i'm what!? -Luce-

Hun kunne mærke på Josh, at han stadig ikke havde vænnet sig til tanken om, at han skulle være far, men det var nu også svært for hende og forstå, at hun var gravid igen. Med den tredje fyr og som forhåbentlig også var den sidste fyr hun skulle have et barn med for hun ville ikke have andre end Josh. Hin puttede sig ind til ham imens hun lyttede til misssionen Claire havde til dem. Den lød nu meget simpel, men den var også farlig da den kunne skade hendes mave temmelig voldsomt endda. Hun tænkte lidt over det og vendte sig om imod Josh og nærmest kiggede op på ham. Hendes ansigtsudtryk viste store tegn på, at hun ville spørge ham om noget "Hvad mener du skat?" hun lagde sit hoved let på skrå.

Mission lød simpel på vise punkter. Den var simpelt på det punkt at de kun skulle stoppe hende, den gjorde det knapt så simpel da de anede hvordan de skulle standse hende og om hvor meget skade hun ville forvolde på dem. Man kunne tydeligt se på ham at han ikke vidste hvad han skulle svare. På den ene side ville han elske at stoppe den kvinde og være på mission med Luce igen, men på den anden side, så kunne Luce's mave let blive skadet og det ønskede han ikke. Han kiggede ned på Luce, kørte en hånd henover hendes kind og sendte en beroligende aura igennem hende. Derefter kiggede han hen på Claire. "Kan vi få lov til at tale om det under to øjne?" Han smilte venligt til Claire, hun skulle jo nødig forstå det som ondt ment. Claire nikkede og forlod dem alene.
"Det er meget risikabelt med din mave, det ved jeg ikke om jeg kan udsætte dig for," sagde han blidt til Luce og så på hende..

Hun holdt sig ind til Josh og prøvede selv og finde ud af hvad det var hun ville. Hun elskede missionerne med ham. Det var på en måde det som forbandt dem sammen. Man kunne virkelig se på dem, at det var et par man ikke ville kunne besejre når de var på missioner sammen. Hun kunne mærke på ham, at han også som hende heller ikke havde det godt med, at tage på missionen pga hendes mave selvom han også ville på den mission med hende. Det var en svær situation de sad i. Hun smilede stille da hun mærkede hans hånd imod hendes kind. Det var beroligende for hende og hun var glad for, at Claire forstod deres situation. Hun ventede på Claire var gået og kyssede Josh på kinden kort "Jeg ved det godt skat. Savner lige så meget dig, at komme på missioner og den slags. Det er en del af os 2. Det er det som forbinder os sammen. Samtidig vil jeg gerne hjælpe Claire og hendes datter. Tænk på, hvis vi var dem? Hun havde gjort det samme for os" hun ville så gerne på den mission men samtidig vidste hun også det var for risikabelt.

Hun ønskede at tage på mission.. Det kunne han da ikke holde hende fra. Men barnet måtte de jo også tænke på og det var det der holdte ham tilbage. Det fristede ham meget at tage på denne mission, sammen med hende og bare mærke suset fra de gamle dage endnu engang. Han sukkede svagt, kyssede blidt den smukke pande og kørte en hånd igennem det smukke sorte hår. Et svagt smil blev sendt hende. "så lad os tage af sted, men jeg sværger, sker der bare det mindste med din mave, så skal du tage tilbage med det samme!".
Han mente det alvorligt. Bare den mindste lille skade også skulle hun tilbage! "Du har ret, Claire ville have gjort det samme for os og derfor.. må vi hjælpe hende,"

Hun vidste godt, at det ville være svært for hende og få ham overtalt til og tage på missionen med hende og hvis det lykkedes hende ville der sikkert være et eller andet som han krævede for, at det ville ske. Hun kunne godt forstå ham så det var ikke det der var galt. Hun smilede stille da hun mærkede hans læber imod sin pande og hans hånd køre igennem sit lange sorte hår. Hun elskede når han gjorde det. Hun krammede ham stille og nikkede "Det er helt i orden skat. Skal nok tage hjem igen hvis der sker min mave noget det lover jeg dig skat" hun smillede stille og var glad for, at hun endelig fik overtalt ham til missionen og endelig kom på en ny mission med fyren hun elskede over alt på jorden og med den bedste partner man kunne arbejde med når det gjaldt missioner og det vidste hun alt om da hun havde været på mange missioner siden hun blev Sakrefs lærling. Hun krammede ham stille og smillede "Vi tager afsted i morgen når vi har samlet kræfter"

