stjerneklar, ingen mørke skyder, det er mere koldt end varmt.
På: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
vinger: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Vinden have lige lagt da en unge lille pige kom frem på den mørke kirkegård, hendes hår er langt og hvidt, næsten lige så hvidt som sneen, som falder på det koldeste tidspunkt på årer, hvis det ikke var fordi hun havde en sort tot i håret, hendes mørke blå øjne lyste på i månelyset, man kan se hendes øjne lyse op på flere mester afstand, hendes hud er næsten lige så hvidt som hendes hår, men hun har lidt menneske farve, hun har røde læber, som en af de eneste farver hun har på sin lille krop, om bag hendes smukke ryg har hun to store hvide vinger, som holder hendes krop varm.

denne unge pige som ind af den sorte port, svævene 2 centimeter over den kolde jord, hun var taget hen til denne kirkegård, i håb om at finde sine forældre, hun har kun en svagt minde som dem, hun har kun lige fundet sin højt elskede bror, hun svævede længer med i gemmen denne mørker område, denne unge pige hedder Kalinna og er en hvid/lys engel, hendes sjæl er den reneste man har set hitil, hun vil ikke gøre andre ondt, og hun hjælper alle som har brug for det, lige meget hvad det er, hun har ikke noget imod at mænd voldtager andre, for hun ved at det er et gen som ligger i deres blod, Kalinnas tro er ubeskrivelig stor, hun ved at intet ondt vil ramme hendes, og hvis det gør, ved hun at gud er med hende.

Hun gik længer ind og satte sig for at en hvid gravsten, hvor der stod et kvinde navn, Kalinna kunne ikke rigtig læse hvad der stod, en tårer kom frem i hendes ende øjne og faldt ned på hendes lyse kind, Kalinna så på i himlen og sagde for sig selv ''En dag vil jeg også ligge her, og komme tilbage hvor jeg kom frem'' hun stoppede med at græde, og stillede op, hendes to smil foder ramte jorden, men hun mærkede ikke den kolde jord, hun tog sin egne hånd op for at fjerne hendes tårer, men får hun lade mærke til det var jorden under hendes varm og en lille blomst var kommet op af jorden, hendes tårer på hendes kind, fladt ned på jorden, og gav den varme og kærlighed, Kalinna kunne ikke lade hver med at smile, da hun så den lille hvide blomst, hun lukkede øjne, og så tilbage til den tid hun var i himlen og kendte sine forældre, og rasten af familien, hun så op i himlen igen og sagde med sin sukker søde stemme ''Savner jer alle sammen, jeg skal nok finde jer, det lover jeg'' hun så ned på den lille hvide blomst som hun var blive kuld sort som rasten af jorden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Ons 13 Mar 2013 - 20:20

Den ellers så perfekte nat. Ren godhed kunne mærkes over alt. Godhed og sorg. Flere folk end så mange andre gange var kommet til kirkegården. For at sørge i guds tjeneste over sine tabte. En kutteklædt gik imellem alle de andre. Lidt bag denne kutteklædte gik 2 andre klædt i helt kulsorte kapper med store sorte hætter som gjorde de umuligt kunne ses. Den forreste til gengæld var ikke lige så dækket. Ja han havde en hætte over hovedet. Der gjorde man ikke kunne se hans ansigt. Men resten af hans tøj var tydeligt. Alt undtagen skoene og skjorten var den samme mørkeblå farve. Skjorten var helt hvid. Og hans laksko var kulsorte. Han havde et par cykelhandsker på som man lige kunne ane på hans hænder. Som man kunne se var velplaceret i hans bukser. Samme farve som kappen. Bare lidt mørkere. De var tilstrækkeligt nede i lommen så kun handskerne kunne ses. Dog ikke fingrene. Fingrene var skjult i lommerne. Som underligt nok ikke så ud til at bugle særlig meget ud. Som om lommerne var tomme. De var dog ikke helt tomme. Tæt på. Men ikke helt. Hans fingre var bare så tynde at de dårligt kunne ses i en lomme. Det var derfor han skjulte dem i sine lommer. Fordi de var så tynde man kunne se knoglerne.

Denne mærkelige mand gik igennem de få mængder af mennesker. Han så ud til at more sig over de så mange sørgelige mennesker. Men for ham var de jo osse bare ynkelige væsner som skulle udslettes. Meget snart. Et offer så var han klar. Pludselig lagde en mand mærke til at han morede sig. Og den mand var dumdristig. Nok til at gå hen imod den kutteklædte og gribe fat i hans skjorte. Den kutteklædte mand blev svagt hevet op. Manden iført kutten kiggede stadig ligeud. Som om der ikke var en eller anden spadser som holdte ham fast. Men spadseren blev irriteret over at den kutteklædte mand ikke engang kiggede op. Og før spadseren tænkte sig om knyttede han næven og rettede et slag direkte imod den kutteklædte mand. Den kutteklædte var som altid forberedt. Og en hvid underlig genstand gled frem fra hans brystkasse og stoppede angrebet som direkte var rettet imod hans kæbe. Spadseren brød sammen i smerte. Så han slap den kutteklædte som faldt et par centimeter før hans fødder ramte jorden igen. Spadseren rykkede sig tilbage i chok. Han havde lagt mærke til hvad den hvide genstand havde lignet. En knogle. Et ribben for at være helt præcis. Og manden var i chok. Kort sagt. Den kutteklædte tog roligt hænderne op af lommerne. Og de fine hvide helt blege knogletynde fingre kom frem. De greb roligt fat i hætten og hev den roligt af. Ansigtet så underligt margert ud. Helt udslidt og træt. Men det var tydeligt i de stærke træk at det ikke var tilfældet. Men det mest skræmmende ved den kutteklædte mand var hans øjne. De var kulsorte. Der var intet hvidt tilbage. Ikke engang i udkanten. Og hele hans øjenæbler lignede en stor pupil. Monstrøse og stærke. Men aller mest skræmmende. Som taget ud af en skrækfilm. Manden så på det store brød som havde troet han var åh så stærk. Roligt knyttede den ene næve sig. Og kræften som skød igennem slaget da det blev svunget fik flere til at se mere chokeret ud. Slaget ramte kæben på den spade som havde ødelagt hans skjorte. Der var flere knapper som var blevet revet i stykker. Og der var nogle små huller. Men ellers så var der egentlig ikke sket noget. Ikke nok til at slå ham ihjel. Men knækket der kom fra mandens kæbe var tydeligt at kæben var blevet brækket. Derefter greb den kutteklædte fast om halsen på manden. Og langsomt bare klemte. Indtil det lille svage blide knæk fra nakken som gav efter kom. Roligt smed den kutteklædte manden på jorden og vendte sig mod den omringende mængde af måbende kvinder og mænd. De 2 kutteklædte mænd kom hen og stillede sig på hver side af deres leder som han tydeligt var. Manden i midten snakkede for første gang i lang tid. Hans stemme var rug efter ikke at være blevet brugt. Og osse lidt hæs. "Mit navn er Zamandron Elliot Bang. Bring mit budskab ud. Dont challenge me. (Udfordre mig ikke) Buk helt ned på knæ for jeres nye hersker. Ynkelige mennesker." De spydige ord kom ud som var de parket ind i porcelæn. Men budskabet kom ud til dem alle sammen. Og lidt efter lidt begyndte de at gå på knæ. Og så ned på begge knæ og så helt ned og røre jorden. Nogle få blev stående. Zamandron så roligt på dem. "Så må i dø." Og så hurtigt som han havde sagt ordene fløj små kasteknive lignende knogler frem fra hans ærmer. Som han kastede af sted. De ramte de få stående i halsen så hårdt spidsen bulede ud på nakken. Og langsomt en efter en faldt de om. Døde. Sjælene kunne ses komme op fra deres kroppe. Så længe Zann var i nærheden af dem. Kunne menneskene se sjælene. Sjælene kom roligt hen til ham. Og langsomt gled sjælene ind under hans tøj og gemte sig.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Tors 14 Mar 2013 - 13:05

