Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
Top posting users this month
Gil
 
Lori
 
Claan
 
Sean
 
Vetis
 
Jazmin
 
Gautham
 
Fenrer Leidolf
 
Jake
 
Razor
 

Statistics
Der er i alt 233 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Armelia

Vores brugere har i alt skrevet 151050 indlæg in 7781 subjects

Someone to Die for

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Man 29 jul - 13:51

Tid, sted, vejr og enda omgivelser vil være at finde i emnet.

Forbeholdt Sean og Camille.


Med knyttet hånd stod hun helt stille foran døren.
Hun havde netop banket ...eller hamret...hårdt på den, og selv om den unge kvinde var udstoppet med utålmodighed såvel som frustration , stod hun stille på dørtrinet. Rank og stolt.som var hun af en væsentlig bedre familie og stand, end tilfældet var.
Det var en sen aften i Doomsville.Klokken havde passeret 21  og Hun havde måtte snige sig langs byens mure for at komme helskindet og uspist til sit mål.Heldig var hun at det lod sig gøre.
Hun kiggede op og hendes  blå øjne fokuserede på himlen.
Et væld af stjerner hang til hendes skue og vidnede om fred og kærlighed....bare ikke i hendes liv....og nu åbenbart heller ikke i Underworld.
Et lille fnys undslap de lyse læber af hendes.
Hun var fandme da taget fra Deploratus, netop for at undgå krig....drab...forfølgelse...og nu! Se nu hvad der udspillede sig.
Hun lagde en kølig hånd mod sin pande.
Siden hun et par nætter i trak  var blevet ' velsignet' med flashes fra fremtiden...og måske nutiden...havde hun ligget inde med en ond hovedpine.
Og plakaterne...Ågh ...alle de plakater...bønner om hjælp...hvordan skulle en person som Den unge kvinde her dog kunne overse og lade hånt om dem?
Selvfølgelig skulle man kæmpe og forsvare ...mennesker, børn, væsner...alle uskyldige,ik? Det var hendes samvittighed der drev hende til handling nu.
Igen blev opmærksomheden rettet mod døren. Mon ikke snart der blev Lukket op? Tid mente hun ikke at have for meget af.Så nu skiftede hun vægten over på det ene ben....et lille diskret tegn på urålmodigheden ruskede i hende.
Faktisk kunne man undrer sig over at hun først var trådt aktiv ind i kampen nu.
Som hun stod der ved døren, i sin nye feminine syrenfarvet kjole dækket af en sort stor kappe med hætten trukket godt op om om ørene, kunne ingen rigtig trække nok info ud, til at se hvem hun var.
Kappen skjulte det meste.De våben der var fastspændt hendes spinkle krop, udelukkende til selvforsvar denne aften og de sorte bløde sandaler ,der klædte hendes fødder.
Intet var på noget tidspunkt rigtig synligt,
Men så gled døren op, vist nok åbnet af Seans butler, eller en anden måske ? hun ænsede det dårligt, for begge de bailey farvet hænder  trak op for at gribe i hættens kant og tage den ned , hvilke fik en kaskade af lyse lokker til at vælte synligt  frem.Hun forsøgte skabe øjenkontakt og sige " Camille St.Clair til  Sean......nu!"
De klare øjne flakkende kort- og så et hurtigt "... Tak"
Høflighed var stadig en gratis gode der ikke kostede noget...

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Man 29 jul - 15:07

Nephthys var rejst. Hun hade byen og hun hadede sig selv, det hun var blevet. Tankerne gled igennem hans hoved igen og igen, da han så hendes brev brænde lystigt i ilden, ikke andet end aske og et minde nu. Ja, han var gået over grænsen, men først efter han havde opdaget hun ville forlade ham. Hun var sejlet af sted og netop nu, hvor han mest af alt bare ville holde de kæreste personer tæt på sig og se dem komme helskindet igennem kampen. Ligesom han havde bedt Alane om at bo hos ham til det var overstået...Bare for en sikkerheds skyld. Et smil gled over ham i et kort øjeblik, svagt forvredet af de fire, grove ar han havde over ansigt, siden den gang han havde mødt Sajro. Det var længe siden nu. Nåe ja, og de fire, røde mærker på hans ene kind der kun var en dag gammel, fra Nephs negle. Han lod kort hånden glide over dem med en tænksom mine, da der blev banket på døren.
"Ind" stemmen var kort, afmålt og bestemmende. Han orkede ikke selskab lige nu...Eller gjorde han? Måske var det netop selskab han havde brug for. Sigmund, hans kære butler, trådte ind af døren. Han nikkede kort til hilsen for sin Herre.
"Kvinden, Sir. Camille St. Clair. Hun står nede i entreen." Sean nikkede kort, da Sigmund hurtigt lukkede døren efter sig. Han huskede at have givet Sigmund besked på at lukke hende ind, hvis hun kom.
Han var mildt sagt overrasket over dette. Hvad kunne det nu betyde? Sidst han havde set hende havde det ikke været en køn samtale. Ville han kunne modstå alle de spørgsmål igen? nej. Han havde været så tæt på at fortælle Neph om de ting der var sket ved ritualet, da hun havde sagt noget der havde fået ham til at ændre mening. Og da havde han bestemt at ingen skulle vide det. At han aldrig ville snakke om det.

Han greb en mørk kappe, der lå over stoleryggen, og lod den glide over sine skuldre. Den passede fint til den sorte skjorte, der var åben i halsen og de mørke bukser. Til sidst også nogle mørke sko. Det mørke hår strittede til alle sider og i en kort indskydelse, da han så sig i spejlet, lod han hånde glide over det for at lægge de værste totter ned. Hun skulle ikke se at han havde haft nogle hårde dage. Ikke flere spørgsmål, tak. på vej ned af gangen tænkte han over hvilke flash der havde drevet hende til ham denne gang. Det var jo det der var sket sidst og han kunne se hvorfor hun skulle opsøge ham, hvis det ikke var grunden igen.
"Kære brormand, hvorfor beholdt du hende ikke i din egen verden?" mumlede han svagt for sig selv.
Han fandt sit svage, selvsikre smil frem og lod skuldrene køre lidt rundt, for at tø lidt op igen. Så gik ned af trappen og lod de mørke øjne lande på denne spinkle skikkelse der var trådt ind i hans hjem. Lod hende tage det første ord, nu hvor hun havde forlangt at se ham midt på aftenen.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Tirs 30 jul - 19:15

Camilles smil var venligt da hun trådte indenfor i den store entre, men bar også præg af hun havde tanker der var optaget af mange andre ting.
Flyvske....springende og dansende var hendes tanker, helt umulige at få til at stå pænt på rad og række.
Hun søgte efter lyden af Sean, og da han dukkede op foran hende, forsvandt det ' optaget' smil og ændrede sig til et ægte.

" Sean" udbrød hun med en al for varm stemme.Havde hun savnet ham?
Camille gav sig et sekundt til at se på ham. Som taget ud af en kærligheds roman, var han ikke? Mystisk og mørk...en rigtig pigebedåre og sikkert en helt!
Hendes lille næse rynken dukkede op.Ifølge hendes syn var han ikke på helte holdet, men....det kunne hun måske pille lidt ved?
En lille muskel der sitrede ved Camilles undvige, afslørede at hun faktisk var nervøs lige nu.
Hun havde ikke tidligere haft så skide meget held med at overtale Sean til noget som helst.
Hun havde ikke fundet ud af hvordan man vandt ham over på sin side.
De have en mere....psykologisk og dynamisk relation, en der som regel endte med at Sean blev vred på hende og hun ...skældte ham ud.
Hun tog en dyb vejrtrækning.
Imens hun betragtede hans kind, med en utildækket nysgerrighed, lod hun sin kappe falde ned over skuldrene, og glide af.
" God aften....længe siden" indledte hun og det varme smil, ændrede karakter til et mindre og mere drilsk et, da Camille kastede et nik mod hans kind...." Endnu en aften i kvindeligt selvskab, ser jeg"
Hendes øjne lyste kort op , imens hun overvejede hvem pigen havde været.
Camilles indtryk var at Sean havde en fugl på hver gren....og måske en hel skov fyldt af træer.
Selv....havde hun svært ved at fastholde en fyr....tag Tristans behov for at redde verden og blive overræst med hæder f.eks.....eller Eric der heller ville forføres af varmblodige piger med en gavmild krop.....hun så kort væk fra Sean.Camille have ikke lyst til at afsløre hendes evige rod i ærlighedsskuffen, og set var jo heller ikke derfor hun var dukket op hos ham nu.
" Sean....jeg er kommet for at tale med dig om....alle de døde" hun så ind i hans øjne." Det er ved a tage overhånd og ....nogen...må stoppe det.Du deltager ikke i kampen, må jeg spørge om hvorfor ?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Tirs 30 jul - 19:58