Han omfavnede hende, trykkede hende ind til sig og elskede at mærke hver en del af hendes krop imod sin egen. Det svimlede for ham ved tanken om at der var liv i hendes mave. Det var noget nyt som han skulle lære at vende sig til. I det øjeblik han lige skulle til at give hende et kys, kom Claire ind af døren igen og stoppede op, da hun bemærkede at deres læber ikke var så langt fra hinanden. Hun rømmede sig, kløede sig i nakken og kiggede fraværende væk. "Jeg har en tildens til at afbryde jer i jeres kys syndes jeg," Selvom hun virkede en smule nervøs, kunne hun ikke holde den søde latter tilbage og til sidst kiggede hun hen på dem med et kærligt blik. Josh grinte af hendes ordvalg, hvor han derefter hviskede blidt til Luce. "alle har en tildens til at afbryde os," han blinkede drilsk til hende, tog hendes hånd i sin og kiggede hen imod Claire. "Vi vil gerne hjælpe dig af med damen, vi tager af sted i morgen når vi har genvundet kræfter,"
Claire lignede en milliard over hele ansigtet! Hun lyste op som tusind sole over det han sagde! "Tusind tak i to! Hvor jeg dog elsker jer!" Hurtigt var hun henne ved dem, omfavnede dem og knugede sig nærmest bare ind til dem.

Hun holdt sig tæt ind til ham. Hun elskede ham utroligt højt og ville altid gøre det. Hun mærkede hans ånde tæt imod sit ansigt som om han var på vej til og kysse hende. Hun smilede stille og ventede bare på og mærke hans læber imod hendes, men det kom aldrig. Hun nærmest sprang op af rent chok da hun hørte Claires rømmen. Hun fniste kort og lagde sit hoved imod Joshs brystkasse og kiggede hen imod Claires aura. Hun havde så ret i det hun sagde om, at hun havde en tildens til og forstyrre dem når de enten kyssede eller skulle kysse. Hun nikkede stille til det Josh sagde og smilede "Det kan vi ikke komme udenom Claire" der var en sød latter i hendes stemme. Han nikkede enigt i det Josh fortalte Claire og smilede stille "Vi skal nok få hende til, at ønske, at hun ikke var blevet født og begyndt på og gå efter din skønne datter" hendes stemmevar rolig. Hun var blevet noget hårdere og koldere i sig efter alt det Zann og Rafael havde fået hende til. Sakref var dog igang med og bruge sin vrede til og gøre nogle nøttige ting som og redde folk og det var det som skete nu. Vreden var over kvinden som var efter Claires datter. Hun lagde en arm om Claire da hun kom farende og omfavnede dem. Hun holdt sig dog stadig tæt ind til Josh som hun nu kunne.

Claire kunne ikke være mere tilfreds. De unge var på hendes side igen og inden længe kunne de holde en stor fest, for at fejre døden af den kvinde der hele tiden valgte at true hendes familie. Josh kunne ikke stoppe med at smile over det. Alting virkede til at gå helt perfekt. Nærmest med dansende bevægelser, gik hun ud i køkkenet igen og lod Josh og Luce være alene tilbage. Kærligt rystede Josh på hovedet, så hen på Luce og hurtigt inden de blev afbrudt kyssede han hende. Efter kysset trak han sig væk med en drilsk aura over sig. "Undskyld, skyndte mig så vi ikke blev afbrudt,". Han svingede armene om hende, kyssede blidt hendes pande og gik op af trappen med hende, for at finde det værelse de før havde været på. "Vi skulle jo have en pause, inden vi skal af sted i morgen," Da de kom til værelset kiggede han nysgerrigt rundt, genkendte det hele og kunne ikke stoppe med at smile. For blot to år siden havde de været i dette rum som missions partnere, men nu stod de her rent faktisk som partnere og hvad endnu mere skørt var at de skulle have et barn sammen! Det var utroligt! Han smilte blidt til Luce, kyssede hendes hånd og gav derefter slip på den. Med lystige bevægelser gik han hen imod kommoden, åbnede den og trak med et smil på læben det fine tøj de dengang havde haft på op af den. "Kan du huske det her?" han viste Luce tøjet. Det var nogen skøre og dog dejlige minder. Han fortsatte med at gå rundt i værelset. Et par stuepiger åbnede døren ind til dem, serverede vand og frugter i læssevis til dem. De blev stillede på det bord, hvor Josh engang havde placeret vinen der gjorde dem fulde og fik dem til at kysse. Minder i læssevis, præcis som frugterne. Lidt efter kom Claire ind, så skiftevis på dem og foldede hænderne foran sig. "Nå, er det komfortabelt nok?"

