I'm not what you think I am //Zero//

S: Kroen det vilde svin
T: 00:45
V: Koldt udenfor og der er fuldmåne
O: Stole, folk, borde

Rafaela Havde svært ved og snige sig ud af sit værelse denne aften fordi hendes storebror, Melvin havde valgt og sove inde på hendes værelse denne nat. Han havde ikke været nem til og sove, men efter nogle få timer var han endelig faldet i søvn. Nøgen i hendes seng. Hun var selv nøgen, men en ting var sikkert hun ville ikke ligge og sove. Hun var ikke træt, men hun havde også andre planer for natten. Det var ved og være flere uger siden hun sidst havde set ham og hun var lidt bange for om han var blevet sur på hende eller om han troede, at hun bare droppede ham efter sidste gang de var sammen. Hun havde ikke fortalt ham hvordan det foregik hjemme ved hende, men hun havde heller ikke i sinde og fortælle ham det. Ihvertfald ikke godvilligt. Der skulle meget til før hun begyndte og sladre om sig selv til andre.
Hun rejste sig fra sengen og lagde dynen over Melvin. Hun smilede lidt til ham over og se hans muskeløse overkrop og rystede på hovedet. "Du uforbederlig" hviskede hun lavt for sig selv og smilede. Hun tog sin sorte og lillae kjole på der gik til lidt under hendes knæer og havde lange ærmer. Hun tog sine sorte støvler på og en sort kappe med hætte så hun ikke ville komme til og frysse. Hun kiggede ud på den klare himmel, hvor der var fuldmåne og stjernerne skinnede så det næsten var svært og se forskel på om det var dag eller nat, men hun kunne også regne ud, at hvis hun ikke skønnede sig ville Zero tage afsted og hun ville komme forsent. Hun redte sit hår så det sad fladt ned ovre hendes skuldre, hvor det gik ned i en bølgende form. Hun tog hætten over hovedet og sprang ud af vinduet og ud på slottets tag. Hun måtte skønne sig og der skulle ikke meget til for og gøre så hun kom forsent til hendes og Zeros aftale.
Hun løb ned af gaderne og hen til kroen. Der havde ikke været så mange folk ude på gaden så det var ikke der problemet var, men det kom straks da hun trådte ind i kroen. Den var fuld af folk der festede. Hun kiggede rundt for og se om hun kunne finde Zero, men han var ikke til og få øje på. Hun gik hurtigt hen til trappen så hendes kjole flavrede blidt i vinden der kom fra hendes hurtige skridt. Hun gik op af trapperne og kiggede på de forskellige døre for og se om hun kunne finde værelset han havde sagt hun var i. Der gik ikke så lang tid før hun stod ved døren. Hun trak vejret dybt og var nervøs for og se hvordan han ville reagere, hvordan han ville tage imod hende. Hvad han ville sige. Alt kørte op i hovedet på hende. Hun trak vejret dybt og bankede på døren ind til hans værelse. Hun kiggede ned i jorden så man ikke kunne se hendes ansigt med hætten fra hendes sorte kappe over hovedet for og skjule det lidt bedre.

Reaktionen fra værelset var tomt. Der var stille derinde fra. Og sådan var det i et par minutter før der så hørtes en knirken fra en stol. Og en stemme der talte roligt og kontrolleret. "Kom ind." Den rolige stemme var Zero's. Han sad inde på værelset. I en stol og kiggede ud af vinduet. Følte sig desperat og ussel. Alle de romantiske film han havde set. Om ventende folk. Dem han altid har grint af. Og han var selv endt sådan nu. Han rejste sig roligt op. Og gik hen foran vinduet. Han havde tilkaldt sin underboss. Fordi han havde brug for at han gjorde nogle ting for ham. Så klart forventede han jo at det var ham som der kom. Han bevægede sig roligt ud på badeværelset. Hvor han roligt vaskede hænder. Da døren åbnede sig. Begyndte Zero roligt at snakke. "Jessica Valley. Det er dit mål. Gør hvad jeg ønsker. Og intet mere. Sørg for hendes liv bliver ruineret. Jeg har allerede fået betalingen. Så det skal være sikkert. Vi har ikke råd til fejl. Jeg har ladet den kvinde komme alt for meget ind i hovedet på mig. Så nu skal der tjenes penge." Sagde han roligt. Og tog et glas hvor han hældte vand op i. Hvorefter han roligt tog en tår. Og tog så glasset med whisky. Som han havde taget med sig ind på badeværelset. Som han roligt tog en tår af. Og vendte sig mod døren. Og gik roligt hen imod den. "Hørte du mig ikke eller har du bare glemt at lukke døren Chris?" Spurgte han roligt og kom ud af badeværelset. Og stivnede med det samme da han opdagede Rafaela. Han stod stille. Med et whisky glas i den ene hånd. Bar overkrop. Og løstsiddende cowboy bukser. Som hang lidt under underbuksekanten.