Han stoppede op på sidste trin, med det ene ben hængende lidt i luften, før han endelig tog det sidste skridt ned. Hans mørke blik gled ned over ham uden at røbe hverken glæde eller vrede, ved mindet om deres sidste møde. Havde han kendt hendes tanker, var han sikkert blevet glad. Glad for at han kunne undgå hendes psykologi og hendes forsøg på...Alt muligt. Han ville se det som et bevis på at den eneste der bestemte over ham var ham selv og det var noget han altid havde sat pris på. Et let, venligt smil gled dog over ham, da han trådte nogle skridt nærmere, så der kun var kort afstand imellem dem. Som altid var det som om der opstod en spænding imellem dem, når de var i samme rum. Som to sind der kæmpede imod den andens indflydelse. To kamphaner der så hinanden an og prøvede at læse hinanden.
"Godaften. Længe siden, kan man sagtens sige. For at være ærlig havde jeg ikke troet jeg skulle se dig igen. Vi var ikke særlig enige om...Visse ting, sidst vi var sammen. Selv om jeg selvfølgelig ville forlange at få min bog tilbage" han smilte let og slog en anelse ud med armen. Han kunne allerede nu mærke de var uenige igen. Ironisk...Hun havde faktisk været meget i hans tanker på det sidste. Måske var det begrund af det med Neph. Men hun var nu også den eneste han havde mødt, som direkte forlangte at vide hvad der gik ham på. De andre var ligeglade. Bortset, selvfølgelig, fra kære Alane.
Hans hånd gled let over hans kind, som om han slet ikke vidste hvad hun snakkede om, og hans smil voksede en anelse. Åh ja, lad hende bare tro det.
"Kvinder er ikke som de har været.En erfaren jæger som jeg, må nogen gange revidere sine metoder" nikkede han let. Hans bryn gled sammen i en let rynken. Han havde troet hun var der for at overbevise ham om at snakke om ritualet igen og han havde været klar til at fortælle hende at det ville ikke ske...Men se nu,dette var jo et helt andet emne og det fik ham ubevidst til at slappe lidt mere af. Han havde selv søgt hende øjne og da hun kom med sin grund til at være der, gled hans blik tænksomt væk fra hende et øjeblik. Hvor kunne hun vide hvilket valg han tog? Men på den anden side...Det var nok en flash der havde lokket hende hertil.
Han trak vejret dybt ind for at tøjle sin lyst til at fortælle hende at hun snart måtte stoppe med at tro hun kunne lave om på ham og hans meninger. i stedet trak han let på den ene skulder og søgte hende øjne igen.
"Det er et godt spørgsmål. Selvfølgelig vil jeg beskytte dem jeg holder af, til sidste mand. Men klanen er mit ansvar og jeg ser ingen grund til de blander sig en dum krig. Lidt undeads og hvad så?" han slog ud med armen.
"Men det et vigtigt emne og kender jeg dig ret, får vi meget at snakke om, før du går igen. så tillad mig at opfylde kravene for en passende vært. Jeg får Sigmund til at hente lidt drikkelse og så sætter vi os ind i opholdsstuen, du husker den sikkert fra sidst, og snakker om det?" samt at det ville give ham et øjeblik til at tænke på en løsning. En ting han kunne sige, som kunne overbevise hende om at denne krig ikke var deres. Han smilte overbevisende til hende.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Ons 31 jul - 20:55

Et eller andet sted var det svært ikke at beundre ham.
Altid så meget i kontrol.
Altid fik han hende til at mindes han bror, Zean....selv om Sean ville hade at høre det.Så Camille sagde intet, men nøjes med at værne om hendes minder.
De havde dog begge nogle ens egenskaber.Som det at de virkede til at kunne komme helskindet igennem selv det værste tid.De virkede begge som en tryg havn under en dødelig storm, ik?
Hun trak vejret, og beordrede hendes puls at være rolig.
" Ikke troet vi skulle ses....vi er vel venner?" Udfordrede hun med et glimt af dril i hendes ansigtsudtryk.
" Arh... Helt ærlig...det der med at rulle rundt på ryggen og sige ja...og så bagefter stege en kylling? En rigtig mand vil da have mere udfordring end det!" Hendes smil gled over i et lille grin.Camille kunne sagtens forstille sig at Sean fortrak en lidt gammeldags kvindtype der bare føjede ham...stort set...eller i hvertfald hurtigt lod ham bestemme de vigtige ting.
Hun nikkede....så han bille i det mindste beskytte dem han elskede? Så skulle hun bare ' brede hans hjerte en pæn del ud' så det også rummede empati for det almene folk.
Jamen held og lykke med det, Camille...lød hendes egne tanker.

" Din...klan...indtil nu har i redet stormen af, men tror du det vil forsætte?
Alle er truet nu...J-jeg...er også...dem jeg elsker" hendes stemme blev mere tynd og skrøbelig, og hun var ham taknemmelig da han næsten brød ind og inviterede ind til en ordenlig snak i hans hyggelige stue.
" Ja...jeg husker den....og tak" sagde hun varmt , og fulgte ham ind.
Havde Sean noget alkohol, ville hun egenlig gerne have det.
Hun trængte i den grad til noget at stive sig af på og dulme hendes uro med.
Alle varslerne var faktisk hårde at skulle se og opleve som var det egne minder og erindringer.Camilleå Folks angst og smerte og alle de forfærdelige udøde.

Camille fik sat sig i en lænestol, og så lidt på ham.
Der var ingen grund til at liste omkring den varme grød, besluttede hun .
" Sean...jeg vil bede dig om at overveje noget" Camilles læber blev mere blege da hun kort pressede dem hårde sammen.Hvorfor var hun så nervøs?
" Vil du ikke godt overveje at hjælpe mig? I kampen? Jeg er bange for hvad der sker i underworld ...MED...Underworld...med os alle, hvis vi ikke vi får sat et definitivt punktum for necromanceren."
Det var noget nær en bøn hun adresserede til ham, til Sean , da hun tryglede om hans hånd i en alliance.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Ons 31 jul - 21:08

Om de var venner? Forstod venner normalt ikke hinandens grænser, hvornår et stop var et stop? blev de ved med at pine en...Og så bagefter alligevel forblive væk og kun komme tilbage når de ville opnå noget? Han svarede dog ikke på det. Det var ikke værd at skændes om. Det var kun godt hvis hun så dem som venner, så havde hun nemmere ved at fortælle ham ting, ting han måske godt ville vide. Han kunne ikke lade være med at holde denne kvinde lidt på afstand. Var det fordi hun havde haft kontakt med hans bror og...faktisk holdt med hans bror? Eller fordi hun var den person der var tættest på at kravle ind under hans hud, rent psykologisk? Måske en kombination. han gjorde en galant bevægelse mod rummet. Da de kom til rummet greb han fat om en snor indenfor døren, der ville ringe på en lille klokke nede i køkkenet. Til det med kvinderne nøjedes han bare med at smile let. Hvis han havde kendt noget til hendes tanker, ville han havde svaret at hun slet ikke viste hvad han var til.
Nej, han ville i stedet koncentrere sig om det hun var her for. Den måde hendes lille stemme stoppede op midt i sætning, den måde hun lød så skrøbelig. Skulle det vække en mandelig følelse for at beskytte hende og alle dem hun sagde? Var det sådan kvinder snoede mænd om deres små fingre? Han satte sig i lænestolen over for hende, da Sigmund trådte ind.
Altid pænt i tøjet og med tilbageredt, gråt hår. Han bukkede let for ham.
"Sigmund. Vores gæst er tørstig..." han så over på Cam med et lille smil.
"..Hvad kunne du tænke dig?"