Hun smilede stille hen imod Claires aura. Det var sjovt så forskellige folks auraer var. Det var som om, at man nemt kunne se forskel på auraren hos de forskellige folk. Det måtte være sådan og med lugten af dem der gjorde, at hun kunne genkende hvem de forskellige folk var. Hun stod roligt op af Josh og mærkede pludselig hans læber imod hendes. Hun lagde sine arme omkring hans hals og kyssede med, men hun kunne dog også mærke, at han hurtigt havde sluppet kysset igen. Hun smilede roligt til ham da hun kunne se på hans aura, at han var drillesyg "Det er helt i orden skat" Hun smilede stille og fulgte roligt med ham op på det værelse de hade haft for 2 år siden. Var der virkelig gået 2 år siden, hvor hun havde begge sine øjne og kunne se alt det der var omkring hende og mødte Josh for første gang? Tiden løb squ stærkt. Der var sket en masse for dem begge bare i de 2 år. Hun var blevet Sakrefs lærling og kommet ud af Rafaels magt som hans slave og kunne nu se folks auraer. Det irriterede hende dog en del, at hun ikke kunne se det der var omkring hende. Hun følte sig frem til sengene der var blevet sat sammen. Hun satte sig på den ene og kiggede på Josh der løb rundt på værelset. Hun smilede stille til ham og rystede på hovedet "Josh jeg kan ikke se hvad det er jeg skal huske så nej. Kun lugten fra dengang er her stadig som giver mig en ide om hvor vi er" hendes stemme var rolig og mild. Hun kiggede hen imod døren flere gange da hun hørte nogen komme ind. Hun smilede stille til Claire da hendes aura kom ind i værelset "Det er fint Claire. Nok kan jeg ikke se rummet, men Josh virker til og kunne genkende stedet for han løber næsten rundt" der varen lille latter i hendes stemme.

Han følte sig pludselig dum, eller bare en smule glemsom, Luce var jo ikke i stand til at se tøjet længere. Det var sikkert begestringen over at se det hele igen der gjorde at han helt havde skubbet det ud. Med et genert smil puttede han tøjet tilbage igen, foldede armene over brystet og gik automatisk hen imod Luce, så snart Claire åbnede døren og kom ind. Det var sjovt at tænke på at det var her det hele begyndte. Havde det ikke været for Claire, så havde de måske aldrig fundet sammen. Hvem havde troet af en mission skulle ende med at føre ham til hans kommende kæreste? Det havde slet ikke kommet ham for øre! Drilsk puffede han til Luce blidt med sin hofte.
"Jeg løber aldeles ikke rundt!" sagde han med et stort grin på sine læber, så smilehullerne i mundvigen blev tydeligere. "Jeg er bare glad for at være her igen,"
Claire rystede blidt på sit hoved, så de lange lokker svingede fra side til side. "i morgen tidlige tager i af sted, jeg vil gøre det hele klar til jer,"
Forsigtigt tog hun Luces hånd i sin, gav hende en medaljon der skulle bringe hende held. "Denne her medaljon lader jeg i din varetægt min kære, med den, er du altid sikker på at man nok skal klare den, uanset hvor hårdt det end måtte være," hun smilte kærligt, placerede et kys på hendes med pande med sine læber og forlod dem derefter alene igen.
Josh så nysgerrigt på medaljonen. "Held, ja det for vi vidst meget brug for, og du er sikker på at du vil med? Trods alt bære du på et andet liv inde i dig," han spurgte hende kærligt.

