vengeance or peace I choose vengeance (Katherine)

T: 22:45
V: Skyfri nattehimmel
S: Humvita byen.
O: nogle få gadelygter.
Påklædning en kjole og en sort kappe

Hun skulle finde denne vampyr hun mærkede vreden og måtte flere gange trække vejret dybt så hun ikke lige pludslig forvandlede sig til sit drage jeg. Hun havde kun et for øje det var at finde denne vampyr hun vidste ikke hvorfor hun ledte her, men det her hun havnet, menneske myldret gernerede hende ikke som det ellers plejede hendes flammende røde hår stak ud store tottere under kamppens hætte, hun ligeglad hun vandret rundt flere dage så kunne man heller se pæn ud, faktisk havde hun heller ikke været bad i flere dage, det luksus som hun ikke havde især fordi hun var på flugt. Blændet af had traskede hun hen til nogle fremmede for spørge om de havde hørt om Katherine for måtte finde hende og hævne sin stakels mor som døde for denne moders tænder eller hvad man nu skulle kalde det, de fremmede rystede svagt på hovdet. Mennesker var ubruglige de kunne ikke hjælpe en når de havde brug for det. Hun sukkede svagt vandrede videre hvordan kunne det være så svært finde en vampyr dette virvar af mennesker for dem måtte det jo næsten være som at komme i himmerrig. Hun knurrede svagt og irreteret idet et stort brød af en mand ramlede inde i hende, hvad bildte han sig sådan at støde ind hende.
Hun skyndte sig hurtigt væk inden manden reagerede, hun havde gået længe før hun kom ned af gade hvor der næsten var mørkt flere lygterne virkede ikke de lignede et meget skumlt kvater idet det slog hende stedet her måtte være perfekt for vampyr. Hun begyndte at gå ned af den, et forhåbingsfuldt smil bredte sig over hendes læber. Normalt race imødekommende og gjorde ikke flue fortræd, men det tilfælde havde hun løst til rive hovedet af denne vampyr

Natten havde omsluttet Humvita og dette udnyttede Katherine så godt hun kunne, månen gav sit til at byen var oplyst, skønt gadelamperne nok gjorde det meste af arbejdet.
Hun gik ned af gaden og blandede sig med mængden, hun skulle finde en ganske speciel person. En person hun ikke i årevis havde skænket en tanke, men lige nu var denne person, personen der udgjorde midtpunktet for hendes aften.
Lyra, datter af en kvinde Katherine havde dræbt. Men hvorfor skulle hun finde datteren til et af hende ofre, kunne folk spørge sig selv om. Tja, der var ikke noget svar på det, ihvertfald ikke af hvad Katherine vidste.
Hun gik ind i en gyde for at være lidt væk fra vrimlen, hun sukkede. Alt havde været så forvirrende den sidste tid, og hun hadede virkelig når ting forvirrede hende!
En person, fangede Katherines opmærksomhed. En person i en sort kappe...
Katherine kneb øjnene en anelse sammen for at se denne person bedre, men ligemeget hvor meget hun prøvede kunne hun ikke se igennem kapper.

Lyra havde vandret i sine engen tanker idet hun fik den ubehaglige følelse af at hun ikke var alene, men det gjorde ikke noget hun kiggede op idet hun fik øje på Katherine. Hun bed svagt læben. Personen som stod foran hende passede godt på den beskivelse hun havde fået af Katherine, hun stod i stykke tid før hun fik sig taget sammen " er du Katherine?" spurgte hun hendes stemme afslørede ikke hadet som voksede både til Katherine, men også til hendes far hun var sikker på at det var hendes far der havde givet vampyren lov til dræbe hendes mor, den eneste som Lyra stolede på var blevet revet væk. Hendes far havde løjet for hende og det var gået op for hende at hendes far havde ønsket moderen dræbt, Men hvad havde fået vampyren til at dræbe hende hun følte at alt havde ændret sig idet hun havde fået oplysningen af drabet på hendes mor som hed Lauren, faktisk havde alle hendes søskende navne der startede med L. Hun sukkede svagt og kunne engentlig ikke holde sig tilbage, men det måtte hun, for hun skulle have nogle svar først, hvis ikke snart fik nogle svar ville gå til. Var det noget hun havd gjort af sig selv eller havde fået hjælp var der flere som havde hjulpet? Var det hendes far som stod bag drabet? Hun knyttede svagt sine hænder imens ventede på svar...

Pigen med den sorte kappe kom hen til hende, og Katherine gispede efter vejret.
Det kunne da umuligt være... Hvordan kunne selv Katherine være så uheldig? Hun ledte desperat efter løsninger inde i sit hoved, pigen havde spurgt om det var Katherine og det måtte hun jo sige ja til. Katherine var pænt meget Katherine.
"Ja... Hvorfor?", spurgte hun afdæmpet, mens hun så den unge kvinde foran hen an.
Kvinden passede til den beskrivelse folk fra havnen havde givet hende af Lyra, men... Dette kunne jo være hendes uopdagede dobbeltgænger?
Katherine knyttede sig desperat til håbet om at kvinden foran hende ikke var Lyra og at hun, lyra, var laaangt væk.
Det var et lille desperat håb, som hun vidste ikke var sandheden. Det ville aldrig blive sandheden, for hvad skæbnen gjorde mest... var at modarbejde én når man havde allermest brug for dens hjælp.
"Er du Lyra?", spurgte Katherine med et suk. Hvis hun skulle møde Lyra, som hun jo åbenbart skulle, ville hun da gøre det. Katherine plejede ellers ikke at afsløre sig selv, men pigen her havd ekrav på at der ikke blev holdt noget hemmeligt. Ikke mere...

Lyra arrighed voksede hun kunne vel lige så godt vise hende hvem hun, men hvor var det sjove idet, hun beholdte kappens hætte på sin plads. Selv om hendes vrede var ved at tage overhånd formåede hun at holde sin stemme i ro " hvad tro du?" spurgte hun og man kunne stadig ikke høre vreden. Hun betragtede lidt vampyren, hun knyttede svagt sin hænder glædede sig over at for gang skyld havde overtaget, det troede hun ihvertfald . Hun nyd det smule faktisk rigtigt meget, normalt var det hende der jaget.Hun fnøs svagt før hun svagt tog nogle skridt tættere på. hun løftede svagt hånden op imod kanten af hætten, stoppede lige inden den rørte. hendes kant kappen, hun gjorde kun for drille og for at se reaktion..