Da Sigmund var sendt af sted, begav han sig endelig hen til faktisk at svare hende. Nu hvor hun havde fået fremsat det hun ville, nærmest bedende. Jamen betød det ikke bare han havde magt og hun havde brug for den magt? Et svagt smil gled over ham, da de mørke øjne studerede hendes ansigt.
"Jeg har været udsat for undeads et par gange. Den ene gang ville jeg selv se...Hvor slemt det stod til" hans blik gled over de kendte omgivelser et øjeblik før de vendte tilbage til hende.
"En anden gang var en af mine...bekendte, i fare. hun troede hun selv kunne slå dem tilbage. min mening er at selv om de er hjernedøde, eller at i hvert fald nogen af dem er, gør de stadig skade hvis der er nok af dem" han så lidt på hende og hans smil voksede en anelse, da han efterhånden havde fået snakket sig frem til sin egen pointe.
"Min klan er klar på belejringen, som faktisk allerede er gået i gang. Vi er klar til at stå tiden ud i vores hemmelige skjul. Selvfølgelig har vi visse resurser..." han lod hænderne flette sig ind i hinanden, da han lænte sig tilbage i stolen og så roligt på hende. Som om dette var en forhandling.
"...Men hvad får jeg ud af det?" Sagens kerne. Det var tydeligt at høre han havde beroliget hende, eller prøvet på det, for at få hende til at slappe af. Hvordan han havde startet positivt ud og måske givet hende en smule håb. Kun for at komme hen til sin pointe. han var van til at snakke folk efter munden og ofte opfangede de det ikke, før de pludselig havde sagt ja til hans forslag. Han havde på fornemmelse at Cam ikke ville være lige så nem, det var hun sjældent, men hvad var livet uden udfordring?
Sigmund afbrød deres samtale i et øjeblik, da han serverede deres drikkelse på det lille bord og da bakkede ud af rummet igen, lukkede døren efter sig.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Ons 31 jul - 21:25

Cognac faldt Camilles valg på.
En smuk og elegant drik, hun elskede farven på den, holdte af dens afslappende effekt og levede med dens skarpe smag.
Hun gav sig hen til Sean's fortælling om de udøde.
Det var jo en gave...at han havde stået face to face med dem et par gange.
Det var helt givet at han havde en viden om dem.Hvordan man lettest slog dem tilbage, vandt en kamp i mod dem.
Mon han også vidste noget om deres dukkeføre, ham der trak i snorene?
Da al fokus ikke længere var på Camille, begyndte hendes anspændthed at løsne sig en smule op.
Hun var ikke bange for at vise følelser...tværtom...men omvendt gik hun ikke rundt og vendte vrangen ud på sig selv, og hun hadede at virke hjælpeløs, så derfor brugte hun også hans fortæller tid, til at forsøge bringe sine følelser lidt i ro.
Et lille smil gled igen over hende.Hvorfor troede hun altid at folk ville ude noget...bare fordi det var det rigtige at gøre? Nej.. De ville høste noget selv.
" Hvad du får ud af det? Udover at gøre det rigtige og stoppe en total skid i at tage livet af alt og alle og rede Underworld mod en tragisk skæbne? .... Jeg hr ingen penge at give dig Sean....og at dømme efter ...alt" hun nikkede og så sig omkring..." Så mangler du intet af noget."
Hun flyttede lidt uroligt på sig i stolen.Hvorfor var hun ikke forberedt på at have noget at lokke ham med? Fordi du ikke ved hvad pokker han ønsker!- lød hendes egen irriteret stemme.
" Men...måske kan jeg hjælpe dig en anden god gang ?" Lød det meget optimistisk, hvad ellers ....
Hun takkede Sigmund og rakte ud efter sit glas, som hun hævede i en tavs skål, inden hun tog en stor slurk og indledte et prægtigt hoste anfald.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Ons 31 jul - 21:46

Det overraskede ham at hun ikke reagerede mere på det. Måske havde hun bare andre ting at tænke på, det hændte jo. Denne gang kom hun jo hellere ikke grundet et barns død...Selv om det næsten var sket igen. hans blik flakkede et kort øjeblik, så kort at det næsten ikke var der. Han så over på reolen med bøger et øjeblik og tog imod Sigmunds glas med vand, til sig selv.Han takkede og lod ham gå.
Han tog en tår af vandet og satte det på bordet, kun for at se hurtig op på Cam, der virkede til at blive kvalt i sin drikkelse. Det med at bestille noget der var stærkere end man egentlig var van til. for ham løsnede det lidt op for stemningen, men hun skulle ikke tro hun slap så nemt.
"Så kan det være mit job bliver nemmere og at de tager nogle af mine fjender med i købet. Du må da indrømme det er en god ting, ikke? Du har jo også fjender" han ville teste hende lidt. Se hvor meget hun faktisk ville kæmpe for dette eller om hun var letpåvirkelig.
"Uanset om det er undeads eller faktiske mennesker der styre verdenen, er mit job det samme. Hvad ændre det om det er den ene eller den anden?" han trak let på den ene skulder og studerede hendes ansigt, der stadig virkede lidt rødt efter hun havde host en halv tår cognac op af sine lunger. Eller noget der i hvert fald havde lydt sådan.
Han rejste sig op og gik over til vinduet. Han var ikke så god til at sidde stille når alt kom til alt. i et øjeblik faldt hans blik på hans armbånd, et læderbånd med et lille vedhæng der mindede om en engels og en dæmons vinger, der var sat sammen på midten, samt en lille inskription. Nephthys...
han vendte sig om mod Cam igen og trak vejret dybt, da han lagde hovedet en smule på skrå. han smilte beroligende.
"Jeg ved hvad jeg vil have. Tro aldrig andet. Tro ikke at den scene, jeg har set op her, viser noget som helst om mine ønsker og lyster. Den er sat op for at snyde folk. Men det ved du vist allerede godt" han smilte let og rettede hovedet op, da hans blik blev mere bestemt.
"Jeg ønsker noget af dig. Mere bestemt...Dig. Du siger vi er venner, men det er ikke ligefrem fordi vi ser hinanden, er det vel?" han håbede hun kunne opfange hun var fanget i hans net. han havde ikke særlig mange folk at tage sig af. De få han havde ville han hellere manipulere tæt på sig og være sikker på de blev der, end at opleve endnu en smerte over de forlod ham...Som den kære Nephthys havde gjort. Hans rygmuskler samledes i en vred sitren. Men snart fik han styr på det igen. Han måtte virkelig få begravet visse tanker og følelser, de forstyrrede hans liv.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Tors 1 aug - 10:22

Camille så på ham med øjne der skinnende af forundring.
" Jeg ønsker ikke mine fjender ..døde.. Bare passificeret . Det er tilstrækkeligt og der er en afgrund til forskel. " hun rettede lidt på sig og forsatte " Necromanceren... Jeg forstår ikke hvad han vil... Ud over total dominans.., og det satser jeg på også vil berøre dig Sean... Og Elyas?
Hvad når alle er døde eller levende døde. Vil du stille din sult på sådan en kvinde.? Velbekommen !" Hun forsøgte spille listig og ramme nogle pointer han måske ville kunne relaterer til, istedet for endes bøn om at rede uskyldige liv.

Camille så omkring sig, alt i hans hjem signalerede magt og velstand.
En perfekt kulisse ... Men hvad Sean egenlig ønskede ?magt? Var det ikke hvad han begærede? Måske enda kærlighed? Han havde det... I Alane ... Så det var vel på plads, men med magt kunne man aldrig få nok. Der var altid mere at stræbe efter , hvis man begærede det, var hendes erfaring.
Alligevel fik han hende til at...måbe.
Mig? Hvad i al verden mener du med det? " glanede hun med store øjne på ham. Havde han også lige været irriteret?
Camille var med de ord smidt ud op en stor sø af is, og hendes bambi ben fløj i alle retninger. Hvergang hun forsøgte rejse sig- få mening ud af hans krav- faldt hun på næsen.
Det var helt sikkert ikke romantisk , og åbenbart heller ikke hendes evne, da hun skilnede mellem den og sig selv.
Hun følte sig komplet nulstillet og anede ikke hvad han mente.
" Nu .. Eh.... Er jeg jo ikke en kanarie fugl der synger på kommando" prøvede hun at joke en smule... Men hun behøvede jo en forklaring da manden foran hende så alvorlig nok ud. "nej... Vi overrender ikke hinanden" indrømmende hun- and still- hun så ham som en ven, hans mening om hende vidste hun godt var mere ' riflet'.
" Hvad mener du? Det er næppe en besøgsven hver onsdag du beder om" sagde hun i en blid tone med et svagt smil til at følge med det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Søn 4 aug - 21:34

