Hvorfor så speciel? (Dimitri) XXX

Solen skinnende. Det var varmt, og det var fredag. Men underligt nok, var der ikke særlig mange mennesker på gaden idag. Mærkeligt! Men det have også sine fordele...
En ung kvinde, med langt, rødbrunt hår og nøddebrune øjne, slentrede roligt ned af gågaden, med hænderne i lommerne. Hendes påklædning var afslappet, og frisk. Lige hendes stil. En let, løs, sort strop-bluse og et par lårkorte, mørkeblå shorts, der afslørede hendes, flotte, lyse ben. Om halsen havde hun en lang, gammel halskæde.
Denne pige var Mia. Mia Szhirly. Hun var engel, men af specielle grunde, var hun blevet smidt ud fra englenes tilholdsted. Og det var også grunden til, at hun var taget på gågaden idag. Hun manglede så mange ting, da hun var blevet nødt til at lade ALT blive tilbage i sin gamle hytte, for at flygte med livet i behold. Også penge, så dem havde hun ikke mange af....

Påklædning: en undertrøje, slidte jeans og et par solbriller

Dette var ikke lige den kønneste eftermiddag, men det var ingen af dem, de var alle til at lukke op og brække sig i...afskyelig og fuld af glæde og varme. Dog havde han i sandhed intet at beskæftige sig med, så hvorfor ikke tilbringe noget tid udenfor...hvem vidste måske mødte han en som faktisk kunne holde sin opmærksomhed i mere end 5 minutter. Kvinder var skam dejlige, men nogle af dem var bare værre end andre, de var så dumme at man seriøst kunne tro de aldrig havde hørt om en bog før.
han havde hænderne i lommerne, armene fri...får ja han var englelig pisse ligeglad om hvad folk nu ed gik og tænkte om ham...om hans mange tatoveringer, folk gik jo alligevel og tænkte så mange ting, så at de lige skulle se skævt til hans tatoveringer...kunne han med korte ord englelig være ligeglad.
En ung kvinde, fik på en eller anden måde fanget hans opmærksomhed, hvilket overrasket ham, dog udviste han ikke det store, som han stoppede op og lænede sig op af muren, betragtede hende ind bag de mørke solbriller.

Der var mange butikke rundt omkring. Flere end hun var vant til... Men som den nysgerrige unge hun var, var det sjovt at prøve noget nyt. Især når man var kommet til et nyt sted, og skulle starte helt forfra. Helt for alvor.
En mærkelig knude vendte sig pludselig i maven på hende, da hun lod blikket glide over et butiksvindue i en smykkebutik. Hun havde altid været utrolig glad for smykker, og elskede at have føelsen af, at være pyntet. Dog var det minimalt hvad hun havde taget med af smykker og andet tøj (samt penge), da hun va flygtet. Så hun havde ikke på nuværende tidspunkt, mulighed for at købe så meget nyt. Og slet ikke så dyrt, som smykker nu engang var...
Alligevel stoppede hun op foran vinduet, og strøg en lok af sit hår om bag hendes blege øre. Det der havde opfanget hendes opmærksomhed, var et par lange øreringe i guld. De var ufattelig smukke, men af ren erfaring, fortrak Mia ikke en mine. For ikke at vække opsigt, lod hun blikket glide rundt i udstillingsvinduet, mens hendes ansigts stadig var udtryksløst.

Det var ikke fordi det skreg paa ham at han havde mange penge, men i sandheden havde han nok...nej han havde mere end blot nok. Han havde armene over kors, betragtede den lille roodtop som gik hen for at kigge paa smykker, maaske kunne han goore hende med selvskab, ikke fordi han direkte ville snakke med hende, men han havde her paa det seneste overvejet at faa en piercing saa hvorfor ikke kigge efter en sten? Selv havde han allerede to i brystet, en paa hver vorte, endnu en ting han ikke bekymrede sig om.
Han gik vaek fra muren og gik hen mod hende, man kunne ikke se en eneste foolelse paa ham, alt var kold og tomt. Han klooede sig kort hen over den store tatovering paa brystet hvor der stod "AprilMayJune" dette var kun en af de mange tatoveringer han ejede, hvilket ogsaa var tydeligt at se paa hans arme og haender, selv piercingerne i brystet var tydelige.
Han stoppede op ved hendes side, lagde hoved paa skraa og tog endda solbrillerne af for at saette dem op i panden, i det tilfaelde han nu skulle se ordenligt efter. Han skaevede kort til hende, men lod derefter blikket glide over mod ruden.