Hun vidste ikke om det var en god ide, at hun var kommet denne nat, men hun gjorde det nu alligevel. Hun bed sig usikkert i læben da hun hørte noget inde fra den anden side af døren. Hun var bange for hvad det ville ske nu hvor hun kom ind af døren. Hun forventede sådanset, at han åbnede døren, men der kom bare en stemme der bad hende om og komme ind. Hun sukkede lidt og åbnede døren og gik ind på værelset og kiggede sig omkring. Hun kunne ikke se Zero. Hvor havde han nu gemt sig. Hun hørte en stemme snakke fra badeværelset af. Det var Zeros. Hvad snakkede han om? Hun fattede hat af det han snakkede om, men hun forstod det som om der var en som skulle væk, men hun kendte ikke til kvindens navn overhoved, men der var nu heller ikke så mange hun kendte, hvis hun skulle være helt ærlig.
Hun blev nærmest fornærmet da han kaldte hende ved et drengenavn og ventede på, at han kom ud til hende. Hun kiggede op fra gulvet og hen på Zero da hun hørte hans skridt komme ud til hende. Hun smilede kort til ham. Hun lignede nærmest en lille pige der var blevet bange for en fremmed som hun stod der. Hun bed sig lidt i sin underlæbe "Hej Zero" sagde hun med en lav stemme.

Han vendte kroppen imod hende. Så den muskelformede krop var rettet imod hende. Så hun tydeligt kunne se han var tydeligt markeret. Endda med eightpack. Hvorefter han løftede sit glas op til munden. "Rafaela." Sagde han og tømte så glasset hvorefter han smed glasset hen mod en væg hårdt. Før han tog en dyb indånding. "Er du klar over hvor irriterende det er at være holdet fast i et løfte hvor man regner med at du kommer maks efter en uge. Men vælger først at komme efter et halvt år? Er du klar over hvor desperat det får mig til at se ud? Mine mænd forlader mig fordi de tror jeg er svag." Sagde han hårdt. Og gik roligt hen imod hende. Hvorefter han samtidig psykisk pressede hende til at gå baglæns ind i væggen. Ved at gøre hende nervøs. Mens han roligt stillede sig helt foran hende. Så hende i øjnene. Mens han løftede hånden og lagde på væggen ved siden af hendes hoved. Og så hende fortsat i øjnene. "Hvordan har du tænkt dig at undskylde over det?" Spurgte han roligt og så på hende fortsat. "Hvad vil du gøre for at jeg ikke skal fortsætte det jeg havde sat i gang sidst. Jeg mener. Jeg har ingen grund til at lade være med det. Jeg faldt for din tro med du kunne li mig. Jeg forelskede mig i dig. Fool me once shame on you fool me twice shame on me." Sagde han svagt. Og så hende i øjnene. Med de blodrøde øjne. Som havde en svag kant af flammende røde. Men en inderste kant af postkasse rød. Blodrød. Normalt i hans øjne. Flammende rød. Vrede. Postkasse rød. Forelskede følelser. Kombineret. Såret. Sådan var det for hans øjne. Hans øjne fremviste hans følelser selv når han ikke engang selv ville vise dem.

Hun kiggede på hans overkrop og smilede kort for sig selv. Hun kunne ikke helt huske hvordan hans overkrop så ud, men hans udseende ellers var ikke ændret sig så meget som hun huskede det. Hun fik et chok da hun hørte glasset der blev kastet ind i en væg og smadres. Hun kiggede ned i jorden og lignede endnu mere en skræmt lille pige og kiggede ikke op på ham. Hun var blevet en lille smule bange for ham. Hun havde ikke haft nogen mulighed for og komme hen til ham. Hendes far og storebror holdt konstant øje med hende. Hun ville ikke have flere straffe det var slemt nok med den sidste straf hendes far var kommet med. At havde kvalitetstid med hendes irriterende storesøstre var det værste han kunne finde på. Hun ville langt hellere være sammen med sin far eller storebror end sine storesøstre. Hun kiggede op på ham og begyndte og bakke ind i væggen bag hende. Hun bed sig usikkert i læben og turde ikke kigge op på ham. Hun turde ikke kigge op på ham, men da han var kommet helt tæt op på hende kiggede hun svagt op på ham. Man kunne tydeligt se i hendes øjne, at hun var bange. Hun lyttede stille til det han sagde. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare ham. Hun rystede svagt af skræk og kiggede ned i jorden "Undskyld Zero...Det bare...er blevet forhindret det sidste halve år..." stammede hun lavt. Hun var blevet helt bange for ham og turde dårligt nok flytte sig eller gøre noget i frygt for og blive tortureret igen. Hun lukkede sine øjne og stod næsten som klistret fast til væggen bag hende.

Han så på hende roligt. Og bankede sin håndflade ind i væggen. "Med hvad?!" Halvråbte han. Hvorefter han roligt tog fat i hendes ene arm og løftede den op. Så han holdte den fast imod væggen. Og så mod hendes lukkede øjne. "Åben øjnene. Og vis mig hvad du har lavet. Hvad du ellers har gjort for at såre mig. Såre mine følelser." Sagde han hårdt. Og greb fat i hendes kæbe med den frie hånd. Så hun ikke kunne fjerne blikket. "Åben dine øjne. Og lad mig se." Sagde han hårdt og ventede på hun gjorde det. Da hun endelig gjorde det. Begyndte han at bore sig ind i hendes minder. Uden at spare på kræfterne. Hvilket nok betød at hun ville føles som om hendes kranie blev knust. Dog uden ved at kunne fjerne øjnene. For når først han fik øjenkontakt. Kunne hun ikke fjerne eller lukke øjnene før han var færdig. Han læste minderne. Alle minderne for de sidste 6 måneder. Og jo længere han kom frem i tiden igennem hendes liv. Desto mere væmmes han. Hans øjne blev størknet blodrød. Væmmelse. Og ikke bare en smule. Men helt. Han slap hende og gik væk fra hende. Et par skridt. "Hva fu**? Indavl? Er det det du har brugt tiden på? At gøre det klammeste mest ulovlige sexlige handling der findes? Det mest væmmelsesvækkende? Er du overhovedet klar over hvor forkert det er?" Spurgte han hårdt og så på hende med væmmelse over hele ansigtet. Mens han så på hende hårdt.

Hun kiggede ikke op på ham. Hun frygtede det værste og håbede på, at han ville lade hende være. Hun bed sig hårdt i læben og blev mere og mere bange for ham jo længere tid hun stod der og ikke kunne komme nogen vegne. Hun løftede sit hoved, men åbnede ikke sine øjne. Hun knyttede sine næver og gjorde ingen tegn på modstand. Hun ville ikke fortælle ham, hvad der foregik hjemme ved hende. Det var en stor familiehemmelighed. Hun stivnede helt da han tog hårdt fat i hendes kæbe. Hun åbnede svagt øjnene og kiggede på ham modvilligt. Hun skulle lige til og kigge ned i jorden da hun mærkede hans øjne bore sig ind i hendes. Hun kunne ikke få sine øjne til og reagere. Hun borede sine negle ind i sin håndflade ved den arm der hang ned af hendes side. "Stop...jeg beder dig" hulkede hun lavt. Nogle enkelte tåre løb ned af hendes kinder. Hun kiggede ned i jorden da han endelig var færdig med og se hende i øjnene og gik væk fra hende. Hun turde ikke se på ham eller noget da hun hørte på, at han skældte hende ud. Hun rystede lidt på hovedet da han spurgte hende om hun hvor ulovligt det egentlig var det der foregik der hjemme og gik langsomt hen til ham og kyssede ham kort på munden og kiggede ned "Undskyld..." hun kiggede op på ham med triste øjne "Undskyld...Tilgiv mig..." hendes stemme var blevet ynkelig.