Et let smil gled over ham. ikke det samme, venlige han altid havde på for at lokke folk til en falsk afslappethed. Nej, et smil der faktisk morede sig, omend det bare var for et øjeblik. her var et glimt af den Cam han kendte, den Cam der brugte psykologi som sit hovedvåben. Og hun ramte ret godt. Snedigt. Men hvordan skulle han besvare det?
"pacificeret, men stadig nemmere døde. Som lammet kan de alligevel ikke noget, hvorfor så ikke bare fjerne dem helt? Meget nemmere, meget billiger i længden." svarede han roligt og brugte et lille øjeblik på at studere sine negle, som om det slet ikke kunne diskuteres, før han så op på hende igen.
"At have en...rival, giver sine gnidninger, men med de rette ord og handlinger kan man komme ind. Er det bestemt han bliver den nye verdenshersker, har jeg ikke tænkt mig at trække mig tilbage i mit hul. Jeg vil krybe frem og indgyde mig ny magt i det nye samfund, nøjagtig som jeg har gjort hele livet. Er du klar over hvor mange gange jeg er flyttet? Hvor mange gange samfundet har ændret sig og jeg måtte lære de nye regler? Tilpasning" han gik over og satte sig i stolen igen.
"Dog må jeg give dig ret. Det vil begrænse mit menukort" Han nikkede let og lænte sig tilbage. Hans hånd gled frem og lagde sig om glasset med vand. Førte det til læberne, da han drak af det. vandet havde en svag smag af kalk, men det havde han vænnet sig til. Glasset blev sat tilbage på bordet. Faktisk var han ikke tørstig, han tænkte bare over hvordan han skulle sige det. hun havde lavet sjov med det, men han ville lade hende stikke af med det.
Hans mørke øjne landede på hende, beslutsomme. Han viste hvad han ville have.
"Faktisk...Er det præcis hvad jeg ønsker mig" han smilte let.
"en onsdagsven, det kan man vist godt kalde det. Man kan vel kalde det et slags studie...Af min bror. Der må være noget ved dig, jeg ikke har opdaget endnu, siden du formåede at lave ham om til en forelsket idiot" han smilte let over til hende.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Tirs 6 aug - 9:05

Hun lyttede med interesse til hans svar. Og blev klar over en kolos af en forskel på Seans og hendes liv.
En af stor betydning.
" Nogen af os har kun få år at leve i , har du tænkt over det?" Hun så kort væk. Døden havde altid været et issue i hendes liv. Aldrig havde hun forstået det misbrug der fandt sted i hendes fars kælder, som barn.
Et misbrug af andre børn ikke af Camille selv. Ikke fysisk anyway.
Men den lille camille have frygtet for de børn.. For deres skæbne og deres liv. Hun havde tryglet om de blev sat fri og han kunne.. Bruge hende i stedet. Men nej.
Og i et uforstående barne sind havde den lille Camille følte et enormt lavt selvværd. Hun kunne ikke hjælpe pigerne i kælderen, det var hun ikke klog nok til.
Og hendes far ville havde dem men ikke hende? Hun var ikke lige så god som de andre piger .
Disse psykologiske skarpe bid, havde efterladt ar i Camille.
Og så det fact at hun ved et uheld , havde fået dræbt sin far da hun år senere gjore modstand mod hans kælder lege, og med telekinese vred hans involde rundt, og han sank død om for hendes fødder.
Hun drak af sit glas , og undgik øjen kontakt imens disse minder skyllede igennem hende.
Camille havde altid haft et ide om at hun ville dø ung, selv om drømmen om en familie egenlig var det eneste hun ønskede for sig selv- helt privat.

Glasset blev tømt og hun fugtede de spritsmagende læber, og så kom grine anfaldet.
Sean... Søgte viden omkring hendes bror... Igennem hende?
Camille hikstede og rystede svagt på hovedet.
Hvorfor virkede han nu så ... Oprigtig pludselig? Næsten mild?
Hun tænkte sig om.
" En onsdagsven? Så du kan blive klogere på din bror ... Ved at dissikerer mig?" Hun fnøs men ikke vred mere ... Forundret.
" For det første var din bror ikke en forelsket idiot. Jeg tror ikke han vidste hvad han helt ville. Og hvis han gjore, hvorfor er det så sådan en gåde at jeg skulle være den udvalgte?"
Hun lænede sig lidt frem , og lavede sit eget lille studie af ham.
Ja ja... At Zean skulle falde for en pige som Camille VAR underligt. Her var hun faktisk grundlæggende enig med Sean, men hvorfor fortælle ham det?
Var det virkelig så tydeligt at hun ikke var kæreste materiale?
Eller var det en dæmon han ikke forstod kunne falde for Camille? Det havde Aleck da ellers gjort. Og selv Seans egen leder have en god relation til hende, selv om sen ikke var af romantisk karakter.
Hun kneb øjnene lidt sammen.
Sad han og sagde at hun havde en forfærdelig personlighed?
Tanken fik hende til at smile.
" Din bror fandt mig forfærdelig... Jeg tror han fik lidt ondt af mig. Da vi mødte hinanden. Men den historie er kun til rådighed .... Hvis vi kan enes om du vil hjælpe mig? I kampen mod Necromanceren? Så... Vil jeg være din hver onsdag?" Lød det med humor , da det lød meget anderledes end det skulle.
Hun blev lidt eftertænksom.
Hvad ville Eric sige til hun skulle afsted en ud af syn dage, for at besøge en dæmon?
Nå.. Men mon ikke han ville forstå når hun forklarede der omhandlede Underworlds redning. Det var jo også for mira og hans forældre og ham. Især for dem.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Tirs 6 aug - 10:30

Tingene skiftede en del for hurtigt. Først prøvede hun at undgå hans blik, vækkede hans nysgerrig over hvad hun mon tænkte og om hun i virkeligheden holdt ham for nar. Det gjorde de fleste, hvis de kunne komme af sted med det, sagde det ene men mente det andet. Og det var denne skjulte mening han altid gik efter at finde. Hans mørke blik gled over hende, da hun pludselig ændrede karakter og virkede...sær humoristisk. som om det var en børnefødselsdag og ikke en forestående krig de snakkede om. Hun fandt ham åbenbart sjov. Hans smil, dog, voksede om muligt bare en smule mere, selv om han inderst inde følte sig irriteret over det. Hvem troede hun at hun var? Dødelige.
Hans hånd gled op, som om han kunne stoppe hendes ord bare ved at holde hånden oppe. Han rystede let på hovedet, stadig med det lidt for store smil på. Så gled hånden ned igen og gjorde en kort gestus mod hendes glas.
"Kan jeg byde på mere drikkelse?" Efter denne lille høflighed faldt han tilbage til emnet.
"Jeg fik vist ikke udtrykket mig korrekt. Men det er også lige meget, min skjulte dagsorden er som sagt, skjult" han så lidt på hende.
"Elyas, hvis du ikke har glemt ham, tror jeg også savner dig. Eller er sur på dig, nogen gange er det ikke til at kende forskel" i stedet for at snakke mere om sin bror, et yderst farligt emne, skiftede han over til Elyas. Et mere mildt emne, en hun måske bedre ville kunne forstå og ikke stille spørgsmål til.
"Han har ikke haft andet end folk der har forladt ham" han var lige ved at smile lidt mere, men nåede kun lige at lade være. I stedet lod han sit smil falde lidt, som om det var oprigtig trist. Selv om han personligt så det som en del af livet og at Elyas lige så godt kunne lære det.
"Men godt nok. Jeg vil...Lege helt, under den kommende krig og du vil lade som om jeg faktisk er din ven" nikkede han kort.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Tirs 6 aug - 11:42

Imens Camille havde været beskæftiget med at se på gamle minder og mane dem tilbage i mørket i barndommens kasse, havde Sean vist funderet over andre ting.
Atmosfæren virkede en smule anderledes da hun endelig kiggede op.
Sean virkede glad stadig , men på en ' så bære jeg over med dig agtig måde'
Camille blev nysgerrig overfor hvad ændringer skyldtes.
Cognac. Derimod kunne hun forstå !
Hun kunne godt lide effekten , måske trængte hun enda til den afslapning cognacen gav hende?
" ja tak, meget gerne Sean" smilede hun og forsøgte se ordenligt på ham.
Hun gjore ikke grin med ham , hun respekterede ham. Camilles vifte af reaktioner havde bare ofte en anden farveskala end den man måske have forventet- eller håbet?
" Elyas..." Sagde hun varmt.
"Jeg føler lidt du stjal ham fra mig , mere end jeg forlod ham ,så snart du hørte om den tato af hans. Er han ok? Jeg vil rigtig gerne se ham" hendes smil var oprigtigt.
Faktisk ville hun hellere end gerne tage ham med sig, men hun kunne ikke. Både Sean OG Elyas ville modsætte sig dette. Hun savnede lidt at kunne ringe til Zean og tude hans øre fulde med alle hendes problemer.
Så ville han først blive sur eller være ligeglad- men så ville han overgive sig og hjælpe hende ud af dem, imens han ville ryste på hovedet af hende.
Camille vendte tilbage til deres hoved emner. Krigen og Sean.
" Du kan lege helt ja... Men .. Jeg er da din ven? " sagde hun stille.
De havde trods alt kæmpet sammen og han havde faktisk beskyttet hende da Castle gik bananas.

