Heart of Darkness. ~Nicolas~

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Selvfølgelig havde hun hørt om de rygter blandt menneskene de skulle til stor fest. Caroline gik hen imod Nicolas' hus, folk kom i hestevogne og store strømme derhen imod. Hun havde ikke engang fået en invitasion, men hun var ligeglad hun ville gå derind alligevel efter alt.. Det hende og Nicolas havde sammen måtte det være en enkelt lille fejl. Caroline fik øje på Linetth og smilede lidt skævt til hende, og gik så rundt og kiggede for at finde Nicolas. Hun fik øje på ham og hendes øjne lyste nærmest op. Men så gik der en pige ved siden af ham, menneske. De kyssede, hvilket fik Caroline lyst til rive hovedet af denne kvinde. En ung mand kom op forbi hende, og Caroline tog en vinflaske ud af hånden på ham.
"Tak." Sagde hun bare uden at kigge på personen, hun så bare på den tøs til Julianne, nu kunne hun huske den kvinde. Hun tog en ordenlig slurk af vinen og satte den så fra sig. Hun gik ned imod dem, og da hun kom derned. Fjernede hun bogstavligt Julianne til siden, ved at løfte hende væk i halsen og ud til siden. Hun løftede lidt på brynene af Nicolas, med smilede så lidt.
"Tak for den invitasion som aldrig kom." Sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå, og så spørgende på ham.

Nicolas kendte ikke alle der var der. Han havde selvfølgelig mødt dem, men de var ikke specielt tæt på ham. Mange af blikkene han modtog var ikke de mest venlige. Han var ikke den mest venlige. Men han var vant til det. Nicolas havde en arm rundt om Juliannes ryg mens de gik rundt. Han stoppede op og kyssede hende. Det var ikke et kys man kunne give til hvem som helst, det var intimt, fyldt med følelser. Fra hans side af, i hvert fald. Nicolas stod med fronten mod Julianne og også Caroline der kom gående. Nicolas var ikke overrasket over hendes entré. "Du var ikke inviteret. Men en fest er ikke en fest før der er en udbudt gæst." Han lagde begge sine hænder på hendes skuldre og så smilende på hende. Men ikke som han plejede, det var langt mere køligt. "Så tak. Men skab ikke for meget opmærksomhed. Jeg holder øje med dig." Nicolas lagde igen armen om Julianne og gik forbi Caroline for at gå væk igen. Han havde absolut ingen følelser for Caroline. Hans forhold til hende i øjeblikket, var som til alle andre til festen. En fejl, og han ville uden videre rive hovedet af dem.

Der var mange her, men Julianne havde ikke set Caroline endnu og var en anelse skuffet. Men pludselig kunne hun mærke Carolines tilstgedeværelse igennem følelser, og nåede ikke rigtigt at gøre noget før hun var flyttet over på side linjen. Hun kunne mærke hvad de følte, og Caroline hun nød at se hendes ansigt da Nicolas gik over lagde armene om Juli istedet for Caroline. Julianne havde krøllet sit hår, og havde en smuk rød kjole på samt nogle flotte smykker. Julianne fik øjenkontakt med Caroline lige indeni de forsvandt ind i mængden. Hun smilte lumsk til Caroline, hævn det var dejligt nogle gange specielt ligenu.

Caroline blev fornærmet og såret på samme tid, da han bare gik videre med Julianne. Caroline snerrede halvt, men forstod ikke hvad der forgik. En ung mand kom hen og ville danse med hende, ret nærgående. Han lænede sig frem for at kysse hende, da Caroline bare trak hans hjerte ud, og lod ham falde til jorden.
"Du kan tro nej." Caroline gik bare videre og lod manden ligge med sit utrukkede hjerte på gulvet.
*Leah bare kom ind.* Sagde Caroline til LEah igennem sine tanker, hun skulle nødig have Leah til at gå på kødjagt eller hvad man kaldte det. Leah trådte ind med et lange mørke brune hår, og safir blå øjne. Hun gik op på siden af Caroline.
"Du dræber ingen i aften forstået?" Spurgte Caroline med en lidt alvorlig tone. Og Leah nikkede blot, med et smil. Hun havde en blå kloje på, og sølv stilletter. Caroline gik videre ind, og havde en smule tortur tanker omkring Julianne. Caroline satte i en fart så ingen nåede at opdage hende, før hun var suset igennem rummet og fået Julianne op af en væk. Med et fast greb omkring hendes hals, den spinkle lille menneske hals. Som hun kunne knække så let som en kvist. Caroline sørgede for Julianne ikke kunne rører jorden med hendes fødder. Desuden var hun løbet lidt væk fra Nicolas, for hun vidste ikke hvad der var galt med ham.
Imellem tiden havde nogle mennesker opdaget deres døde ven som lå med hjertet trukket ud på gulvet og nogle panikkede.