Han så på hende roligt. Så hende ryste på hovedet. Før hun valgte at kysse ham. Og han skubbede hende væk. "Du skal ikke nærme dig mig med den beskidte mund. Jeg gider ikke nærme mig hverken din far eller din brors beskidte pik. Så hold din mund for dig selv." Sagde han hårdt. Hvorefter han hev stolen hen til midten af lokalet og fandt kæder frem. Hvorefter han hårdt greb fat i hendes nakke. Og kastede hende i stolen. Hvor han lænkede hende fast. Hev derefter en stol hen foran hende. Og skrev et lille stykke papir. Som han satte på en brevdue. Som så fløj ud af det åbne vindue. Han så roligt på hende svagt. Med et roligt halvondt smil. Han havde slukket for sine følelser. Han var følelsesløs. Undtagen en følelse. Hans medlidenhed. Og derfor gjorde han dette. "Jeg gør dette for dig Rafaela. Husk det." Sagde han roligt. Og gik hen og stillede en gløderager ind i gløderne. For at varme dem op. Ventende. Ignorerede hendes bønfaldninger.

Hun kunne regne ud, at dette ikke ville føre noget godt med sig, men hun håbede inderligt, at hun ville kunne berolige ham lidt ved og vise lidt kærlighed overfor ham, men hun tog fejl. Hun bakkede hurtigt væk da han skubbede hende væk fra sig. Hun kiggede ned i jorden. Hun forstod ikke hvad der skete rundt omkring hende mere. Hun kiggede op på ham som han gik rundt på værelset. Hun spærrede dog øjnene op da hun så kæderne han fandt frem. Hun bed sig i læben og kiggede ned i jorden. Hun frygtede ham mere og mere. Selv de følelser der boede inde i hende som hun havde for ham var så småt begyndt og blive erstattet af frygt. Hun skreg op da han kastede hende hen i stolen. Hun hang lidt med hovedet og lod tårerne trille ned af hendes kinder. Hun kiggede på brevduen han havde sat et brev på dens ene ben som var fløjet afsted "Hvor skal den" stammede hun svagt. Hun kiggede ned i jorden igen da hun ikke turde og se ham i øjnene mere. Hun frygtede ham. Hun kiggede dog op på ham igen da han sagde, at han gjorde det for hendes skyld. Hun havde svært ved og tro på det da han holdt den gløderager inde i gløderne fra pejsen. Hvordan skulle hun kunne tro på det? "Zero...Tilgiv mig...Du ved jeg kun elsker dig..." hulkede hun.

Han så på hende roligt. Og sukkede svagt. Hvorefter en kom ind af døren. Overrasket over de ting han skulle bruge. Og gav ham 3 malerier. Samt en bog. Zero nikkede kort imod ham. Og lod ham gå hvorefter han hev kommoden hen til dem. Stillede den foran hende. Og lagde malerierne op. De var alle tre lagt i række med et glæde foran så man ikke kunne se dem. Hvorefter han lukkede døren. "Det er både væmmeligt og moralisk samt lovligt forkert at have sex med sin familie Rafaela. Jeg bliver nød til til at presse det ind i hovedet på dig" Sagde han roligt og så på hende kort. "For ærlig talt. På nuværende tidspunkt. Tror jeg ikke på du er i stand til at elske mig. Så forskruet din familie har gjort dig." Han hentede roligt gløderageren. Hvorefter han roligt gik hen til billedet. Det første billede fremviste et billede af hendes far. Han så hende samtidig i øjnene så han kunne læse hendes tanker til at se om hun fik lyster for hendes far. Samtidig med han holdte gløderageren udenfor hendes synsvinkel. Så hun ikke fokuserede på den. Men på billedet.