Kalinna blev siddende ved den hvide gravsten, hun hørte nogen komme ind af den store sorte port, hun så ikke efter hvem det var som kom ind på denne ellers så stille kirkegård, jo længer ind denne person kom jo mere gik det koldt ned af Kalinnas lyde ryg, hun kyssede gravstenen farvel, og stillede sig op og vente den ryggen, et frugtigt syn mødte hende, en sort hætteklædt person, med venner bag sig, var kommet ind, da Kalinna så hvem det var, kunne hun næsten ikke bevæge sig mere, en mand fra en af siderne kom gående imod personen i den sorte hætte, Kalinna kunne så at manden blev løfte op i luften, hun kunne næsten ikke tro sine egne øjne, hun viste at mennesker ikke kunne flyve, så denne hætte person kunne ikke være et menneske, Kalinna så længe på han, lige end til han sendte et slag imod manden som var kommet ned på jorden igen, hun så blodet fra mandes mund løbe ned at hans krop, og ned på jorden, Kalinna blev bange som gemte sig bag nogen mænd som var kommet frem for at se hvad sket, hun så længe på personen med hætten, for at se hvad han/hun ville finde på at gøre, hun så hvordan den hætteklæde tog sine hænder op til hætten for at lade den falde ned på hans skylder, Kalinna rystede over det hele, så en af de mænd som stod foran hende, vente blikket imod hende, Kalinna øjne var blevet store og den mørkeblå farve lignede en sort farve, lyset omkring efter var forvundet, hun viste hvem denne person var, Gud havde fortalt hende om den mørk ond sjældæmon, men kuldsorte øjne, og tynde finger, og blåt hår, Hun viste også hvad han hed, og hvad han blev kaldt, kalinna hviskede stille til sig selv ”Det kan ikke passe, hvad laver Zann her” hun så op på manden som rystede over det hele, Kalinne så undersøgende på ham, *hvad er jeg gået glib af* sagde hun til sig selv inde i hovedet, hun så at nogen af menneske sætte sig ned, også den som var foran hende, hun blev hvor hun var, der var også nogen som blev hvor de var, de havde stillede sig foran deres kone og børn, Kalinna rystede på hovedet, *Hvorfro sætter de sig ikke ned, de dør jo, hvorfor bliver de op rast* Kalinna gik et skridt tilbage da hun så sjælende fra den komme til syne, de andre som havde sat sig ned, begynde at ryste og noget græd, Kalinna viste at hun ikke kunne hjælpe dem, hun tog sig sammen, og slog sine vinger ud, så man virkelig kunne se hvor store det var, hendes hvide kjole kom til syne, og hun løftede sig selv om så hun var frem centimeter over jorden, lystet kom frem omkring hende kom frem, nogen omkring hende kunne ikke klarede det skrabe lys, de tog hånden om foran deres øjne, jorden under hende, blev grøn og varm, røde og gule blomster kom frem, hendes mørkeblå farve lyste voldsomt op, hendes vrede var ved at tage overhånd.
Hun vævede hen over jorden, hen til manden som har taget sjælende fra folket, joden under hende blev grøn og varm, hun var ikke mere end 5 meter fra ham, da hun kastede en lys kulde efter ham, Kalinnas tro var stor så der for var lys kulde stor, Kalinna så vredt på Zann og råbte af sine lunger kræft imod ham, ’’hvad laver en du her Zann’’

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Tors 14 Mar 2013 - 21:41

Blikket flød rundt på de mange mænd og kvinder som var gået på knæ. Og pludselig faldt hans blik på en kvinde. Som i samme øjeblik spredte sine vinger ud. Lyset som kom fra hende. Nåede ikke hele vejen hen til ham. Hans sjæl var for ond og mørk til lyset kunne røre ham. Men lyskuglen hun sendte ville nok. Problemet var at han selv havde taget sin egen form for magi med. Den ene af de 2 bag ham kom hen ved siden af ham. Den hvæsende rug stemme fra den hætteklædte mand mumlede kort et ord. "Deamonhand." Og op fra jorden kom en hånd. Af sort og lilla farver. Som greb om lyskuglen. Begge dele eksploderede. Lige i midten af dem. Mens Zann's håndlanger blev skubbet et par centimeter tilbage. Rykkede Zann sig ikke en tomme. Han var urokkelig. Hans vilje var stærkere end hendes tro. Om så han ikke havde haft forstærkninger ville hun stadig ha været for svag. Sådan tænkte han om hende. At hun var en svag lille ynkelig engel som troede på noget ikke eksisterende. Grinet var svagt lavt og hånligt. Det perfekte grin for at få folk til at blive lidt mere bange for ham. Flere af menneskene lige nær ham så ud til at krybe sammen. Og med den blide stemme fra hans strube. Og de ord som kom ud fuld af selvtillid og styrke. Krøb flere af menneskene sig. "Hvad jeg laver her? Jeg bor her ynkelige engel. Dette er min kirkegård. Mit rige. Mit herredømme. Det lyder som om du har hørt om mig. Det var godt. Så er der kun desto flere grunde til at dræbe dig." Den stærke lyskugle havde vækket Zann's interesse. Den havde været ren og perfekt. Kun en ren sjæl ville kunne frembringe sådan. Så hurtigt. Selvom den var svag. Måske var denne sølle engel det han havde ledt efter i så lang tid. Tankerne fløj rundt. Tilbage til det hans mester sagde. For næsten 2.000 år siden.

Zann havde været yngre dengang. Mere menneskelig. "Min herre hvordan kan de sende mig i dvale. Jeg er lige trådt ind i din tjeneste. Hvorfor spærre mine kræfter inde?" Det var hvad han havde spurgt sin herre om. Og inden herren havde svaret havde Zann allerede vidst svaret. *Fordi jeg ikke er ved min fulde styrke. Jeg kan ikke blive her på jorden permanent. Jeg skal bruge et rent offer. En levende sjæl. Skaf mig det og så kan jeg endelig igen være ved min fulde kræft.* Ordene som hans herre havde sagt var ikke ord. De var tanker. Det var osse sådan hans herre talte til Zann nu. Igennem deres forbindelse. Igennem deres tanker.

Roligt drejede Zann hovedet lidt på skrå. Hans herres stemme kom i hans indre. *Zann min højre hånd. Denne engel er måske lige præcis hvad vi har brug for* Som altid som om han var alene snakkede han til stemmen som en person. "Ja min herre. Jeg tror du har helt ret. Som altid." Roligt smilede Zann og begyndte med rolige skridt at begynde at gå imod hende. De revner i jorden som hans håndlangers besværgelse havde lavet. Var allerede forsvundet igen. Og det virkede som om der aldrig havde været et hul.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Fre 15 Mar 2013 - 1:05

Kalinna så hvordan hendes lystkulde forsvandt med den sorte og lilla hånd, hun rørte sig ikke da en luftbøjle ramte hende, ikke engagn hendes hår bevædede sig, Kalinna var allerede klar til en et lyskulde, hun overvejde virkelig at sende den afsted, men så begynde Zann at tale, Kalinna svarede ham med en rolig og ligeglad stemme ''Det er ikke sin kirkegård, den tilhøere os alle, Du er ikke min herre hvis du tror det og det bliver du ALDRIG'' det sidste ord råbte hun højt, det var ikke bare et ord som blev råbt ud, det var en lysbøjle som var lige på vej imod Zann hun viste denne ikke var særlig stærk, man den var stærk nok til at hans hår kunne bevæde sig lidt, hvis hun var heldig, Kalinna rystede på hovedet, og smilede lidt og sagde så igen med en ligeglad stemme ''Hvis jeg dør i aften, ved jeg Gud passer på mig, du kan ikke knække mig, som med alle de andre, så svag er jeg ikke, jeg giver ikke efter for et monster som dig'' Kalinna så lige ind i hans sorte øjne, Kalinna gik lidt længer frem, hun så rundt på alle mennestene, hun viste at hun var deres eneste håb, hun vil gøre alt for at de kan slippe væk.

Kalinna så op i himlen *Gud hvis du kan hører mig, så fortæl mig om jeg dør i aften* Kalinna ventede i noget tid da hun hørte en stemme inde i hovedet *Kalinna min datter, det var det her jeg var bange for, du skulle havde holdt dig væk fra kirkegåden, du gad ikke lytte til mig* Kalinna tog sig til hovedet, hun fik en voldsom smarte, hun så op i himlen igen *Ja du sagde jeg skulle holde mig væk, men hvorfor gjorddu så at jeg intet kan huske af min fortid* hun tog sig til hovedet igen, det gjord ondt hver gang hun snakkede med Gud, *Kalinna, jeg slettede alt ved dig, et var et rendt held at du ved hvem du er, ååå Kalinna, din død er tæt på* Kalinna kunne ikke holde smarten ud, hun satte sig hurtig på jorden og lage hovedet imod jorden, *Gud fortæl mig hvad jeg skal gøre, skal jeg give op eller skal jeg holde fast i at det nok skal gå* hun lå stille på jorden smaten forsvandt og hun stilede sig op igen, som om at intet var skedt.

Kalinna så op på Zann hun var ikke bange mere, hun holdte op med at ryste og lyset omkring hende fik mere og mere krædt, lyset gik i gennem det mærke omkring mennesterne, Kalinnas tror var blevet stærkere, hun så vredt på ham, da han snakkede med sig selv, *den engel de har brug for, hvad skal det betyde* Kalinna rykkede sig ikke ud af stedet, hun vil blive ståene hvor hun var, hvis hun skal nogen steder, skal de bruge magt, imod hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Ons 27 Mar 2013 - 1:01

Den ene af hans håndlangere. Ham som ikke havde lavet besværgelsen gik hen imod det nærmeste menneske. Et sværd kom frem fra kutten. Derefter en blød glidelyd som havde han skåret i smør. Og menneskets hoved trillede hen imod englen. Men stemmen kom fra Zann. "Et menneske dør for hvert forsøg du prøver at undgå min magt." Den svage bølge af lys hun havde sendt havde ikke engang held med at komme igennem mørket der omringede ham. Det blev nærmest opsluget. "Bøj dig for mig engel. Følg min magt. Og jeg lader menneskene leve." Sjælen gled op af det døde menneske. Og med en fart så hurtig som lyn gled den ind i Zann. Mættede hans evige sult efter sjæle. For en stund. Men jo mere hun tvang hans kræfter frem. Desto mere sulten blev han.

