Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Forår

Måned | April

Latest topics
» One big new world ~ Lori
Today at 1:25 by Lori

» It's a whole new world ~Valerya
Yesterday at 23:49 by Fenrer

» Game is on - Misha
Yesterday at 22:04 by Misha

» Fravær for Lux&Valerya
Tirs 24 apr - 21:41 by Valerya

» Lidt hjælp, tak - Gautham (fortids emne)
Tirs 24 apr - 19:14 by Gautham

» The game is on - Emnesøgning
Tirs 24 apr - 18:46 by Valerya

» Date please! - Sean
Tirs 24 apr - 18:33 by Lori

» Well thats a bummer. - Sean
Tirs 24 apr - 14:49 by Sean

» Varm stue og køligt selskab ~ Sean
Tirs 24 apr - 14:34 by Sean

Top posting users this month
Sean
 
Fenrer
 
Lori
 
Misha
 
Nymeth
 
Vetis
 
Gautham
 
Lux
 
Isabell
 
Kira
 

Statistics
Der er i alt 243 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Valerya

Vores brugere har i alt skrevet 152079 indlæg in 7867 subjects

The cursed moon ~Ethan~

Go down

The cursed moon ~Ethan~

Indlæg by Gæst on Tors 2 jan - 21:31


Fuldmånen herskede over den sorte himmel, og lyste jorden op med dens sølvfarvede nuancer. Den lette vind ruskede blidt i træernes nøgne grene, så det lod som tænder der klaprede sig imod hinanden. At var rastløs for at gå en tur var noget Mikyala havde i sin sjæl, det var hendes natur at opleve samt snuse til verden og dens oplevelser. Det lette ben gled hen over den halvfrosne jords overflade, og efterlod ingen tegn på fodspor eller andre former for fært af at nogle havde været her af jægere. Det var som om at hendes krop var forbundet til skoven, at det eneste der var efterladt af den gamle ejer Jane var forkærligheden til naturens vidunderlige fænomener. Fuldmånen gav et perfekt skær i de blå grå øjne som var helt igennem unik. Mikayla gik rundt for sig selv, hun var ligeglad med at hun var en omvandrende blodpose. Det skulle ikke stoppe hende i at gøre ting som hun godt kunne lide.
Dog var der en knurren i mørket som ændrede på hendes opmærksomhed, de sorte omgivelser gjorde det meget svært for en shapeshifter at se hvad der forgik ude i den faktisk barske natur. Dog slog et par gyldne øjne sig op i et par meteres afstande, og gjorde at hun trådte et skridt tilbage. Der var intet andet at se end de gyldne øjne, som gjorde at det lignede at du spejlede dig ind i din frygt. Det gyste ned af hende, ved tanke om der var varulve ude i skovene på disse tidspunker, dog forholdte hun sig roligt.. Indtil hun så valgte at sætte i fuld fart af sted, selvom hun godt vidste at varulve i deres form var næsten ligeså hurtige som vampyrer..

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum