Welll you are new aren't you? //Aleksandra//

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
20:00	Skoven	Dyr træer, skov og inge mennesker	Bukser og skjorte i kraftig lærred med læder forstærkninger	Roligt men kold som en efterårsaften.

SAjro kom med tunge skridt gående gennem skoven, han havde pletter af blod på tøjet, og en smule af det i håret, og en lille smule blod i den ene mundvige, da han lige havde spist. Hans tøj var blevet en smule ødelagt da en ulv havde valgt at forsøge at stjæle hans mad fra ham. En af de mange ulemper ved at jage i denne skov, der var mange dyr men derved var der også mange af den agressive slags.

Han gik med hans tunge skridt, grundet at han havde fået et relativt dybt sår i det ene lår og trods han som varulv healede hurtigt valgte han at gå videre og derved fik hans sår ikke mulighed for at lukke sig ordentligt. Han endte med at sætte sig ved en lille bæk, hvor han startede med at vaske hans ansigt, og derefter vaskede han sit sår, og tog hans skjorte af og begyndte at vaske den grundigt i bækkens rolige vand. En gang imellem kiggede han sig omkring som om han opfangede lyden af noget, uden at kunne finde det helt.

P: se profilbillede

Det var lidt hen på aftenen. Alex havde intet at foretage sig i byen, ville faktisk heller en tur ud i skoven, så det havde hun så gjort. Hun var gået ud i skoven, og gik stille gennem den og lyttede til alle de lyde som kunne høres, og nød freden i skoven. Hun var meget tit i skoven, både den her skov og den anden skov. hun kendte dem begge to meget god, og skulle det ske at hun farede vild, så kunne hun altid flyve op over træerne, og finde den nærmeste by, og flyve der hen, men hun farede sjældent vild. Hun gik stille gennem skoven, vidste hvor hun var på vej hen af. Hun ville ned til en lille bæk hvor hun af og til kom, men i dag ville hun gå et lille stykke op ad den, og det ar ikke så tit hun gjorde det. Hun var nu kommet over til den rolige bæk, og begyndte så at følge dens bred, men da hun havde gået lid, fik hun øje på en person som sad ved bredden. Hvem mon han var? hun blev en smule nysgerrig, og gik langsom tættere på ham, og standsede først op da hun stod lige foran ham. Hun så ned på ham som han sad der. Han satte sig ned over for ham, og betragtede ham. ”Hejsa” sagde hun, og smilede forsigtigt til ham. ”Hvem er du, og hvorfor sider du her?” spurte hun med en sød stemme, og betragtede nu hans ansigt. Hun var nysgerrig efter hvem han mon var.

Han kiggede op roligt da hun kom hen til ham, og var blevet meget overrasket over hvordan hun bare snakkede til ham på den måde. hvorfor var hun så nysgerrig og hvorfor var hun så rolig overfor ham? han kunne have rejst sig op og ville nok have virket nærmest dobbelit så stor som hende, men han valgte at møde hendes venlighed med venlighed. Han betragtede hende roligt.

''Sajro, og jeg sidder og vasker min skjorte.''

Han var ganske rolig men sagde ikke så meget mere end lige netop det hun spurgte om. Han tog skjorten da han havde vasket den og trak den på efter han havde vredet den sådan at den ikke var vildt våd. Han rejst sig så op, så han nærmest tårnede over hende med hans godt over 2 meter. Han kiggede ned på hende.

''Hvad med dig?''

Alex kiggede på Sajro, og nikkede da han sagde hvad han hed, og hvad han lavede her. Hun betragtede ham stille, og undrede sig lidt over at han ville havde den samme skjorte på igen, selvom den var våd. Hun blev siddende da han rejste sig op, og hun kiggede op på ham, men rejste så også sig selv op. han var en del højere end hende, ca. en halv meter, men det generede ikke Alex det mindste Da han spurgte med hensyn til hende, tænkte hun sig lidt om inden hun svarede ham. ”Jeg heder Aleksandra, men bare kald mig Alex hvis det er nemmere.” sagde hun, og smilede til Sajro. ”jeg gik bare en tur i skoven, og kom så helt tilfældigt forbi her, og fik øje på en mand som sad ved bredden.” hun smilede stadig, og så sig kort rundt før hun igen så over på Sajro med et roligt blik.

''Men må jeg spørge hvad det er der får dig til at gå hen til fremmede folk og især mænd og bare starter med at snakke til dem? Er du aldrig bange for at de er onde?''

Han kiggede på hende med et roligt blik. Han blev stående roligt ved bredden, da han regnede med at hun egentligt ikke ville blive stående ved ham ret længe og når hun så var væk kunne han få vasket hans bukser samt vasket hans sår ordentligt.

''Jeg kunne i princippet have valgt at angribe dig istedet for at at være venlig og tale pænt til dig.''

Han kiggede på hende roligt, men kort efter han havde kigget ned på hende flakkede hans blik rundt omkring dem, kiggede ud mellem træerne og virkede mest af alt som han fulgte noget der foregik ude i træerne han måtte hellere være på vagt da det ikke virkede til at de der ulve var helt rolige de her dage.

Hun tænkte sig lidt om. Han sagde jo egentlig noget der. Hun trak på skuldrende. ”Hvorfor jeg snakker med dig er fordi jeg har lyst, og hvem siger at det altid er mænd jeg snakker med?” spurgte hun og så på ham. ”Og for at svare på dit andet spørgsmål, så nej. Jeg har aldrig rigtig tænkt over at folk kunne angribe mig på den måde, og derfor er jeg ikke bange for det, men du har egentlig ret.” Hun sukkede stille. ”Ja, men nu valgte du jo ikke at være ond mod mig” sagde hun til ham, og smilede. Da han kiggede rundt, fulgte hun hurtigt hans blik. Hvad mon det var han var på vagt overfor? De udøde eller hvad? ”Hvad kigger du efter?” spurgte hun, og kiggede tilbage på ham samtidig med at hun stillede spørgsmålet.

''Jeg har heller ikke påstået du kun snakkede med mænd, jeg spurgte mere bare hvorfor du snakkede med fremmede, og især hvorfor du snakkede med fremmede mænd.''

Han snakkede roligt til hende, og lyttede til hendes svar, og nikkede ganske stille da hun sagde, at han godt kunne have valgt at være ond i stedet for men at han jo havde valgt ikke at være det, og han kiggede bare hurtigt på hende da hun spurgte hvad han kiggede efter, og greb fast ved hendes baghoved og hev hende ned til jorden. Lige inden en pil kom flyvende.

''Det der, det er en sortelver hvis jeg ikke tager fejl, troede det var ulve men han eller hun har brugt deres duft til at skjule sig.''

Heldigvis var de i dække lige der hvor de var nu.

"Du sage især mænd, og det betyder mest eller oftest" sagde hun bare. Hun blev både overrasket og forskrækket da han pludselig uden at advare hende først, hev hende ned mod jorden. Hva faen skulle det lige til for? Men så registrerede hun en pil som kom flyvende over dem. En sortelver. Hm, ser man det, og så en som var smart nok til at skjule sin duft med en anden duft. Genialt.
Hun så på ham, og smilede forsigtigt til ham. "Øh, tak" sagde hun til ham, og fjernede lige noget af sit hår som var kommet ned foran hendes øjne.

''Ja men i dette tilfælde var det en tilføjelse til mit spørgsmål, men det er egentligt lige meget.''

Han nåede lige svare hende inden han havde hevet hende med ned på jorden, han hadede den sortelver allerede uden at kende noget til personen, men han var ikke sådan rigtigt i tvivl om at det nok var en meget teretorial person hvilket kunne få ham til at blive en smule irriteret. Men han blev bare liggende.

''Det var så lidt nu skal vi bare finde ud af hvordan vi kommer væk herfra.''

Han kiggede på hende, og satte sig op for at se om han så kunne se elveren, og nåede lige at få et glimt af kvindens ansigt inden en pil mere kom flyvende og smed sig ned igen.