Den pludselige forandring i hendes adfærd var overraskende. Styrken fra hendes tro skindede igennem hans mørke. Endnu et menneskehoved trillede hen imod hende da hans håndlanger skar endnu et hoved af. Sjælen gled med hurtige bevægelse ind i ham igen. Mættede hans sult igen. Og mørket begyndte at vokse igen. "Jeg nyder vores lille leg her. Du må endelig ikke stoppe. Jeg har rigeligt med mennesker." Sagde han smilende mens han fortsat så på hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Ons 27 Mar 2013 - 1:37

Kalinna så hvordan menneske hovedet trillede hen over jorden, det stoppede ved hendes foddder, Kalinna tog det op og hviskede nogen ord, hvor efter hun lade det tilbage på jorden, Kalinna viste at han mendte hvert et ord, Kalinna rystede voldsomt på hovedet, og sagde med en kold og rolig stemme "Hvorfor lader du de her mennesker død, det er jo mig ud er ude efter" hun så rundt på flokken af svagemennesker, Kalinna forstod ikke hvorfor mennesker skulle være så svage, at de ikke kunne gøre modstand, Kalinna kunne ikke lade hver med at få et smil frem, hun så med i jorden med et smil "Jeg bøjer mig ikke for dig dæmon, og jeg ved du ikkevil lade disse mennesker gå, for du kan intet føle, og du har ingen grund til at lade dem leve" hun så vredt på ham, hun viste at hun havde ret, han han ingengrund til at lade den være, hun så på flokken af menneskerne, om så på hende, nogen af dem havde mitede troren på at slippe væk, andre var for bange til at tænke.

"Kan du lide vores lille leg, så vidt jeg ved er jeg ikke med, for min mor siger jeg ikke må lege med dæmoner, og jeg bestemmer selv om jeg vil stoppe eller blive ved, for du er ikke far, ja du har ret mennesker er ikke det u har brug for" hun smilede imens hun sagde det til ham, hun opdagede at han smilede, og hun kunne ikke lade være med at kommetere det "Zan du smiler jo, jeg må sige det er pænt til dig, måske skal du øve dig i at smile" hun grinede da det hun havde sagt, hun viste han nok vil blive sur over det, men hun vil være ligeglad.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Ons 27 Mar 2013 - 11:31

Blikket var koldt og fast. Et hoved trillede mere hen imod hende da hendes ord om ikke at bøge sig kom. Roligt forsvandt smilet stille og hans ansigt blev fast. "Lad mig sige dem en ting engel. Jeg er en mand af mine ord. Følg med og jeg lover at mine mænd og jeg lader dem være." Sagde han roligt med et roligt fast blik rettet direkte imod hendes kolde blik. Hans øjne var med et gennemborene og iskolde. De var en kombination de fleste ikke ville kunne holde ud at se ind i for længe. Det var starten på hans plan. Hun vidste han havde hende i et hjørne. En engel ville aldrig kunne lade dem dø. For hver forsøg. For hver kommentar. Døde der flere og flere. Og hendes tro om at sjælene kom til gud. Var ikke engang sand. Han opsugede sjælene. Dræbte dem. Fortærede dem for at spærre dem inde i ham for evigt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Ons 27 Mar 2013 - 12:11

Hovederne trillede hen imod hende, flere og flere og Kalinna kunne næsten ikke klare mere, var hun virkelig skyld i deres død, var det hendes skyld at han var kommet her, Kalinna viste ikke hvorfor han var sådan, var det fordi hen var en engel, Kalinna rystede let på hovedet, hun viste at hun måtte stoppe denne singsyge dæmon, hun så lige ing i hans kolde blik, hun var ikke bange for han vrede, eller mord skab, hun nikkede svagt til det han sagde, og spurgte med en rolig stemme ''Gi mig dit ord på du lader dem være'' lidt vrede kom til synde i hendes blik, det var ikke voldsom vrede, nok mere hen af at hun ikke kunne lide at overgive sig til en dæmon, hun hoppede ned på jorden, og lyset omkring flokken forsvandt, hun så op i himlen igen, for at lede efter svar, men der kom ingen ting, Kalinna så ned i jorden og fik tårer i øjne, hendes vinger smalede sig om hende, og holdte hende varm, hun så igen på Zann og sagde med en rolig og trist stemme ''Hvad vi du havde fra mig, jeg er jo bare en engel'' hun kiggede ind i hans øjne, hans øjne gør sådan at hun føler frygt og angst, men hun var ligeglad, hun viste at Gud vil være hos hende, hun havde en halv færdig plan til hvordan både hun og menneskende kunne overleve, han skulle bare give sit ord på at han lader dem være.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Tors 28 Mar 2013 - 22:19

Han grinte svagt. Tænk at selv under denne pressede situation var hun stadig overbevist om hun kunne forhandle. Hans troldmand som havde fremmanen hånden tidligere. Shamanen som han var. Gik hen foran Zann. Nogle utydelige svage ord kom ud af hans mund. Og en sort hånd gled op rundt om hende. "Du er i ingen besiddelse for at forhandle." Den kolde stemme var blevet koldere. Den var mere alvorlig. Den smule humor som havde svagt berørt hans stemme før. Var væk. "Jeg er Zamandron Elliot Bang. Og jeg nægter at forhandle med slaverne." Den hvislende stemme fik hans øjne til pludselig at se slangeagtige ud. Før havde de været helt sorte. Nu kunne man svagt anse en sprække. En slags slangepupil som lyste svagt mørkeblå. Men alvoren i hans stemme fik det til at se lidt mere åbenlyst ud. "Warren når vi er færdige med at slå disse mennesker ihjel skal vi i byen. Have os et par gode øl. Og hugge nogle flere mennesker ned." Sagde han roligt med den iskolde stemme. De fleste mennesker begyndte svagt at ryste. De frygtede tydeligvis den ubeskrivelige kræft han besad.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Fre 29 Mar 2013 - 2:17

