hi vampire //vaas//

S: Gågaderne
T: 22:30
V: Køligt
O: Få personer og lukkede butikker

Det var lidt hen af aftenen. Klokken var halv elleve om aftenen, og solen var gået ned for flere timer siden. Det var temmelig køligt i vejret, så Alex havde en stor hættetrøje på som var dejlig varm. Det var ikke så tit at hun gik offentlig med hættetrøje på, men i dag gjorde hun. Det var en stor grå en, og inde under havde hun en hvid T-shirt. Hun havde taget et par cowboybukser på, og gik nu stille gennem gågaden. Hun kunne ikke rigtig mærke kulden så godt, men hun kunne dog mærke den. Hun gik stille i sine egne tanker gennem gaden, og så sig derfor ikke som sådan rigtig for, og kom til at gå ind i en eller anden så hun blev tvunget til at standse meget brat op. ”Undskyld” mumlede hun stille, og kiggede undskyldende op på personen som hun var kommet til at gå ind i.

Vaas en ung vampyr gik rundt alene i denne gade, selvom man ville tro at han havde flere med sig var han alene han snakkede dårligt nok med nogen, Rebecca var væk og hans bror har han ikke set noget til i flere uger, Vaas gik rundt i sine egne tanker i sin dejlige varme læder jakke selvom han ikke kunne mærke varmen fra jakken eller kulden fra vingen, for hans krop var jo sådan set død, så han kunne ikke mærke nogen visse ting, og på en eller anden møde var han meget glad for det.

Han gik stadig i sine egne tanker lige ind til han gik ind i en kvinde som også så ud til at være i sine egene egne tanker han rystede svagt på hovedet og sagde meget hurtig og roligt, "Hov det må De virkelig undskyld" Han så op på kvinden for at se om hun var faldet eller andet, men det så ikke sådan nu.

Alex betragtede lidt den person hun var stødt ind i. En vampyr som ikke så så gammel ud igen, men man kunne aldrig vide hvor gammel en vampyr i virkeligheden var, for de blev jo ikke en dag ældre efter de var forvandlet. Han så meget godt ud syntes hun. Hun havde alligevel kedet sig helle dagen i dag, så hvorfor ikke prøve at tale lidt med en person her? ”Øm, hva så? hvad lave man så? ude og finde mad eller bare ude og gå eller hvad?” spurgte hun forsigtig, og betragtede ham let.

Vaas smilede svagt til hende, da det så ud til at hun havde det okay, han rystede på hovedet og sagde roligt, "Har spist, jeg går bare en lille tur nu hvor jeg har chancen" Han grinede lidt over det, og så svagt på kvinden foran ham som han kunne dufte var en engel, han så svagt væk igen for at ikke at vider mærkeligt.

”Okay hyggelig. Altså det der med at gå en lille tur altså” sagde hun, og smilede stille. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til ham for sådan at komme rigtig i kontakt med ham, men hun kunne da starte med at præsentere sig for ham. ”Navnet er for resten Aleksandra” sagde hun, og smilede igen. Af en eller anden grund sagde hun ikke det navn som de fleste kaldte hende, altså Alex. Han måtte selv finde på et kortere navn hvis han ville det, eller lade være. Helt op til ham selv. Hun håbede lidt på at han så også ville fortælle hende hvad han hed, nu når hun havde sagt hvad hun selv hed, men ellers måtte hun jo spørge ham om det eller noget i den retning.

Vaas smilede svagt til hende og svarede hende roligt, "Det altid hyggeligt at gå en tur hvis man altså er til gå turer" han smilede igen svagt til hende og tog hånden frem for at sige sit eget navn, han synes at hun havde et lidt særligt og smuk navn selvom han selv havde et meget mærkeligt navn var det jo selvfølelig også noget særligt, "Navnet er Vaas hvis du altså ville bruge det" han smilede roligt til hende endnu en gang og tænkte over hvad de skulle snakke om, til sidst fandt han på et spørgsmål, "Hvad laver de selv her ude" han så rundt for at se om noget holdte øjne med dem, han kiggede normalt rundt nu om dage, efter det som der var sket med hans bror var Vaas bange for at der ville ske det samme for ham.

Alex tog hans hånd da han rakte den frem mod hende. Hun smilede til ham. "Hyggeligt at møde dig Vaas" sagde hun smilene. Hun lagde hovedet let på skrå, og betragtede ham stille. Hun lyttede til det han spurgte hende om. "Øm, bare ude og gå en tur, så ikk noget som sådan" hun smilede stadig til ham, og da han kiggede sig rundt, så hun ogs rundt, men vidste ikke hvad han kiggede efter. "Hvad kigger du efter?" Spurgte hun, og så tilbage på ham igen.