Nicolas forsatte at gå med Julianne ved hans side. Men før han nåede at reagere var hun væk og klemt op af en væg et stykke fra ham. Da panikken bredte sig, så han liget på gulvet. Nicolas sukkede og klappede i hænderne for at få alles opmærksomhed. "Festen er slut. Gå hjem alle sammen." Han sørgede for at få alle ud, inden han gik hen til Caroline og Julianne. Han tog fat i Carolines nakke og smed hende hen langs gulvet, så hun gled en anelse hen af gulvet. Selvom Caroline var stærk, var Nicolas stærkere. Men han undervuderede på ingen måde hendes styrke. Nicolas førte Julianne om bag ham og gik med selvsikre skridt hen til Caroline. Han satte sig på hug foran hende og sukkede mens han et par sekunder så ned i jorden, før han igen så op på hende. "Jeg sagde du skulle opføre dig pænt. Desværre, lyttede du ikke." Han rejste sig og gik op bag ved hende, Nicolas tog fat med begge hænder klar til at knække hendes nakke. Han ville ikke dræbe hende, hvorfor han ikke ville dræbe hende vidste han ikke. Men han kunne ikke få sig selv til at dræbe hende permanent. "Nogle sidste ord?" Han talte som om han ville rive hovedet af hende, men han havde bare tænkt sig at knække hendes nakke og gøre hende bevidstløs for en tid.

Julianne havde forventet Carolines reagstion, hun kunne mærke luften snart ville forsvinde fra hendes lunger. Hun kunne ikke få vejret, men så bare ned på Caroline med et hånligt blik. Julianne reagerede på Nicolas sendte alle ud, og derved fik ham Caroline smidt væk. Det lod godt i hendes ører, og Carolines følelser ville snart flyde over. Julianne kunne sørge for det, hun kunne endda få alle følelserne væk fra hendes krop. Men det ville hun ikke ligenu. Nicolas gemte hende væk bagsig, og gik så hen bag Caroline. Julianne ville bare have hævn, hun ønskede ikke at Caroline skulle som sådan. Men hun kunne mærke på ham at han ikke ville dræbe hende. Julianne havde det fint med at kigge på.

Caroline mærkde grebet om hendes nakke, og før hun vidste af det blev klynget ned af gulvet. Det havde hun ikke regnet med fra Nicolas's side ihvertfald, hun så op da han satte sig på hug foran hende. Han var ikke sig selv, eller var det sådan her han var i virkeligheden? Var han en idiot ligesom Christian, hun mærkede hans hænder på heneds nakke bagved hende.. Vill han dræbe hende nu?.. En tårer trillerede ned af hendes kind, og hun klemte øjne sammen.
"Jeg havde aldrig troet du ville knuse mig sådan." Sagde hun stille og snak en klump.
*Leah gå ud og sov, så mødes vi snart..* Sendte Caroline odren til Leah, for Leah skulle ikke se det her. Eller forsøge at bekæmpe Nicolas. Caroline vidste han var stærkere end hende, hun bed sig i læben.
"Så hvad venter du på.." Hendes stemme knækkede over, og hun så trist op på Julianne. Julianne havde vundet hvad end hun havde gang i.

Nicolas var en koldblodig dræber. Når han ville dræbe nogen gjorde han det uden videre. Men selvom han følte at han ville dræbe Caroline, følte han det alligevel ikke helt. Hans hjerte var ikke 100% med i det drab. Så han kunne ikke dræbe hende. Hendes ord rørte noget dybt inde i ham, men ikke nok til at han ville vise nåde. Han slap hende modvilligt og tog i stedet fat i hendes arm. Han drejede den rundt så den brækkede et sted mellem skulderen og albuen. Han vidste dog at, den ville hele hurtigt igen. Nicolas trådte hen foran hende og stillede sig igen sammen med Julianne. "Gå nu. Ellers bliver det værst for dig selv." Han slap Julianne igen og begyndte at gå væk fra dem. Han samlede liget op og hjertet med, før han gik uden for med det. Så kunne Caroline få en chance for at gå. Han gik rundt om huset om til en container af en art og smed uden videre liget derop. Han klappede sine hænder sammen, som når man skal have affald af. For det var hvad liget var for ham. Affald.

