Guess Who's Back - Razion

Hun smilede og trak på skulderne, "det ved jeg nu ikke helt, det minder mig for meget om mit tidligere liv, som jeg ikke helt vil have noget med at gøre." sagde hun og trak lidt på skulderne, for det var sandt, hun ville ikke have noget med sit gamle liv tilbage, så det hun gjorde lige nu, sidde her sammen med ham, var stik mod det hun ville.
Hun nikkede lidt til det han fortalte om slaver, det lød jo ret godt, hun vidste dog ikke hvad hun skulle sige til det, andet end af nikke, for det var jo egentlig bare det hendes spørgsmål gik ud på, hun ville bare vide hvor mange han havde.
Hun kiggede lidt ud i luften, kort. "Et år siden" sagde hun og trak på skulderen, inden hun kiggede på ham igen.

Han kiggede på hende og smilte roligt til hende og viste ikke hvad han skulle sige lige nu, andet end at sidde der og tænke lige nu og her og lytte til det hun sagde til ham, han kiggede roligt på hende "okay men noget af dit liv før vil altid kom omkring dig igen som fx mig men rolig der sket mere i dit liv end mig"sagde han roligt og så på hende med et smil, og viste jo en dog del om hende, men nu hvor hun ikke vil ha det liv tilbage så måtte hun jo lade være med at få det at vide, som hun ville kunne finde ud af fra ham af, men det var nu.
Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "man kan jo kun sige man er den man selv vælger og være på den ene eller anden måde, han viste ikke lige helt hvordan han skulle få det sagt på en anden måde lige nu, så nu måtte han vente på at hun sagde noget jo.

Hun smilede lidt og nikkede lidt. "Ja det har du vel ret i..." sagde hun. Hun grinede lidt over at han sagde at der var noget andet der skete, at det ikke kun var ham hele hendes liv værnede om. Hun smilede blidt til ham.
Hun nikkede og trak på skulderne, "tjah, nogen gange er det bare svært, der kan hurtigt komme noget i vejen for at blive det man vælger" sagde hun og smilede venligt. Hun mente jo, at der kunne komme en person fra hendes fortid, feks ham, og ødelægge hendes ide om ikke at vide noget om hendes andet liv.

Han kiggede roligt på hende "du skal bare vide altså hvis du vil vide noget omkring dit tidligere liv siger du bare til men det tror jeg ikke du vil"sagde han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber og slappede bare roligt af, og viste ikke hvad hun ville sige men han kendte meget af hendes fortid men dog ikke det hele.
Han kiggede på hende og slappede roligt af og viste ikke hvad han skulle sige til hende lige nu men det skulle jo nok komme som de snakkede og lærte hinanden og kende og den salgs der.
Han så på hende og slappede roligt af og viste ikke hvad han skulle sige lige nu og her og anede ikke hvad han skulle sige lige nu og her, så han blev bare siddende på hendes seng og kiggede på hende og alt det.

Hun rystede på hovedet og grinede lidt. "Nah, jeg har virkelig ikke lyst til at vide noget om mit tidligere liv, jeg vil helst bare gerne leve videre, og starte helt forfra, en ny start på livet du ved, det er ikke tit man får sådan en chance i livet, så det er bare med at udnytte den når den kommer" sagde hun og trak på skulderne.
Hun havde virkelig regnet med at hun bare kunne starte forfra, men hun burde havde forudset at en eller anden dag, ville der komme en fra hendes tidligere liv, og have noget med hende at gøre, og det var da selvfølgelig uheldigt, når man egentlig bare gerne ville starte forfra, men sådan var det vel bare, man kunne ikke altid bestemme. Sur røv alligevel.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "okay så vil jeg jo heller ikke fortælle dig noget omkring det for hvis du starter forfra selvom jeg er en del af det nu"sagde han roligt og så på hende og viste ikke om hun ville kunne ha det, men det kom hun nok ikke til at bestemme helt for hun kunne sådan set få lidt og lave ud af det at kende ham, efter som han gav hende det her nu med at få fat i den genstand fra ham manden i parken og den slags der, han kiggede roligt på hende og kørte en hånd over sit hår og slappede roligt af "så hvad vil du endeligt med dit nye jeg som du er nu"spurgte han roligt og kiggede på hende og viste jo ikke hvad hun ville, udover hun godt vil starte forfra så meget som muligt og viste ikke hvad han skulle sige ellers lige nu for det var lidt mærkeligt lige nu, de sad jo bare og snakkede og den slags der, men nu kunne de jo lære hinanden og kende og alt det.

Hun nikkede, ja han var en del af hendes nye liv nu, ikke lige noget hun ville havde valgt, men det var nu fint nok, hun fik noget arbejde ud af det, noget hun godt kunne lide at lave, og nu havde hun grund til det, i stedet for bare at gøre det for sjov.
Hun så lidt tænkende ud i luften, hvad hun ville med sit nye jeg, ja det var vel svært at svare på hvad hun helt præcist vil.
"Hm... Det er vel lidt svært at sige, lige nu kan jeg bare godt lide at gå rundt og træne lidt og nogen gange sætter min lære mig til at slå nogen folk ihjel, som han gerne vil have væk, enten fordi de skylder ham penge, eller fordi de har gjort ham noget personligt." sagde hun og trak lidt på skulderne, det var det hun sådan lavede lige nu, der var ikke nogen store planer.

Han kiggede roligt på hende og slappede af "okay så du har en lære og hvem er denne her lære er han en der har lært dig og slå eller noget i den form eller hvad slags lære er han"spurgte han roligt og så på hende, og ville da vide hvem denne her lære var for en fætter og hvad hun lærte af ham siden hun kalde mande for lære og den slags der.
Han kiggede på hende og smilte roligt til hende "så du kan lide og træne hvor træne dine evner indenfor kamp eller hvad træner du"spurgte han roligt og havde da lidt spørgsmål til hende og alt det, for han ville da vide en masse om hende så de kunne lære hinanden og kende, eller han lærte hende og kende og ikke omvendt, men det kom jo nok som de snakkede sammen og alt det.

Hun nikkede lidt, men vippede så lidt med hånden. "Han tog sig af mig da jeg kom væk fra hospitalet, og efter noget tid trænede han mig så op i at slå fra mig, og senere at slå folk ihjel når jeg havde brug for det, eller for sjov" sagde hun og trak lidt på skulderne, med et skævt smil, hendes lære var meget for hende, han var som en far for hende faktisk, han havde lært hende så meget, han var et forbillede for hende.
Hun smilede og nikkede, "ja, jeg elsker at træne, jeg træner mest indenfor kamp ja, ikke så meget nævekamp, mest med våben ved hånden" sagde hun og nikkede lidt for sig selv, inden hun tilføjede. "Men jeg kan sagtens forsvare mig uden" sagde hun og kiggede lidt på ham med et skævt og flabet smil.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "okay så det kan du det jo også godt nok at du kan det"sagde han roligt og så på hende med et stille og roligt smil "din lære må være stolt af dig siden du kan så meget som du kan"sagde han roligt og så på hende, og var da endeligt glad for at hun kunne så meget som hun kunne, roligt lænede han sig hen til hende og nussede hende i håret og smilte "du kan være stolt af dig selv også"sagde han roligt og smilte til hende, og viste ikke hvad han ellers skulle sige til hende, men det var jo også godt nok at hun kunne det "noget du vil vide omkring mig"spurgte han roligt og så på hende med et smil.

Hun nikkede lidt og smilede til ham. Hun var meget glad for sin lære, at han havde taget sig tid til at tage sig af hende, hun vidste at det havde været en hård tid da han tog hende ind, så at han fandt overskud til det, overraskede hende, men hun var taknemlig for det, meget taknemlig.
Hun smilede stort og nikkede. "Ja, han er nok meget stolt" sagde hun og smilede. Han sagde dog ikke meget, han var bare sådan en der kørte hårdere på, så man ikke til sidst bare sløsede fordi han hele tiden roste en, man skulle have noget at kæmpe for, og det var hans anderkendelse hun kæmpede for hele tiden.
Hun grinede lidt da han nussede hende i håret. Hun var lidt stolt af sig selv. "Jeg er skam også stolt af mig selv, jeg er ret god til det jeg kan, jeg er ikke en man skal undervurdere." sagde hun og smilede kækt til ham.
Hun kiggede lidt tænkende ud i luften. "Har du nogen familie?" spurgte hun og kiggede på ham.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og smilte til hende "det også godt at du er det"sagde han roligt og kiggede på hende, før han roligt rettede sig op og så på hende.
Han så på hende og rejste sig op og så på hende "Kom vis mig hvad du kan"sagde han roligt og så på hende, og ventede på at hun ville gøre noget, han var klar på det hun ville komme med "og ikke noget med våben kun hænder og ben ikke andet"sagde han roligt og så på hende og ville da se hvad hun kunne og om hun kunne vinde over ham, for hvis hun kunne det så var han ude af form på alle måder lige nu, men hvis det var sådan måtte han jo træne eller noget i den form der, men nu galte det hende hun skulle vise ham det hun kunne også måtte han jo gøre det bedste han kunne for at forsvare sig selv og gøre modstand mod hende.

Hun smilede venligt tilbage til ham, og sad bare lidt og gyngede i sengen.
Hun kiggede lidt overrasket op på ham da han rejste sig op, og faktisk udfordrede hende, men så vidt hun huskede, var han jo dæmon, hun ville ikke kunne slå ham, det var jo unfair, for hende altså.
Hun trak lidt skævt på smilebåndet da han sagde nej til våben, det var nu ellers det hun var bedst til, men selvfølgelig, hun skulle jo ikke slå ham ihjel. Lige nu.
Hun rejste sig tøvende op og kiggede på ham. "Er det ikke unfair... Du er dæmon, og så god er jeg heller ikke til nævekamp, med en som har så mange overnaturlige kræfter" sagde hun og kiggede forsigtigt på ham.

Han kiggede på hende og slappede roligt og satte sig ned igen "når men okay hvad skal vi så altså prøve og lave noget her og ved jo ikke hvad de laver normalt nu her"sagde han roligt og så på hende, og viste jo godt at hun var menneske og alt det og at hun havde det med solen som hun var sensitiv overfor og alt det.
Men det måtte jo gøre at hun kede sig en del hvis hun bare sad der og kiggede på alt det her i rummet her og den slags der, men han kunne jo ikke vide om hun havde noget og lave eller hvad hun havde, så nu prøvede han og lave noget men dog alligevel kunne de ikke det han havde tænkt sig da han nok var stærkere end hende og alt det halløj der.

Hun smilede og grinede lidt. Hun kiggede lidt ned på sine hænder. Hvad pokker skulle hun dog fortælle ham, hvad hun lavede, hun lavede jo ikke en skid, andet end at sove lidt, gå lidt rundt, sove lidt, spise, sove lidt. Hun trak lidt på skulderne og kiggede så op på ham igen. "Jeg laver ikke meget, sover for det meste, indtil det bliver aften, hvor jeg så går til et andet sted, får lidt sjov, og starter om igen" sagde hun. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige, det var det eneste hun lavede.
"Har du noget familie?" spurgte hun. Hun kiggede spørgende på ham.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "det lyder ikke som nogen spænde dag i mit hoved men det jo også dit liv jo"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil på sine læber, og så på hende da hun spurgte om det sidste omkring hans familie "nej ikke hvad jeg ved af har ikke rigtig kendt noget til dem så jeg ved ikke om de i live eller om de er gået bort men man kan jo kun håbe på at de har det godt hvor de så end er"sagde han roligt og så på hende med et smil.
Han viste ikke hvorfor hun spurgte men det var nok bare for at ha noget og snakke med ham om "hvad med din husker du ikke noget omkring dem"spurgte han roligt og ville se om hun kunne huske noget om hendes egen familie og den slags.

Hun trak lidt på skulderne og grinede lidt. "Det er ikke nogen spænde dag, men det er behageligere end at gå ud i solen."
Hun kiggede lidt undrende på ham. "Så, du har aldrig rigtig mødt din familie... Sådan rigtigt?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå. Det var da mærkelig at han ikke rigtig havde nogen kontakt til sin familie.
Hun rystede lidt på hovedet af det han spurgte om. "Nah, lægerne vidste ikke noget om dem" sagde hun og trak lidt på skulderne. "Det ville dog havde været rart med en familie i starten, men hvis jeg havde en, villet de nok havde kigget efter mig..." sagde hun og smilede svagt.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "ja okay hvis du ikke sådan er glad for solen så forstår jeg dig at du hellere vil være her men du siger jo selv det ikke er spænde men så må vi jo gør den spænde på en eller anden måde jeg ikke aner lige nu"sagde han roligt og lyttede til det sidste hun sagde til han, og smilte bare roligt "nej har ikke kendt min familie og aner ikke om der nogen tilbage af dem"sagde han roligt og så på hende "og ja de måtte jo ha ledt efter dig hvis du havde noget familie et eller andet sted her i byen eller noget"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og viste virkelig ikke hvad de skulle lave lige nu og her.

Hun trak vejret dybt en gang, og kiggede på ham med et skævt smil. "Altså... Det er rimelig svært at gøre en dag spændende, ved at være inde hele dagen, jeg har prøvet så meget for at gøre dagen spænende, men de ting blev kedelige til sidst... Jeg har prøvet at vende mig til at være i solen, men jeg kan bare ikke for længe af gangen." sagde hun og trak på skulderne.
Hun nikkede kort "Har du ikke lyst til at vide noget om dem?" spurgte hun interesseret.
"Ved du om jeg har noget familie, du kender jo mig mere end jeg selv, på en måde" sagde hun med et roligt smil. Hun vidste intet om hendes fortid, hun havde tidligere ikke villet vide noget om dem overhovedet, men nu var hun blevet mere interesseret, på en måde. Hun ville gerne vide om hun havde en familie, og hvis hun havde, hvorfor havde de så ikke ledt efter hende. Hun sukkede tungt over tanken, og kiggede ned.

//Sorry at jeg ikke har været på længe, og ikke har svaret, har bare ikke haft lysten, ikke haft tiden eller kreativiteten, men er tilbage nu, kinda//

//out.
Har, som du kan se, lavet Lynie om til en anden. Det var en ide der var undervejs, men jeg vidste ikke helt om jeg ville, men tog så beslutningen idag, at det var det jeg ville, desværre.
Men vi kan jo altid tage et nyt emne sammen.//

//okay så ved jeg det sorry for ikke at ha været på men har ikke haft den tid til at være her på som jeg havde håbet på//