Hun smilede stille til Josh og Claire. Hun følte sig lidt dum, at hun bare sadder som en blidn mus og ikke gjorde det samme som Josh. Udforskede deres gamle værelse. Stod sengene i hvr deres ende som dengang? Eller var de blevet sat sammen til en dobbeltseng? Nysgerrigheden spredte sig rundt i hendes hoved. Hun grinte stille da hun mærkede Josh puffe til hende med sin hofte. Hun lænede sig stille ind ti hans side og tog fat i hans arm og lagde den om hendes skuldre så hun kunne læne sig trygt ind til ham. Hun fniste stille "Jamen så siger vi det skat" der var latter i hendes stemme. Hun kiggede hen imod Claires aura da hun begyndte og høre hendes stemme igen. Hun nikkede taknemligt "Tak Claire. Det er vi glade for" hun smilede stille og blev noget overrasket da hun pludselig mærkede Claire tage fat i hendes hånd og lægge noget i den. Hun mærkede lidt på den og smilede stille til Claire "Tak Claire. Skal nok passe på den" hendes stemme var rolig og mild og lod Claire kysse hende på panden. Hun lagde medaljonen på sengen da Claire var gået og rejste sig stille og og lænede sig ind til Josh og lagde sine arme om ham "Jeg vil med skat det ved du også godt. Skal nok passe på mig selv det lover jeg dig" hun kyssede ham stille på munden.

Hvem var lige tryg ved at lade en gravid kvinde tage af sted på en mission, hvor der kunne ske både hende og barnet det værste! Nok havde barnet inde i hendes mave ikke været meningen, det betød dog ikke at de skulle gå rundt og lade som om at det ikke var der, ved at rende rundt som de plejede. De måtte være en lille smule mere forsigtig. Så meget forstand havde han på det. Han smilte svagt til hende, skulle lige til at protestere da hun placerede sine bløde læber på hans og skubbede de ord han ville sige tilbage i munden. Han gengældte blidt kysset, lod en af sine hænder hvile i hendes lange ravnefarvede lokker, legede blidt med dem imellem sine fingre.
"Så har du bare at holde hvad du lover," hviskede han imod hendes læber med en blid stemme. Inden han trak ud af omfavnelsen, placerede han et kort kys på hendes pande og satte sig derefter ned på sengen, uden at sætte sig på medaljonen Luce havde lagt. "Har du en ide til hvordan vi stopper hende kvinden, sidste gang havde hun en masse ulve som vagter.. det har hun sikkert stadigt,"

Hun stod stille ind til ham og holdt af ham imens hun kyssede ham. Hun vidste godt, at det lød sindssygt, at lade en der er gravid løbe rundt på missioner på denne måde, men det ville hun altså gerne og det kunne selv ikke Josh stoppe hende i. Hun smilede stille og nikkede roligt til ham "Skal nok love det skat og gøre alt for og passe på min mave" hendes stemme var rolig og sød. Hun lagde sit hoved imod hans skulder og mærkede han bakkede væk fra hende. Hun kiggede efter hans aura og satte sig på hans skød med ansigtet imod ham og tænkte lidt over hans spørgsmål "Jeg tænker et godt samarbejde og så må jeg vel gå i drageform allerede da vi tager afsted og håbe der ikke sker komplikationer ved det, men det er den bedste måde jeg kan passe på vores barn hvis de går efter min mave" hun kiggede roligt på ham og kørte sin hånd igennem hans hår nogle gange.