Julianne kiggede på Caroline da han var gået udenfor. Julianne smilede lumsk til Caroline og gik så op på værelset, hun klædte om og lagde sig i seng. Hun var menneske hun havde brug for søvnen, så hun gik op og lagde sig i sengen. Hun stakte sig og slappede godt af. Hun kiggede op i loftet, og var tilfreds med Carolines reagsioner samt Nicolas's.

Hun skar ansigt af smerte da han brækkede et led i hendes arm. Hun blev siddende da han gik ud, og kiggede op på Julianne. Caroline havde lyst til at dræbe den kvinde ligenu og lige på stedet, men hun ville ikke gøre noget mere voldsomt ligenu. Især efter det her, hun græd.. Hun havde aldrig troet at han ville estatte hende med nogen anden, Caroline rejste sig op og satte sin arm på plads igen. Hun løb ind til Linetth, og gemte sig i skyggerne så Nicolas ikke skulle opdage hende. Caroline så på Linetth, der var altså noget i hende som ikke ville forlade Nicolas i den tilstand der. I hends underbevidst hed var der noget alvorligt galt med ham, som hun ikke kunne sætte sin finger på.
"Er det mig eller er der noget galt med ham?" Carolines stemme var fyldt med sorg, og hendes øjne var helt våde af gråd.

Nicolas gik op mod huset igen. Han håbede sådan at Caroline var gået, ellers blev han nød til at gøre værre ting mod hende, men han havde mest lyst til at være sammen med Julianne. Nicolas trådte ind i huset og kunne fornemme en velkendt duft. Der var Carolines duft. Men det blev hurtigt overdøvet af Juliannes duft. Nicolas gik ovenpå og klædte sig på til natten, før han lagde sig ved Juliannes side. Det varede ikke længe før han faldt hen og var i en dyb søvn.

Linetth var igang med at rydde op, da Caroline kom hen til hende. Hun stod med en klud og tørrede et bord af. Ved Carolines ord så hun op og sikrede sig at Nicolas ikke ville kunne høre hende. "Jo. Det er meget underligt. Han havde taget Julianne som slave. Jeg så at han holdt hende op mod væggen. Sådan som han altid gør, når han ikke får sin vilje. Jeg gik væk fra dem et øjeblik og da jeg kom tilbage stod han og kyssede hende. Det var som om nogen havde vendt et lagen. Først var han vred og voldig, og det bagefter var han kærlig og omsorgsfuld. Det var som at sig dig med ham."

Hun lagde sig til at sove tungt ved siden af Nicolas, dette kunne ikke være gået bedre end det var. Julianne lukkede øjne i og faldt hen. Hun sov tungt.

//Ikke så langt, men det svært at beskrive når nogle sover SKulle jeg oute nu? ^^//

Caroline lyttede til Linetths ord, underligt havde hun helt ret i. Caroline kunne hører Nicolas gå op på værelset, så kunne der snakkes. Caroline kørte en hånd igennem sit hår.
"Sådan som han var ved mig rettere sagt." Tilføjede hun og fik sin arm til at lave et lille knæk. Caroline så alvorligt på Linetth.
"Jeg kender Juliannes evne, til at styre følelser.. Men.. Jeg ved ikke.." Svarede hun man kunne se på hende at hun var såret. Hun andede ikke hvad hun skulle gøre ligenu.
"Men jeg bliver her til jeg ved mere."

Nicolas lå uroligt i sengen. Han drømte, eller det var vel nærmere mareridt.

En sløret skikkelse kom til syne i en skov. Jo tættere på han kom, jo bedre kunne han se hvem det var. Hun var blond. Han stoppede op et par meter fra hende, da en mand stod med en pistol rettet mod hende. Der lød et brag og den blonde kvinde væltede bagover. Han kunne nu se at det var Caroline.

Det næste han så var en begravelse. Jacob var der, og en kvinde Nicolas havde set før. Han var der også selv. På gravstenen stod Carolines navn. Nicolas smed en rose på hendes grav før han gik derfra.

Nicolas vågnede op med et sæt. Hans brystkasse hævede sig op og ned, hvilket indikerede at han havde været bange eller chokeret. Hans brystkasse bevægede sig næsten aldrig. Han så på Julianne der lå ved hans side og følte pludseligt ingenting for hende. Det var ligesom når han så på Linetth, han ville beskytte hende, men hun var bare en slave. Nicolas rejste sig og klædte sig på. Han tog en lang frakke med sig før han gik nedenunder. Han åbnede døren uden at se på om Linetth var i nærheden. Nicolas gik ud og forlod hans grund.

"Hr. Nicolas har opført sig underligt. Han er ikke sig selv, det er helt sikkert." Linetth så på Nicolas der kom ned af trappen og gik ud. Hun puffede blidt til Caroline, for at gøre hende opmærksom på Nicolas.