Kalinna så hvordan den ende af de to mænd stillede sig foran Zann, Kalinna så væk hun vil ikke se Zann i øjne, ikke mere han skal ikke se hvad hun havde gang i, da han begynde at tale, kunne hun ikke lade være med at se på ham, hun opdagede hvordan hans øjne skiftede form og farve, hun lad sit hoved på skrå og så ind i det mærkeblå øjne, det var som om de kalde på hende, som om de ville havde hende til at gå med ham, unden at gøre noget, hun rystede hurtig på hovedet, så hun ikke faldt hen ved at kigge ham i øjne, hun sagde med en svag stemme ''Det forstår jeg godt, jeg er jo også kun en lille pige på 14'' hun så igen på Zann og smilede svagt, i håb om han vil blive lidt sødere imod hende og menneskerne, hun så på manden ved siden af ham, og synes han så lidt mærkelig ud, hun lade mærke til at mandens kæbe ikke havde lukkede sig, den stod åben og var grøn, Kalinna gav et sævt smil og så hen på Zann igen, hun synes han var en lidt mærkelig mand, det hende øjeblik er han vejlig og det næste er han ond, men sådan er sjældæmoner vel, hun hørte efter hvad han sagde ti denne Warren, Kalinna gættede på det var manden ved siden af ham, hun viste ikke hvad hun skulle sige til det, hun var hav bange og halv vred på ham, tilsidst tog hun sig sammen og sagde med sådan en lav stemme at man næsten ikke kunne høre den ''Hvis du har brug for min som du siger du har, hvorfor vil du så bruge dine kræfter på dem, jeg er ikke en pige man bare sådan knækker, bryg heller dine kræfter på en lille enge pige'' hun så ned i jorden, og ventede på at han skulle svare hende, hun kunne mærke hvordan menneske flokken rystede, og hulkede bag hende, hun viste også godt at de var ved at miste troren på hende, men hun havde ikke miste troenn til hende selv og til Gud, som hun viste ville passe på hende, og de svage mennsker, efter noget tid så Kalinna ind i Zann's øjne, du var blivet lidt mere blå og Kalinna lade hovedet på skrp igen *Hvordan kan det være at hans øjne bliver blå* sagde en lille stemme inde i hendes hoved.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Man 8 Apr 2013 - 20:31

Roligt smilede Zann ondskabsfuldt. Før op fra den nærmeste grav 2 hænder og en underarmsknogle sat sammen kravlede vej op og hen imod hende. Hvorefter de svævede op så skelethændernes håndflader vendte opad. "Læg dine håndled i hver hånd eller jeg slår dem alle ihjel her og fortsætter imod byen." Man kunne svagt anse Warren langsomt hæve sit sværd klar til at skære hovedet af den næste. Med lidt eftertanke kunne man godt ane at de 2 hænder som lige nu svævede foran hende med en underarms knogle imellem dem. Skulle forestille en form for håndjern. Ikke at de var svage. Imellem hvert led var noget sort materiale. Som hvis man bare hurtigt så på det lignede noget størknet lim. Men hvis man så nærmere så man at det sorte materiale bevægede sig. Det var levende.

Roligt med svage skridt begyndte Zann at gå imod englen. "Kan du ikke se det. Jeg har masser af gidsler. Du er en engel. Jeg har 2 håndlangere. Og jeg har ikke behøvet at røre en finger endnu. Giv op. Ellers så ender det galt. Sidste advarsel. Følg med eller betal uskyldige livs pris." Roligt med et svagt smil så han direkte på englen foran ham. Målfast. Og triumferende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Man 8 Apr 2013 - 22:43

Kalinna så de tog hånder eller hvad det nu var svæve hen til hende, hun høret efter hvad Zann sagde, og gjord hvad han bedte som, for nu måtte det her ondstod høre op, og den næste møde var nok og over give sig, selv om Kalinna over giver sig, begyder det ikke at hun vil lade sig knække af denne singsyge dæmon, kalinna lade sine smukke små hænder på de tog andre hænder eller hvad fanden det nu var, han rystede overdet hele, hun mærkede noget koldt glide ind i hendes hænder og vider ind i hende lille engle krop, hun begyndte at ryste svagt, hun prøvede også at få sine hænder fri at de krop løse hænder, men hun kunne ikke, de havde taget fast om hendes håndled, og havde klæmt til, så man svagt kunne se lidt blod, nu viste hun hvad de her hænder var det var hånjern, hvorfor var hun så dum hun kunne jo gå med uden at få dem op, hvorfor var hun så dum, men nu var det forstend hun havde fået dem på og kunne ikke komme fri af dem, lige meget hvor maget hun prævede, hun så op på manden ved sværdet i hænderne, hun viste hvad der kunne havde sted hvis hun ikke havde ladt sine hænder i håndjern, han så hen på Zann, og så trist og vredt på ham.

Kalinna høret hvert et ord hvad Zann sagde, og Kalinna kunne ikke svare ham tilbage hun havde for mange smarte i håndledne og den kolde følelse hun havde fået hjalp ikke lige frem, hun lade hovedet lidt på skrå, for at beder at kunne se ham, selv om han nok var ligeglad om hun så på ham eller ej, efter en kort stilhed sagde hun en en svag og smarte fuld stemme ''Jeg kan godt se det Zann, jeg vil bare ikke overgive mig, hvis der var andre veje ud, men jeg kan virkelig ikke se nogen som helst, så har ikke rigtig noget andet valg end at tage med dig'' hun så lige op i hans sorte og blå øjne, hun så væk hurtig, hun hadet at kigge sin overmand i øjne selv om han nok får hende til at se på sig, på den ende eler den anden møde, Kalinna kunne næsten ikke lade være med at svare ham igen, på at hun godt kunne over givde sig, men hun ikke vil lad ham knække hende, men hun lod være, for nu så det bare lidt ud til at menneske slipper væk i aften, hun var nok mest ked af at nogen af det svage menneser skulle død før hun indså at det var det forkerte møde at få den væk på.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Ons 17 Apr 2013 - 22:41