Hun nikkede stille til det han sagde, og allerede før han satte sig op, vidste Alex at det ikke ville være så god en ide, og ganske rigtigt, en pil blev affyret lige mod Sajro. Hun betragtede ham da han igen havde smidt sig ned ved siden af hende. Hvordan skulle de mon kunne komme væk her fra uden at de blev skudt ned af en pil? Alex så på Sajro med et let spørgende blik. ”Hvordan har du så lige tænkt dig at komme væk her fra?” spurgte hun roligt, og betragtede ham stadig.

''Se det tænker jeg stadig over, hun er ikke den bedste skytte hvilket betyder at jeg måske kunne løbe hen til hende og dræbe hende uden selv at dø.''

Han mente det faktisk. Han jokede ikke bare omkring dem, men igen han vidste faktisk intet om, hvad det var for nogle pile, måske der var sølv på.

''Ellers kunne vi prøv at hoppe i vandet og svømme væk, hun er på den forkerte side for at kunne se os.''

Han kiggede på hende roligt.

''Så hvad vil u helst, vente og se om jeg kan dræbe hende eller svømme en tur i det kolde vand?''

Hun betragtede ham mens han talte. Løbe over til hende og dræbe hende? det var virkelig en dårlig ide syntes hun. Tænk nu hvis hun alligevel ramte ham og han døde af det eller noget? Hun kunne godt se på ham at han mente det, men hun var ikke overbevidst om den ide. Hun så mod vandet da han forslog det. Det ville virkelig blive en kold fornøjelse at svømme i det. Hun så igen på ham. ”Jeg bryder mig ikke om nogle af dine ideer. Den første kan dræbe dig hvis du bare løber hen til hende. kan godt være at hun er dårlig til at ramme, men tænk nu hvis hun alligevel skulle ramme dig? Så er du død, eller døende, og” hun kiggede igen mod vandet ”Det der tror jeg sku ville blive meget koldt” hun så igen på Sejro. ”du er sikker på at hun ikke ville kunne se os hvis vi valgte at svømme væk her fra?” spurgte hun, og betragtede ham forsigtigt.

''Sådan er livet nu engang, det er ikke altid der er en udvej som man egentligt bryder sig om.''

Han trak på skuldrende med et skævt smil på læberne, han havde absolut ikke noget problem med at gøre nogen af delene overhovedet, men kiggede bare på hende og svarede så hendes spørgsmål.

''Er ikke helt sikker, men hun regner ikke med at vi prøver det, fordi så var hun kommet tættere på. SÅ hun tror vi er fanget.''

Han kiggede på hende, og overvejede lidt nogle ting, og besluttede sig så for at gøre noget, Han greb fast i hendes hurtigt og smed hende ud i vandet, hvorefter han selv hoppede i efter hende, og hvis hun ikke selv svømmede så godt hev han hende med. Han så bare på hende med et skævt og kort drilsk smil.

Hun betragtede ham bare. Han havde ret i at der ikke altid var nogle løsning man ville kunne lide. Hun så efter om han virkelig selv troede på det han sagde til hende. Hun nåde ikke at tænke så meget længere før hun kunne mærke det kolde vand om sig. Han havde smidt hende i. Hun havde ikke været forberedt på det, og var derfor kommet til at sluge noget vand da hun var kommet under, og hostede kraftigt da hun igen fik hovedet op over vandet. Hun så på ham med en sur mine, men begyndte så at svømme. Hun var ikke så god til at svømme. Hun svømmede meget langsomt, men hun kom dog frem ad, men om han vil syntes det gik for langsomt vidste hun ikke lige helt.

Han svømmede op til hende ret hurtigt og og lagde en arm om hende og begyndte at svømme videre, der var ikke rigtigt noget at sige efter hans mening, så lige nu skulle de bare langt nok væk til at de ville kunne flygte bedre over land. Han hev hende med på land noget længere nede af åen, og han grinede bare.

''Sådan, nu skal vi bare væk herfra, så er jeg ret sikker på at hun ikke følger efter os længere, vi er nok uden for hendes territorie nu.''

Han kiggede bare på hende, og lignede ikke ligefrem en der frøs, men det var jo hans fordel, det skulle være virkeligt koldt før han frøs fordi han var varulv. Han kiggede på hende roligt.