Til at starte med så han lidt ned i gulvet, tænkte over hvordan de skulle besejre hende og på hvordan de så meget som muligt kunne undgå at Luce's mave ikke kom til skade under forsøget. Det var jo ikke til at vide om ulvene snittede ud efter den. Bare tanken fik det til at løbe ham koldt ned af ryggen. Ved følelsen af at nogen satte sig på hans skød, løftede han blikket og så på hende med et kærligt smil, lod en beroligende aura omringe dem og lægge en tryghed over hele værelset. Engang imellem lod han drillende sine læber strejfe hendes. "Det lyder som en god ide, trods alt gav du dem en masse tæsk sidste gang du var i din drageskikkelse," Hans stemme var kæk, ved tanken om den måde de havde klaret den sidste mission på, takket være hendes drageskikkelse. "Ingen tvivl om at kvinden vil blive overrasket over at se os igen," Han hvilede sine hage på hendes skulder og lod engang imellem sine læber strejfe hendes hals. "spørgsmålet er bare hvordan vi skal gøre det af med hende, en sølvdolk måske, varulve bryder sig jo ikke om sølv," han mumlede det, eftersom han ikke var sikker på omkring hvordan de skulle dræbe hende. Stadig var han ikke helt vild med at dræbe, dog var det begyndt at blive nemmere og nemmere med tiden. Det kom samtidig med at han var ved at blive en archangel. Armene placerede han om hendes hofter, slappede af på den måde og lod et suk sive ud imellem hans læber. "Lige meget hvad, så må hun ikke komme i nærheden af din mave,"

Hun smilede stille og grinte lidt af hans drilleri ved og lade hans læber strejfe hendes af og til. Kunne han da for søren ikke bare kysse hende. Hun lagde sine arme omkring hans hals og smilede roligt til ham "Ja, men er jo blevet meget større siden dengang har du nok glemt." Hun smilede roligt til ham og lagde sit hoved imod hans skuldre. Der var intet så godt som og sidde der på hans skød og mærke ham ind til sig "Hun vil nok ikke tro sine egne øjne og øre når hun ser os" der var en skjult latter i hendes stemme. Hun tænkte lidt over hvordan kvinden døde hurtigst og muligt, men hun vidste dog ikke helt hvordan det skulle lade sig gøre "Ja det kunne måske godt virke, men kunne også bare trampe hende flad. Altså når en dæmon ikke kan holde til min vægt over sig tror jeg ikke på hun kan for hun var trodsalt meget tynd og spinkel dengang" hendes stemmevar sød og rolig. Hun havde intet imod og dræbe længere hun havde tit været på missioner det sidste stykke tid, hvor hun skulle dræbe folk så det var ved og være en vane for hende. Hun rystede stille på hovedet "Så skal hun nok regne med, at hun mister hovedet hvis hun prøver skat" man kunne høre alvoren i hendes stemme.

Hvad kunne han sige, han elskede at drille hende, det havde han altid gjort og det ville han nok aldrig holde op med! Til sidst stoppede han dog med at drille og trak hende i stedet ind i et kærligt kys, ved at lægge hånden om bag hendes hoved og skubbe hendes læber imod hans.
Blevet større siden sidst? Det var selvfølgelig sandt, hun var gået fra at være en draconianer til at blive en stærk dragonlycan. Det var ikke til at tro at de begge havde udviklet sig så meget. Fremtiden var uforudsigelig. "Det er sandt, det er bare en bonus," det blev hvisket drilsk imod hendes læber. "Tramp hende endelig flad, det ville se sjovt ud," Han kyssede hende endnu engang med et drilsk smil gemt bag det. "Hun kommer til at fortryde hun generere Claires datter," Når han snakkede, var han ikke mere end blot to centimter fra hendes læber. "Mister hovedet, benene, armene og andre organer, hvis hun så meget som nærmer sig den,"

Hun mærkede hvordan hans hånd blev placeret ved hendes nakke og presset ind imod ham som havde hun ikke andet valg end og skulle kysse ham. Hun kyssede ham roligt igen og holdt sig tæt ind til ham.
De var begge blevet forandret. Hun kendte dog ikke til Joshs forandring, men det fandt hun bel ud af på et eller andet tidspunkt. Hun holdt fast om hans hals og smilede roligt til ham "Det er en stor bonus skat. Hun vil tabe både næse og mund af overraskelse hvis hun altså kan genkende mig" der var latter i hendes stemme og hun smilede roligt til ham. Hun smilede roligt da han gav hende lov til, at trampe kvinden der var efter Claires datter flad "Det er jeg glad for, at jeg må skat" hun smilede stille og kyssede ham blidt igen. Hun nikkede enigt i det han sagde omkring, at kvinden ville komme til og fortryde, at være efter Claire og hendes datter "Hun vil komme til og tigge om og dø på sine grædende knæ" der var en hånlig latter i hendes stemme. Hun tog hans ene hånd og lagde den på hendes tykke mave og smilede "Det er få der bare må røre min mave skat" man kunne godt mærke, at barnet var begyndt og sparke, men det var meget svagt.