Hun havde en stor trang til bare og skrige og sætte sig selv i flammer. Hun ville hellere brændes ihjel end noget andet selvom hun vidste det ville være umuligt og brænde hende ihjel efter hendes evne var gået igang med og udvikle sig. Hun kiggede ned i jorden og lod tårerne trille ned af hendes kinder. Hun kiggede op da hun hørte en komme ind af døren. Hun undrede sig over, hvad det var for nogle billeder der blev stillet foran hende. Hun trak vejret dybt nogle gange for og berolige sig selv. Hun sukkede stille og lyttede til det Zero sagde til hende. Hun kunne ikke få det til og passe sammen med den opdragelse hun har haft. Det var hendes far der bestemte så det ku jo ikke passe. Hun kiggede på ham med et trist blik "Tro nu på mig...jeg beder dig" man kunne høre på hendes stemme at hun var bange, men at der var en svag klang af ærlighed i det hun sagde.
Hun kiggede op på det ene billede hvor klædet blev trukket af. Hun spærrede kort øjnene op af og se, at det var hendes far der var der på. Hun kiggede lidt på billedet og havde det samtidig som om hun overhoved ikke kunne kigge væk fra billedet. På billedet havde Sakref tøj på så det rørte hende ikke det helt vilde, men alligevel løb der en masse tanker omkring hvor tit hun havde puttet sig ind til ham. Nydt hans nærvær når hun var bange, ked af det eller noget helt andet. Der kom et lille smil frem for hendes læber.

Han så roligt på hende. Fint nok. Bortset for det med at vågne var det andet okay naturligt. Han lod billedet falde og det næste billede kom frem. Sakref igen. Med bar overkrop. Et magtbillede. En fremvisning af magt. Og de fleste magtbilleder var self med bar overkrop. Dette var ikke en undtagelse. Han læste tankerne igen og undersøgte hendes reaktion.

Hun forstod ikke hvad han prøvede på med billederne. Hvad skulle de til for? Hvad var der bag de andre billeder? Hun var nysgerrig, men samtidig også skræmt fra vid og sans. Hun bed sig lidt i underlæben og følte sig næsten tvunget til og stirre på billederne der stod foran hende. Hendes øjne begyndte nærmest og flakre rundt i hovedet på hende og kiggede på hver en detalje der var kommet frem på billedet af Sakref i bar overkrop. Hun smilede kort for sig selv. Det var nu utroligt hvor flotte overkroppe hendes far og storebror havde. Mente hun selv. Der kom kun en lille gnist af lyst til ham. Den var så svag, at man næsten ikke kunne mærke det. Hun fik en trang til og putte sig ind til ham. Mærke ham trygt ind til sig og kunne tydeligt mærke hvordan hans overkrop var bygget op.

Han sukkede svagt. Det var værre end han troede. Hun prøvede ikke engang at skjule det. Han lod roligt gløderageren løfte sig. "Forbind det syn med dette." Sagde han hårdt. Og pressede gløderageren ned i låret på hende. Så den svagt gled igennem tøjet og lidt af huden. Så den brændende smerte sprang frem fra hvor han rørte. Selv en dragonianer. Ville ikke kunne klare den varme på en gang. Mens han pressede mere på. Så den korte gløderage sad fast. Hvorefter han gik hen og fandt en gag ring frem. Som han kom tilbage. Og pressede i munden på hende mens hun skreg. Og hældte syre ned i munden på hende. Så det ætsede hendes mund. Og ned af hendes hals. Eftersom han tvang hende til at drikke det. Ved at fortsætte med at hælde det i.