''Vi har et stykke at gå, så vil egentligt råde dig til at smide tøjet.''

Mens han sagde det gjorde han selv det samme hev hans tøj af, og vred det hårdt så vandet kom ud af det, og holdte det så bare i hånden. Han kiggede på hende og regnede med at tage hende med til det telt han havde i skoven der kunne hun da låne noget tørt tøj.

''Har et telt her i skoven hvor du kan få tørt tøj på.''

Hun fik øje på ham da han ret hurtig kom op på siden af hende, og mærkede hans arm om hende. Hun kiggede på ham, måske en smule irriteret, hun var ikke helt sikker. Havde hun virkelig svømmet så langsomt? Hun sukkede stille, og hjalp så så godt hun kunne med at svømme. Da han lidt efter hev hende op på land, rejste hun sig hurtigt op, og så på ham. Blinkede overrasket af det han sagde. Tage sit tøj af? Aldrig i livet ville hun lade ham se hende uden tøj på. Hun beholdtes det på, og vred sin T-shirt så godt hun kunne mens hun havde den på, og kiggede ham bare i øjnene. "Øm, nej tak, ingen skal se mug uden tøj på, tak." Sagde hun bare. Hun nikkede som svar på at hun gerne vil med, og begyndte stille at gå, men lod dog Sajro om at vise vejen der over.

''Du skal nu ikke være bange for om jeg ser dig, jeg skal nok kigge væk.''

Han smilede roligt det var bare ikke smart at gå i vådt tøj, hun ønskede nok ikke at få diverse slidmærker på kroppen eller at blive syg i det kolde vejr. Han betragtede hende helt roligt, men kom så med et andet forslag.

''Så tag om ikke andet dit tøj af så du stadig har undertøj på, du ender bare med at få slidmærker hvis du beholder tøjet på eller du bliver syg.''

Han kiggede på hende med et stille smil. han forsøgte jo bare at hjælpe hende, han gik dog bare med hende imens og førte roligt vejen, de skulle gå lidt over 4 kilometer før de ville være fremme, så derfor var det ret dumt ikke at tage det af, men det var jo hendes valg i sidste ende.

Hun kiggede bare på ham. Usikker på hvad hun skulle gøre. Skulle hun tage det af eller ikke? Hun bed sig i læben, og overvejede det lidt. Hun kunne jo stadig beholde sit undertøj på. Hun havde aldrig som sådan tænkt over det han sagde til hende, at hun ville kunne få slidmærker hvis hun havde vådt tøj på. Hun vidste godt at hun ville kunne blive syg af det, men det kunne hun da også hvis hun tog det af jo. Skulle hun? Hun tog lidt efter sin bluse af så, men beholdte sine bukser på, eller skulle hun også hoppe ud af dem? Hun var i tvivl. Hun var ikke så glad for at gå her med en mand hun næsten ikke kendte uden så meget tøj på. Hun endte dog også med at tage sine bukser af, og nu havde hun kun undertøj på. Hun fulgte efter ham, et lille stykke bag ham.

''Er det ikke mere behageligt?''

Han smilede stille og det kunne høres let i hans stemme, men han kiggede ikke om på hende, selvom han dog skulle holde sig ved hans ord som han havde lovet hende, han havde jo sagt han ikke ville kigge. Det ville nok også blive pinligt for ham i sidste ende.

''Skal jeg ikke lige vride dit tøj nu hvor jeg fik dig i problemer og jeg er skyld i du er våd?''

Han smilede og gik bare videre, og kiggede så om mod hende, men ikke ned af hendes krop, han sendte hende bare et hurtigt og venligt smil for at fortælle at han gerne ville hjælpe hende.

"Øm" hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare på det. Jo måske lidt. Hun bed sig let i læben, og fulgte stadig efter ham. Hun betragtede ham skarpt mens de gik, og hørte hvad han spurgte om. Om han skulle vride hendes tøj? Hun var ikke sikker på hvor pinligt det ville være. Hun kunne ikke så godt lide at bede folk om noget, hvis hun skulle være ærlig. Hun tøvede en smule, og kiggede lige ind i hans øjne da han så på hende. Hun smilede tilbage, et let varmt smil. "Øm, jo det må du godt." Sagde hun og rakte ham forsigtigt sit tøj, ikke sikker på om han ville gøre det eller ikke.

Han kunne ikke lade være med at grine en smule over hende, det var ret morsomt hvor ubekvem hun virkede ved den nuværende situation, bare fordi hun ikke havde rt meget tøj på? Han forstod det ikke rigtigt hvis han skulle være ærlig. Han tog imod tøjet og vred det hurtigt og gav hende det igen.

''Du har det meget svært ved det her? Er det fordi du er næsten nøgen eller er det fordi jeg er nøgen?''

Han grinede bare roligt, fordi modsat hende havde han intet problem med at være nøgen. Hvis det var nødvendigt kunne han jo også altid skifte form og på den måde være mere dækket. Han kiggede på hende igen, og selvom han ikke kiggede ned af hendes krop kunne han sagtens se den.

''Men vi er fremme snart, der er virkeligt ikke ret langt.''

Hun tog tøjet da han gav hende det tilbage, og så væk fra ham. Hun var ligeglad med hvor hun så hen lige nu, bare hun ikke så på ham. Hun havde ikke noget imod at se på ham, men hun var bare genert lige nu, og følte sig overhoved ikke tilpas ved situationen. Hun trak på skuldrende af hans spørgsmål. ”øm, joh, måske lidt begge dele. Er ikke vandt til at vise min krop frem på denne måde her, eller til at se en mand jeg næsten ikke kender, uden tøj på.” sagde hun langsomt. Hun var taknemlig for at de snart var fremme, og en af grundene til at hun nok heller ikke lige kunne lide at tage alt sit tøj af, udover at det var pinligt, så var det nok også lidt på grund af at hun ikke ville havde han vidste hun var en slave. Hun vidste ikke hvad han ville gøre hvis han vidste det, men hun ville heller ikke finde ud af det. Hun bed sig i læben, og fulgte stille med ham.

Han forstod hende jo egentligt godt. Han havde heller ikke haft det godt med det engang, men var ganske okay med det nu, trods han stadig ikke altid var lige glad med alle hans mange ar, nogle var han okay med, andre var han glade for og igen nogle tredje hadede han mere end pesten men han var okay med dem.

''Forresten skal du nok passe på fælder nu vi ankommer til mit tel..t''

Han fik det sagt lidt for sent, lige som hun trådte i en snare som gik af. Han kunne ikke nå at redde ehnde så det var kun hvis hun selv var virkeligt hurtig den ikke ville hive hende i vejret.

Hun fulgte stille med ham, og da han igen snakkede så hun på ham. Fælder? Hun nåde ikke at reagere før hun blev slynget op i luften. Selv hvis hun havde været klar på at den var der, ville hun ikke være hurtig nok til at fjerne sin fod. Hun bandede af sig selv, men nu så hun da verden på en ny måde, på hovedet, og det var ikke en verden hun kunne lide. Hun snurede en smule rundt mens hun hang der, og fik det en smule dårligt af at henge med hovedet ned af. Hun kiggede på Sajor med et bedende blik. "Kan man få en smule hjælp tak?" Spurgte hun, men meget stille, og var derfor ikke sikker på om han havde hørt hende.

Han smilede af hende som hun hang der, det var egentligt ret morsomt at se folk hænge og dingle, men kun fordi han vidste de ikke kom noget til, og at de nok skulle komme ned igen, ellers havde han haft det ret svært ved at se det. han nikkede bare til at hun kunne få en smule hjælp.

''Ja slap du bare af.''

Han greb fast i hendes ben, omkring låret da det var der han kunne nå og hev hende så længere ned sådan at han kunne komme til reb som han så bed over, mens han sørgede for at holde stramt fast i hendes ben. Han grinede bare roligt, som han lagde hende ned på jorden.

''Men hey vi er fremme.''

Han pegede på et telt ikke meget mere end 100 meter foran dem.