Det føltes underligt at han kunne mærke babyen inde i hende. Livets mirakler var noget underligt noget. Tænk det overhovedet kunne lade sig gøre at en baby voksede inde i en kvinde mave. Han smilte stort til Luce, hånden blev fortsat på hendes mave og det var som om fra hvert et spark babyen gjorde, så kunne han mærke det som en vibration igennem sine fingre.
Han smilte blidt til hende, lod sig for sjov falde bagover, stadig med hende ovenpå sig. Hun ville ligge på hans mave nu, mave imod mave. Det føltes godt at slappe af sådan med hende. Kærlighed var noget underligt noget, det kunne gøre en skør i bolden og få ens mave til at suse af sted. Han kyssede hende på læberne igen, drillende og kærligt. "Jeg kan ikke vente med at se om det er en pige eller dreng," han kyssede hendes fine glatte pande med sine læber. Lige nu, kunne han ikke genkende sig selv, han opførte sig nok en smule sukkersødt.

Hun var over lykkelig over, at have fundet Josh oh nu var igang med og stifte en rigtig familie med ham også gjorde det bare bedre og bedre. Hun elskede ham over alt på jorden. Hun smilede stille og sad roligt ind til ham og nød det, at hun kunne mærke hans hånd på hendes mave. Var han mon lykkelig over, at han skulle være far? Ville han forlade hende kort tid efter barnet er blevet født? Tankerne fløj rundt i hovedet på dem. Hun slog tankerne fra sig og rystede på hovedet af sig selv. Selvfølgelig ville Josh ikke forlade hende eller noget som helst.Det kunne han aldrig finde på. Hun grinede sødt da hun mærkede, at han lagde sig imens hun sad på ham så hun endte med og ligge oven på ham. Hun smilede sødt og kørte en hånd igennem hans hår. Hun kyssede ham roligt igen da hun mærkede hans læber imod hendes. Hun nikkede enigt til det han sagde "Jeg kan heller ikke vente meget længere skat" hendes stemme var rolig og sød. Hun puttede sig ind til ham imens hun undrede sig over, hvad der var blevet af den nervøse Josh. Hun smilte stille "Hvad håber du det bliver?" hun lagde sit hoved nysgerrigt på skrå.

De blød lagner varmede hans ryg, fremtryllede et smil på hans læber og med sine øjne lukkede føltes alting som om at det gik præcis som det skulle. Men, selvfølgelig gjorde det ikke det, han vidste at et eller andet sted ude i verden ventede et problem bare på at bryde ud. Det var en tung følelse at have i maven, den var desværre bare heller ikke til at fjerne. Lige nu valgte han dog at skubbe det væk, for i stedet at fokusere på Luces stemme og det at han kunne mærke hendes mave imod hans egen. En forsigtig vibration gik igennem ham og han havde på fornemmelsen at det var babyen der sparkede i Luces mave, som formåede at gå helt igennem ham. Det var en sjov følelse. Hvad kønnet til barnet angik, så var det ikke så vigtigt for ham om det blev pige eller dreng, bare det var et sundt og rask barn, så var han tilfreds. Han åbnede svagt sine øjne og så på hende med et kærligt smil.
"Jeg er ligeglad, så længe det er sundt og rask," sagde han og kiggede ind i hendes øjne, forsvandt kort i dem og det som der gemte sig bag dem. "Håber du da på noget specielt?". Blikket i hans øjne afslørede tydeligt at han var nysgerrig omkring sit spørgsmål. Han vidste jo ikke om Luce ønskede noget særligt.

