This is why I don't hang with stupid people(Wysor&Barbatos)

En sols blændende stråler oplyste hele scenariet, og lagde sig som en skinnende glorie om dæmonens mørke krøller. Lyset lagde sig over hendes cremefarvede hud, og så ud som snoede det langs de sirlige, magiske tatoveringer, der så ud som bevægede sig sig langsomt opad hendes underarm. Flammer i hendes iris så ud som slikkede de ind imod hendes sorte pupil, men blev afbrudt af hvad der lignede en flydende sølvcirkel, der indrammede pupillen, og afskærmede den sorte intethed fra det ildrøde inferno hendes irris var opslugt af.
Kvinden, dæmonen med de skræmmende røde øjne, syntes at have en næsten doven, sensuel intethed slynget ud over ansigtet, som hun med små, katteagtige bevægelser fulgte menneskemængdens bevægelser. En nøgen arm lå afslappet på bænkens ryglæn, så de slanke, elegante fingre kunne lege drillende med en enkelt af de mørke krøller.
- Jeg er stolt af dig, Neco.
Hvorfor? Fordi jeg udsætter mig selv for pisse meget fare?
- Fordi du for en gangs skyld er rolig.
Chayas blide stemme der bevægede sig igennem Delilahs sind, virkede mere latterlig end sand - Delilah bar altid læder og tungt rustede våben. Men i dag havde hun ladet sig overtale til blot at trække en top på, over derhenover en trøje, hvor metal snoede sig henover hendes hud, kun holdt sammen af små snore. Hun havde fået denne trøje i gave fra et menneske fra jorden. Havde godt nok udskiftet metallet med sølv, så det kunne bruges som eventuel våben imod et varulv, men hey .. Moderne, det var den sgu!

I stedet for de normale læderbukser der svøbte sig stramt om hende, havde hun trukket et par cowboylignende bukser på - Nogle mennesker kaldte det Jeans, men var det vidst ikke helt - der dog også lagde sig flatterende om hendes ben, og fremhævede den tidligere succubus former. Hun var ikke succubus længere, men formerne, kroppen og den sensuelle personlighed, den var ikke blevet skiftet ud.
Det eneste hun havde nægtet at give slip på, var de mørke ankelstøvler, lavet specielt til hende. Ud over at have en forstærket stålspids, havde den indbyggede våben, og var forstærket mange gange mere, end de højhælede så ud til at ville kunne klare. Og igen, så var de selvfølgelig pisse charmerende, sammen med både næsten-cowboybukserne, en kjole eller læderoutfittet. Men for nu .. Var de næsten det eneste bevæbnede ved hende. Næsten. Alt hendes tøj havde nogle våben indsyet, indbygget ..
Men hun var forholdsvist våbenløs! Hun havde allerede lavet dagens arbejde, havde gemt pengene væk til brug på børnene, og havde nu tilladt sig selv, for første gang i flere måneder, blot at sidde og betragte myldrende væsner der hastede forbi i dagens travlhed.
- Jeg er stolt af dig, Neco.
Åh hold kæft ...
Infernoet i hendes blik blev overtrukket af et øjenlåg, da hun tog sig sammen til at forsvinde i mængden af væsner, og genoptage hendes hektiske, livstruede og alt for hårde hverdag.

"Doomsville: Terroville District" mumlede en dyb stemme, tilhørende en stor Dæmon der var overtrukket af en sort Duster Coat med en lang forhammer siddende imellem skuldrene, et par gule øjne kiggede frem under en bredskygget hat, "så skulle det jo være lige i nærheden" stemmen tilhørte Dæmon smeden Barbatos af Angerforge han trak en vogn efter sig, dækket med et gammelt tæppe, som skulle holde nysgerrige fra at se hvad han trak rundt på, han fandt hurtigt hvad han ledte efter en lille kro nemlig, han trak vognen derhen til, og satte den lidt ved siden af døren, og satte sig på håndtaget af den, han fandt en vadsæk frem fra vognen og tog en slurk deraf inden han kiggede rundt, en lille pause... og så videre