Ja, hun fattede Sean som en ven.
De havde bare meget modstridende ideer , var det ikke det der altid bragte et uvejr frem , når de var samen?

" Skjulte hensigter ? Mon ikke det er et godt tidspunkt at åbne en smule op på ? Du KAN stole op mig. Det håber jeg da du ved?" Kom det stille imens hun fokuserede på øjne og mund for at se om der kom trækninger eller andre små tegn på Sean slet ikke var enig eller troede på Camille.
Sean virkede som han altid skulle holde fast på ..et eller andet? Mon han nogensinde gav slip? Lod sig bjergtage , LOd sig føle og mærke de ægte ting ? Slappe helt af?
Eller var han altid i færd med at udtænke næste trak på skakbrættet ?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Tirs 6 aug - 14:02

Han nikkede let og rejste sig fra stolen for at tilkalde Sigmund. Han stoppede op og så lidt på hende, da hun nævnte hun gerne ville se Elyas. Elyas var skam hjemme, det var han i hvert fald sidst han så ham for nogle timer siden. men om han ville...Mødes med Camille, var en helt anden sag. Han var kommet godt ud af det med Neph, da hun besluttede sig for at forlade dem. Han trak vejret dybt et øjeblik. Elyas var...En han beskyttede. Som en skjult skat han kun viste for de mest betroede. Så nikkede han let.
"Jeg kan bede Sigmund om at finde ham, hvis han er hjemme" så gik han hen og hev i den lille snor, der tilkaldte butleren. Så gik han tilbage til stolen og satte sig ned igen. Som altid prøvede Camille at læse ham som en åben bog. Men i så fald agtede han at være svær at læse. Han havde ikke meget lyst til at svare hendes spørgsmål om hvorvidt hun var en ven. Han viste ikke helt om han så hende som en ven eller som en...samarbejdspartner. Han så hende jo faktisk aldrig, andet end når hun ville opnå noget af ham. Han var ret påpasselig med ikke at røbe for meget, da han bemærkede hendes nysgerrige blik, trods hans blik alligevel nåede at vandre væk fra hendes, da hun nævnte det.
Sigmund trådte ind i rummet, med samme værdighed som altid.
"Sigmund. En ny Cocnac til Kvinden. Og prøv at led efter Elyas, bed ham om at komme herned, hvis du finder ham" Butleren bukkede og bakkede ud af rummet, lukkede døren efter sig. Det var et af de tidspunkter han havde det bedst, når han kunne kommandere rundt med folk. Han følte sig magtfuld, en yderst lækker følelse.
Til Camilles sidste spørgsmål kunne han dog ikke lade være med at smile lidt, oprigtigt smile.
"Jeg kan ikke begynde at fortælle mine hemmeligheder til folk. Folk kan købes eller skades, folk kan tale. Det er altid bedst at holde tingene så tæt som muligt. Uanset hvem de er. Det er ikke for sjov jeg holder mine...bekendtskaber adskilt" han blinkede let til hende.
"uanset om jeg stoler på dig eller ej, vil du aldrig få mere at vide end hvad jeg finder nyttigt" sluttede han og lænte sig godt tilbage i stolen, veltilfreds.

Der gik ikke lang tid før Sigmund trådte ind i rummet med en ny cognac til Camille, han tog det tomme glas. Han stilte også en kande med vand og nogle nye glas. Ikke noget Sean havde bestilt, men han kunne forestille sig Sigmund så havde fundet Elyas. Og ganske rigtig, der gik ikke lang tid før døren blev åbnet igen og Elyas trådte ind. Han var ikke længere bare en teenager, han var blevet lidt højere og resterne af barnefedtet var væk. En grå T-shirt, mørke jeans og bare fødder. Det mørkebrune hår strittede let til alle sider, som det generelt havde en tendens til i den familie. Hans tatovering på den ene arm var tydelig, omend den nu havde et langt ar tværs igennem sig. Han var mere muskuløs, selv om han stadig virket lidt ranglet efter vokseværk. Hans hånd gled op og igennem håret, da hans grålige øjne landede på Sean og derefter over på Camille...Hvad han end havde været ved at sige, kom det aldrig ud, da det var som om tingene sad fast i hans hals, da han genkendte Cam.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Tirs 6 aug - 16:16

Camille der pludselig oplevede at vinde hoved gevinsten på en lotto kupon, troede næsten ikke hvad der kom ud af munden på Sean.
Altså- ikke tilbudet om en cognac mere, SÅ glad var hun nu heller ikke for den gyldene drink.Nej..,derimod tilbudet om at se Elyas.
" Han er her....i huset" lød hendes stemme lav og spækket med forventning.
Hun ville elske at møde ham, låg se for sig selv at han var helt ok.
" Det er jeg virkelig glad for...det er rigtigt sødt af dig, tak Sean" beamede hun glad op mod ham.
Det var tydeligt at han trivedes i rollen som den der havde magten, og kunne- hvis han selv ønskede altså- opfylde folks ønsker og ellers bare få alt serveret på et sølv fad. Men...kun få oplysninger ville han uddele.
" Nej ...du vil beholde mystikken" hun lavede ' spøgelsesbevægelser' med hænderne op og ned i luften, bare lige en enkelt gang.
" Bliver du aldrig træt af at planlægge alting? " sagde hun og lagde hovedet på skrå.
En lille stemme i hendes hoved , hånede valget af spørgsmål.
* bliver træt af at planlægge?du planlægger sku da aldrig en skid Camille, og er alligevel snart kronisk træt* hun skar en grimasse, og takkede Sigmund for den nye sjus.
Også hun bemærkede vandet, og inden hun kunne sige noget trådte Elyas ind, mere ung mand og helt klart mindre dreng.
" Elyas" mumlede hun og kom på benene.
Hendes blik sugede detaljerne om ham til sig.
Han så pragtfuld ud.Gode gener den familie havde, det kunne man sagtens sige.Camille var helt over ved ham nu , parat til at give ham et knus, men han virkede så...voksen nu, så kunne hun bare det? Istedet
standsede hun op ved hans arm, og akkurat som første gang de var alene på kroen, og Camille havde set hans tatto...og genkendt den var magen til Alecks... Strøg hun langsomt en finger ned af hans den.Ned over hans tattovering, og precis over det nye ar , der nu var tilstede.
En utilfreds maske dukkede op og inden hun fik sagt ordenligt hej, tog hendes bekymring ordet fra hende..." Hvad skal det sige? Elyas...Sean?" Hun så på skift på dem begge.
Det var jo meningen Sean skulle passe på Elyas, hvorfor stod han så foran hende nu, med et ar ned over hans arm?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Tirs 6 aug - 17:32

Camille glædede sig tydeligvis og var glad for faktisk at se ham. betød han så meget for hende? Eller var der tanken om at han faktisk var Zeans barn, der trak i hende? Han viste det ikke helt. Besluttede sig også for at det var lige meget.
Han smilte let til hende.
"Planlægning gør en stor forskel. Det giver en plan, en måde at nå sine ting på. Det får folk til at tro man har styr på det hele. Og, selvfølgelig, så har jeg brug for kontrol" han trak let på den ene skulder.
"Det er de ting jeg ikke planlægger, der for det meste driller mig og mit liv" svarede han en smule kort. Så smilte han.
"Mystik og hemmeligheder holder folk til. De fleste er utroligt nysgerrige. som dig" han tog et tår af sit vand.