Hun elskede og ligge der hos sin elskede Josh. Hun følte sig så hel, så lykkelig og så meget elsket når hun var sammen med ham. Hun fik glæde udover alt det der havde været sort for hende før i tiden og nu var hun næsten over lykkelig, men som oftes er der en ulykkelig side og den kunne Luce fornemme var på vej, men hvilken det var vidste hun ikke og der irriterede hende grusomt. Hun puttede sig roligt ind til Josh og smilede roligt til ham imens hun kørte en hånd rundt i hans silkebløde hår. "Det er også godt skat. Det er vigtigt, at vores barn vokser sig stor, sund og stærk så det kan beskytte os når vi ikke selv kan" der var en drilsk tone i hendes stemme i det sidste hun havde sagt. Hun lå lidt og tænkte over hans spørgsmål "Kunne faktisk godt tænke mig en pige for har jo 2 andre børn og de er jo drenge så en pige ville faktisk være passende denne gang, men det ville ikke gøre mig noget, hvis det blev en dreng" man kunne tydeligt høre lykken i hendes stemme. Hun trillede sig ned fra Joshs mave og kravlede længere op i sengen så hendes hoved lå på hovedpuden. Hun gabte stille og kiggede ned mod Joshs aura og smilede.

Da hun kravlede op for at lægge sit hoved på puden, gjorde han det samme ved at strække sig en smule og derefter lade hovedet møde den anden pudes bløde stof. Det føltes rart sådan at slappe af, desuden, skulle de have en masse søvn hvis de skulle klare kampen imod varulvekvinden i morgen. Josh vidste ikke om han skulle være nervøs eller spændt, en ting var han dog sikker på at han var, han var klar til at kæmpe imod hende! Gøre en ende på det en gang for alle! Imens han lå ved siden af Luce, kørte han en hånd op og ned af hendes kindben. Hendes hud føltes perfekt, blød og varm på samme tid. Han smilte blidt til hende og øjnene veg han ikke væk fra hendes. "En pige vil skam heller ikke gøre mig noget, jeg kan sagtens forstille mig at have en datter og passe på, desuden, kan jeg også nemt forstille mig, at Jacob vil lege med hende så tosset som han kan!" Til den sidste sætning grinte han kærligt ved tanken om billedet af Jacob der fjollede rundt med en lille pige, ude i naturens smukke verden. "Selvfølgelig skal det passe på os og så vil vi altid have en til at dække vores ryg ikke sandt?" Han lagde hovedet på skrå, kyssede hendes pande en sidste gang inden han lagde an til at sove. "Lad os få noget søvn, jeg har på fornemelsen at det bliver en hård dag i morgen," Kærligt trak han Luce ind i sin omfavnelse. Han ville holde om hende ligesom dengang for 2 år siden.. "Godnat skat," hviskede han blidt ved hendes øre.

Hun lå roligt og kiggede på hans aura. Hun fulgte hans aura med øjnene da han rykkede sig for og lægge sig til rette ved siden af hende. Hun kiggede roligt på ham og smilede. Hun var lykkelig af og have ham i sit liv. Uden ham havde hun sikkert bare været en eller anden tøs der var helt alene og stadig boede hjemme ved Josh. Hun lagde blidt en hånd imod hans hånd der kørte op og ned af hendes kindben. Hun grinede stille og kærligt til det han sagde om Jacob "Hun havde villet blive forkældet i hoved og røv af Jacob" der var en sød latter i hendes stemme. Hun nikkede stille til hans sætning om, at de altid ville have en der dækkede deres ryg. Det ville blive det rene familiehold der ikke tog på missioner uden hinanden. Hun tænkte dog ikke så meget på varulvekvinden da hun hellere ville tænke på den hyggelige stund hun havde nu med Josh. Sin eneste ene. Hun smilede roligt da han kyssede hendes pande. Hun lagde sig lidt tættere på Josh og nikkede "Ja vi får brug for alt den energi vi kan få i morgen" hun gabte stille og lagde sig helt ind til Josh og lagde sig på siden med ryggen til ham så hun kunne ligge helt ind til ham uden hendes mave ville være imellem dem. Hun smilede stille "Godnat elskede" hendes stemme var lav og der gik heller ikke mange minutter fra hun havde sagt det, at hun faldt i søvn. Hendes øjne var dog stadig åbne da hun ingen øjenlåg havde til og lukke sine øjne med så det kunne være svært og se om hun var vågen eller sov. Hendes vejrtrækning var rolig og hendes krop vidste store tegn på tryghed.