Mia var meget optaget af de flotte øreringe. Hun havde i en tidelig alder fået huller i ørerne, men hun havde aldrig rigtig fået lov til at bruge dem for alvor, da hendes far mente, at man ikke burde gå med sådan noget dyrt, så meget fremme. Hvad nu, hvis hun blev overfaldet, og de blev stjålet? Mia havde altid rystet på hovedet af ham. Det var før han døde. Den korte tid efter hans og mors død, tiden inden hun sårede sin bror dybt, og lod ham lille alene, døende, i en mørk skov, havde hun gjort alt hvad hun kunne, for at gå imod alle sine forældres regler. Ellerede her var de andre engle begyndt at se skævt til hende, men hun var som selvvanlig ligeglad. Ligeglad med alting. Hvrofor ikke?
Hun bemærkede dog ud af den ene øjenkrog, at en person kom hen imod hende. Det var tydeligt på den måde det bevægede sig på, at dte var en mand. Og hun kunne i princippet være ligeglad. Hun var aldrig kommet godt ud af det med mænd. De var ikke rigtig kloge, og så var de besværlige...
Han stillede sig lige ved siden af hende, tog solbrillerne op i panden, og så også på udstillingsvinduet. Mia overveje kort om hun skulle tage kontakt til ham, men droppede det så. Ikke fordi hun ikke ville, men fordi hun ikke rigtig viste om hun havde brug for det. Hun havde aldrig været så snaksalig...
Men der var dog noget specielt over ham. Noget tiltrækkende, men samtidig ildevarslende ved hans attitude. Men på den gode måde.

Han saa englelig ud til at vaere ligeglad med hvis hun saa ham og naar hun faktisk gjorde det. Det var ikke fordi han var direkte sindssyg, han var bare en smule ustabil ogsaa ja kunne han vaere sammen med en kvinde i godt omkring en uge til fjortendage, foor de begyndte at kede ham. Kvinder var sgu underlige, de forventede alt muligt lort af en, at man skulle vaere sammen med dem konstant, jo han kunne da godt se det hyggelige i at gaa haand i haand ned af gaden og ja det var da ogsaa hyggeligt at ligge og putte saadan en fredag aften. Men han havde brug for at vaere sig selv, koole ned for ellers gik han hen og blev mere end bare ustabil.
Hans evne kom ham dog til stor nytte, ogsaa naar man taenkte han havde smag for sjaele, det at han kunne roore ved dem og de saa ville foole stor lyst, da hans lille evne var sensuele berooringer....hvilket ville sige, bare en beroooring gav den stoorste lyst. Hans evne kom dog allermest nytte naar han skulle fortaerer deres sjaele, saa kunne han give dem den stoorste lyst og foor de vidste af det var deres sjael vaek.
Der kom et smil frem paa hans laeber, ikke saerlig godt varslene, men det kunne saa vaere en anden sag. Han rettede sig op, tog den ene haand op af lommen, foor han rykkede om paa hendes anden side, dog roorte han hendes hud paa vejen og i det han gjorde det, brugte han sin evne, kun for at se hvordan hendes reaktion ville vaere til forskel fra alle de andre. For ja han var ikke den koonneste, men han savnede da intet

Mia prøvede at koncentere sig om smykkerne. Men det var svært. Sværer end man skulle tro, når han stod så tæt på, og var så tiltrækkende på samme tid. Mia havde aldrig oplevet sådan før, og blev overrasket over, hvor sårbar hun kunne bære, netop nu. Hvrofor lod hun sig rive med? Hvor var hun dog ynkelig! Hun havde ikke engang snakket med ham, hørt hans stemme, set ordentligt på ham, og alligevel havde hun en mærkelig trang til at komme helt tæt på ham. Alene.
Da han flyttede om på den anden side, og tilfældigt lod sin hånd strejfe hendes lyse, kolde hud, mærkede hun det hele vende sig i maven. Hun vidste hvem han var. Eller rettere sagt, hvad. Han var en dæmon. Han ville suge hendes sjæl, hvis ikke hun passede på. Alligevel havde hun lyst til bare at give sig hen, og lade ham suge, så meget han ville. Mia blev vred på sig selv. Hvorfor var hun så nem? Hvrofor så svag? Hvor hun dog mindede om de skrækkelige mennekser, der ingenting kunne. Ad.
Hun blev pludselig glad for, at hendes lange, røde hår dækkede for hendes ansigt er til den side, hvor han nu stod, så han ikke kunne se hendes ansigtsudtryk, da hun hårdt kneb øjnene sammen, mens munden blev til en tynd streg.

Han vidste udemaerket godt hvordan hun havde det....hvilket fik ham til at taenke hende her maaske kunne give en smule sjov, men hvem vidste. Han stod ret ved siden af hende, med haenderne i lommerne, mens han saa ind i butiks vinduet, dog havde han hele tiden et ooje paa ogsaa selvom det ikke var til at se. Man kunne sige, hun gemte sig nok i det lange haar, men hendes spejlbilled havde roobede hvad hun nu end foolte. Nok fortaerede han sjaele, men hvem vidste maaske ville denne lille faldende engel overleve, det kom an paa hvor sjov hun kunne vaere og hvilken glaede hun kunne give ham.
Han smilede skaevt, dog ogsaa ildevarselene, for hvem vidste hvad han kunne finde paa, han var jo ikke direkte sood af natur, det hoorte ikke til hans slags, dog kunne man have sine lyse oojeblikke, men iikke noget han havde mange af.
Han lod som om han skulle kigge paa noget taet ved hende saaledes at hans arme roorte ved hendes, hans ansigt vidste ikke at han havde opdaget det, dog var han sygeligt bevidst om deres faelles kropstemeperatur de nu egede og det faktum deres hudfarve var stort set den samme.

"Undskyld..." Mumlede hun, og trådte hurtigt et skridt tilbage, da han lænede sig længere ind mod hende. Hun åbnede øjnene, og betraktede ham. Hvad var det lige han havde gang i? Var han virkelig ude på af forføre hende så meget? Hvrofor skulle han dog det? Hvad var det, som var så specielt ved hende? Hun var jo ikke andet end en fiasko. Både for hendes familie, men også for alle dem hun engang havde holdt af. Men hun var glad for at hun havde gjort det. Glad for at være væk fra de andre engle. Hun havde aldrig følt sig rigtig tilpas der...
"... men hvad kigger du efter?" Hendes stemme var blød, men hendes ansigt, udtryksløst. En ting hun var god til, var at holde minen. Dette kunne dog kun trækkes til et vis punkt, og slet ikke når hun havde fysisk kontakt med en sådan race som han.
Da hun stod lidt bag ham, fik hun et kort sekund til at betraktede ham i. Hans mange tatoveringer og piercinger fik hende til at smile indenvendig. Hun havde altid haft en svaghed for hårde fyrer...

Han haevede oojenbrynet da hun snakkede til ham, rettede sig op og lagde armene over kors, havde hun troet det var hendes skyld at de havde roort ved hinanden...nej da det kom meget bevidst fra hans side "det er okay" sagde han kort og vendte de blaa oojne mod hende. Det foorste man nok ville laegge maerke til da han snakkede, var at han havde en skarp russisk accent og dialekt, dernaest at han havde en ru og haes stemme. Dette kom nok af at han som russer holdte af en vodka her og der.
Han lagde hoved paa skraa, vendte sig mod hende "jeg taenkte paa at finde en sten til en piercing" sagde han kort, han rettede hoved op som han talte med ham, betragtede hendes tomme mine og hoorte den bloode stemme "hvad med dig smykke toos" spurte han stille, som hende var han fuldkommen tom i ansigtet, samt sine oojne og stemme ogsaa selvom der maaske var noget sexet ved den haese stemme.

Mia blev ikke forskrækket da han snakkede til hende. Men hun blev overrasket over at hans stemme var så hæs og ru. Så meget mere forførende end hendes.. Hvem var han dog, og hvad ar han ude på? Han snakkede om piercinger men hun tvivlede nu på, at det var hele grunden til at han var kommet derhen, og havde stilt sig så tæt på hende... Der måtte være en anden grund... Dog virkede undskyldningen med piercingerne god, da hans krop næsten ikke udstrålede andet..
"Øreringe..' Svarede hun kort for hovedet. Hun havde aldrig været så snaksalig, og havde altid holdt sig meget for sig selv. Dette var blot én af de mange ting, som afholdte hende fra alle de andre engle.. Hun havde i det hele taget bare altid været anderledes..
Hendes røde hår glimrede gyldent i solens stråler, og omkransede hendes ansigt på en meget markant måde.. Hun mindes ikke hvornår nogen sidste havde kaldt hende smukke. Det var ihvertfald lang tid siden... Måske ikke siden hendes forældre døde..