Den rolige tynde hånd som sad for enden af Zann's rimelige muskuløse arm blev hævet og viftet kort. Hvorefter Shamanen gik bagud og bag Zann mens han bukkede for sin herre. Krigeren med sværdet satte sværdet på plads i holderen og bukkede kort for Zann og gik om bag ham. Før Zann med rolige skridt og sine livvagter i hælene begyndte at gå hen imod denne engel. Denne overgivende engel. Da han endelig nåede hen foran hende. Var hun færdig med at snakke. Han havde ikke gidet at høre efter. Det interesserede ham ikke at hun holdte ene taler. Roligt gik Warren med et hurtigt skridt forbi Zann. Kastede en stor filtersæk over hovedet på hende og over hele kroppen ned til knæene. Før han kastede hende op på hans skulder. Og gik så om bag Zann igen. Zann begyndte at gå. Direkte imod hans gravsplads ikke langt derfra. Hvor hans skjulte sig. Det var det perfekte sted. Oppe ovenover jorden var der ikke andet end et lille gravhus i hvid marmor. Men nedenunder. Ovenover var det nærmest som en hel villa. Så samt en masse små sidetunneller som var under konstruktion. Hans idé var at gøre så han havde flere indgange. Alt for mange gange havde han fundet folk luskende ved hans grav fordi de ledte efter deres kære som han havde kidnappet og 'spist'. Han orkede det ikke mere

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Tors 18 Apr 2013 - 2:29

Kalinna sad og vippede fra side til side, mest på grund af de håndjern hun havde fået de, de holder mørkmagi og hun har en lys engel, hun kunne ikke klare alt det mørke magi og slet ikke på den gang, hun åbnede øjne igen og viste at Zann slet ikke havde hørt efter hvad hun lige havde sagt, hun lade hovedet på skrå for at kunne se beder på denne dæmon, hun så lige ind i hans øjne og var ikke bange, hun viste at menneskerne var frie nu manligede hun bare sig selv, men det ville hun ikke tage stilling til nu, hun smilede svagt at man næsten ikke kunne se det, hun lukkede øjne igen og mærkede hvordan vingen tog til, hendes hår begynde at bevæde sig svagt, og hendes pæne hvide kjolde var ikke længere stille, den var også i bevædelse, hun smilede lidt være, det var længe siden hun havde mærkede vinge sådan her, hun lukkede øjne op igen og så op i den nu grå himel, skyderne havde taget tid så der ikke længere var måne lys på kirkegården, hendes smil forsvandt med det samme, hun viste at der ville så noget forfærdeligt, men hvad viste hun ikke, og hun vil heller ikke tænke på det, hun så igen frem og opdagede at Zann stod foran hende, hun stillede sit hoved op igen så det var langs med kroppen, hun så hvordan manden bag ham kom frem og lade noget over hende, hun gisppede efter vejret, hun var i håndjern som fik hende til at miste sin magi, og nu lå hun i mørke, hun så rundt for at finde noget lys, men der var intet at se, hun mærkede hvordan hun blev lyftede på og fik noget halv spis op i maven, så hun svagt begynde at blode, hendes hånder lå halvt nede ved hendes underliv, ig hendes ben var bag noget som føltes som en krop, men hun var ikke sikker, hendes hovede lå på skrå, en lille tårer i hvert øjne kom frem, det var ikke bare helt normale tåere, de her lyste bare lidt op, og hun fik håbet igen, hun smilede selv om at hun hjælpeløs, hun lukkede øjne for at slappe af så det ikke gjord så ondt i maven.

imens hun havde lukkede øjne talte Gud igen til hende, men denne gang var det med en mere trist stemme, og ikke en rolig stemme *Kalinna det må du virkelig undskylde, jeg viste at du ville blive taget til fande, undskyld* Kalinna slå øjne på og så igen ud det mørke hun lå i, hun lade hovedet så hende kind lå imod denne krop af den slags, hun prøvede at svare tilbage men det var svært, tilsidst fik hun nogen få ord frem inde i hovedet *Gud hvor meget viste du som du ikke har fortalt mig om* hun vil vide sandheden, kunne det virkelig passe, at Gud havde holdt hemmeligheder for hende, men hvorfro det var jo ikke for at beskydte hende, men hvorfor så, kort tid efter hørte hun igen Gud snakke *Jeg ved alt om dig Kalinna* Kalinna kunne ikke fatte at Gud ikke havde fortalt hende ting som hun har gået og ledt efter i så mange år, hun snyftede en gang og svarede tilbage *Kender du så min familie* hun vil virkleig gere vide sandhedden om hun så skulle død for det, og måske skulle hun død og måske ikke, hun rystede på hovedet og viste at denne person som bar hende vil mærke det men hun var ligegald, nu gæller det om at finde svar på sin fortid, og det var kun et sted at finde de svar og det var hos Gud.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Man 6 Maj 2013 - 21:06

Zann så englen ryste sig. Roligt tog han skaftet på en dolk han fremmanede og slog skaftet mod hendes tinding for at få hende til at ligge stille. Før hans dolk sank ind under hans tøj igen. Roligt bar Warren englen ind i et af sine nylavede tortur rum. Et komplet tomt rum. Det eneste der var var en rist i loftet i midten af hele rummet. Det var en af hans specialiseret luft/knogle tilgang. For stejl til at klatre op af. Og for smalt til at kunne flyve op af. Rummet var lavet af en slags hvid marmor. Men det var ikke normalt. Marmoret var lavet af sort magi. Ikke bare sort magi. Det opsugede magi. Det var som om marmoren på en gang var mørk og hvid. Rummet blev lyst op af væggene på grund af deres styrke. Så de lyste. Men det var et koldt og sjæleløst lys. Det var en død kulde. Den slags kulde som gik direkte i knoglerne. Og gjorde en svag. Rummet var det perfekte slags for torturering. Roligt bar Warren englen ind i rummet og lagde hende. Og derefter forlod rummet samtidig med at låse det med ufattelige mange låse. En tyk metaldør. Med mere end 5 forskellige låse på. Inde i rummet på en stol ved siden af døren som det eneste møblement derinde. Sad ingen andre end Zann og ventede på englen skulle vågne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Lør 11 Maj 2013 - 1:58

