Don't try this at home! -Nille-

Han sad bare og lyttede til hende, imens han langsomt var ved at springes indvendigt. Hun ønskede ikke at såre ham nej, det vidste han godt, men hun ville slet ikke drømme om hvor meget det vil såre ham hver dag, hvis han så hende sammen med en anden mand. Og vide at de havde.. han skubbede tanken væk og lukkede bare sine øjne hårdt i. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende, for lige meget hvad han sagde, så var hun nød til at gå og det vidste han godt. Men han ville ikke have hende til at gå, hun skulle blive hos ham! Han kiggede op på hende, ville sige noget, men kunne ikke få et ord frem af den snørede hals. Der var så meget han ville sige, at hun skulle blive og at han nok skulle gøre alt for hende, om hun så sårede ham med hendes evne, men det ville alligevel ikke nytte noget. Han bed sig i underlæben, hans øjne var våde og det blev ikke bedre af at han så hende med våde øjne. Til det hun sagde, nikkede han og forsøgte at lade være med at rejse sig op og følge med hende. "På gensyn så," Han hviskede det og så ned i gulvet, kunne ikke klare at se hende gå fra ham, for han havde på fornemmelsen at hvis han så hende gå, så ville han kunne høre sit eget hjerte blive knust. Josh så Nille komme ud af døren, han løb nysgerrigt hen til hende og så op på hende.
"Går du igen?" spurgte han forsigtigt.

Hun vidste at hvert ord hun sagde om et forlade ham, var et skår i hans hjerte. Hun... Hun ville ikke forlade ham, nej. Men hun havde intet andet valg. De rigtige skammere var i fare. Nille og Isobel var i fare. Hvis de to døde, var det enden på de rigtige Skammere. Hun kunne simpelthen ikke lade det ske, hun måtte sikre sig at de rigtige skammere fortsatte. Hun kiggede på ham med triste lysende blå øjne. Hun sukkede lavt inden hun åbnede døren. På gensyn... Måske. Måske så de hinanden igen. Hun tøvede lidt ved det hun ville. Hun lukkede døren efter sig, og gik lidt væk.
Joshs søde stemme fik hende til at se på ham. "Ja, desværre." Hun stoppede op. "Så længe Jacob ikke rører sig, får noget at spise, så skal det nok gå. Skift hans forbindinger en gang om dagen, husk de helende urter." Hun så mod skoven. "Jeg bliver nød til at gå."

//Kreasvigt.

Josh sukkede og lagde utilfredst armene på kors. "Det skal jeg nok, jeg skal passe på ham med mit liv, men.. Hvorfor går du hele tiden fra os? Kan du ikke lide os mere eller har jeg gjort noget forkert?" Han så op på hende. De chokoladebrune øjne var en anelse våde, så det kunne minde en om chokolade der var ved at smelte. Josh var måske begyndt at få en lille mistanke til at det var pga. ham Nille ikke ønskede at være der mere, at hun hadede ham og ønskede at Jacob aldrig havde fundet ham. Et barn kunne danne sig en masse tanker i sit hoved og skyld var en af dem. Til sidst lod han dog sine arme falde ned langs siden og ligeså snart de var faldt på plads, løb han hen til Nille og krammede hende hårdt. "Kom snart igen.. Du må ikke glemme os Nille, for vi glemmer ikke dig!" Hans lille engle stemme hviskede ind i hendes tøj, imens kinden var lagt imod det bløde stof. Han snøftede kort, inden han trak sig ud af krammet og løb ind i huset til Jacob.. Inde i huset sad Jacob med lukkede øjnene, i håb om at hvis han åbnede dem op igen, så ville det hele bare være en drøm..

// Er det OUT her? ^^ //

Nille smilede til Josh og strøg ham kort over håret. Hun kunne ikke lade være med at synes han var så kær. Hun ville ikke gå fra dem, specielt ikke fra Jacob, men igen, hun havde intet valg. Hun så ned over hans spørgsmål. Josh troede det var hans skyld... Det var det overhovedet ikke. Det var hendes egen skyld. Hun så blidt på ham.
"Nej, Josh. Du har ikke gjort noget forkert, det har Jacob heller ikke. Jeg går altid fordi... Fordi jeg er skammer. Jeg har en pligt, som jeg må og skal tænke på." Hun smilede svagt. Hun krammede ham hurtigt da Josh krammede hende. "Jeg glemmer jer aldrig, søde Josh." Hviskede hun, dog stadig sådan han kunne høre det.  Hun så efter Josh da han løb ind i huset.
Hun sukkede og begyndte at gå, hvert skridt hun tog, viste at hun egentlig helst bare ville vende om og løbe tilbage til dem. Men det gjorde hun ikke.

//Jep, out. Og som aftalt, laver du det nye emne. xD//

// Jep jep, jeg laver det nye xD OUT //