Han nikkede, traadte et lille skridt mod hende "ooreringe" sagde han stille, han smilede og holdte haanden ud "oohm..." Han rystede paa hoved, fjernede blidt et haar fra hendes kind, hvorpaa ham koorte det om bag ooret. En enkel bevaeglse, hvor han fik mere end rigeligt plads til at roore hendes hud. Det var ikke fordi hun var grim, for ja hun var da koon, men der var noget over hende der naesten lovede morskab.
Han lod sin haande blive ved hendes oore, mens han lod tommelfingeren glide ned af hendes kind, blidt og maaske endda forfoorene "du kigger simpelthen paa ooreringe...er du ikke sikker paa at enenkel halskaede ville klaede dig bedre" spurte han og brugte igen sine evner, for i takt med at han roorte hende, ville hans evner kun blive staerkere, da han brugte dem mere og mere.

Mias hænder blev lettere svedige, da han trådte hen mod hende, og blidt begyndte at røe ved hendes ene øre, og kind. Hun var ikke vant til, at folk bare sådan uden videre gjrode sådan, og det kom også bag på hende. Hvis det havde været en hvilken som helst anden, som havde vovet at gøre det, havde hun stukket ham en lussing. Men det var et eller andet over ham her. Noget forførende og tryllebindende. Noget hun ikke kunne få nok af. Og hun skammede sig lidt over det. Han var stadig fremmed for hende, og det ville være for let for ham, hvis hun bare gav sig hen, sådan uden videre...
"Øhmm..." Hviskede hun, mens tankerne fløj rundt i hovedet på hende. Hun måtte koncentere sig meget om, ikke at falde, da hende ben pludselig føltes som gelé. Eller var de bare fordi der kom et vindpust..
Hun vidste pludselig hvad han var ude på, og kiggede flovt ned i jorden. Det var pinligt for hende, at hun kiggede på noget, hun vidste hun ikke havde råd til. Men det havde hun ikke i sinde at fortælle ham, selvom det var tillokkende..

Han smilede, lod haanden koore om mod hendes nakke, han trak blidt i hendes haar saa hendes hoved roog tilbage, og stort set var paa linje med hans da han boojede sig ned mod hende. Han lod laeberne glide hen over hendes kind og kaebe, mens han lyttede. Hun havde intet andet end oohmm...hvor dejligt "mhh. Ja det tror jeg" hviskede han og fortsatte med at koore laeberne hen over hendes bloode kolde hud. Han frygtede hende ikke, et hun havde vaeret noget saa fimset som en engel, men hun var ogsaa falden, hvilket vil sige at hun havde faaet sparket af sin kaere farmand...spoorgsmaalet var bare hvad havde hun saa gjort. Gabriel som han kendte fik sparket paa grund af hans lyst til mord og den slags. Det kunne himlens mandsling aabenbart ikke lide, saa han fik sparket og levede nu paa jorden.

Mia stivnede, da han pludselig tvang hendes hoved opad, og begyndte at kærtegne hendes hud, meds sine bløde fløjlslæber. Af ren høflighed blev hun stående, mens hun langsomt lukkede øjnene i nydelse. Hun havde aldrig været forelsket, aldrig været i seng med nogen, og aldrig for alvor, haft nogen, hun følte sig hundrede procent sikker med. Jo, hun have Amun, men det var så lang tid siden de havde snakket sammen, og der var sket så meget i mellemtiden, at Mia tvivlede på, at det var alt, den blide tøs kunne klare at høre. Hun var også igang med at stifte familie med Sylar, og det skar dem også længere og længere fra hinanden...
"Tror du?" Hviskede hun med sin bløde stemme, mens hendes øjne var lukkede, og hun begyndte at slappe mere og mere af. Hans bevægelser var afslappende, men hun frygtede stadig, hvad der ville ske lige om lidt. Det gav jo ingen mening, at han bare skulle komme forbi på gaden, og kærtegne hendes hud, uden nogen grund... Alligvel lod hun sig rive med..

Han lagde den anden haand mod hendes laen, lod den glide ind under hendes bluse, mens han koorte den rundt paa hendes ryg. Denne pige ville vaere som smoor i hans haender, hvilket hun om ikke andet allerede var, han lod laeberne koore ned over hendes hals, nappede en enkel gang drillende, for han igen lod dem koore op af halsen, kinden og et kort sekund hen over hendes laeber. Han nappede hende i underlaeben, saa hende dybt ind i oojnene "mhh...guld...passer godt til din blege hud...giver den en smule liv" hviskede han mod hendes laeber, han fangede naesten hendes aandredrag og gav hende selv sin egen.

Mia snappede efter vejret, da han lod sin hånd glide ind under hendes bluse, og ind på hendes ryg. Hun blev dog overrasket over, at den ikke var varmere, det havde hun trods alt forventet... Men det viste sig, at de cirka havde samme kropstemperatur. Længere nåede hun ikke at tænke, inden han lod sine læbe glide hen over hendes. Hun havde lyst til at stoppe ham. Skynde sig væk, inden han kom for tæt ind på hende. For det ville snart være for sent. Det kunne hun bare fornemme... Hun mærkede hans ånde mod sit anisgt, og vidste hvad hun måtte gøre, inden det gik galt.
Hun gjrode sig blidt en smule fri af hans bevægelse, ved at tage begge sine hænder mod hans bryst, så han i det mindste ikke kunne nå hendes ansigt længere.
"Hvorfor gør du det her?" Spurgte hun med oprigtig undren, og så på ham med de nøddebrune øjne. "Hvad er du ude på..?" Spurgte hun, en anelse udfordrende, mens hun prøvede at gennemskue ham.

Han smiilede af maaden hun snappede efter vejret, dette fik ham blot til at nusse hende videre rundt paa ryggen, op og ned af hendes rygsoojle. Han nappede hende drillende i underlaeben, han stod helt taet paa hende, med den ene haand mod hendes ryg og den anden mod hendes hals.
At hun trak sig den smule vae, overraskede ham, men han vidste det ikke, smilede bare. Han lod tommelfingeren hen over hendes underlaebe "du kan lide du" hviskede han og nussede hendes laen, i blide cirkelig bevaegelser.
Han haevede dog oojenbrynet over det andet spoorgsmaal "aha det maa du jo finde ud af" hviskede han haest. Han vidste englelig ikke helt praecis hvad han lavede, andet end hun paa magiskvis fanget hans opmaerksomhed i mere end 5 minutter.

Mia var fanget. Og ude af stand til at kunne gøre nogen som helst form for modstand, mod hans kærtegn. Ikke fordi hun ikke havde lyst til, bare at lade ham gøre det, men hun var bange for, at han ville synes hun var for nem at koste rundt med, og bare droppede hende uden videre. Eller endnu værre, han kunne spise hendes sjæl til aftensmad.. Men hun var også bange for at afbryde ham. Bange for hvad han ville gøre ved hende, hvis hun afslog.
"Kan du da lide det...?" Spurgte hun pludselig, og prøvede så vidt muligt, at fange hans blik, for at se om han talte sandt. Hun ville ikke have at han løj. For en løgn kan man ikke arbejde med. Det havde hun altid lært af sin far. Men det vanfør han døde. Før hun slog sin bror ihjel, og før hun blev smidt ud.
Mia havde svært ved at modstå hans berørelser, og lod langsomt begge hænder glide op på hver side af hans hals, inden hun langsomt førte sine læber op mod hans.

Dimitri var mange ting, ond måske, ustabil, men han var ikke en morder...hele tiden, dem som kede ham endte måske uden sjæl, men folk som hende her, der et eller andet sted faktisk holdte hans opmærksomhed. Han smilede, mens han strøg hende blidt og forførende ned af kinden og op af ryggen. Hendes spørgsmål fik ham til at se hende dybt i øjnene, da det åbenbart også var det hun forsøgte "mhhh jo det kan man da godt sige" hviskede han med et skævt smil, som på en eller anden måde fik hans smilehuller frem.
Hendes pludselige berøring på ham, fik et svagt gisp til at passere hans læber og idet hun kyssede ham, brugte han hånden på hendes ryg til at trykke hende mod sig, for så at kysse hende igen