Kalinna lå helt stille i mærket og tænke en hele masse ting igennem, om sin familie som hun ikke har kendt, kun sin bror til André men ham snakker hun ikke sådan rigtig med, og hendes fætter snakker hun heller ikke med, og snakker ikke sådan rigtig med nogen af dem hun kender, hun mærkede noget hårdt imod sin tinding, det føleles som det var enden på en kniv, eller en sten som var flad på den ende side, hun var ikke helt sikke og kun havde heller ikke tid nok til at tænke over det, for lagsomt begynde hendes sind at blive mørkt og koldt, selv om man ikke kan mærke det på huden kan man mærke det inde i selv selv, den varme hun havde før hun var faldet hen forsvandt langsomt, hendes tanker blev mere og mere minder, og hun kunne ikke mærke den smarte hun havde i maven, nu havde hun den tindingen, men hun kunne ikke give udtryk ved det for hun var faldet hen i en dyb søvn, var man ikke kan mærke hvad der sker, ikke mærke andre smarter, hun lå bare i mørket og var helt stille at man skulle tro at hun var død.

noget tid efter kom tinge stille og roligt tilbage, tankerne og varmen på hendes hud, hun åbnede stille og rolig øjne og tog sig hurtig til hovedet, smarten som havde slået hende ud, var nu så stor at hun kunne falde om igen, hun tog hånden med til sin mund for at smade på og der var blod, hun håbede at der ikke var noget for hun kan ikke kalde at se blod og slet ikke at smade på det, da hånden var kommet langt nok ned, stak hun tungen ud og slikkede sig slev på hånden, den mærkelige smag drændte inde i hende, hun sputtede hurtig det blod ud hun havde slikkede af, hun viste at hendes hoved blødte så hun tog hurtig hånden til det igen, hun mærkede noget hårdt under sine knæ hun tog den anden hånd imod det for at mærke hvad det var, men hun kunne ikke rigtig finde ud af det, hun kiggede rundt i det mørke hun var i, hun kunne svagt se noget lys, et smil kom på hendes løber og hun tog hånden hen imod lyset, kort tid efter opdager hun at hun kan stikke hånden ud af den mørke tilværelse, han kunne se at hun kunne gører det størrere så hun kunne få sig hovedet ud, et voldsomt syn møtte hende.

Kalinna så rundt da hendes hovedet var kommet ud, hun så ned for at finde ud af hvade detv ar hun havde været i og opdagede at det bare var en sæk hun havde ligget i, an så rundt og opdagede at hun var i et lyst rund, i førske omgang kom der et lille smil på hendes nu blå læber, hun mærkede hvordan hun stille og rolig begyndte at frystm hun så ned og opdage at en lille blod sø havde taget til, hun viste at det ar hendes blod, hun tog ud efter det, for at få det tilbage til hendes krop, selv om hun viste at man ikke bare kunne tage sit blod tilbage, når det først er kommet ud, hun så op imens hun prøvede hun opdagede at denne Zann sad på en stol og kiggede op hende, en voldsom frygt møtte hende og hun rystede mere og mere, også på grund af at hun havde mistede så meget blod, hun så ikke ind i hans øjne men mere på hans læber for at se og han ville sige noget, men det så ikke ud til at været noget at sige, så der for sagde Kalinna med det sidste kræfter hun havde, "hvad glor du på Zann, er det ikke nok med at du har dræbt en masse mennsker, eller skal di også se en engel blode ud af hovedet" hun så ind i hans øjne med vrede, hun hadet ham virkelig at man næsten ikke skulle tro det, hun to hånden væk som hun havde på såret, hele hendes hånd var bættet med blod, og un gys med synet af det, men hun var ligeglad, hun vente hovedet imod Zann så han kunne se hvor stort et sår han havde givet hende, hun så igen på ham og lade sig med får at få lidt ro på sin krop og for ikke at bruge alle sine kræfter, "Hvis du virkelig ville dræbe mig, så gør det dov nu, det er her jeg svag og ikke kan gøre modstand" hun så bare ind i hans øjne selv om hun frytgede at han ville dræbe hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Man 13 Maj 2013 - 20:40

Han grinte svagt. Før han roligt rejste sig op. Stolen han havde siddet på begyndte at bevæge sig. Og pludselig kunne man se hvad den var lavet af. Knogler. Med benknogler som stoleben. Benene gik hen i et hjørne hvor stolen ikke længere kunne ses. Og roligt begyndte Zann at gå hen imod hende. Hvor han roligt stillede sig på hug foran hende. "Kan du ikke se hvad det er der sker? Hvis jeg ville dræbe dig havde jeg dræbt dig første sekund jeg så dig på kirkegården. Og jeg havde dræbt alle på kirkegården. Og inden du nåede at ramme jorden. Var jeg væk igen. En håndbevægelse var alt hvad der havde stået imellem dig og din død. Men nu spørger du sikkert. Hvorfor slog jeg dig så ikke ihjel. Fordi jeg har brug for din rene sjæl." Han grinte svagt før han roligt rejste sig igen og roligt gik hen hvor stolen havde været før. Stolen kom frem fra skyggerne igen. Og Zann satte sig på stolen igen roligt. Og så på hende roligt med et ondskabsfuldt smil på ansigtet. Snart ville han være klar. Han havde alt hvad han skulle bruge. Nu manglede han bare at udføre besværgelsen. Så var han ved sin fulde styrke igen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Ons 15 Maj 2013 - 0:52

Kalinna begynde svagt at ryste da hun hørte et ondt grin hun kiggede runft i det næsten tomme rum det næeste der var hende selv og Zann og en mærkelig stol som Zann sad på, da hun fandt frem til hvor grinnet var kommet fra begynde hun scagt at græde hun var bange og frygtede det værste for hende, hun tog sig til øjne og græd ned i sine knæ hun sad såda at man næsten ikke skulle rørrer hende for hun veltede til siden hun græd og græd, hun kunne bare ikke stoppe med at græde, hendes kræfter var næsten forsvundet på grund af det mørke magi som var rundt om hende, måske var alle frie vægge hvide som sne, men det var lavet af mørkt magi så ikke engang det kunne hjælpe hende, og det blev ikke beder da hun opdagede vilken stol han sad på, en stol som fik hende til at ryste endnu mere, stolen var lavet ud af menneske knogler om det var barn eller voksne kunne hun ikke se, for hun så den heller ikke rigtig for frygten fik hende til at vende hovedet imod sine knæ igen, hun græd igen og hun viste godt at Zann ville blive sur over det, men lige nu var hun ligeglad hun var bange og viste at Gud havde gået imod hende, men hendes tro var blivet stærkere, hun viste at Gud ville passe på hende, lige meget hvad Zann fortælte hende, hun ville ikke høre på ham han ville bare lyve om sådan noget for at knække hende, men han kunne tro nej, Kalinna ville ikke give så let op som han måske gik rundt og troede.