Hun rystede dog med hovedet efter noget tid og prøvede og få styr på sig selv igen. Hun kiggede hen på Zero og stivnede af skræk. Hun vidste ikke hvad han havde tænkt sig, men hun var begyndt og blive helt skræmt. Hun havde det som om det brændte inde i hende. Hun kiggede skræmt på ham. Inden hun vidste af det mærkede hun noget varmt imod hendes lår. Til og starte med var det ikke så slemt da hun var vand til og brænde sig selv op, men efter noget tid blev det for meget for hende. Hun skreg op og vred sig som en gal. Tårerne løb ned af hendes kinder som var det en vandhane man tændte for. Hun knyttede sine næver og vred sig som en gal. Hun havde det som om hun blev kvaldt af syren der blev hældt i munden på hende. Hun prøvede og lukke sin mund, men hun kunne ikke. Hun rystede vildt med hovedet.

Han stoppede med at hælde syren ned i hende. Og lagde kanden med syre på gulvet. Hvorefter han gik hen foran hende. Og hev ragen ud. Samt førte en pose med engleblod op til hendes mund. Så hun kunne drikke det og blive healet. Efter hun havde drukket det. Satte han sig ned foran hende. Og så på hende roligt. "Hvis du virkelig elsker mig. Som du siger du gør. Burde du vide at det smerter mig at se dig sådan her. Men de lyster du har. Hvis du virkelig vil ha en fremtid med os to. Kræver det. At du ser hvor moralsk forkert det er. Hvor væmmeligt det er. Se at hele din opdragelse er blevet sat på noget forkert. At ha sex med sin familie er forkert. Rent ud forkert. Hvis du virkelig vil ha vi to skal være sammen. Så må du tage dig sammen." Sagde han roligt og rejste sig op. Og åbnede lænkerne. "Jeg håber du har fået et billede af hvor forkert det er. Hvis du har. Så ses vi imorgen. Hvis vi ikke ses imorgen. Så ses vi ikke igen. Imorgen er sidste dag jeg kommer. Viser du dig ikke har jeg set du har taget din beslutning. Mellem din forskruede familie. Og en det for det første er moralsk korrekt at ha sex med. Samt en der elsker dig på den måde. En der faktisk er forelsket i dig og elsker dig. Din familie burde ikke elske dig på den måde. Men det er dit liv." Han efterlod resten af engleblodet på hendes lår. Og gik så ud af kroværelset. Væk fra hende.

Hun rystede vildt med hovedet og tårerne løb ned af hendes kinder. Hun håbede han snart ville stoppe og heale hende. Hun ku ikke klare smerten mere. Hun vidste ærligtalt ikke hvad der var værst. Smerten eller det, at hun blev pint af en hun elskede. Hun skreg stadig meget efter han var stoppet med og hælde syre ned i halsen på hende. Hun drak stille af engleblodet af førte til hendes mund. Hun vænnede sig aldrig til og smage blod. Et var og få det sprøjtet igennem sine lår, men noget andet var og drikke det! Hun mærkede, at det begyndte og heale hendes mund, hals og resten af hendes organer hvor syren var kommet. Hun kiggede på ham med et trist blik. Hun kiggede bare på ham da hun ikke fik talt til ham. Hun forstod ikke hvad der foregik, men hun måtte tænke over det. Hun måtte finde ud af hvad der foregik rundt om. Hun mærkede hvordan smerten dunkede i hendes lår fra hulet der var kommet. Hun blev siddende efter Zero var gået og hældte det sidste engleblod i såret så det healede.

Næste dag:

Hun havde siddet hele dagen på sit værelse og tænkt over det der skete der om natten. Hun havde ikke haft lyst til og snakke med nogen af sin familie. Den eneste hun havde valgt og snakke med var hendes mor, men hun troede, at Rafaela bare var ved og blive syg. Hun gik ned af gaden. Hun havde tænkt over det Zero sagde. Hun elskede ham, men hun havde også svært ved og vælge. Hun ville da prøve og holde fast i de følelser hun havde for Zero.
Hun kom til kroen og bankede på døren ind i Zeros værelse. Hun havde en mørkerød kjole på der gik ned til midten af hendes skindeben. Hun kiggede ned i jorden og hendes hår hang ned over hendes ansigt.