En varm føelse bredte sig i maven på Mia, da han svarede at han også godt kunne lide det. Det gav hende endnu mere selvtillid til at nappe ham drillede i hans underlæbe, mens han kyssede hende tilbage. Hun vidste ikke om hun for alvor var forelsket i ham, for det hele var bare gået så hurtigt, men det kunne egentligt også være lidt ligemeget nu. Det eneste som betød noget, var at han på en eller anden tiltrækkende måde fik hende til at føle sig både glad og værdsat, to føelser hun ikke havde oplevet i meget, meget lang tid. Så lang tid siden, at hun ikke engang kunne huske det, rigtigt....
Hun sukkede stille, da hun blidt løsrev sig fra kysset, hvroefter hun kort så ham dybt i øjnene. Hun vidste ikke om det her ville blive starten på noget helt nyt, eller om han ville droppe hende om få minutter, fordi hun var for nem at have med at gøre... For a holde ham, hvor han var, lagde hun armene over kors bag hans nakke, og begyndte blidt at kysse hans hals. Kyssene blev dog hurtigere og heftigere, i takt med at hun kom længere og længere op mod hans ansigt.

Han smilede skævt og helt ubemærket førte han hende med hen til en gyde da var henne tæt ved butikken. Han pressede hende blidt op mod muren, mens hans læber var mod hendes, han greb fat i hendes hænder og holdte dem fanget over hendes hoved. Hendes lille angreb på hans hals, fik ham til at klukke, men dog blottede han også halsen for hende, lod hende komme til så meget hun lystede, mens han blidt strøg hende hen over håndfladen med tommelfingeren.
Han så ende selv dybt ind i øjnene, lagde hoved på skrå. Han brummede ganske svagt og angreb selv hendes læber med sine egne, stadig med hendes hænder fanget mod muren, trykkede han sig mod hende. Under hele kysset, bed han hende bland andet drillende i underlæben, kyssede hende ned af halsen og ned mod skulderen

Mia vidste ikke hvrodan de var kommet igang med dette, og hvrodan det hele skulle ende. Men hun vidste kun, at hun ønskede at dette øjeblik ville vare evigt.
Han trak hende med hen mod en mur i en øde gyde, skønt hun ikke engang kendte hans navn. Han løsnede grebet, som hun havde om hans hals, og placerede dem på muren over hendes hoved. Det gjorde hende underlig forsvarsløs, men det havde hun pludselig intet imod. Hun kyssede ham blidt igen, og kunne mærke hvordan khans krop kom tættere og tættere på. Men hun nød det. Den varme fornemmelse i maven brændte, og begyndte at flytte sig til hendes underliv. For at få tankerne hen på noget andet, begyndte hun dæmpet at nynne en melodi. Den havde ingen tekst, men det var en gammel en, som var gået igennem generationer i hendes familie...
Imens hun stille nynnede for ham, førte hun sine let vibrerense læber langs hans kinden, ned af kinden og ned mod hans mund, før den fortsatte op mod hans kindben igen.

Han brummede mod hendes laeber, trykkede siug mod hende, gav slip med den ene haand, for at lade den glide ned over hendes krop, han lagde den mod hendes laen og trykkede hende mod ham. Alt i mens hans laeber stadig var haardt mod hendes, han nappede hende i underlaeben, for saa at fange den mellem sine egne.
Efter noget tid gav han dog slip, haevede oojenbrynet over hendes lille nynneri, han traadte et skridt tilbage, saa paa hende med moorke blaa oojne og et skaevt smil. Denne lille toos her var ganske vidst fuld af overraskelser...nogle der fik ham til maaske at have mere interesse i hende "saa hvad nu min kaere faldene engel" spourte han og stroog hende ned over kinden

Da han slap hendes ene hånd, for at ligge den mod hendes læn, lagde hun den mod hans baghoved, mens hun rodede let op i hans mørke hår. Da han trak sig et skridt væk fra hende. Fulgte hun bare med, mens hun holdte om livet på ham med den ene hånd og om nakken med den anden.
"Hvordan vidste du a...?" Hendes ansigtsudtryk var undrende, da hun så ind i hans mørkeblå øjne med sine brune. Hvad havde han gang i? Ville han gå fra hende? Ville han forlade hende alene, efter det de lige havde været igennem? Skulle han noget andet? Var der en anden? Spørgsmålene virvlede rundt i hovedet på hende, men hun holdte masken neutral. Til sidst trak hun dog på skuldrene og bed sig selv i læben. Hun vidste ikke hvad der ville ske nu, eller om det de havde lavet, betød noget for ham. For det gjrode det for hende. Han strøg hende over kinden, og hun mærkede igen, hvordan han blev mere og mere forførende for hende. Hun sukkede og så på ham.
"Hvem er du egenligt?" Hun kendte jo ikke engang hans navn..