all I ever wanted... ~ Marcus

t: omkring halv et om natten
s: doomsville, kroen
o: ...
v: iskoldt, småregn, blæsende
p: se avatar

Skræmt. Frygt. Rædselsslagen...
Hun tumlede rundt i de mørke gader. Hun havde vandret, fra Terrorville Distriktet - omgivet af fremmede. Nu havde hun intet sted at gemme sig længere. Hun var træt, bange, og kold. Men hvem ville tilbyde en menneskepige ly for natten?
Hun vidste at hun ikke ville klarer det meget længere. Nætterne var kolde, når man ingen seng havde. Åh, hvad hun ikke ville gøre for en seng! Bare, sove... Glemme denne dag.
Hun støttede sig rystende til hvad hun havde troet var en mur. Men hun havde taget fejl, at døren som hun havde støttet sig op af, gik op med et klik og lod hende falde direkte ind i kroen.
Hun landte med ansigtet mod gulvet, og krøb rystende sammen mens hun prøvede at få kræfter nok til at komme op og stå igen.

Det havde været en af de dage hvor himlen var overskyet og det havde regnet fra tid til anden. En dag lige efter Marcus' smag! Han hadede de solrige dage hvor der gik alt for lang tid før han kunne komme ud fra sit lille opholdssted. Disse dage med overskyet himmel kunne han komme tideligere ud. Det havde han benyttet sig af. Han havde brugt det meste af dags timerne på at lege med en ung tøs der havde krydset hans vej natten før. Hun havde underholdt ham godt det meste af dagen, hanblev dog træt af hende i sidste ende.
Han havde sat retningen mod den nærmeste kro han kendte. Han ville have noget at drikke og se hvad natten kunne byde ham. Kroen var næsten tom. Trist... Han havde alligevel besluttet sig for at blive hængende lidt før han ville ud i regnen og se hvad der ellers var at lave. Han stod oppe ved baren med et glas med ren whisky. Han drak lidt af glasset fra tid til anden. Der sad lidt fulderikker i et hjørne og snakkede højlydt, men det var også det eneste. Tåber var de i Marcus' blik.
Marcus var en høj og charmerende figur af udseende. Denne nat var hans let krøllede halv lange hår frit og indrammede hans ansigt. Han var i ført hvad man oftest ville se ham i, en sort skorte der ikke var knappet helt op, bukser der oftest indeholdt lidt tobak han kunne rulle og ryge hvis lyste kom. Ærmerne på hans skjorte var rullede op, det afslørede hele hans venstre arm som var dækket af en mønster af tatoveringer. Der var ikke mange der havde den slags på disse kanter. Marcus så dog ingen fare i at vise sine tatoveringer.
Kroen forblev halv tom. Marcus besluttede da at han ville forlade stedet og finde noget andet at lave. Han hældte den sidste slurk af sin whisky ned i halsen og smed nogle mønter i glasset. Da han vendte sig om blev han dog mødt af noget helt uventet.
En ung pige væltede ind af døren idet Marcus var på vej der hen. Hun så ud til at være fattig eller bare meget langt væk hjemme fra. Hun lå og rystede på gulvet og lukkede kølig luft ind i den lumre kro. Marcus stod lidt og så på hende uden at sige noget. Selv den fordrukne tosser over i hjørnet var blevet stille. De så også på pigen. Marcus satte sig ned på hug og så lidt nærmere på hende. "Du ligger i vejen" Sagde han lavt til pigen. Han var ikke i humør til fattige tøser der kun var til besvær! Han ville ud og finde sig noget godt og underholdende. Hans stemme var dog ikke så kold som den kunne være, han gad ikke at høre noget fra tosserne over i hjørnet, plus normalt var han kendt som værende en imødekommende gut i denne kro. Det var dog kun skuespil. Han så ingen grund til at være flink overfor folk. De grønne øjne stirrede på den sammen krøllede pige der rystede over det hele, han afventede svar.