Han studerede Elyas og Camille, da han trådte ind af døren, men uden mine til selv at rejse sig op.
Elyas så lidt forvirret på Camille, for han havde ikke set hende i lang tid og kunne ikke se hvorfor hun skulle være her nu...Inden han kunne nå at sige noget, havde Camille forlangt at vide hvad der var sket. Han lod selv automatisk blikket glide ned over armen og tatoveringen. Han så kort over på Sean og så tilbage til Camille med et svagt drenget smil.
"Det var...Mig der dummede mig" svarede han roligt. Hans stemme var lidt dybere nu, end den havde været da han havde mødt Camille første gang. Hans blik gled igen over til sin onkel før han trak lidt på den ene skulder. Nu kunne han ikke holde det inde længere...
"Camille...Hvor har du været? og hvorfor er du her nu? har du hørt noget fra far?" et glimt af håb gled over hans ansigt, da han ivrigt så på Camille, som han nu havde udnævnt som kvinden med alle de svar, ingen andre havde.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Tirs 13 aug - 20:53

Havde Sean ret , ville det forklare en hel del ting i Camilles liv.
Hun var ikke god til at træffe strategiske beslutninger eller planlægge på sigt.
Nej...hun var en emotionel og passioneret pige, der ofte lod sin samvittighed og bankende hjerte, fungerer som planlægningspendul.Og hvis det gav problemer, var der jo intet at sige at hun altid var pukkelrygget af at slæbe rundt på dem.
Hvornår kom der en ubekymret tid? En tid til kærtegn og glæde uden skår?
Aldrig...ville hendes bud være.
Hun så bort og ned i bordet. " Du har klaret dig godt Sean. Dine planer holder tydeligvis godt " blikket blev hævet og hun så på ham fra under sine øjeNbipper, lidt i skjul." Sandheder....er mere mig , end mystik er....men du har ret...jeg er meget nysgerrig" smilede hun.

Elyas.... Elyas...gud...hun burde tage drenge fra Sean, burde hun ikke?
Det var HENDE der havde fået ansvaret.ikke Sean. Pludselig følte hun at hun havde failet Zean big time.Og det fik hendes knæ til at miste krafterne og hun vaklede,
Men støttede sig til Elyas arm med taptoen."Vi hør sikkert snart noget " kom det i en varm tone, i forsøg på at lindre hans knuste håb lidt." Jeg ...jeg ville søge din onkels hjælp i krigen her...så det hele kunne blive normalt igen....og" hun famlede i sit indre kaos efter ord til ham."... Og Elyas..J-jeg må høre om dig. hvordan det går..måske kan vi.." Hun så på Sean , bedende...hendes øjne rummede det overskydende vand, der sikkert om lidt ville munde ud i tåre.
Mon ikke Sean forstod den ikke færdig talte bøn om at ' få' Elyas med sig?
Hun kunne ikke klare ...ikke forholde sig til at have svigtet Zean...det måtte rettes op, uanset hvad de to dæmoner mente.
" Sean?" Tiggede hun halvkvalt, inden han havde næet at svare.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Tirs 13 aug - 22:12

Han smilte let til hende.
"Jeg sørger for de sker. Jeg har mange måder at nå mit mål på og bliver sjældent skuffet" nikkede han selvsikkert. Hun havde ret, han var nået langt. Faktisk var det hele begyndt med kun et ønske. At finde en grund til fortsat at leve det evige liv. At finde spænding ved det igen, uden selv at blive såret. Psykisk, forresten. Fysisk ville det bare give erfaringer. Og han var nået langt på det punkt, han elskede sin position og ville ikke bytte den for noget. Hvilket også var klart, når selv hans søn måtte have ladet livet for det...Selv Elyas. Vel passede han på drengen fordi han var familie...Men lige så meget fordi han både kunne skade Zean ved det og fordi han kunne blive en god dæmon, hvis bare han blev påvirket lidt. Han var allerede ved at have banket hans dovenskab ud af ham og hans evige hang til selskab og sjov. De ting var uduelige. Elyas havde ændret sig meget og han var stolt af ham. Det var jo ikke sikkert Connor, det lille spædbarn, faktisk ville blive til noget. Så havde han Elyas. Og han havde været ret lærenem, med et løfte om at styrke ville give ham det han søgte i denne verden. Accept.

Han så straks hvordan deres forhold til hinanden var anspændt og fuld af fare. Det var som om stemningen imellem var fuld af landminer...Og Camille havde netop trådt i en af dem, alarmeret Elyas om at fjenden var på vej...Eller Fjende var måske lige drastisk nok. For nu kiggede han bare på.
Elyas trak sig næsten væk fra Camille. Hans blik, hans stemning, hans attitude...Det hele trak sig nærmest sammen og ind i sig selv. ind et sted hvor det kunne skjules. I et øjeblik så det ud som om han skammede sig. Skammede sig over at have vist et tegn på håb, på svaghed...Hvad havde hans onkel ikke sagt om at have falske håb? Og hvordan hans far kun skuffede folk omkring sig, mere egoistisk end noget andet...Hans mor...Det var hende han savnede mest nu.
Han rankede ryggen og trak blidt sin arm ud af Camilles greb. Og nikkede kort.
"Jeg forventede heller ikke at..." det var svært at opretholde masken. Hvordan gjorde Sean det dog? Hvordan kunne han være så kold? Han trak vejret dybt og lod skuldrene synke lidt igen.
Hans grå øjne gled fra den grædefærdige Camille og over til hans onkel. åh, han viste ikke hvad han selv havde lyst til! Om han ville blive her, være stærkere...Sean var jo hans familie! Eller om han ville med Camille...Men han havde ingen garanti for noget som helst hos Camille. Det havde han jo set. Og uanset hvad kom han ingen steder, hvis ikke hans onkel ville tillade det.

Sean løftede sine øjenbryn et øjeblik, før han langsomt rejste sig op og så fra den ene person til den anden. Han havde allerede besluttet sig for et svar. problemet var nu at formulere det mest korrekt.
"Camille...Elyas er min familie. Du har tidligere glemt at være der for ham, som du også pludselig forsvandt fra mig. Den smerte vil jeg gerne skåne ham for. Han har ikke brug for at mærke det igen" han optrådte som var han familiens overhoved, selv om Zean faktisk var den ældste og hans forældre måske endda levede endnu...Men uanset om de skulle komme og udfordre ham, skulle han nok vinde. Det faldt ham helt naturligt.
"Så fortæl mig helt præcis hvorfor du ønsker at få Elyas med dig, endda i en krigstid? Hvilken sikkerhed kan du garantere ham, som jeg ikke allerede giver ham?" Hans blik landede på Camille, næsten helt blidt men også bestemt, da han spurgte hende.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Tors 15 aug - 14:58

At Elyas var ramt af skyld og håb og en trang til at hans onkel skulle være tilfreds med hans opførelse, var ret nemt at tolke.
Den unge mands ansigt, og hans blik afslørede det hele.
" Elyas...jeg garanterer dig at din far tænker på dig...altid...og han kommer tilbage efter dig.Lad aldrig nogen bilde dig anderledes ind!"
Camille så på Sean.Han manipulerede vel ikkerundt med Elyas hoved?
Det med Elyas var i en hård knude, og Camille forsøgte rede den op.
" Elyas...jeg er så ked af at vi gled fra hinanden, jeg vil virkelig gerne forsøge at være der for dig....hvis du vil lade mig" kommet stille og sagte fra Camille.
Det gav et helt sæt i Camille, da Sean kom op at stå.pludselig synes han både mere høj og mere bred....magten lå som svøbt omkring hans krop.
Hun brød sig ikke om at han havde beføjelserne til at sige ja eller nej.
Men han ramte et ømt punkt i hans tale...krigen...kunne hun beskytte Elyas nok?
Hun begyndte at se om hun kunne bryde Seans fæstning ned, men hun frygtede det ville blive hende umuligt.
" Sean.. Jeg ved du er familie...jeg forstår der er...bånd...men det var mig..mig...Zean bad se efter Elyas, og jeg vil gerne honerer den del....desuden har Elyas brug for noget balance, så der ikke udelukkende går dæmon i den" forklarede Camille og følte sig underlig tilpas.
Hun lagde en hånd på panden og gned en smule på den.
" Gør...jeg ved ikke med garantier...men min egen datter og jeg selv holder til på en af de store gårde i byen, og der er sikkert for nu.
Jeg vil forsvare Elyas med alt jeg kan" prøvede hun at overbevise Sean.
Hun henvendte sig til Elyas...du kunne lære lidt om dyr...lære at ride og måske hjælpe mig med min nye skole...altså...når vi lige har udnyttet de udøde først" sagde hun med et hjertevarme smil til Elyas, og dernæst Sean.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Tors 15 aug - 17:27

Hun fik næsten vækket hans vrede. En vrede der ofte var stædig og som ikke bare ville acceptere noget. En vrede der ofte fik folk til at komme til skade.
Elyas ansigt trak sig sammen, han var stadig forvirret omkring det hele, men lige nu viste han en ting: Han havde Sean. Hans onkel. Nok var han hård, men han havde levet længe og havde brug for kontrol og disciplin. Desuden havde han ikke rigtig så mange venner, så hvis han endelig skulle være fanget her, var det rart at bruge tiden på noget.
"Camille...Lad være at sige sådan. Lad være med at indgyde mig mere håb." sagde han nedtrykt. på en måde så der ingen tvivl var om at det emne var uddebatteret og han ikke længere ønskede at snakke om det. han sukkede svagt og lod blikket glide over sin onkel et øjeblik. Han var stadig Elyas...Han havde bare tilpasset sig lidt. Som man jo gjorde.
Han ville gerne have Camille var der...Men ærlig talt gad han ikke rende bag heste hele dagen eller have med små børn at gøre. Det var ikke ligefrem den drøm han havde haft som lille. Lege det lille hus på prærien...

