The beach - Daenerys.

"Jeg kan ikke se den flere gange. Jeg dør af sollyset..." Svarede hun.
Hvem Sean var?.. Hun krøb lidt sammen.
"Han er... Var... Min bedste ven. Nærmest min bror, min eneste familie..." Mumlede hun inden hun så lidt på ham. Hendes øjne var blanke, som var tæt på at græde.
"Vi er gledet fra hinanden.." Sagde hun så bare.
Han behøvede ikke vide, at Sean var den dæmon hun engang forelskede sig i, og blev til en vampyr for at være samme med resten af deres udødelige liv.

Patch rynkede på panden. "Hvordan kan du dø af sollyset?" Det gav ikke meget mening for ham, men måske havde det noget at gøre med at hun var en vampyr? Han var ikke sikker, men det fortalte hun ham måske herom lidt. Han var nysgerrig, så han håbede at hun fortalte ham det.
Han ville gerne give hende et kram, for at trøste hende, men han var ikke sikker på om hun ville have det. "Det er jeg ked af at høre." Sagde han. "Hvis i er gledet fra hinanden, hvorfor prøver i så ikke at være lidt mere sammen? Tage hen til en kro, drikke og snakke lidt?" Han så spørgende på hende. Han var ikke sikker på om hans foreslag ville hjælpe hende, men han håbede at det ville. Han så udover havet.

Hun rejste sig stille.
"Nogle ting kan der ikke rettes op på..." Sagde hun så bare, stille.
Hun skælvede svagt ved tanken om st se enten Sean, Elyas eller Nicolas. Hun var alene. Visirius var forsvundet igen, Ammon ville ikke engang kendes ved hende, Sargonis havde aldrig set hende som andet end pest. Hun var alene.
Hun havde brændt alle de broer der kunne bruges til noget der mindede om et venskab. Hun var alene.

Patch så på hende, da hun rejste sig op. Havde hun tænkt sig at gå nu? Han rejste sig op og foldede sine hænder om bag ryggen. "Og de ting man ikke kan rette op på, må man lade være." Sagde han og smilede svagt. Han så ned i sandet i nogle få sekunder, inden han så på hende igen. "Har du tænkt dig at gå nu?" Spurgte han.
Han ville ikke bede hende om at blive, hvis hun bestemte sig for at gå. Hvis hun ville gå, ville han ikke stoppe hende. Han ville dog håbe at hun kom i bedre humør. "Tak fordi du hjalp mig med at finde et midlertidigt navn." Han smilede svagt.

Hun sukkede stille.
''Det var så lidt.'' sagde hun inden hun så mod vandet.
''Jeg bor på Kroen Det Vilde Svin. Hvis du en dag kommer i nærheden, så kunne vi da få en ordenlig snak over en kop kaffe eller noget?''
Hun smilede stille, hun havde ikke så meget andet at gøre eller sige.
''jeg må hellere komme videre. Måske ses vi igen?'' hun smilede til ham,
inden hun begyndte at gå mod langs stranden igen. Han var efterhånden ved at blive...
en ven?

Patch smilede venligt til hende, da hun sagde at hun boede på kroen det vilde svin. Han bukkede høfligt for hende med et svagt drillende glimt i øjnene. "Det ville være mig en ære." Sagde han. Han rettede sig op igen og grinede lavmælt for sig selv.
"Jeps, vi ses." Han vinkede kort farvel til hende, inden han begyndte at gå. Han vidste ikke helt hvor han skulle gå hen. Han havde jo ingen ide om hvem han var, men indtil videre havde han da et midlertidigt navn. Han håbede at han snart fik sine minder igen.

//Out.