Zero havde lovet at komme dagen efter. Men han holdte ikke ligefrem vejret efter hun ville komme. Han havde været der et par timer for tidligt. Og sad nu med 3 tomme flasker whisky. Og et rimeligt sløret blik. Han var fuld. For at sige det mildt. For ydermere de tre flasker han havde liggende på sengebordet ved siden af ham. Var der 2 mere henne ved døren. En ved vindueskarmen. Og en ude på badeværelset. Han var ikke bare fuld. Han var fuldstændig bacardi. Han så hen imod døren der blev banket på. "Medmindre det er bartenderen med min 8 flaske whisky så bliv ude." Sagde han og grinte fjoget som et tydeligt tegn på han var fuld og at man ikke skulle tage hans ord seriøse. Kort efter kom bartenderen hen ved siden af Rafaela. Og åbnede døren foran hende og gik hen og gav flasken i hånden på Zero som nikkede smilende. Hvorefter han rejste sig og gik ud på badeværelset. Hvor han begyndte at drikke fra flasken. Dog spildte han det meste. Det heldige ved Zero var at han forbrændte alkoholen hurtigt. Så han var nød til at drikke konstant for at holde berusningen oppe. Et koldt bad var alt han havde brug for at blive normal igen. Men han var ikke typen der gik fredeligt i bad når han var stiv. Selv ikke engang når han dårligt kunne gå.

Rafaela vidste overhoved ikke hvad der ventede hende. Efter gårsdagens hendelser var hun stadig lidt bange for ham. Hun ventede på, at han ente bad hende om og komme ind eller om han kom og åbnede døren for hende. Hun hørte hans stemme inde bag døren. Havde han drukket? Han virkede meget seriøs over det han sagde til hende inden han tog afsted igår, men nu var hun helt forvirret. Hun så bartenderen komme hen til hende med en flaske i hånden. Hun forstod ikke en meter af det der foregik. Hun blev stående udenfor døren indtil bartenderen var gået ud. Hun gik ind til ham og bed sig lidt i underlæben. Hun vidste ikke hvordan han ville reagere eller noget som helst. Alt var så uvirkeligt for hende på dette tidspunkt. Hun trak vejret dybt nogle få gange "Hej Zero..." sagde hun lavt fra dørkarmen ind til badeværelset.

Roligt tømte han resterne af flasken ved siden af ham. Og skubbede flasken ned i håndvasken. Hvorefter han roligt tog sine bukser af. Og stod i underbukser på. På vej ind i bad. Hvorefter han hørte hans navn bagfra. Han vendte sig roligt rundt. "Rafaela?" Han tog roligt en lille flaske ved siden af ham. Med noget rødt i. Som han roligt åbnede og tog en tår af. Det var blod fra en lyselver. Dens effekt gjorde at han blev med det samme mere frisk. Som at snyde sig forbi den berusede del af at drikke alkohol. Han så roligt på hende. "Jeg regnede ikke med du kom." Sagde han roligt og smilede svagt mens han så på hende. Afventende på noget. Selvom han ikke vidste hvad det var han ventede på. "Kommer du for at sige farvel?" Spurgte han roligt og afventede et svar fra hende. En forklaring. Et eller andet.

Hun var både chokkeret og overrasket over, at Zero opførte sig på den måde. Han havde sikkert ikke forventet, at hun ville dukke op efter gårsdagens hendelser. Hun havde så og sige heller ikke regnet med det selv. Hun kiggede ned i jorden da han kiggede op på hende og sagde hendes navn. Hun nikkede kort bekræftende på, at det var hende som var kommet og ikke en anden. Hun kiggede op på ham. Det var tydeligt, at hun stadig var skræmt og bange for ham efter det der skete. Hun havde prøvet og skjult det, men det var som om, at skrækken for ham ikke ville være inde i hende, men udvendigt. Hun kiggede undersøgende på den flaske han drak af, hvor der ar noget rødt i. Blod? Hvad skulle det ellers være? Hun var overrasket over, hvor frisk han pludselig blev efter og have drukket blodet. Hun kendte ikke til det blod, men hun ville nok heller ikke prøve det. Hun havde ikke regnet med, at han forventede, at hun kom. Klokken var nu også ved og være tæt på det tidspunkt, hvor hun havde chancen for og skulle komme inden det ville være forsent. Så han havde sikkert regnet med, at hun ikke ville komme. Hun bed sig usikkert i læben og kiggede ned i gulvet da hun havde svært ved og se op på ham. Da han begyndte og spørge om hun kom for og sige farvel kiggede hun op på ham "Nej kom ikke for og sige farvel" hun kiggede usikkert på ham og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv eller hvor hun skulle kigge hen. "Undskyld for mine fejl..." hendes stemme var lav og lidt utydelig.

Han så fortsat på hende. Kunne stadig ikke helt forstå hun stod der. Men det gjorde hun. Og undskyldte over hendes fejl? "Rafaela. Du har ingen fejl. Du har bare gjort det du er blevet opdraget til. Det er der ingen der kan benægte dig i. Men du må også indse at normale familier ikke har sex med hinanden." Sagde han roligt og så fortsat på hende. Før han roligt smed underbukserne og gik ind under den kolde bruser. Mens han stadig så lidt imod hende. Han gik i kold bruser for det første fordi han havde brug for at køle ned. For det andet fordi hans hoved stadig snurrede en smule. "Hvad har du tænkt dig at gøre?" Spurgte han roligt

Hun var helt forvirret over hvad der var rigtigt og hvad der er forkert. Før troede hun at det hun og hendes familie gjorde var rigtigt. Hendes far var jo overhovedet i byen og det var hans regler så de burde da være rigtigt det der skete, men nu var hun helt forvirret og vidste hverken ud eller ind. Hun så på ham "Zero jeg er så forvirret. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro på længere" man kunne tydelig se på hende at hun ikke vidste sine levende råd. Hun kiggede på ham og blev ved med at stå ved dørkarmen imens han var i bad. Hun rystede lidt på hovedet og sukkede "Jeg ved det ikke" hun gik hen og satte sig på toilettet og så på ham med et forvirret blik

Han så på hende roligt. Og gik roligt ud af badet og gik hen foran hende. Rakte hende en hånd for at hjælpe hende op at stå. Da hun så stod op. Så han hende i øjnene. "Se på mig. Hvis du ser bort fra at jeg gjorde skade på dig igår. Hvad føler du så når du ser mig i øjnene?" Spurgte han roligt og så hende fortsat fast i øjnene. "Jeg ved du er forelsket i mig. Er det samme følelse du har fra dine forældre? Er det stadig det samme begær?" Spurgte han roligt og prøvede at få hende til at forstå hvor alvorligt det var. Han havde indset at den hårde måde han gjorde igår. Ikke ville hjælpe. Så nu måtte hun få hende til at kunne se forskel på noget. Han egentlig selv havde svært ved. forskellen på at have sex med nogle man elsker som familie eller venner. Og at have sex med en du virkelig elsker. Han så hende fortsat i øjnene ventende på hendes svar.

Hun så ned i jorden og følte sig dum som hun sad der og stirrede på de hvide fliser. Hun kiggede dog op på ham da hun så hans nøgne ben stå foran sig. Man kunne tydelig se på hende at hun elskede ham. Hun tog fat i hans hånd og rejste sig op. Hun kiggede ham fortsat i øjnene imens hun lyttede til det han spurgte hende om "Jeg føler glæde og tryghed og lidt frygt efter det igår" hun var stadig bange for ham selvom hun elskede ham. Hun tænkte lidt over hans næste spørgsmål. Nej der var ikke de samme,følelser for hendes familie længere det var som om de ikke eksisterede overhoved "Der er ikke den samme følelse for dem som for dig"