You can feel fear and shame at the same time.. You and I are not that diffrent. -Nille-

// I orden ^^

Hendes søster!? I det øjeblik åbnede Josh munden helt, så den kunne minde om et stort O, eller som om nogen havde forsøgt at proppe et alt for stort stykke kød ind i munden på ham. De var søstre.. Det ville nok ikke være det rareste for Nille at høre at de havde været.. At de.. Men, de havde været fulde og det var ikke sket hvis de ikke havde været! Han kunne sværge ved alt hvad han stod for, at han ikke kunne huske hvad han havde lavet den dag og blev overrasket over at finde en nøgen Isobel ved siden af ham i en skov.. Det havde været efter alt det med Luce.. Det havde ikke været meningen! Nervøst bed han sig i underlæben, foldede armene på kors og kiggede flovt ned i jorden.
Sandheden frem for alt. "Jo, ser du efter vi havde brugt vores evner imod hinanden.. gik vi hver til sit og.. derefter mødtes vi igen på en kro og øhm.." han kløede sig i nakken. "Vi var begge MEGET fulde og.. vi gik ud i en skov sammen og.. jeg kan huske at jeg vågnede op ude i skoven.. nøgen.. med hende ved siden af mig.."
Han turde nærmest ikke kigge hende i øjnene, dog tog han modet til sig og gjorde det, om han så skulle møde et blik fyldt med had. "Det.. var hvad der skete og, men til vores forsvar var vi fulde og jeg havde lige mistet Valerie og Luce for et par dage siden og.. ja.."

Nille sagde intet i nogle sekunder. Lavede han sjov? Hun så tomt på ham, og stod bare stille. Hun vidste ikke helt om hun skulle flippe ud og råbe af ham, eller smile og sige det var helt fint, så hun vendte ryggen til ham og begyndte at gå væk. Nej, hun stak ikke af fra sine problemer, hun skulle bare lidt væk fra ham.. Hun lagde armene over kors og tog en dyb indånding, og så rundt... Hun så sig over skulderen, hen mod ham. Hun stod ikke specielt langt væk fra ham, han ville sagtens kunne høre hvad hun sagde, hvis han da lyttede efter.
"Det er fint." Sagde hun roligt og så væk igen. "Jeg tror at det er på tide at vi to går hver til sit nu." Sagde hun tomt og sukkede svagt. "Og så mødes vi... på et tidspunkt igen." Hun vendte sig om mod ham og prøvede at smile. Det blev til et lille, skævt smil.

Han forstod ikke Nille og det kom han nok heller aldrig til. Men, han lagde ikke skjul på at han elskede hende som sin bedste veninde og at han ønskede at beskytte hende med alt hvad han havde! Hun var desværre bare for forvirrende for ham engang imellem. Svagt nikkede han til hende, gav sig langsomt til at gå den modsatte vej hun gik og tillod sig at kigge sig over skulderen, for at se hende en sidste gang. Selvom det var et skævt smil hun sendte ham, tog han det alligevel på sig og smilte skævt tilbage. "Det gør vi vel, pas på dig selv imens," Høfligt nikkede han til hende, vendte ryggen til hende igen og gav sig til at gå. Han håbede på at se hende igen. Hvor langtid der så end måtte gå.. Han var bare ikke klar over at næste gang de skulle ses, ville han være rasende på hende overfor det hun havde gjort imod Jacob. For når alt kom til alt, så var Jacob den som var tættest på ham og ingen skulle nogensinde skade ham! Han satte i løb så hurtigt de unge ben kunne bære ham. Da han kom til palæet blev han mødt med smil af lærlingene og vagterne tjekkede om han var okay..

// OUT ^^

//Out ^^