Npget tid efter kunne Kalinna svagt hører nogen trin på vej hen til hende, hun rystede men så ikke op, for hun viste godt hvem det var som var gået hen til hende, men alleligvel kiggede hun op og et volddomt synd mødte hende, hun havde kiggede ind i hans øjne så ´hun igen begynde at ryste, hun kunne ikke få sine øjne væk fra ham selv om hun prøvede og prøvede på at få dem til at se et andet sted, men det lykkedes hende ikke, til sidst opgav hun det og tog imos smarten som blev sendt hen imod hende, selv om han ikke rørte ved hende, bare at han så hende i øjne var nok smarte for hende, hun høret hvordan den onde og rolige stemme begynde at snakke til hende, hun rystede af frygt men det blev minder efter hånder som han snakkede, mendte han det virkelig at han kunne havde slået hende ihjel allerede der ude, men hvorfor gjord han det så ikke, hun fik svaet som hun havde stillet til sig selv, hun lade hovedet på skrå, hun viste ikke hvad det betyd at han skulle bruge hendes sjæl, hun rystede da han gik væk fra hende, måske var hun bange når han var tæt på hende, men hun ville være lige så bange når han gik væk fra hende.

hun opdagede at han gik tilbage til hvor han sad for et øjeblik tid siden, hun opdagede at stolen som stod der før var væk da han lige havde stillede sig op, hun så rundt for at finde den for ting kunne jo ikke bare få ben og gå sin vej, men der tog hun virkelig felj, før ud af det ende hjørnde kom stolen gående, Kalinna fik tårer i øjne og man kunne svagt hører at hun prøvedet at få vejret igen, hun opdagede at stolen havde menneske fodder under sig, men bare fodder uden hud på, hun så på Zann da han satte sig på stolen hun prøvede at få et svar frem til ham, men blev næsten kvaldt i sine ord, hun hostede så voldsomt at man skulle tror hun var ved at død, hun tog sin ende hånd op foran sin bryst kasse og slod til, kort tid efter stoppede hun med at hoste og hun holdte op med at slå sig ind imod brystkassen, til sidst fik hun sit svar frem men sagde det med sådan en lav stemme at hun troede at Zann ikk ville høre det, "HVad ville du brude min sjæl til Zann" hun forståd ikke hvorfor hun skulle kalde ham for sin herre for det var han jo ikke og det ville hun aldrig blive ikke i hendes øjne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Søn 21 Jul 2013 - 5:12

En smule vrede kom frem i hans blik. Langsomt rejste han sig op. Gik hen imod hende. Satte sig på hug foran hende. Og greb hårdt fat i hendes kæber. "kald mig ikke mit navn. Din beskidte usle slave." Sagde han hårdt. Og slap hendes kæbe for at lade en håndryg lande perfekt og syngende på hendes kindben på venstre side af hovedet. Og rejste sig op igen. "Måske skal du lære nogle manere." Sagde han hårdt. Før nogle hænder kravlede frem fra hans ærme. Greb hårdt fat om hendes hænder. Satte sig sammen som nogle håndjern. Hvorefter de tvang hende op og stå. Så hun præcis kunne røre jorden med tåspidserne. Før han roligt gik rundt om hende. Og sendte 3 hårde slag direkte på hver af hendes baller. "Sig det. Sig jeg er din herre." Sagde han hårdt. Med en skrigende ond og drabelig latter. En latter så ond at hårene på nogle folk ville rejse sig. Han kunne mærke han skulle styre sig en del. Han måtte jo ikke kneppe hende. Ikke endnu i hvert fald.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Man 22 Jul 2013 - 20:48

Kalinna så stille imod Zann som nok var blevet sur over hum kalder ham ved sit navn, hun mærkede hvordan den onde magt kom over hende, hun havde lukket sine øjne i håb om at Gud hendes rigtig herre ville komme og tage denne dæmon med tilbage hvor han kom, kalinnas tro var stor hun kunne jo intet huske og det eneste hun huskede var at hun vågnede op i en lys skolen med solen imod sit ansigt, derfor troede hun at hun var blevet sendt ned på jorden af Gud for at redde den fra ondskab, men inderst inde viste hun godt at, hede lyse side så småt var ved at forsvinde,jo mere ad denne ondskab hun fik jo mere blev hun et med det onde.
Hun hørte hvad den onde stemme som tilhørte Zann havde sagt, var kan virkelig blevet så sur? Hun viste at hun ville blive torturet, men det berygtet intet, alle de mennesker som var på kirkegården på samme tid som hende selv, havde fået en chance få at leve vider, hvis Zann holdte sit ord? Hun tog hovedet til siden så han hold måske ville slippe hendes kæbe, noget tid efter mærkede hun nogen andre hænder ind sine egen håndled, hun kendte følelsen af det onde som stolle og roligt kom ind i hendes blod, hun rystede voldsomt med kroppen at man næsten ville være bange for hun gjord skade på sig selv ved at bakke hovedet imod gulvet eller en af væggenes, hun mærkede hvordan hun blev luftede op over gulvet, hendes krop rystede stadigt afd smerte ved hendes ny lavet håndtering, hun mærkede en hånd imod sin egen balle hun kunne gætte sig til at denne hånd var Zanns, hun begynde så småt at græde ikke fordi hans slag gjord ondt, nok mere den smarte hun fik igennem hænderne, hun så ned i jorden og bidt sig selv i underkøring for at holde sin mund lukket. hun vil ikke sige at Zann var hendes Herre, aldrig i livet ville hun sige det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Gæst Ons 11 Mar 2015 - 22:05

// vigtig emne for Kalinna //

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann// Empty Sv: Ik rør mig dit MONSTER!!! //privat Zann//

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum