Sean// frinend or foe?

S: Kroen Det Vilde Svin
T: Middagstid
V: let støvregn, men begynder snart at øse ned
O: mennesker

Det var næsten middagstid, og det var så småt begyndt at støvregne, men skyerne på himlen begyndte at trække sig mere og mere sammen, og blive mere mørke. Snart vil de åbne helt for sluserne, og regnen ville sile ned i stride strømme. Alex kom gående gennem byens gader, og skævede af og til op mod himlen, vel vidende at det snart ville pisse ned. Hun blev nødt til at finde et sted hun kunne være i ly for vejret. Hun begyndte så småt at gå hurtigere og hurtigere. Hun var ikke helt sikker på hvor hun var på vej hen af, men var også lidt lige glad, hvis bare hun kunne komme ind i tørvejr. Hun så sig om, og kunne nu mærke en lidt tungere dråbe end støvregne ramme hendes kind. Hun skulle skynde sig nu, hvis hun ikke skulle nå at blive helt gennemblød, men hendes tøj var allerede fugtigt. Hun fik så øje på Kroen Det Vilde Svind et lille stykke længere fremme, og nu åbnede skyerne også helt op. Alex løb over til kroen, og lukkede hurtigt de store døre op, og skyndte sig ind, men var næsten allerede mere eller mindre gennemblødt af regnen. Hun sukkede irriteret og mumlede stille for sig selv. ”Lortevejr” hun gig stille og roligt op til baren, og tænkte sig lidt om med hvad hun mon skulle bestille. Noget varmt eller alkoholisk? Hun var kold, og frøs en smule. En let kuldegys kom ned gennem hendes krop, og hun besluttede sig så for at bestille noget varmt. ”Jeg vil gerne havde noget varm kakao tak” sagde hun, og smilede venligt til kromoren. Hun nikkede og smilede tilbage til Alex. ”Så gerne” Der gik ikke lang tid før Alex havde fået sin varme kakao. Hun satte sig på en af stolene oppe i baren, og folede sine hænder om den varme kop lidt tid, inden hun tog en tår af den varme drik. Det var dejligt med den varme som langsomt bredte sig i hendes krop, og hun smilede halvt for sig selv.

Det havde været en livlig morgen. Lidt mere livligt end man skulle tro og især mere livlig end han havde forventet. Opgaven var gået på at han skulle slå denne mand ihjel. Han var godt beskyttet. Alt det havde han haft styr på. Og alligevel var han, efter drabet selvfølgelig, sendt gennem hele byen med vagter lige efter sig. Normalt slog han dem bare ihjel. Men sandheden var han havde kedet sig på det sidste og faktisk nød en god jagt. Mændene troede ofte de havde denne stærke dæmon og skød forgæves sølvkugler efter ham. Amatører! Så slog han en af dem til jorden og skyndte sig videre. En gang var det ved at gå galt. Han blev ramt i siden af en vildfaren kugle. Dog var det mest at snitsår og et hul i hans sorte og varme trøje. Lidt blod. Til sidst var mændene blevet trætte og havde opgivet jagten. I hvert fald for nu. Og nu stod han så midt på gaden, en smule udmattet, men oplivet. Hans side smertede lidt, men han smilte mere af det end var bange for evt. betændelse.
Han trak sin kappe tættere om sig. Det var blevet lyst, det var blevet middag. Og det begyndte så småt at regne.
Han ankom til kroen kun et øjeblik efter denne uskyldige skytsengel. Ikke fordi han viste hun var der. Ikke før han fornemmede hendes lugt oppe ved baren. Han viste ikke om hun var skytsengel. Kunne bare lugte hun var en engel.
"En kop the. Et glas af noget stærkt til" smilte han og placerede sig på en af stolene oppe ved baren, mens han fandt betaling frem. Nogle mønter ramte bordet. Hvor følte han sig godt tilpas lige nu...
Lidt efter fik han sin the og et glas alkohol af udefinerbar karakter. Sean nippede lidt til det og mærkede varmen sive ud i hans udmattede lemmer. Han strakte sig en smule, trods smerten i sin side.
Hans hår strittede til alle sider og han havde røde kinder. Det hele fortalte sin historie: Han havde ikke siddet stille de sidste par timer. Han lignede en der var blevet jagtet.

Alex så på manden som sad et lille stykke fra hende oppe i baren. Han var kommet ind på kroen nogle lunde samtidig med hende vidste hun. Hun stjal sig til at se på ham. hans hår var meget strittende kunne hun se, men det linede ikke helt at han havde sat det sådan der med vilje. Han var sikkert løbet fra nogle siden han så sådan der ud, men hun var ikke sikker på det. Hun kunne fornemme på ham at han var en dæmon, men hvilken en af dem han var, var hun ikke sikker på. Hun trak på skuldrende af sig selv, det var jo også lige meget hvilken dæmonrace han egentlig var, ikke? Hun så ned på kruset i sine hænder, og tog så en tår mere af det, men kiggede så igen over på manden. Hun var blevet nysgerrig efter at vide hvem han var, og kunne ikke tage blikket fra ham igen. Hun smilede forsigtigt til ham, men var ikke sikker på om han så det ”hej” sagde hun i en forsigtig tone henvendt til mande noget fra hende.


//sorry kunne ikk lige finde på noget//

Han endte med et røre lidt sukker i sin the, drikke en tår af theen så der var plads til alkoholen, han blandede i lidt efter. Efter at have rørt det rundt, tog han endnu en tår og følte sig godt tilpas. Han var ikke alkoholiker, faktisk blev han aldrig fuld, men lidt stærk en gang i mellem skadede vel ikke.
Han lod blikket glide ud over kroen med et overraskende livligt blik, trods han var udmattet, da han hørte englen sige noget. Til ham.
Han drejede roligt hovedet og sendte englen et smil, mens han kort studerede hende, inden han besluttede sig for at svare.
"Hvorfor så forsigtig? Frygter du jeg vil sige dig med tøj og hår?" spurgte han tilbage, som om de altid have været venner eller at en præsentation ikke var nødvendig. Han trak let på den ene skyld.
"Hej" svarede han så kun kort efter. Han drejede sig i stolen så han havde front mod hende.
"Og hvad er så din historie?"

Hun betragtede ham nøje da han huggede hen på hende. Hun smilede halvt igen, og lagde let hovedet på skrå og så stadig på ham. Hvorfor hun var så forsigtig? Hm, det vidste hun ikke helt. Hun bed sig ganske let i læben, og trak på skuldrene. Hun så spørgende på ham da han spurte hvad hendes historie var. "Angående hvad helt præcis?" Spurgte hun.

Han så lidt på hende. Visse folk forstod ikke en hentydning og skulle have alt skåret ud i pap...Eller jern, nok nærmere, så var det ikke så nemt at overse eller ødelægge igen.
Han tog sig tid til at tage en tår af sin the, som om han havde al tid i verdenen, før han så smilende på hende igen.
"Du vælger selv. Din livshistorie, hvad du laver her...Hvad som helst der kan fortælle mig lidt om hvem og hvad du er for en" svarede han roligt.

Hun fulgte hver en bevægelse han lavede med hendes øjne. Han tog sig sørme god tid. Hun sukkede stille da han endelig sagde hvad han mente. Han vil bare ha en af hendes historier, men hvad skulle hun så fortælle ham? Hun tænkte sig lidt om. "Øm" sagde hun, og kløede sig let i nakken. "Ja, jeg er her fordi det var for kedeligt der hjemme" sagde hun så bare, "og fordi det begyndte at regne mens jeg var ude, og det her var det sted der var tættest på" hun smilede til ham, og betragtede ham stille. "Og hvad er din så?" Spurgte hun.

Han smilte let og rystede svagt på hovedet. Hende her virkede en smule...langsom? i opfattelsen. Han ville selvfølgelig vide hvor længe hun havde været i byen, hvad hun lavede til hverdag...Sådanne oplysninger han faktisk kunne bruge til noget. Det var altid rart at vide hvor mange havde sine engle...Det kunne være man en dag skulle slagte nogle af dem.
"Klart. nu skære jeg det ud i pap. Jeg er interesseret i hvor længe du har været i byen og hvad du laver til hverdag. Ganske enkelt fordi jeg er nysgerrig og torturerer dig, hvis du ikke svare mig" sagde han, med det samme venlige smil som han havde haft hele tiden. Som om han havde spurgt hvad hendes ynglingsret var.
"Min historie er kort. Byen her giver flest muligheder, der sker mere end i små byer og jeg har boet her i lang tid. Jeg arbejder her, med ting du ville få mareridt af" kommenterede han kort efter og trak let på skuldrene.