Caroline lyttede og gemte sig da Nicolas kom ned af trappen. Hvad skulle han var han ikke gået i seng for noget tid siden? Hun kom frem igen da han var gået.
"Jeg følger efter ham," Sagde hun ret stædigt, og løb ud af døren. Hun susede efter ham, men det var ikke altid nemt at finde en vampyr i natten. Det måtte hun indrømm, Caroline kiggede rundt. Men fik øje på ham et længere stykke nede af vejen. Hun susede efter ham, han gik op langs en mur. Men han forsvandt ind i skoven, Caroline løb efter ham, da nogle blokerede hendes afgang. To store brød stod foran hende, og smilte lumsk til hende. Men Caroline gad virkelig ikke deres julelege, en af dem gav sig til at rører hende hen imod hendes krop. Caroline greb fat om hans nakke og knækkede menneskehalsen, som var det en lille kvist. Hun kiggede på den sidste mand og hævede et bryn, og han stak halen imellem benene og løb sin vej. Caroline rettede på sit tøj og løb efter Nicolas. Ind i den mørke skov, hvor man næsten intet kunne se.

Nicolas forsatte bare med at gå. Han havde hans hænder begravet i hans lommer. Nicolas havde brug for at klare sine tanker, han havde troet han havde følelser for en. Men ikke nok med at tro det, havde han virkelig også følt det. Men nu var de væk og han var igen sig selv. Den han havde følelser for var Caroline og ingen anden, slet ikke et menneske. Han lagde ikke mærke til omgivelserne omkring ham, før han fornemmede en der fulgte efter ham. Det måtte være Julianne. Linetth ville aldrig gå udenfor på den tid af dagen og Caroline var gået, så vidt han vidste. Nicolas vendte sig hurtigt om og fik fat på en hals, han brugte sin overnaturlige fart til at klemme hende op imod et træ. Sådan som han altid gjorde. Men da han opdagede det var Caroline, slap han med det samme. Nicolas var ikke længere forvirret, Caroline var den han ville beskytte imod alt, mens Julianne bare var en der virkelig havde brug for noget disciplin. Nicolas skulle nok ordne hende senere. Han trådte nogle skridt bagud og så undskyldende på Caroline, men han kunne ikke undskylde. Det var ikke hans stil, slet ikke når han ikke kunne gøre for det. Han ville aldrig have lagt en hånd på Caroline. Aldrig.

Caroline kiggede rundt og fik noget af et chok da hun blev klemt hårdt op af et træ. Med det faste greb om hendes hals, hun kiggede Nicolas i øjne. Men han slap hende, og så undskyldnde på hende. Hun var bare blevet såret, men Julianne havde en stor magt med hendes evne. Så at han ikke kunne have gjort noget ved det, forstod hun godt. Caroline ville selv rive hovedet af hende, hun var lidt aggrasiv ligenu. Hun skulle aflede sig selv, og kiggede igen på Nicolas. Hun tænkte ikke hun gjorde det bare, hun kyssede ham.

Nicolas skulle til at forklare hvad der var sket. Men noget sagde ham at Caroline allerede var klar over det, det meste af historien i hvert fald. Men han nåede ikke at sige noget før hendes læber ramte hans. Han gengældte kysset og trængte hende igen op af et træ, men ikke som en trussel. Han lagde en hånd på træet og den anden var på hendes lænd, så han sørgede for hun ikke sådan bare lige smutte væk. Nicolas havde straks lukket øjnene i. Noget sagde ham at det bare var en drøm, fordi han havde set hende dø. Det havde været så virkeligt, han troede på det. Nicolas var overbevidst om at Caroline var død og at dette bare var endnu en livlig drøm.

Hun mærkede træet op af hendes ryg igen, men denne gang ikke på en voldsom måde. Hun lagde hænderne på hver sin side af hans hovede og holdte kysset længere end før, hun kyssede ham derefter blidt igen. Hun kunne mærke på ham at han alligevel var ked af hvad der var sket. Hun kunne ikke sætte en finger på hvad der var sket, hun vidste ikke hvad de havde lavet eller noget. Hun ville bare slippe af med trangen til at torturer Julianne, og istedet være her sammen med Nicolas.

Nicolas ville sørge for at Julianne kom til at betale for hvad hun havde gjort. Ingen skulle gå uskadte fra at manipulere med ham. Det ville komme til at gøre ret så ondt. Han var igen overvældet af alle de følelser han havde haft for Caroline og så Julianne nu var tilbage på Caroline. Det var ikke selve følelserne, men forvirringen omkring hvem han følte dem for. Nicolas nød at være sammen med Caroline, det havde han altid gjort. Selv den første gang de mødtes, dengang hun var varulv og faktisk var den race han ikke kunne udstå. Men hun skilte sig ud, hun var ikke lige så forfærdelig som andre varulve. Nicolas havde allerede dengang følt en forbindelse mellem dem.

Fra første sekundt, da hun så ham i øjne. Havde der været et eller andet over ham som hun ikke kunne glemme, lige meget hvor meget hun havde prøvet på det. Caroline var ligeglad med Julianne ligenu var hun, men kun fordi hun stod og kyssede Nicolas. Julianne skulle fortryde hun så meget som havde sat sine læber på Nicolas' læber. Caroline skulle af med aggrationen og det gik udover Nicolas. For Caroline begyndte at kysse ham ømt og mere intimt.

Nicolas havde også en masse vrede til Julianne, men de blev skubbet ned fordi følelserne for Caroline tog over. Han havde dog på ingen måde tænkt sig at lade det være i orden. Han skulle nok få sin hævn, og Caroline måtte hellere end gerne være en del af det. Hvis man rigtig ville vide hvordan det var, når man gik imod ham. Så skulle man bare spørge Linetth, hun var den han havde været aller hårdeste ved. Men han kunne ikke nænne at lade hende gå, hun var blevet en del af hans husholdning. Uden hende vil hans hus være anderledes.

Caroline trak sig væk fra hans læber og kiggede ham op i øjne. Hun lod sin hånd ligge på hans kind, og smilte svagt. Hun var ret naiv nogle gange, men hun kunne ikke se at det var hans skyld det Julianne havde gjort. Det var ikke Nicolas's skyld, hun følte sig skyldig over en gammel skrid.. Som havde været med hende og Julianne. Det skulle ikke have gået udover Nicolas, Caroline så ham i øjne.
"Ligemeget hvad så tilgiver jeg dig, det var ikke din fejl. Jeg ved du har meget stolthed, og derfor vil jeg ikke grave for meget ned i det." Sagde hun med et skævt smil, og var ikke sikker på om han ville have hende til stede ligenu.

De gange Nicolas havde undskyldt kunne tælles på sine fingre. Det var ikke mange, han havde sjældent grund til at være undskyldende. Men når det kom til Caroline, var der mange ting han ville undskylde. Hans mordforsøg på hendes bedste ven var et godt eksempel. Selvom Nicolas aldrig havde undskyldet, gik han ud fra Caroline vidste han var ked af hvad han havde gjort. Men hvis ikke, så havde hun i hvert tilgivet ham. Nicolas fejede et enkelt hårstrå væk fra hendes ansigt med hans tommelfinger. "Lad os ikke tale om det nu. Lad os bare være sammen." Nicolas ville helst ikke ødelægge øjeblikket. Han kyssede hendes pande blidt. Han var klar over, han lige havde sagt de ikke skulle tale om det, men han havde alligevel noget at sige. "Men selv alle former for magi og evner, kan ikke gøre mig ligeglad med dig. Jeg kunne have dræbt dig tidligere, men jeg gjorde det ikke. På det tidspunkt var jeg ikke klar overfor, men det er jeg nu." Han havde aldrig sagt de ord han ville sige til Caroline før. Ikke til nogen, ikke engang hans søster eller hans forældre. Nicolas tog en dyb indånding før han fik ordene over hans læber. "Jeg elsker dig, Caroline." Nicolas slap hende og gik væk fra hende. Han kunne ikke tro han lige havde sagt det.

Caroline kiggede ham i øjne imens han snakkede, hun lyttede til ham. Hun følte sig pludselig helt varm indeni, hendes hjerte pumpede af sted.. Hun kunne ikke styre hastigheden. Hun stoppede dog hurtigt med at trække vejret et kort øjeblik, og hun stivnede helt.. Hun lignede en som var død på stedet.. Ikke fordi hun var bange eller noget, hun.. Havde bare fået det afvide før af en som hun elskede på den måde som hun elskede ham.. Caroline blinkede et par gange, hvis det ikke havde været for mødet med Nicolas havde hun måske haft opgivet af finde kærlighed.. Men efter hun havde mødt ham, så havde hun fundet den.. Pludselig lyste et smil op på de læber som for kort tid siden lignede en smal streg. Hendes øjne lyste op igen, hun var varm indeni. Følte sig så glad og lykkelig, hun kiggede ham på ham og gik et skrid imod ham, og lagde en hånd på hans kind.
"Jeg elsker også dig Nicolas." Svarede hun ham og kiggede ham dybt op i øjne.