Sean tanker kørte lidt anderledes. Hans tanker gled på at han endelig havde noget familie tæt på sig. Hans følelser for Elyas var blandede...Det ene øjeblik elskede han at have kontakt med familien igen, den del der endnu ikke var psykisk syg, men på den anden side kunne han ikke lade være med at rationalisere tingene og tænke over hvad han kunne bruge det til.
At han skulle gå rundt og passe heste huede ham ikke. Hvad kunne knægten bruge det til? han havde mere brug for at træne med et sværd, kamptræning han allerede var i gang med at give ham. Han kunne dog ikke lade være med at smile lidt, dog var smilet ikke helt venligt, mere...Hånligt. Ikke over for Camille, selv om hun nok ikke viste det.
"Det fryder mig at gå imod min brors ønsker" svarede han en anelse kort.
"Det var en dårlig ide at få Elyas herned. Han tager ikke med. Han har ikke brug for at vide noget om heste eller noget om små børn. Han har brug for træning" han rettede ryggen med en fornærmet mine.
"Desuden skal du aldrig snakke så nedsættende om dæmoner igen, i mit hus!" det kunne ikke diskuteres. Han trak vejret dybt for ikke at blive vred over det.
"Elyas er dæmon og det er på tide han lære at nyde det, end at være ked af det!"
Han så over på sin nevø og opfattede hvor forvirret og splittet han var. Hans skuldre faldt lidt ned ved synet.
"Jeg ønsker ikke at skændes med dig Camille. Det gør det bare akavet, når du for fremtiden skal besøge mig..." han så over på hende, som om tingene slet ikke ville påvirke ham. Selv om de ville inderst inde. Han fortrød han havde vist tegn på...manglende kontrol, over for hende. Hun var en af de personer det var farligst at miste kontrollen over for. For hun ignorerede det ikke bare.
"Elyas, det er vist på tide du går..."
Elyas så lidt fra den ene til den anden, stadig i vildrede.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Fre 16 aug - 14:47



" M-men.." Forsøgte hun at nå igennem til Elyas.
Det var ikke bare falske håb. Zean ville komme så snart det var muligt.
Og forhåbentlig bringe gode nyheder om Dawn med også.
Rygterne havde det, at portalen for tiden ikke fungerede, så lige pt var der ingen håb om en genforening.Men den skulle nu nok finde sted, mente Camille efter bedste overbevisning.
Hun kunne mærke ...næsten smage hvordan Elyas' tilbagetrækning mentalt hang i luften omkring dem.Hun vidste at hun havde tabt ham...for nu.
Men Camille havde ingen planer om at opgive.
Hun vendte sig om mod Sean i stedet, og følte nærmest han slog hende.
Hans smil...det ægte varme var væk nu, ersatttet af noget der virkede skadefro..en smule hoverende og..ondt? " Du synes det er sjovt at gå imod ..Elyas fars ønsker?" Camille håbede Elyas fangede den pointe. Han var en kvik dreng, og Sean skulle ikke udnytte ham.Det ville Camille ikke stå passivt og se på.Sean smed fløjelshandskerne og gav Camille med grovfilen nu.
" Come ooon Sean! Det kan du da ikke mene" hun nappede , med bed ikke helt.
Hans fælde humør havde fået Camille til lige at holde sig en smule på plads.Det sidste hun behøvede nu, var en kamp med en stærk dæmon.Hun havde slet ikke fysikken til det pjat længere." Elyas og jeg behøver at være sammen..også"
Men så fik Sean da lige trykket på den rette knap, hos Camille og hun skildte læberne i et ' DET sagde du bare ikke ' udtryk.
* At tale nedsættende om dæmoner i mit hus, det før du aldrig igen* sætningen kørte på replay i Camille hoved, imens hun smilede kunstigt og ret anstrenge, i et bravt forsøg på at holde gode miner, til hans dumme spil.
Hun lykkedes ikke...helt.
" Sean...jeg skal da love at jeg vil respekterer dæmoner nøjagtigt ligeså meget som du respekterer min race" sagde hun med blid stemme, men at der sad en skarp kant klistret til tonen, var meget nemt at høre.Og var man døv og mundaflæste, ville Camille øjne og læber nemt afsløre at også hun bekæmpede sit iltre temperament lige nu.
" Jamen..Sean...hvorfor giver du mig ikke bare et manus, så jeg ved hvad jeg skal sige hver onsdag?" Det dryppede af sød ironi cra Camilles læber.
" Så kan jeg rigtig ære dig og din race?" Denne gang bed hun og tonen var nu desideret skarp.
Hun så Sean stift ind i øjnene...veg ikke væk fra hans blik.
" Jeg er ikke din lille ...skødehund...du skal ikke irettesætte mig som et barn.Og Det er muligt Elyas er din nevø, men HANS FAR har udpeget mig som værge." Camille var nu tæt på Sean, da han sendte Elyas afsted igen.
" Vær sød at blive Elyas...vi er ikke helt færdige.Jeg mener du skal med mig, som din far ville ønske"
Camille var gal.... Hun vidste ikke hvad der var med Sean...eller hvorfor han altid krøb under hendes hud.Hun havde bare en enormt trang til at vive ham modstand, når hun nu ikke lagde sig på ryggen for den smukke og stærke dæmon, som alle andre synes at gøre

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Man 19 aug - 17:33

Han var en stolt dæmon. Det havde taget ham lang tid at oparbejde den selvtillid han tog verdenen med den dag og han viste Elyas selv var i den krise. At skulle slå ihjel for at spise...Og hos ham, også have sex for at spise. Som helt lille måtte han kæmpe med det og havde altid set sig selv som et værre monster end de andre dæmoner. og dog, havde han til sidst lært at være stolt af det. At han netop derfor var stærkere...
Elyas trådte et skridt tilbage for ikke at stå i krydsilden. Det pinte ham at se dem skændes. Alle Camilles ord...De var hårde. Han viste Seans også havde været, omend det havde lagt mere skjult. Han kunne se det på Sean, hvordan øjnene blev farvet sort af vrede, hvordan hans kæber bed sammen og hans hånd åbnede og knyttede sig...Der måtte ikke ske Camille noget. Netop da Sean skulle til at bryde ud i raseri, trådte han ind imellem dem og med en hånd på dem hver, skubbe dem fra hinanden, som om afstand kunne ændre tingene.
Han så kort på Camille, så på Sean, før han mest af alt stirrede ud i rummet og snakkede til dem begge to.
"Stop det. Stop det! i lyder som...Som far og mor om igen, når de blev uvenner..." han trak vejret dybt.
"Onkel...Jeg kan godt selv styre hvor jeg skal hen og hvornår, men jeg er glad for din omsorg" han havde fornemmet...noget var galt. Også fordi hans far aldrig havde nævnt Sean. Kendte de måske ikke hinanden? Han var faktisk i tvivl og turde aldrig at spørge.
"Camille...Jeg skal nok selv styre hvem jeg er hos, hvornår. men kan i ikke bare droppe emnet angående stolthed? Sean er en af verdens mest stolte og konservative dæmoner jeg kan og jeg gætter på det er sådan, når man har levet længe. Men Camille repræsentere hvad du, onkel, ville kalde den svagere del af hierarkiet. Den del du havde indvilligt i at hjælpe lidt i denne kamp, havde du ikke?" han så lidt fra den ene til den anden i håb om de forstod det. Under alle omstændigheder måtte ingen af dem gå...Han kunne ikke klare hvis der var splid mellem de eneste to personer han virkelig havde her. Camilles kommentar mistede sin mening fordi Sean lige havde indvilliget i at hjælpe og Seans...ja, det var jo hans hjem.
Elyas lod armene falde ned langs siden og så afventende fra den ene til den anden.

For Seans vedkommende kunne han lige så godt slet ikke have været der. Han så ikke ud til at reagere på hans ord. Ikke direkte i hvert fald. Dog var det alligevel som om skyggerne omkring ham trak sig lidt tilbage, da han lagde bånd på sin vrede. Men hun skulle ikke tro hun slap så nemt. Han var meget fornærmet. I et øjeblik følte han et stort had. Et had mod Camille, et had mod hans bror, et had mod alle der havde været ham imod! I et øjeblik endda Neph, for bare at forlade ham og Luce for at flytte...I virkeligheden var han alene. Som altid.
Hadet kendte han. Det var et had der tidligere havde drevet ham til visse grænser og fået ham til at gøre forfærdelige ting. Et svagt smil gled over ham, men det virkede på ingen måde venligt. Hans arme gled over kors, som ville han vise hun bare stod og bankede på porten til hans verden og dermed aldrig ville kunne forstå den. At hun aldrig ville komme ind.

Elyas himlede med øjnene af denne gestus, men kiggede bedende over på Camille. Når hun kendte hans far...måtte hun da næsten vide hvordan mændene i denne familie var?
"Så..." han prøvede at skifte mening.
"...Lad os nu rationalisere det. Min sikkerhed, som onkel er ret bekymret for, kan jeg godt selv stå for. Jeg er også gammel nok til selv at bestemme hvad jeg skal. Men helt ærlig...heste og småbørn?" han trak et skævt smil frem i håb om det ville fryse dem begge lidt op.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Tirs 20 aug - 13:53

Camille vidste jo godt at Elyas havde brug for Sean, brug for dæmoner til at spejle sig i og at identificerer sig med. Og udover det, en mandelig rollemodel.
Men hun var bekymret for Seans fjendtlige indstilling overfor Zean, en hun aldrig helt havde forstået.Hvorfor var hadet så stort til ham.
Og ...- hun så rangsagende ned af Sean krop, som hun forventede at svaret ville være at finde der- og var hans latente vred mod Camille noget der hang sammen med hans modvilje til hans bror? Nær nu Sean vidste at de havde en tæt relation?
Camille gispede, da Sean pludselig trådte frem.Han så ud til at vi,le rive hovedet af hende, eller noget der var værre..og et øjeblik var hun på kanen til at sende en kaskade af undskyldninger hans vej, og bede for sit liv.
Hendes læber nåede kun at åbne sif, for Elyas var trådt i mellem dem.
Hans hånd bremsede dem begge, men hans bøn var en langt større stop klods for Camille.
" jov" hviskede hun og så kort ned i gulvet.Det var virkelig uhensigtsmæssigt at miste kontrollen overfor Sean, når Elyas stod her.
Hun trak vejret ind gennem næsen og forsøgte bringe de dirrende hænder og svage knæ under kontrol. For fanden ...en cognac ville være godt nu.
Hun sendte det tomme glas et higende blik.
Hun lod sig dirrigerer af Elyas. Mest for hans skyld...men knægten havde jo ret. Sean var stolt og konservativt ...og reagerede negativt på Camilles impulsive og spontane natur.I hans tid var der nok mere stramme regler for kvinder, nogle der gjorde at man altid vidste hvor man havde dem og hvad man kunne forvente af dem...af deres opførelse.
Hun mærkede sit oprør langsomt aftage, eller træde lidt i baggrunden.
Camille førte en hånd gennem sit hår og sukkede tungt.
Hun havde dummet sig.En planlagt psykologisk fægte duel var langt mere effektivt med Sean, end et emotionelt udbrud.Det fik ham jo altid til at blive vred på hende.
Da hun så på Sean, bar hendes øjne præg af undskyldninger...men det eneste han gav hende i retur, var et hånligt smil og en afvisning med sit kropssprog.
Dumme dæmon, lige så ...argh...som hans bror!
Camille rystede på hovedet over Elyas fortolkning.Hun var ikke i tvivl om Sean mente det samme.
" Giv mig lige lidt kredit...gider i. Jeg VED du færst og fremmest er dæmon, og skal have den identitet på plads Elyas, jeg mere bare ikke det kompromiser den ide at have flere værktøjer i kassen.Jeg har tiltro til du kan det hele.Det er ikke almindelige heste.Det er de særlige store og vilde, Valens heste....og en god rytter lever længere i kamp end en dårlig." Fangede de ikke ideen med det?
" Og jeg har ikke tænkt mig du skulle være barnepige ...det job er mit" mumlede hun og lød som en skuffet skolepige over at være blevet så misforstået.
" Jeg tænkte du kunne træne de små...du kunne være mentor...instruktør...Du kunne afprøve vejleder rollen og dermed vokse selv, ved at være den der holdte ansvaret og styrede planlægning,den der skulle lægge strategierne og se blomstringen af de frø du selv sår"
Camille så over på Sean. Var han hånlig igen, kunne hun så styre sig?
Eller ville hun ryge lige i armene på ham og ' bide' ?
Hun vidste at han forstod de psykiske karaktertræk disse ting ville booste hos Elyas...hvis altså Sean gad se dem. Hun var ikke helt sikker.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sean on Tirs 20 aug - 14:00

Sean trak vejret dybt, da hun begyndte at snakke til Camille. Hans arme gled ned langs siden, da han vendte ryggen til dem begge og gik over til vinduet, hvor han stædigt blev stående og stirrede ud af det, som om han slet ikke ønskede at være en del af deres samtale. Han lænte sig op af vindueskarmen og så ud aftenen...Eller natten?
Elyas lod hurtigt blikket glide over sin onkel, men valgte at lade ham være, da han vendte sig om imod Camille. Jo mere Camille snakkede, jo mere tvivlsom blev han. Til sidst brød han i grin. Ikke hånligt, ikke ondt - Et der virkelig hyggede sig. Han rettede sig op igen et øjeblik efter og hans mørke øjne landede på Camille et øjeblik.
"Undskyld mig? Være deres mentor? I hvad dog! Jeg var aldrig god til dansk, jeg forstod ikke meningen med at blive hevet igennem en lang, kedelig skoledag og matematik var heller ikke ligefrem min stærke side. For ikke at tale om alle de andre fag! Biologi, fysik, kemi..." han tænkte slet ikke over at skoler her var anderledes derhjemme: han kendte ikke til skolerne her eller hvordan de fungerede.
"Jeg kan intet, som jeg på nogen måde kan lære fra mig" tilføjede han så med et lille smil.
"Jeg er kun 17....De vil alligevel aldrig lytte til mig!" han trak let på den ene skulder. Han kunne ikke se hvor Camille havde fået denne ide fra.
"Men altså...Jeg kan tage med dig hjem en tur og tjekke stedet ud?" spurgte han i stedet.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8920
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Gæst on Tirs 20 aug - 14:21


Camille fulgte også Sean med øjnene. En smule bekymret for om han var okay? Han følte udentvivl at Camille stak sin opstoppernæse i ting der ikke vedkom hende.Hun måtte forsøge glatte ud om lidt.
Først var det Elyas...og hans grin.
Han fik Camille til igen at smile... Men også at føle sig en smule dum..der var jo lige et lille men i hendes plan.Skolen var endnu ikke bygget.MEN det blev den så sandelig snart.
" Elyas..det er mere en skole om ...selvværd og overlevelse....en der skal rejse deres gejst og ikke fidne sig tilrette i slave mentalitet....ikke accepterer et slave liv.Vi skal nok finde på noget." Hun så på ham, med en lille pande rynken.." Det er muligt du er 17, men du ser ældre ud efterhånde" hun smilede.
" Jo vi kan starte med et besøg....så kan jeg også lige nå et bygge skolen !" Smilet blev bredere og næsten til et grin.
Hun nikkede mod Sean og hviskede til Elyas.." jeg..jeg skal lige tale lidt med din onkel , først..ok?"
Camille gik stille over og stillede sig bag ved Sean. Hun strøg en hånd ned af hans overarm, som et kærtegn og spurgte stille." Er det ok...at jeg låner ham lidt så?" Hun lænede sig frem og hendes hage hvilede mod bagsiden af Seans overarm. En underkastende gestus der viste at hun viftede det hvide flag, og ikke ønskede at toppes med ham nu.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Someone to Die for

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum