Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
» SIRTIMM ~ Who are you
Yesterday at 9:42 by Sierra

» Feeling all better (Razor)
Tors 21 sep - 18:15 by Razor

» Oh my god!.. You'r okay! - Sean
Tors 21 sep - 16:06 by Lori

» I don't think so ~ Natalie
Tors 21 sep - 9:40 by Jazmin

» Come on and show what u got ~ Rexxy (xxx)
Ons 20 sep - 23:37 by Rexxy

» A slave ~ Octavia
Ons 20 sep - 23:32 by Octavia Soames

» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Tirs 19 sep - 12:42 by SIRTIMM

» Will you be my new playmate? - [Natalie emnesøgning]
Tirs 19 sep - 12:35 by Jazmin

» Really? Sure you ain't the evil fucker? [[Emery]]
Tirs 19 sep - 0:03 by Sajro

Top posting users this month
SIRTIMM
 
Razor
 
Sean
 
Lori
 
Sierra
 
Davia
 
Lydia
 
Caty
 
Regnar
 
Sajro
 

Statistics
Der er i alt 230 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Semira

Vores brugere har i alt skrevet 151187 indlæg in 7783 subjects

Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Side 2 af 3 Previous  1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Tors 7 aug - 14:37

Der kom et 'ha' Rollo og kiggede over skulderen, "yea, men kun kvinder som er værd at sove med" hånede han hende lidt og rejste sig op, strakte sine arme ud og gabte, "nåh men jeg vil gå ned og gøre mig klar" kom det fra ham og forlod de andre, til at gå indenfor.
Arne kiggede lidt på resten af de andre og rystede lidt på hovedet og gav et tegn til Rogan at han også vil gå tilbage og tage sig en lur hvis de alligevel ikke skulle af sted lige nu og forsvandt ned i deres grotte for at få noget mere søvn.
"Du ved godt at han ikke slog igennem, ik'?" Fortalte Rogan Alex før han gik over til Ancalagon for også at fixe ham.
Da Rogan havde fixet Ancalagon op så det blødte mere, rejste han sig og rystede på hovedet over hele situationen og mumlede noget for sig selv på sit eget sprog og forsvandt ned i grotten så det kun var Alex og Ancalagon tilbage.
Ancalagon sad på jorden stadig, i bar overkrop med armene bagud, til at stødte hans vægt så han ikke slukke bruge kræfter på at holde sin krop op.
Han sad bare der og så ud mod det kæmpe store landskab som strakte sig så langt øjet rakte, med skove på den ene side ved horisonten og nogle mindre bjerge i venstre side af horisonten.
Han lagde sig så derefter ned i det stadig en smule friske morgen græs med armene om bag hovedet og så op mod himlen og smilede for sig selv.
Solen var allerede steget nu da klokken var tæt på at blive kvart i ni, så man kunne mærke de ny udsprunget varme stråler som solopgangen udgav fra sig.
Ancalagon rejste sig så op og børstede sine bukser af og kiggede kort på Alex og gik så hen til hende så han stod meget tæt på hende kun i sine bukser, støvler og i sin muskuløse overkrop og kiggede direkte i Alex's smukke brune øjne og kiggede på hende og lagde hovedet lidt på skrå og sagde intet.
Pludselig rejste han hånden og lignede at han skulle til at ae hendes bløde smukke kind, men i stedet bevægede han sin hånd med en lyn hurtig bevægelse havde han fat på en 'lille' edderkop som havde kravlede op af hendes skulder og holdt den på kroppen som den ikke kunne bide ham eller slippe væk.
Han blinkede til hende og gik så over mod et træ og slap den løs ved et stort træ som ikke stod så langt væk fra hvor de var og vendte sig rundt og gik henimod grotten, men ikke før han lige fik sagt "du må stadig komme med os hvis du vil" og forsvandt så ned i grotten og at finde sit tøj og våben til at gøre klar, til turen mod den store by hvor Rogan kendte en gut som vil betale mange penge eller hvad man nu kunne ønske sig for runen han havde i sin lomme.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Tors 7 aug - 15:57

Alex lavede et lille smil, da han hånede hende. hun lavede et hurtigt vink til ham, mens hun stod op af et træ. Hun kendte nu Rollos styrke, han virkede til kun at kæmpe for sjov. Hvilket hun på en måde godt kunne lide, ikke at han ville være hendes type på nogle måder. Men at han virkede så kold, ligeglad og ikke mindst var han stærk. Fik hende til at kunne lide ham, hvis bare han ikke havde forsøgt at voldtage hende. kaldt hende ting, havde hun måske set ham som en mulig ven. Hvis man kunne kalde det en ven? Hun vendte hovedet mod Rogan, hvor hun smilte kærligt til ham.
”I know” Hendes stemme var rolig, som om alt der var sket var ingenting. ”Hans bevægelser rystede under kampen, mens hans øjne engang imellem flakkede rundt.” Hun strakte sine arme lidt, hun var endelig ved at vågne. Blæsten kørte igennem hendes lange hår, hvilket fik på underdelen på hendes tøj til at blafre lidt til siden, sammen med hendes hår. hun lukkede sine øjne stille i, hvor hun åbnede dem igen. Mens hun stirrede op på himlen, solen ramte hende på en skindene måde. Hvilket fik hende til at se guddommelig ud. ”Han legede med mig, hvis man kan kalde det, det. Hvis han slog til, ville jeg ikke kunne stå op lige nu” Hun krydsede sine arme og skød sin hofte ud til venstre side.
Hun fulgte Rogan med øjnene, mens han mumlede lidt i vrede. ”Undskyld!” Råbte hun med et kækt smil på læberne, hun sagde mest undskyld for at hun havde skabt mere vold i deres gruppe. Det virkede dog til at det var nogle lunde normalt, for dem.
Stilheden sprang over dem, da Rogan forsvandt ind i grotten. Solen var stille begyndt at kravle op mod himlens midte, mens hun stod i stilheden. Hendes øjne lukkede stille i, mens hun ned de kolde briser der engang i mellem ramte hendes bløde hud. Hun var på en sær måde, glad for at have fået lidt tæv. Det skete så sjældent for hende, at når hun endelig fik tæv eller blev skudt. Kunne hun ikke andet end at elske smerten, følelsen af at man levede. Sådan en person var hun, elskede den fysiske smerte. Havde den psykiske dog!
Hun vendte blikket mod Ancalagon, da han rejste sig op og gik tæt mod hende. først tænkte hun ikke over det, men da hans hånd nærmede sig hendes kind. Kunne hun kun se et slag for sig, om lidt ville en smerte i kinden sikkert komme. Det skete heldigvis ikke, han fjernede noget der lignede en edderkop fra hende. hun satte sit hoved lidt på skrå, hvor hun lavede et lille smil. Selv hendes øjne smilte for første gang, siden de mødtes smilte selv hendes smukke brune øjne. ”Oh my, du reddere mig fra teenager, Rollo og selv edderkopper. Hvordan kan det være, at kvinderne ikke ligger for dine fødder lige nu” sagde hun ironisk, hun tog fat i hans arm. Da han ville gå ned i grotten igen, hun kiggede kort op på ham. ”Hvorfor hjælper du mig altid? Ikke at jeg ikke er taknemlig, det forvirre mig bare lidt” Hun slap stille hans arm, efter hendes ord. Hun stolede på at han ikke bare ville ignorere hende, og forsvinde ned i grotten. Dog hvis han gjorde, ville hun bare sukke.
Hun begyndte selv at gå ned i grotten, de skulle vel til at komme videre. Hvis de skulle nå noget, hun gik hentil Arne som lå og sov i hans seng. Hun satte sig på hug foran hans seng, så de var i øjenhøjde. Hun stod tæt på ham, mens han sov. Stille hviskede hun Arne, for at vække ham. Hendes stemme var rolig, nærmest behagelig. Hendes øjne lyste op som stjerner på nattehimlen, eller når solen ramte vandet. De var elegante, man kunne helt forsvinde i de brune øjne. Hvis man stirrede på dem i for langtid.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Tors 7 aug - 16:34

Han svarede ikke hendes spørgsmål da de gik sammen ned i grotten, men gav hende et lille smil igen og gik henimod bordet.
Ancalagon satte sig ved bordet, overfor Erik og kiggede lidt ud i luften.
Rogan stod over ildstedet for at slukke det, heldigvis kom der lys ned til grotten så der blev lyst bare lidt op, så der ikke var helt buldrende mørk, så man ikke kunne se en hånd for sig selv.
Rollo havde lagt sig lidt i dvale med den ene arm over sine øjne og den anden bag hans hoved mens han lå og bobbelede, dog snorker han ikke når han tager en lur, det var egentligt kun når han faldt om efter at ha' drukket mjød at han snorkede som en gal.
Erik sad og spillede et kort spil for sig selv mens han ventede på at de skulle af sted og hen til byen.
Arne vågnede svagt op ved at en hviskede til ham og vendte hovedet for at få øjenkontakt til Alex, han satte sig op og kradsede sin hovedbund lige kort og gabte.
"Hvorfor vækker du mig?" Spurgte han lidt forvirret, han synes altid det var så akavet at snakke med hende når de var så tæt på hinanden, fordi hun havde sådan nogle smukke brune øjne og udseende.
Det var svært at fokusere med øjne på hendes, han var heller ikke så vand til at omgås med piger... eller det var egentlig bare mennesker, fordi at han altid var sammen med sin gruppe, blev det altid svært at opføre sig 'normalt' sammen med nye mennesker og hvis de så endelig mødte nogle andre og det blev til tæt kontakt var det altid fordi de sloges med nogen eller os var det kro slåskamp, ikke fordi han ikke brød sig om det.
Det var bare ikke altid lige nemt for ham.
Han lagde sig ned igen med kiggede stadig på hende og ventede på at høre hvorfor hun havde vækkede ham fra sin lur.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Tors 7 aug - 16:46

Alex satte sine hænder på kanten af hans seng, da han satte sig op. Hun lagde sin hage på sin håndflade, mens hun kiggede på ham. ”Så vidt jeg forstod, skulle vi af sted nu.” Hun lukkede sine øjne i og smilte elegant til ham, hun var vantil at være sammen med Xander. Som var Incubus, han hadede altid når hun var tæt på ham. Især når hun virkede så uendelig glad, den måde hun altid smilte til ham på eller gav ham en slikkepind på. Fik ham tit til at skubbe hende væk, eller smide hende udenfor hans hytte.
Hun åbnede stille sine øjne, da han lagde sig ned igen. ”Du ikke vantil andre end din gruppe er du?” Et lille lusket smil kom frem på hendes læber, hun rettede ryggen og løftede hovedet lidt. ”Hvad siger du til at gå i byen, efter alt dette?” Hun ville mest bare drikke, for sjov. Og det var altid sjovere sammen med folk, indtil videre virkede Arne som den eneste der ikke var sur eller en smule muggen. Hvilket fik hende til at spørger ham, der var dog også Ancalagon. Men han havde jo drukket med hende før, så hvorfor ikke se nogle andre fulde. Tænkte hun for sig selv, ikke at de andre ikke måtte tage med.
”Altså hvis du har lyst, jeg kan sikkert skaffe dig en tøs. Så du får noget på den dumme?” Hun løftede et øjenbryn lidt, som i at det kunne være en sygt god ide. Bare at skaffe en tøs til ham, så han kunne få noget. Han havde som sådan ikke gjort noget forkert overfor hende, også havde hun lidt ondt af ham. Den måde Rollo altid hoverede overfor ham og at han altid fik tæsk i spil, mod Erik. Så for at give nogle få lyspunkter, ville det jo være at skaffe en tøs til ham eller drikke ham fuld på stedet.
Hun ventede spændt på hans svar, med lidt håbefulde øjne stirrede hun ind i hans halv grå øje.

((Okaii mine svar har været ret korte, lover jeg prøver at lave dem længere >.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Tors 7 aug - 17:23

"Jeg tror at det er noget du skal snakke med Ancalagon om, da det ham som styrer hvornår vi tager af sted og så'en" Forklarede han hende og rejste sig op i sengen igen.
"Naah.. det dog ikke så slemt, får masser af tid til at træne og de er et godt selskab, tro det eller lade hver" Fortalte han hende og gav hende et smil.
"Jeg tror jeg springer over" Takkede han pænt nej, han havde ikke lyst til at være uhøflig overfor hende som Rollo havde været, dog forstod han heller ikke hvorfor hun opsøgte opmærksomhed fra Rollo når han var den af gruppen som nok var mest kold over for kvinder eller piger og var ikke bange for at tage dem med vold eller rent faktisk, som hun selv oplevet, blive voldlig over for kvinder eller piger hvis de pissede ham af eller prøvede at kæmpe imod ham når han havde lyst til dem når han var stiv.
Ancalagon sad og lignede en der sad og tænkte over noget, hvilke gjorde at han lignede en som bare stirrede på Alex, han havde gjort det i noget tid, bare stirrede på Alex, men det var egentlig fordi han sad og tænkte og ikke havde opdaget at det var Alex's enorm smukke ansigt hans øjne var rettede mod.
Rogan havde fået slukkede ildstedet men da der stadig var nogle få gløde tilbage, kunne han ligeså godt slukke dem, mens de ventede på 'go tegnet'.
Ancalagon røg så ud pludselig af sin trance og opdagede han havde siddet og kiggede på den enorm smukke og ubeskrivelige Alex for en god 5-10 minutter og rystede hovedet, som om han rystede nogle tanker ud og rejste sig så op og fortalte at nu kunne de godt tage af sted.
Rogan rejste sig op og børstede sine hænder af og sagde "Endelig". Han havde været lidt irriteret at det skulle tage så lang tid, dog var han stadig den roligsete af dem alle og han blev hurtig sig selv igen da alle begyndte at gøre sig klar, Arne kom op af sengen og fik lige spændt sine ting og sat pilekoggeret på plads ved bæltet og tog sin bue i hånden.
Erik gik hen og daskede med sin fod til Rollo's fod hvilke fik ham til at vågne men kom dog op ret hurtigt og klædte sig på så de lignede sig selv, da Alex første gang så gruppen i deres blanding af tyk skin og ringbrynje tøj skoven, Rolle tog sin dobbelt bladet økse i sin ene hånd og var højere end Alex selv, næsten på højde med Rollo og nogle sindsyge store blade, og alligevel kunne han bevæge den super hurtigt og lave nogle vandvigtige slag med den.
Rogan havde sin sabel i sin skede, Erik bar sit store runde træ skjold på ryggen og sit sværd i dens skede ved sit bælte og sidst men ikke mindst, havde Ancalagon sin et hånds økse i dens metal ring og dolken i sin skede.
Da alle var klar og begyndte at bevæge sig mod udgangen vendte Ancalagon sig til Alex, "ska' du med?" og gav hende et lille smil igen og så på hende med sine reptil-ligende øjne og vendte sig så op ved døråbningen til verden derude, da de andre allerede stod udenfor og ventede på dem.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Tors 7 aug - 17:54

Hun trak blidt på skulderne, hendes blik var placerede på Arne. Mens han satte sig op i sengen endnu engang, han takkede nej til hendes invitation til at drikke. Hvilket fik et suk til at slippe de smukke røde læber. ”Fint, men hvis du skifter mening så sig til. Jeg kender ellers nogle reeeet lækre kvinder, hvis det er” Tja, hvordan kunne man lade vær med at opfordre en person til at feste. Hun ville jo bare gerne drikke, Arne var bare den heldige som ikke virkede pervers eller sygt stærk i hendes øjne. Udover det, skabte hans klap for øjet opmærksomhed.
Mange troede at hun altid havde brug for opmærksomhed fra mænd, men hvis de havde en tøs i gruppen. Ville hun nok undgå dem alle, mens hun forsøgte at snakke med pigen eller måske irriterer pigen. For at tjekke hendes styrke, hvis hun kendte folks styrke var det jo også nemmere for hende at vide. Om hun skulle stikke af eller kunne vinde, hvis hun endte i en næve kamp med folk. Hun ville nok være lidt under Rollo og Ancalagon, hvis hun ikke var fuld eller træt. Men hun var godt klar over, at hun ikke ville kunne vinde overfor de to uden snyd. Rollos svaghed var hans vrede, ligeså snart han blev vred. Havde han det med at ryste når han slog ud, da vreden ville blive sat i hvert et slag. Hun kendte dog stadigvæk ikke Ancalagons svaghed endnu, hvilket gav hende lysten til at pisse ham af. Dog ønskede hun ikke at gøre dette, han havde været stor hjælp for hende indtil videre. Hvilket hun ikke ville ødelægge, udover det havde han også fire personer bag ham. Som nok ville lytte til ham, hvis han ville have hende død. Og hun var reeeet sikker på, at hun ikke kunne vinde en kamp mod dem alle. Hun ville nok dø alt for hurtigt, hvis hun kæmpede mod dem alle på en gang. Måske ville hun overleve med nød og næppe, hvis hun flygtede? Det var jo ikke til at vide.
Hun rejste sig stille op, hvor hun kiggede rundt i rummet. Hendes øjne mødte kort Ancalagons, hvor hun satte sit hoved på skrå. Sad han og stirrede på hende, hun lavede et lille vink til ham. Da han pludselig røg ud af den sære trance, hun fniste lidt af ham og gik mod dem. Mens han sagde de skulle smutte nu, måske skulle hun smutte hjem af? Tænkte hun kort, mens Rogan slukkede de sidste gløder og Erik vækkede Rollo. Hun lod sit hår falde, hvor efter hun endnu engang satte det op i en hestehale. Mens hendes øjne kiggede rundt på de andre, hun kunne nu godt lide denne lille gruppe. De virkede så selvsikre og stærke, hvilket gjorde deres sammen hold specielt på en helt ubeskrivelig måde.
Da alle begyndte at tage deres våben, kom hun i tanke om sin bue og pil! Hvor fuck var hendes våben blevet af. Hun begyndte at kigge forvirret rundt i lokalet, buen var speciel så ikke engang Rollos økse ville kunne hakke den over. Hun brugte den som et skjold mange gang, og ikke en eneste rids var på den. Hendes pile var derimod nemme at lave, buen var det hun bekymrede sig mest over.
De krystaller hun havde fundet, for at lave den. Havde hun brugt flere år på at få formet til hendes bue, hvor hun malede den sort med nogle forskellige mønstre på. Det mest fantastiske var, at enderne på buen hvor strengen var. Kunne bøjes, hvilket gav en fantastisk lyd når hun gjorde klar til at skyde sit offer!
Så hvor fanden var den lige henne! De havde sikkert ikke tænkt over at tage den med, da mange folk så den som en bue. Buer var jo ikke det sværeste at lave, medmindre det var hendes! Hun rystede blidt på hovedet, for at få blodet på køl. De havde hjulpet hende, så ingen grund til at brokke sig over det. Hun kunne bare tage hentil stedet, hvor den anden gruppe blev dræbt. Intet problem!
Hun drejede sit hoved, da Ancalagon spurte om hun skulle med. Et lille nik blev lavet, hvor hun langsomt gik bag gruppen. Stadigvæk i samme lette påklædning, hun anede ikke rigtig hvor de skulle hen. Men hva’ fanden, det havde noget at gøre med runen. Så meget vidste hun i det mindste, mens de gik kiggede hun skiftevis på deres højde forskel. Rollo var nok den højeste, hvis hun ikke tog helt fejl var Arne nok den laveste af dem alle. Først nu opdagede hun det, hun vendte sit blik ind mod skoven. Tjekkede om hvor de var og holdte øje, med hvilket vej de gik mod byen. Så hun havde en chance for at finde tilbage til stedet, hvis nu hendes bue skulle være tæt på!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Tors 7 aug - 19:47

Da de alle begyndte at gå, lagde Ancalagon mærke til at Alex var på vej ind i skoven og kunne regne ud af det nok var hendes bue hun ledte efter og råbte til hende. "Det vil være spild af tid at lede, for den er allerede taget" kaldte han til hende. Det vil være lidt spild af tid for hende at lede efter den, når den ikke var der.
Grunden til at han vidste den ikke var der, var fordi at han gik ud for at tjekke efter den så han kunne give hendes bue tilbage, men inden han havde gået ud for at lede havde han købt mjødet fra en slags karavane som var på vej til samme by som de var, og da han var igang med at købe mjødet, så han er der kom en tre mænd vandrene ud fra skoven med en stor pose med sikkert masser af ting i og helt sikkert også Alex's bue i.
Så det vil være spild af tid for hende at lede.
Problemet vil så være at finde buen i byen, da det var en kæmpe handles by som solgte alverdens ting og sager og de havde sikkert set hendes bue som værende en meget værdiful ting at sælge.
hele turen vil nok tage en uges tid, da byen ligger ret langt syd på, mod varmere steder, dog ikke så der var sand under en, men varmt nok til at det blev mere tropiske varme.
Mens de gik langs en næsten usynlig stil som førte hen til en større vej som handles folk brugte for at komme frem og tilbage mellem byer hurtigt.
Vejret var klart og skyfrit med en smule vind til at hive i løst sidende tøj og hår, solen var godt på vej til at nærme sig det højeste punkt på himlen mens de vandrede mod deres destination.
Rollo's økse hoppede lidt frem og tilbage som Rollo gik og det samme gik for Erik's skjold som var stort nok til at beskytte hele hans overkrop.
Der gik ikke lang tid før at de begyndte at nærme sig den ellers normalt ikke så befærdende hovedvej, men for tiden vrimlede det med handles folk, som var på vej mod denne her kæmpe store handles by for at sælge og købe vare og tjene nogle gode penge på deres tur, da det for nogle kunne tage op til flere uger at rejse dertil. Heldigvis lå grotten kun en uges måske to uger alt efter hvor hurtigt man gik.
Det var dog et ret vildt syn at se, flere hundrede måske tusind karavaner lige så langt øjet rakte, både bag dem og foran dem og da vejen var ret bred, kunne de hvert fald være en fem-seks karavaner og hver karavane havde mellem 10 og 20 mennesker, måske flere alt efter hvor velhavende de var.
De fik hurtigt blandede sig ind i menneskemængden af folk og dyr i alle afskygninger, både dyr og væsner som skulle sælges og så bare trækdyr nogle karavaner blev trukket af nogle kampe ulve, andre vogne blev trukket af heste eller okser.
Som folk gik kom den lange slange af karavaner og handels folk og Ancalagon's gruppe og Alex forbi andre byer eller kroer på vejen hvor nogle stoppede for at holde en pause eller overnatte hvis det blev for sent, dog stoppede Ancalagon og hans gruppe ikke, da de var vand til at vandre hvert fald 2-3 dage straight, de købte dog mad og vand til turen af diverse handels folk som solgte sådan nogle vare.
Selv om folk stoppede for at holde pause var der stadig så mange, så det nogle gange var svært for folk at bevæge deres vogne ud, specielt hvis de holdt sig til midten.
Det var næsten som en en sig selv som hele tiden flyttede sig, for der blev stillede musik fra flere steder og folk snakkede med hinanden og handlede indbyrdes og blandede sig med hinanden og selv børn var der med på turen til den kæmpe store handels by og løb ind og ud mellem alle folk og nogle gange forsvandt og dukkede op igen.
Der var en lille pige på ikke mere end 8-9 år som lignede Alex utrolig meget, samme hårfarve og længde og skønhed med nogle kæmpe øjne, hun var dog ikke helt på rækkevide med Alex's skønhed da hun var meget ung og stadig havde sine barne skønhed. Hun trak Alex i hendes tøj med sin hånd og så op på hende og var ekstrem nervøs men fik taget sig sammen og kiggede så op på Alex. "Er du en engel?" Spurgte hun helt uskyldigt og kiggede på hende med nogle store smukke øjne, hun var selv en menneskepige og vidste selvfølgelig ikke at Alex rent faktisk var en rigtig engle.
Erik snakkede sammen med Arne om skak, eller Erik gav Arne fif om hvordan han kunne blive bedre til skak mens Rollo havde fundet en vogn ved dem som han kunne ligge på da han ikke rigtig gad at gå lige nu, så han havde betalt nogle penge til egen og sad nu med bene ude og dingle ved kanten af bagenden af vognen.
Rogan var kommet i snak med en ældre herre som solgte bøger og Rogan havde fundet en bog som han åbenbart havde fundet meget interessant og var kommet i snak med egen.
Ancalagon gik nu alene foran Alex med begge hænder hvilende på sit bælte mens han nynnende den samme sang som han havde gjort da Alex og ham mødtes første gang, eller da han reddet hende fra at blive ydmyget ved at blive voldtaget af to liderlige knægte som nu var døde og nok rådne eller begravet eller noget i den stil.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Tors 7 aug - 20:29

Alex vendte blikket mod Ancalagon, da han råbte efter hende. hun knyttede sine næver, hvor hun bed sig hårdt i læben. Alt det arbejde, spildt! Bare fordi en eller anden tøs havde stjålet fra hende, hvis hun nu bare ikke havde set den gruppe. Ville hun bare være smuttet og havde sikkert overlevet, sikkert dræbt dem på afstand eller noget.
Hun valgte at gå tilbage til Ancalagon, hvor hun blev bag ham gennem hele turen. Hun kiggede ned i jorden, sur over at have mistet sin bue. Alle de år hun havde brugt, bare på en fucking bue! Den var jo både en bue samt et skjold, hvorfor passede hun dog ikke bedre på dem. Hun kunne ikke lade vær med at tænke over, hvem fuck der ville have snuppet den. Hvis hun bare kunne finde personen der havde snuppet den, ville alt være nemt. Hun ville højst sandsynlig torturere personen, både fordi de tog den også fordi hun elskede at høre deres smerteskrig. Hendes lange pandehår, dækkede hendes øjne. Mens blæsten engang i mellem blæste det væk, så man kunne se de smukke brune øjne.
Måske det sorte market? Måske var der nogle idioter der ville sælge den der, hvis de var dumme nok til at sælge så tung en bue. Det var jo som at bære på to sække med sten, den eneste grund til hun kunne bære den. Var på grund af hendes træning, hun så som altid svag ud, men var i virkeligheden stærk fysisk. Ikke nok til at dræbe en dæmon, men nok til at kunne være på næsten lige fod med Rollo og Ancalagon. Hun anede ikke hvor stærke de andre var, dem havde hun endnu ikke set kæmpe. Hvilket hun håbede på snart ville ske, hun løftede stille sit blik da de nåede ud på en sti. Lyden af folk omkring hende, fik hendes øjne til at lyse blidt op. Hun kiggede rundt omkring sig, mens folk omringede både hende og Ancalagons gruppe. Hun var ikke vantil mange mennesker på et stede, hun kunne klare at være i en bar fordi hun var lettere berusede. Men så mange mennesker, i ædru tilstand fik hende nærmest til at panikke. Det var derfor hun blev snigmorder, så var man trænet til at være alene i mørket. Uden så meget som en sjæl i nærheden, da personen ville være død foran hende!
Nogle folk bumpede ind i hende, mens forskellige mænd stirrede ned på hende. hun følte hvordan hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, det gjorde nærmest ondt. Hun følte sig mast! Mast som en pandekage, alle de folk der tog luften fra hende. alt omkring hende begyndte nærmest at snurre rundt, der var så sammenklemt omkring dem. Hun rakte sin hånd ud, men kunne ikke nå Ancalagon. Lidt i håb på at hun kunne have grebet fast i ham, også måske gået ved hans side. Folk virkede til at undgå deres gruppe lidt mere en hende, nok fordi hun var så lille!
Alt blev sort for hende, kun Ancalagons ryg kunne ses for øjnene af hende. det føltes nærmest som om, han langsomt var begyndt at forsvinde fra hende. som om hun faldt ned i et hul, da hun ville åbne sin mund og kalde ud efter ham. Greb en lille pige fat i hende, først der kom hun tilbage til alt. Hendes hjerte stoppede kort af chokket, mens hun trak sin arm til sig. Hun var kun få centimeter fra Ancalagon, hvorfor panikkede hun lige før?
Hun vendte blikket mod den lille pige, som snakkede til hende. hun lignede faktisk Carrie lidt, udover Carrie var yngre lige nu. Men lidt de samme træk, Carrie lignede også sin mor ret meget. Et lille smil kom frem på hendes læber, det var den lille pige der havde fået hende til at falde ned. Det var ikke længere smertefuldt at trække vejret, hun hørte Ancalagon der var begyndt at nynne den samme sang som da de mødtes første gang. ”Ja, jeg er en engle. Men ikke den gode slags” Sagde hun til den lille pige, normalt havde hun lysten til at dræbe små børn. Men da den lille tøs lignede Carrie, kunne hun end ikke få sig selv til at virke bare en smule ondskabsfuld overfor hende. det ændrede dog ikke at hun gerne ville have pigen til at slippe hende, hun klappede pigen på hovedet. ”Gå hentil dine forældre” Sagde hun kort, inden hun hev sit tøj til sig. Ikke hård, bare nok til at pigen ville slippe hende.
En mand begyndte at spille guitar ved siden af hende, mens han sang en kærlighedssang.
Han stank en smule af øl, hvilket fik Alex til at sukke. Hun begyndte stille at gå hurtigt, mens manden forsøgte at følge efter hende. hun overhalede Ancalagon, mens hun holdte blikket lige fremme. Manden grinte og fandt det en smule sjovt, hvilket to af hans venner også gjorde. De begyndte efter lidt tid at gå efter hende, hun satte derefter i løb. Stadigvæk på den samme sti, hun undgik alle menneskerne. På den mest fantastiske måde, hun var hurtig og smidig mens hun undgik dem. Mændene havde svært ved at følge efter hende, til folkene begyndte at sprede mere op. Så de kunne løbe i en lige linje efter hende, hun kiggede bag sig hvor hun begyndte at løbe væk fra dem.
”Lad mig væææære!!!” Råbte hun, med en lidt arrig stemme. Hun var stadigvæk sur over at have mistet sin bue, ikke mindst det. Havde hun nu Carrie inde i hovedet, hun ville ikke tæve de tre mænd nu! Kun på grund af den skide lille tøs, hvis nu det havde været en blond lille pige. Havde hun prikket hende i øjnene og sagt nej!
Det lignede lidt en komisk serie, da hun løb væk fra drengene. Manden med guitaren, gav den til en anden person så han bedre kunne løbe efter hende. en af dem sprang ud efter hende, for at gribe hende. hun hoppede derfor op i luften, lavede en salto og landede på samme vogn som Rollo. Hun kiggede på mændene der grinte og var endelig begyndt at gå for sig selv, hun slap et suk. Hun havde end ikke opdaget at Rollo var ved siden af hende, hun kiggede rundt. Hvor hun så at nogle forskellige folk stirrede på hende, mest hadefulde blikke fra kvinderne og råben fra mændene der kedede sig. Et lille rødt skær kom frem på hende kinder, tja. På trods af at hun dræbte folk, elskede at folk kiggede på hende. hadede hun denne episode, hun var vantil at være stang stiv når hun fik opmærksomhed. At folk stirrede på hende, fik hendes hjerte til at hamre endnu engang. Hun var gået helt i stå, stirrede bare ud i luften. mens folk stirrede på hende, sceneskræk for første gang.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Tors 7 aug - 21:51

Ancalagon gik og blev afbrudt i sin egen nynnende af en pige som lige pludselig drønnede forbi ham, det viste sig så at være Alex og han så hvordan nogle mænd der sang kærligheds sange som løb efter hende mens Alex næsten som en lille forskræmt pige, der blev jagtet af skolens drenge som mobbet hende med at holde en orm ud foran sig.
Det blev lidt af en scene, for folk kiggede efter hende og underligt på hende men der var stadig folk som klappede da hun lavede saltomortalen og landede på en vogn uskadt.
Rollo lå og sov og hørte intet omkring sig, han sov altid som en sten, dog havde han bundet sin økse omkring sig, så den ikke blev taget, plus at øksen vejret flere kilo hvilke gjorde at hvis man ikke havde træne med øksen og vidste hvordan man skulle bruge den, ikke ville kunne bære den, eller os så blev man nød til at slæbe den hen af jorden.
Ancalagon gik bag vognen hvor Rollo og Alex nu også befandt sig, dels fordi at han var den bagerst og for ikke at komme væk fra sin egen gruppe, satte han farten op for at nå op til de andre, lige som han kom op til vognen, ramte hjulet en halv stor sten, hvilket fik vognen til at lave et hop og fik Rollo til at grynte lidt og vende sig i søvne så han kom til at hjælp hoppet med at skubbe Alex af vognen, så hun væltede ud over kanten, men i stedet for at hun ramme jorden, falder hun direkte over i Ancalagons arme uden at ramme den betrambede og støvet jord sti.
Lige da Alex landede i hans arme, som når en mand bære sin nye kone når de lige er blevet gift, stod han bare og kiggede i hendes ekstrem smukke brune øjne og ikke vidste hvad fanden han skulle gøre lige nu, han stoppede ikke en gang, han fortsatte bare med at gå mens han nu bar på Alex, hun var ikke speciel tung, så han mærkede ikke rigtig hende.
Det gik før lidt tid før hans hjerne slog tilbage og blev sig selv igen og kiggede rigtigt på hende, "Det var da godt at jeg fik reddet fra at få beskidte negle" drillende han hende lidt men slap hende ikke og fortsatte bare med at gå.
Hvilke måske var godt for hende, for de mænd som havde jagtet hende før og sunget kærligheds sange mens de løb efter hende for at drille hende, de var allerede prøvet af snige sig ind på hende bag Ancalagon og da hun landede i hans arme stoppede de op, da de så at Ancalagon var bevæbnede og det at hun var i hans arme og han var meget større end dem, gjorde at de bremsede deres handling om at forskrække hende så hun faldt ud af vognen.
"Nåh hygger du dig?" Spurgte han mens han kiggede ligeud mens han holdt øje med ikke at støde ind i andre, stadig bærende på Alex.
Rollo han lå stadig og bobblede for sig selv i vognen med Rogan som havde hoppet længere ind for at læse sin nye bog.
Arne havde sjovt nok kommet i samtale med en tøs fra en af de andre vogne blandt tusind andre og hyggede sig mens de gik.
det lange tog gik ellers derud af og hvis man ikke lige holdt øje eller havde styr på dagene kunne man godt blande dage og tid sammen og glemme hvad dag det var, da der altid var så mange mennesker, dyr og vogne at det var svært at finde rundt i det hele og det at der altid var folk som gik, der var aldrig en dag hvor alle holdt pause.
Ancalagon havde faktisk holdt Alex hele resten af den dag men havde derefter sat hende på vognen som de havde betalt egen lidt mere for at få lov til at bruge den alle sammen, så hun selv kunne bestemme hvad hun ville.
Ancalagon blev dog ved med at gå, havde havde ikke en dag hoppede op og slappede af med at gå, hvilket var utrolig efter som turen nu havde taget næsten en uge og det var næsten fremme.
Der var omkring en 3-4 dage tilbage af deres lange tur sammen med de tusindende af andre mennesker og folk som også skulle derover.
Det var blevet aften, omkring ved en ni tiden og Arne var ikke til at se, og det var tøsen heller ikke, hvilke Ancalagon godt vidste hvad han lavede.
Rogan var dvalede lidt hen og sov en lettere søvn, Erik sad og kiggede ud på landskabet, og man skulle næsten tro han talte træer eller sat og udtænkte et eller andet, eller os sad han og spillede kort som han altid havde på sig, det var sådan han han bedst kunne fordrive tiden med, når der ikke var noget at lave andet end at vente.
Rollo vågnede fra endnu en søvn og kiggede rundt omkring sig men da de ikke var ved deres destination endnu, lagde han sig ned igen og kiggede op på natte himlen, nu da han ikke kunne sove. Han var dog utroligt nok ret stille, meget mere end han plejet, var nok fordi at han var blevet en del doven, da hele rejsen bare har bestået af at gå, side eller spise og drikke.
Ancalagon gik ved siden af vognen hvor han havde sat Alex ned igen efter han havde båret hende en hel dag, hun blev dog så også held lade værre af de tre mænd som havde jagtet hende fra en 5-6 dage siden nu.
månen var nu nåede højest op på natte himlen men blev hurtigt dækkede til af nogle meget mørke og store skyer, hvilke var tegn på at lige om lidt vil det vælte ned med regn, så folk skyndte sig at dække deres vare til, så det ikke blev ødelagt eller ubrugeligt.
Det galt også for den vogn som Erik, Rogan, Rollo og Alex befandt sig enten på eller ved siden af, fik et stort og tykt slags regnslag over sig, heldigvis var vognen stor nok, så man kunne sidde nogenlunde oprejst.
Det var det eneste tidspunkt på hele turen hvor Ancalagon hoppede op på vognen ved siden af hvor han havde placerede Alex som han kom i læ for regnen, for kan godt være at han var hardcore til at gå langt og bære en person, men han havde ikke lyst til at blive gennemblødt da de stadig mangle ret mange kilometer endnu før de ankom den til kæmpe store handelsby.
Der gik ikke mange sekunder efter at folk havde fået pakkede alt sammen før at det stod ned med tykke regndråber og gav en behagelig drumme lyd da alt regnen ramte regnslagene, der var dog stadig folk som ikke var hurtige nok eller nok havde tænkt det sikkert ikke var så slemt, de fik dog hurtigt travlt med at få pakkede deres vare sammen og blev selv gennemblødt og mange af deres vare blev godt våde og nogle endda ødelagt af regnen.
Regnen stod på i godt en time først at det holdt op med at vælte ned, men blev til mere små regndråber og blev mere mellemrum mellem regndråberne, så det lød ikke så voldsomt da det var blevet midnat og mange folk enten sov eller var vågne da alle havde byttede rundt på dag og nat, så der vil altid være folk der snakkede eller sang, eller råbte til hinanden, dog havde der været meget få til næsten ingen vold eller slåskampe omkring den del af den slange ligende karavane som de befandt sig i.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Tors 7 aug - 22:45

Da bumpede kom ved vognen, følte hun hvordan hendes fødder først slap vognen og landede på den igen. Hun viftede lidt med armene, for at holde balancen. Desværre valgte Rollo at vende sig om, hvilket fejede hende ud af vognen. Et hvin slap hendes læber, hun klemte spærrede sine øjne op. Da hun ikke var forberedt, kunne hun ikke nå at lave en salto eller rette op før hun ville ramme jorden. Heldigt for hende var Ancalagon forholdsvis tæt på, han greb hende i sine arme. Hvor han bare gik ligeud, som om det var totalt normalt!?
Hun kiggede forsigtigt op på ham, med hænderne op til brystet. Skræmmende, det fald skræmte seriøst livet ud af hende. hvis hun var endt på jorden, kunne folk have trådt på hende eller væltet over hende. hun kunne rent faktisk blive kvalt under en bunke af mennesker, som ville vælte over hende! ikke et eneste ord blev sagt i noget tid, hun sad bare i hans arme og stirrede på ham. Ventede på at han ville smide hende på jorden og sige, Tag dig sammen tøs. I stedet kom der nogle lidt andre ord, ud af hans mund.
Reddet hende fra at få beskidte negle? Hun satte hovedet på skrå, med et lille kækt smil på læberne ”Ja, jeg er så forfærdelig heldig.” Sagde hun med en lidt drillende stemme, hun grinte kærligt af det. Men stoppede da han ikke satte hende ned, hun var vantil at gå. Det havde hun i hvert fald aldrig slået fejl i, så hvorfor satte han hende ikke ned på jorden igen? Hun kiggede omkring sig, hvor hun så de tre mænd som havde valgt at snige sig om bag Ancalagon. Hun sukkede lavt, og pustede noget hår væk fra sine øjne.
”Meh, jeg hader store folke mængder, når jeg ikke er fuld.” Hun vendte blikket ned mod jorden, hvor det gled over alle de folk som stirrede lidt på dem. ”Sæt mig ned, jeg er tung.” Sagde hun kort, hun vendte blikket mod vognen som Rollo sov i. for at dække over sit røde ansigt, hvorfor rødmede hun overhovedet? Det gav jo ingen mening, mest fordi hun ikke tænkte på Josh eller Xander. Hun havde altid haft et eller andet med at rødme, når de to var i nærheden.
Timerne gik, hvor han ikke satte hende ned. Efter en times stilhed, kedede hun sig. Hendes øjenlåg begyndte stille at blive tunge, mens han bare på hende. hun havde jo intet at lave, hvilket gjorde at hun ikke holdte sin puls oppe. Hun kunne normalt sagtens gå uden søvn i flere dage, men når der ikke skete noget og hun ikke rigtig rørte på sig. Blev hun altid så træt, den pels hun havde på var varm. Dog kun for Ancalagons hænder, den varmede ikke rigtig de bare steder hun havde. Som maven, armene og hendes ben. Men hun var efterhånden vantil varmen, især da hun endte med at hjælpe Josh. Hun gik i en snestorm, kun iført undertøj og en ødelagt skjorte. Udover det endte hun også med at falde gennem is, ned i noget vand der var så koldt at det nærmest lammede hendes krop. Så kulden, den havde hun lært at kende.
Hun lukkede sine øjne i, hvor hun til sidst endte med at læne sit hoved op af Ancalagons brystkasse. Med nogle rolige vejrtrækninger, faldt hun hurtigt i søvn. Lyden af hans hjertebanken, fik hende til at føle sig tryk. Sært, når man høre folks hjerter. Har alle altid følt sig trykke eller er bare blevet rolige, tænk at hjertebanken kunne gøre sådan mod folk.
Da han lagde hende i vognen, åbnede hun stille sine øjne. Hendes hår var hoppet ud af hestehalen, så det hang på en fascinerende dog lidt uglede måde. Hendes pels trøje var gledet ned ved det ene ærme, dog ikke nok til at hun flashede noget. Hun gnubbede sig i sit højre øje, mens hun gabte. ”Jeg sov ikke.” Mumlede hun ind under gabet. Hendes underdel var jo revet op i begge sider, så da hun satte sig forsigtigt op. Så hun nærmest utrolig tiltrækkende og forførende ud, en af de tøser man aldrig ville blive træt af at vågne op til. Hun strakte sine arme op mod himlen, hvor hun vendte blikket omkring sig. Hun beskuede hvordan Rogan havde sat sig derind og læse, bogen så spændene ud for ham. Dog for hende var det kedeligt, hun havde engang den bog. Dengang hun var lille, hun hadede den. Men der var intet andet at læse i dengang, hun brugte den bog til at øve sig i at læse. Da hendes far dog begyndte at smide bøger ned i kælderen til hende, fik hun dog en inderlig kærlighed til kærligheds romaner. Den måde de beskrev hvor smukke kvinderne var på, fik hende altid til at ønske at en eller anden ville kigge på hende. med kærlige øjne, og et smukt smil. Desværre var mændenes kærlige øjne, efterfulgt med salvende munde. Hvilket hun hadede, hun hadede ikke sig selv. Hun var blevet køn, hvilket hun var glad for. Hun udnyttede tit sin skønhed mod mænd, mest fordi hun kunne.
Hun så hvordan Erik sad og stirrede ud mod landskabet og Rollo der var begyndt at vågne fra sin dvale, da hun vendte hovedet mod Rogan igen. Var han allerede begyndt at falde hen, hun gabte endnu engang. Hvor hun vendte hovedet mod Ancalagon, hun sendte ham et lidt træt dog kærligt smil. Hendes brune lange hår dækkede noget af hendes ansigt, desværre var det ikke ansigtet mændene ved siden og bag ved Ancalagon kiggede. De kiggede mere på den forførende beklædning, der nærmest satte dem i trance. ”Undskyld” Sagde hun kærligt til Ancalagon. ”Det var ikke meningen, at jeg ville have dig til at bære på mig hele dagen.” Hun satte sit hoved blidt på skrå, hvorfor kravlede han ikke selv op i vognen. Måske burde hun kravle ud og gå sammen med ham, så han i det mindste ikke gik alene derude.
Hun vendte benene ud mod vognens åbning, hvor hun ville hoppe ud. Medmindre Ancalagon valgte at stoppe hende, han havde jo lige smidt hende derind.

Dagene gik, hvor de kun gik. Engang i mellem havde Erik og Alex spillede kort sammen inde i vognen, hvor de stod lige. Det endte endda med at Erik viste hende forskellige måde, man kunne blande kort på. Hvilket han forsøgte at lære hende, da hun nærmest tiggede ham om at lære hende det. Arne var selvfølgelig stadigvæk sammen med den tøs han snakkede med, hvilket Alex ikke havde set. Inde i hendes hoved, havde de efterladt ham mens hun havde sovet. Hvor hun bare havde været lidt ligeglad, hvad kunne hun jo gøre ved det?
Hver nat havde Alex sovede op af en af dem, den første nat var det op af Rogan. Først sov hun dog henne i et hjørne, men på grund af nogle sten som fik vognen til at hoppe. Endte hun med at sove op af Rogan, det samme skete for Erik og Rollo. Hun sov tungt, det havde hun altid gjort. Så hun kunne ikke rigtig styre det selv, hun sov op af dem uvidende. Engang i mellem krammede hun endda en sæk kartofler hvor hun nærmest mumlede sætninger til den, så som *Vi burde gifte os, stop med at være utro. Mine bryste gør ondt* det var de ord hun mumlede mest tydeligt i søvne.
Da mørket begyndte at trænge ned over dem, en af dagene hvor Alex o Erik havde afsluttet deres sidste kortspil. Kiggede Alex op mod himlen, Skyerne havde nærmest ædt månen. De blokerede fra de lys månen normalt skabte, hun gabte stille. Hvor hun mumlede noget om at det så ud til regn, hun kløede sig i ryggen og kravlede stille længere ind i vognen. Så sandt som sagt, begyndte det at regne. Lige da Ancalagon fik sat sig ind i vognen, stod det ned i lange stænger. Alex vendte blikket op mod læderet, som holdte regndråberne ude. Et lille suk slap hendes kønne røde læber, hun var træt. Men var sikkert også den der havde sovet mest, udover Rollo som sov mere end nogle andre kunne! Hun kiggede kort på Ancalagon, som havde sat sig ind i vognen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Fre 8 aug - 0:29

Da Alex en dag havde faldet i søvn og lå op af Rogan, smilede han for sig selv over den fredlige Alex og aede blidt hendes hård om bag øret før han selv lukkede øjne.
Rollo havde for det meste ignorerede Alex men havde dog acceptere hende og hendes nærhed til gruppen.
Da Alex krammede en sæk kartofler var Rollo vågen og skulle lave en lille prank på at vække hende, selv om han godt vidste at hun hadet at blive vækket, blev han dog stoppet af Ancalagon, Rollo rullede med øjne og mumlede noget med at man har heller aldrig lov til at lave noget sjov og lagde sig tilbage for at sove.
Da Ancalagon havde siddet lidt og ikke rigtig vide hvad han skulle lave, han kunne hoppe ned og gå igen, men det fik han ikke rigtig lyst til, selv om han sagens kunne holde til det, Han drejet hovedet over skulderen for at se til de andre som også var i vognen, man kunne næsten kalde en form for hygge, der stod alle mulige former for mad rundt omkring i vognen og bland alt maden sad hans gruppe og Alex, Rollo lå og sov som sædvanlig, Rogan var vågnede og gået tilbage til at læse sin bog som han næsten var færdig med, den havde heller ikke været så tyk, kun en 4-500 sider.
Erik lå og boblede ligesom Rollo, man Erik sad dog oprejst op af en del sække med mad, så det blev lidt som en seng.
Og så var der Alex, som kiggede tilbage på ham?
Ancalagon lavede en lille bevægelse med hovedet til hende om at hun skulle eller ratter han tilbød hende om at sætte sig ved siden af ham.
Han vendte hovedet tilbage og så bagud af vognen og på hvad han nu kunne se af de andre, da alt var tæt, vogne, dør menneske, væsner og dyre-væsner.
Dog drejede vejen sig så meget til venstre at man kunne se et par kilometer ned langs siden af den mega lange tog ligende karavane som var på vej samme sted som de var.
Det var et utroligt syn, de var nu nåede så langt nede at der var kommet en del flere eksotiske folk og handels folk til slangen og den forsatte bare længere og længere væk til man ikke kunne se begrund af et bjerg der stod i vejen.
Pludselig kom Arne til syne og var dækkede af læbestift formet som læber over hele ansigtet og havde det mest fjogede smil, hvilke fik Ancalagon til at grine lidt over hans kumpan tydelige tegn på hvad han har lavet de dage han havde været væk, dog blev han der ikke i lang tid, fordi han skulle bare lige aflevere sin bue og pilekogger så han ikke mistede det, han havde stadig sin dolk på sig, men bue kom bare i vejen fortalt han Ancalagon som bare nikkede og smilede rent faktisk og før nogen noget at sige noget, var Arne væk igen.
Han rystede på hovedet og lagde Arnes våben ind bagved hvor de var sikre fra at blive taget.
Det var holdt op med at regne og folk begyndte at fjerne deres regnslag over deres vare og det samme gjorde manden der eget vognen de lånte som sidde plads.
"Alex, hvorfor var du egentlig ude i skoven den nat vi stødte på dig?" Spurgte Ancalagon og rettede sine reptil øjne mod hendes ekstrem guddommelige smukke øjne som gav et slags genskær fra solens morgenstråler og det havde da også en vis effekt på en knægt på Alex's egen alder, han havde samme skønhed og engle-ligende skønhed som hun også havde, han fik øjenkontakt med hende lige kort, men tid nok til at sende hende et luftkys og et flirtende blink før at forsvandt igen og var ikke til at se igen.
Dagene blev blandet sammen som karavanen rykkede fremad og kom tættere på byen, dog blev det ikke mindre kedeligt noget dage end andre.
Arne var ikke til at se og har været væk i flere dage nu, personligt var Ancalagon ligeglad hvad han gjorde eller lavede, så længe han kom tilbage til gruppen når de nåede til byen, hvilke hvis han kendte Arne ret, så var han til at stole på og han var den der var mindst voldlig, eller Rogan og Arne lå nok side om side at være mindst voldlig, Erik kunne være voldlig, men det var dog sjældent at han kom op i det røde fælt. Sidste gang han så Erik i det røde fælt, flækkede han et ansigt i en kro kamp over at modstanderen havde snydt til en spil kort om mange penge, Erik havde sprunget øjne på manden og knust noget af mandens kranie så det stod ud med vold overalt.
Det var faktisk sådan at Ancalagon mødte Erik, de begge var smidt i brummen for vold og drab og skulle hænges dagen efter, de havde hjulpet hinanden ud af brummen ved hjælp af Rollos fantastisk afledning, ved at spille stand stiv.
Da det var blevet mandag blev der sendt et råb hele vejen ned gennem karavanen til lidt længere nede af slangen fra hvor de var, råbet var at fortælle at nu var der kun en dag tilbage før at de vil ankomme til byen.
grunde til at der blev råbt den form for infomation, var fordi at de skilte der oprindeligt var blevet sat op, var blevet væltet eller tampende ned af alle de kæmpe massive grupper af mennesker og væsner som dag og nat vandre mod byen.
Rogan og Erik havde gået igang med at spille et spil som Rogan forslog, som gik ud på at man havde 10 kugler, og så skulle man tage en kugle og kaste den op i luften og nå og snuppe en ny fra det udhulet rum som alle kuglerne lå i.
Efter de havde spillet det, endte det med at Erik rent faktisk tabte til Rogan, da Rogan var ekstrem hurtig af sin alder med sin hænder, bevægede dem hurtigere end Erik kunne følge med øjne.
Ancalagon var faldet i søvn efter at havde været vågen i flere dage. Han var dønnede hen i en søvn ved siden af hvor Alex sad, med sin ene håndflad hvilende en smule op af hendes lår men så intet andet rørte ved hende, det havde været fordi de havde ramt endnu en sted på vejen som havde fået ham til at rulle lidt til siden så hans hånd landede på hendes lår, bumpet havde også fået Erik til at tabe igen og gav bumpet skylden for at tabe anden gang til Rogan og bare smilede og så egentligt ret gammel ud og lignede ikke en som kunne løfte et så tungt og stort sværd når man så ham i solens stråler, da det stod direkte i hans ansigt.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Fre 8 aug - 1:15

Et kærligt smil kom frem på hendes læber, da Rogan valgte at fjerne hendes hår fra hendes ansigt. Mens hun lå op af ham, hun var nu meget kær når hun sov. Den måde hendes ansigt smilte på og det beroligende ansigtsudtryk, som om hun var så skrøbelig og ikke kunne gøre en flue fortræd. Hvilket de sjovt nok havde oplevet, at hun kunne klare en gruppe på fem næsten. Hvis de ikke havde en bueskytte, så ville hun have klaret dem.
Alex vågnede endnu engang, da Rogan klappede sin bog sammen. Hun gned sig i øjnene, hvor hun kiggede omkring sig. Hun havde sovet som en sten, ikke engang opfattede Rollos onde intuition om at lave en underlig prank på hende. hvis han havde vækket hende, ville hun nok bare kigge rundt og bede ham om at skrubbe af. Hvor efter hun ville have sovet videre, heldigvis opdagede Ancalagon det. Hvilket stadigvæk var sjovt, at han hjalp hende men ikke gad at svare hende når hun spurgte. Hvorfor hjælpe en pige, som ikke er andet end en klods mellem benene. Hvis man helst ikke ville optrække opmærksomhed, skulle man ikke have hende med. Da hun var let påklædt, og det rent faktisk klædte hende! alle folk ville kigge efter hende, mænd med savlende øjne og kvinder med kolde hadefulde øjne. Der nærmest ønskede at skære Alexs ansigt af, og fodre hende til dyrene.
Hun så hvordan Erik sov, hvilket gav hende lyst til at drille ham lidt. Hun begyndte stille at flette hans skæg, med rolige bevægelser. Hun gjorde sit bedste for ikke at hive for meget i det, så han ville vågne. Hvor efter hun gav ham rottehaler, som hun også flettede.
Hun vendte sig derefter om mod Ancalagon, hvor hun nærmest stirrede lidt på hans ryg. Da han vendte sig om for at se på hende, dækkede hun over Erik. Så han ikke ville opdage, det hun havde gjort. Hun kravlede stille hentil ham, da hun havde set hans tegn. Hun satte sig ved Ancalagons side, mens hun kiggede ud mod landevejen. Det var roligt, ikke ligesom de første par dage. Hvor larmen kunne holde en vågen det meste af natten, hun gabte lidt. Hun placerede sin hånd oppe foran hendes mund, mens hun gabte. Da hendes øjne lande på Arne, kunne hun ikke lade vær med at grine lidt. Tænk at få så mange kys, af en tøs med læbestift. Eller var der mere end en? Måske var der flere, siden han havde været væk i så uendelig langtid. Hun pegede lidt på sit ansigt, hvor hun gav et tegn på at han havde noget. Sådan, lidt over alt!
Dog forsvandt han hurtigt igen, efter han havde afleverede sin bue og pil. Damn! Nu huskede hun igen sin bue, hvorfor skulle den også lige blive snuppet. Hvis hun skulle lave en hel ny, ville hun sikkert nå at blive 2000 år gammel! Et suk slap hendes læber, i det hun hørte Ancalagons stemme ved sin side.
Hun vendte stille sit blik op mod ham, hvor et lille kækt smil kom frem på hendes læber. ”Arbejdede, eller rettere var lige blevet færdig med et arbejde. Skulle mødes med en træls elver, som ikke ønskede at mødes andre steder end i skoven.” Hendes stemme var klar, ingen tegn på løgn. Selvom hun løj lidt, hun skulle mødes med en elver. Han vidste det bare ikke, derfor var det ude i skoven. Hun havde myrdet ham på en brutal måde, hvor hun tvang ham selv til at skære sine fingre af. Mens han skreg, da han ikke kunne skære fingrene af sin egen finger. Ventede hun på at han ikke skreg mere, hvor hun selv skar en fingere af en efter en. Det behøvede Ancalagon dog ikke at vide, han ville bare se hende som et sindsygt kvinde mennesker. Som kunne bringe hans gruppe i fare.
Hun placerede sin hånd under Ancalagons hage, hvor hun nærmede sig stille hans ansigt. Hendes brune øjne, var først placerede på enten hendes hånd eller læber. det kunne han ikke se fra hans vinkle af, hvor de stille gled op mod hans øjne. Hun åbnede stille sin mund, med en rolig og nærmest blid stemme lød. ”Dine øjne er stadigvæk fantastiske.” Var de ord der slap hendes læber, hun slap derefter hans hage og kiggede ud mod vejen. Hvor den eneste person som hun fik øje på, var en dreng. Som lignede at han var på samme alder med hende, da han sendte hende et luftkys. Løftede hun stille et øjenbryn, et lille smil kom frem på hendes læber. det var det samme hun havde gjort, dog mod Rollo. Dengang de fem personer angreb hende i skoven, gah hun havde gjort sådan noget mod Rollo bward!
Hun rystede tanken ud af sit hoved, dagene gik stille. De var ikke helt kedelige, dog havde Arne endnu engang været væk. Alex var ikke bekymret, da han for gudsskyld var en voksen mand. Hvis han ikke kunne klare sig mod nogle hotte kvinder, ville det nok også være bedst at han var væk? Tænkte hun kort, mens hun stille rettede sit hoved op mod den rolige nattehimmel. Hun satte sine hænder bag sig, så hun kunne læne sig lidt tilbage.
Informationen om at der var en dag tilbage, fik Alex til at tænke. Hun havde efterhånden været væk i ret langtid, måske burde hun sende en brevdue eller noget. Bare så Aeron og Xander, vidste at hun levede endnu.
Hun rettede blikket mod Erik og Rogan, som begge spillede et besynderligt spil. Hun blev lidt betaget af, hvor hurtig Rogan enlig var. Et lille smil kom frem, da han vandt over Erik. Hun sad af ren refleks og nussede Ancalagons hår, mens hun stirrede på Erik og Rogan spille. Hun tænkte ikke helt over det, det virkede bare så normalt. Dagen gik med Erik der skyldte bumpene i vognen, for at få ham til at sove. Dag natte himlen endnu engang faldt over dem, strakte Alex sig. Hun lukkede sine øjne stille i, hvor hun efter blot to sekunder. Faldt i søvn, uden at sidde op af noget. Så selv det mindste lille bump kunne så hende til at falde ud af vognen, eller bare til en af siderne

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Fre 8 aug - 14:29

Ancalagon kiggede på hende, hm han havde ikke set nogen elver da de kom ind i skoven men nåede ikke at tænke mere over det da en hånd pludselig var under hans hage, *hva' fanden har alex nu igang?" Tænkte han og kiggede lidt på hende med sine øjne, han havde efterhånden vendet sig til hende nok, til at han ikke vil give hende en næve i ansigtet for at røre ham.
Da hun gav ham komplimenten sad han lidt og vendte hovedet mod hende så deres øjne mødtes og Ancalagon sad og så hende dybt i øjne. Han bevægede sig tættere på hende og deres næster næsten var ved at røre hinanden, uden helt at fortrække en mine, bevægede han sig så til siden og havde sin mund ved hendes øre.
"Så'en nogle øjne får man når man bli'r en gud" næsten hviskede han til hende og trak sig tilbage igen og lagde sig ned på ryggen med armene bag hovedet og havde et lille drilsk grin på den ene side af sin mund.
Han lå bare og kiggede op mod himlen mens vognen næsten vuggede fra side til side og Ancalagon lagde ikke mærke til at Alex sad og nussede hans hård som altid sad i en tyk slags hestehale, men var bundet sammen af bedre læder rime for at holde hårdet samlet.
Senere på dagen vågnede Rollo op fra sine sædvandlige lure som han tog stortset gennem hele den her lange tur, men nu skulle han skide og det skulle være nu, så han hoppede af vognen og forsvandt ind blandt nogle store buske og høje træer og kom ikke tilbage før noget tid hvor han lige var stoppet for at finde noget at spise fra nogle af de andre vogne.
Erik fandt udad at nogen havde flettede hans hår "What the?! Alex!" Råbte han lidt irriteret på en sådan måde som hvis en datter havde gjort noget forkert som hun ikke måtte og begyndte at flette sit hår ud igen så det blev normalt at se på. "Spørg næsten gang" kom det fra ham mens fik redt sit hår ud igen.
Rogan kunne ikke lade hver med at grine over Eriks nye hårfrisure og blev nød til at tage sit blink mod sin bog for at holde op med at grine.
Ancalagon sad lidt ved kanten og kiggede ud eller nærmere skimtede vognene for mad, da han selv var begyndt at blive sulten igen og hoppede pludselig af vognen og vendte sig mod Alex, "nok bedst hvis du bliver her, så du ikke fare vild" sagde han og blinkede til hende før han forsvandt indblandt alle menneskerne, han bevægede sig ikke engang og stod bare stille og kiggede direkte i alexs øjne med et smil. Da hele den lange karavane aldrig stoppede helt, forsvandt Ancalagon ret hurtigt ind blandt dem bagefter og var ikke til at se for alle de andre mennesker og væsner.
Rogan var holdt op med at læse og sad nu og tegnede, eller for at være præcis, han tegnede Alex som hun sad i vognen, det var ikke færdige tegninger, men mere i sketche-form.
Efter en lille halv time kom Ancalagon tilbage, gående mellem alle vognene og folk der gik ved siden af, han kom med en stor sæk på ryggen og smed den op i vognen, hvorefter han selv hoppede op.
Rollo var kommet tilbage igen for at få noget at spise, da han allerede var sulten igen fra sidste gang han fik noget at spise.
Der var lidt af hvert, alt fra røget kød, til frugter, til grønsager og der var en del af det, så man kunne tage lidt af det hele og spise.
Ancalagon tog en del af det røget kød og intet af det andet og sad og spiste det mens han sad med ryggen til væggen af vognen som var lige ved kanten af vognen mens han havde sine ben krydset og kiggede ud på alle de mange tusind mennesker som utroligt nok kunne klare at gå så tæt i flere uger, nogle af dem op til en måned endda.
Rogan var gået tilbage til at tegne mens han spiste og Erik sad og tog sig en lille lur igen da der stadig var ca. en dag tilbage til de vil ankomme til byen.
Rollo var som sædvandlig faldet isøvn og lå og bobblede ved siden af Rogan og Arne var stadig ikke til at se, nok stadig igang med at hygge sig, dog var Ancalagon ikke bekymrede for ham, var var en voksen mand og han kunne tage vare på sig selv.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Fre 8 aug - 22:58

De sad i lidt tid, hvor hun bare kiggede ind i hans reptil øjne. De var smukke, i hendes øjne. Hun havde noget for de folk der var anderledes, hun lavede et kækt smil. I det hun slap hans hage, hun ville helst ikke have at han følte sig fanget. Også den følelse af, ikke at slippe væk. Hvis han nu følte sig truet, eller også hadede Alex lidt ligesom Rollo gjorde. Hun skulle nødig komme i problemer med Ancalagon, indtil videre havde han jo været der til at redde hende. hun skyldte ham næsten sit liv, eller det gjorde hun.
Hvis han havde ladt hende ligge ude i skoven, var hun nok død af blodmangle. Da han rykkede sig tættere på hende, fik hendes kinder en let rosen rød farve. Hvor hun spærrede sine øjne op, hun forventede lidt et kys. Hvilket fik hendes hænder til at knytte sig, skulle hun skubbe ham væk eller sidde stille? Hendes hjerte stoppede nærmest op, mens de smukke brune øjne lyste op. Da han nærmede sig hendes øre, i stedet for hendes læber. slap hun alt luften i hendes lunger, hun var ved at gå i panik over et kys?! Det lignede jo ikke hende, hun var den der altid kyssede folk. Som om det var ingenting, så hvorfor gå i panik nu? Det plejede aldrig at være et problem, første gang hun var usikker over et kys var ved Josh. Den smukke Archangel, som beskyttede hende lidt ligesom Ancalagon. Han havde været meget igennem, sammen med hende.
Han var også faren til Carrie, hun savnede ham enlig lidt. Tanken om ikke at have set ham i et halvt år, var hårdt. Tankerne om Josh forsvandt dog, da hun hørte Ancalagons hviskende stemme. Hun kom tilbage til sit sidste jeg, hvor hun lavede et lille lumsk smil på sine bløde læber. ”Der findes ingen guder, hvis gud fandes hvorfor propper han os så ned på denne grufulde verden?” Hun strakte sine hænder op mod himlen, et lille suk slap de røde læber mens hun gabte lidt. ”Sagde også at dine øjne var smukke, ikke at jeg selv ønsker dem.” Hun satte sine hænder under hendes røv, hvor hun vendte blikket mod ham. Hendes pandehår dækkede halvt det ene øje, mens de lyste nærmest uskyldigt op. ”Jeg kan godt lide mine øjne, hvad synes du? Eller du måske ikke helt til brune øjne?” Sagde hun med en ellers elegant stemme, hun blinkede stille mens hendes øjne var placerede på ham. Den lange hestehale, blaffrede blidt i vinden.
Hun kørte stille sin hånd gennem hans hår, hvor hendes lidt lange negle nærmest kløede hans hovedbund, på en behagelig måde. Hun vendte blikket ud mod vejen, hvor der heletiden gik mennesker. Få af dem brokkede sig over de forskellige ting, så som at de havde ondt i fødderne. Andre om at de var sulten, eller ikke gad at gå mere. Det var dog mest børnene, som brokkede sig over den lange gå tur.
Hendes blik blev dog sat på Rollo som sprang ud af vognen, mens han susede om bag en busk. Hun rystede blidt på hovedet, hvor hun stille lukkede sine øjne i. det var nærmest hyggeligt at være der, alting virkede så stille. Udover de folk der løb rundt med instrumentere, som spillede og sang mens de gik. Hun var klog nok til at regne ud hvorfor han smuttede, selv var hun altid ninja og forsvandt kun fra gruppen når ingen så det. For at klare alt det private!
Hendes øjne åbnede sig dog, da hun hørte Eriks stemme bag sig. Han lød en smule irriterede, da hun vendte sig om mod ham kom et lille smil frem på hendes læber. ”Du ser kær ud med fletninget, ikke ta’ dem ud” Hun stillede sig på fire og kravlede hentil ham, hvor hun satte sig foran ham. Stille hjalp hun ham med at få dem ud, mens hun hørte Rogans grin. Hun kørte sine fingre gennem hans skæg for at få det glattet bare en smule ud, dog ville der være små slange krøller i det. Fra fletningerne, hun satte sit hoved på skrå mens hun hjalp ham med den anden fletning i hans hår. hendes øjne var placerede på hans hår, mens hun nærmest virkede rolig og rar. ”Du har ret blød hår, det så dejligt at røre ved” Hun grinte lidt over hendes ord, hvor hun kiggede ind i Eriks øjne. Med et kækt smil, på de smukke læber.
Hun kiggede lidt på Rogan, som blev nødtil at placere sine øjne i bogen. For at hans latter ikke brød ustyrligt ud, hun rystede blidt på hovedet. Denne gruppe virkede kun mere og mere fantastiske, deres sammenhold var så anderledes i forhold til hendes arbejde i klanen. Der bad folk hende bare om at gøre noget, hvor hun fik en lav løn. Mens hun gik rundt i flere dage uden sin datter Carrie, hun satte sine hænder i sit skød. Da de havde fået alle fletningerne ud igen, hun satte sit hoved på skrå. ”Så det vil sige at jeg skal spørgere næste gang? Og så får jeg et lille ja?” Hun hørte Ancalagon bag sig, efter de ord hun havde sagt til Erik.
”Så tit fare jeg heller ikke vild!” Det var selvfølgelig løgn, hun var en tard til at finde rundt. Lige før man kunne slå hende ihjel, ved at smide hende ind i en labyrint. Hvor hun til sidst ville sulte, da der ikke ville være mad og hun aldrig ville kunne komme ud.
Hun smilte kærligt til Ancalagon, på en lidt bedårende måde. Mens han langsomt forsvandt i folke mængden, hun kørte en hånd gennem sit pande hår. for at fjerne det fra hendes øjne, mens hun sad foran Erik. Hun klappede sine hænder sammen foran sit ansigt, mens hun rettede det mod Erik. Hun lukkede det ene øje, hvor hun satte sit hoved let på skrå. ”Kan du ikke vise mig det der kort trick igen, jeg tror næsten jeg har lært det. Be om?” Et lille smil formede sig bag hænderne.
Efter en times tid, kom Ancalagon tilbage. Hendes mave rumlede, hvor hun placerede en hånd på sin mave. Mens hun lavede ’Bah’ lyden, over sin larmende mave. Typisk, den larmede altid når hun blev sulten. Som en bjørn, syntes hun i hvert fald selv. Hun rettede sit blik mod Ancalagon, som havde smidt en sæk op i vognen. Da maden blev hevet frem og alle begyndte at tag, tog Alex selvfølgelig nok. Fuck it, hvis hun ikke måtte tage det. Skulle de vride det ud af hendes kolde hænder, hun spiste noget af det røget kød sammen med et æble.
Hun kiggede rundt i vognen mens hun spiste, hvor hendes øjne blev landet på Rogan. Som sad med en lille skitsebog, hun rykkede sig stille hentil ham mens hun spurgte. ”Hva tegner du?” Hun sad og gnaskede på det saftige æble, mens hun forsøgte at kigge over kanten på skitsebogen.
Der gik omkring en time mere, hvor himlen var begyndt at blive mørk. Alex havde lagt sig ned på gulvet af vognen, hvor hun stirrede op på den mørke himmel. Der var ingen stjerne, kun en måne som nærmest kæmpede sig vejen op mod himlens midte! Et lille smil kom frem på hendes læber, mens hun begyndte at nynne samt nærmest synge en melodi.

(https://www.youtube.com/watch?v=txYcVp6i-9Q&index=22&list=PL3GnH6UJbfRvf5EbX0gspQYyZ5dOYplGH Sangen/melodien, dog med en mere feminin stemme)

Hendes melodi var rolig, nærmest rar at lytte til. Da hun lukkede sine øjne, blev et skrig hørt og Arne fløj kort gennem luften! Alex satte sig stille op, melodien stoppede. Hvor et lille gab røg over de smukke læber, hun kiggede mod Arne som ramte jorden. Det vidste sig at den kvinde han havde snakket med, og måske lavet lidt mere med. Havde en mand, som ikke var meningen skulle have været med. Desværre var han taget med som overraskelse for ham, en Bloddæmon som var rasende over at finde sin kone i armene på en anden mand. Arne var kun iført et par bukser, som end ikke var knappet samt klappen for øjet.
Alex rejste sig lidt op og gik ud mod enden af vognen, for at se hvordan det ville ende. Dæmonen var stor, næsten på størrelse med Rollo. Hans muskler lignede nærmest bjerge på hans krop, mens hans øjne lignede nogle der kunne få enhver til at pisse i bukserne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Lør 9 aug - 5:00

Da Alex satte sig hen og spurgte Rogan hvad han tegnede, drejede han sin lille tegne bog med en masse skitser på papirer, det var af alle mulige ting og mennesker og dyr.
Han bladrede en side tilbage og det viste en lidt halv hurtig tegnet tegning af Alex da hun en af dagene sad ved kanten af vognen og så ud mod alle de mange folk og dyr.
Det havde været en lidt blæselig dag så vinden havde taget i hendes hår, hvilket han, selv om det kun var skitser, havde fanget på en helt utrolig måde, han brugte nogle specielle vandfarver som man kun kunne få meget syd på hvor alt var omringet af sand med ekstreme temperature.
Farverne gav skitserne en form for liv, som om at de kunne bevæge sig og havde en fantastisk dybde.
Alex så nærmest guddommelig smuk ud som hun gjorde i virkeligheden, hvilket Rogan havde fanget fra hende bare ved farvekridt.
Han gav hende et varmt smil og gik tilbage til at fortsætte på den nye tegning han var igang med, det viste et væsen med kæmpe vinger, horn og pikke på ryggen mens den var tegnet så den stod næsten med fonten til og så næsten helt livartig og han havde formået at tegne væsenet på sådan en måde at man skulle tro den vil kravle ud af papiret og hvæsse af en.
Erik sad og nød Alex's smukke sang hun nynnende, var ikke en han kendte, men det betød heller ikke det store for ham, hun havde en vidunderlig og behagelig, så han sad oprejst med det ene knæ bøjet og hvilede sin arm på den mens han bevægede sin hånd fra side til side mens han lukkede sine øjne for at nyde sangen.
Ancalagon sad selv med lukket øjne ved kanten af vognen med det ene ben dinglende ud og ned langs bagenden af vognen med det andet knæ bøjet op hvor han havde sin ene hånd som hvilede på knæet mens hans anden hånd var placerede på hans mave.
Det det en vidunderlig stilhed, hvilket Ancalagon nød faktisk og folk som gik meget tæt på dem, prøvede endda at spærre øre for at få så meget af sangen med, men de havde ikke lyst til at stikke hovedet ind i vognen, da det vil være uhøflig da de stadig var ordentlige folk.
Rogan var blevet færdig med sin skitse af det bevingede væsen som han havde siddet og tegnet og var nu begyndt på at tegne alle der sad eller lå i vognen.
Rollo var for en gang skyld vågen og lå selv og sirrede op mod nattehimlen og på den måde som stædigt kæmpede sig op på himlen.
Desværre blev freden afbrudt af et skrig og det at der blev et kæmpe brag med mennesker og folk som stødte ind i hinanden for ikke at støde ind i to parsoner som nu befandt sig på vejen, det var første gang i 50 år at den flere kilometer lange karavane af mennesker, var blevet stoppet helt.
Ancalagon havde døsede lidt hen men det fik han dog ikke lov til, for folk foran deres vogn var stoppet for at se hvad der skete, så det gav et ordentligt ryk så han væltede til siden og vågede op.
"Hva' fuck er meningen?!" Sagde han vredt da han havde bankede hovedet ned i trægulvet i vognen.
Da han fik sat sig op igen, fik han set først det kæmpe brød, næsten lige så stor og muskuløs som Rollo, men modsætning til Rollo, var denne mand ikke menneske og lignede heller ikke et menneske.
For han havde nogle vilde tegn på ryggen som lignede tatoveringer, men de lyste glødende rød op på hans ryg da han trampet split hamrende tosset mod en manden som lå ned med bukserne om lårende som havde den ene hånd op for at få dæmonen til at stoppe op og med den anden hånd prøvede at trække sine bukser op.
Rollo satte sig op da larmen og skriget gjorde ham nysgerrig da han var ret sikker på han kendte stemmen, hvilket viste sig jo så også at være en han kendte.
Han kiggede lidt på Ancalagon som havde sat sig i samme stilling igen og kiggede på Arne og bloddæmonen, men kiggede så på Arne og bloddæmonen igen som Ancalagon gjorde.
"Wow wow wow mate, tag det roligt, det er ikke min skyld, hun sagde hun var single!" Prøvede han forgæves at fortælle den rasende bloddæmon som havde løftet Arne op ved halsen og kastede ham hen til et andet sted på den lille plads som der var dannen, da vognene stadig fyldte en del.
Erik kiggede os på Ancalagon "vil det ikke være en idé at hjælpe ham Anca?" Spurgte han og stod oprejst og stod med sit skjold i hånden og klar til at trække sit sværd, men blev holdt tilbage af Ancalagon "ikke endnu, vil gerne se hvordan det udvikler sig" svarede han uden at fjerne sit blik fra hvad der så ud til at blive en slåskamp, eller måske en masaksrining.
Arne var endelig kommet op og fik pundet sine bukser fast med de to snor som var integreret i de bukser han havde.
Han fik undvige dæmons slag som vil have knust hans krop og nok os brudt igennem hans hud og kød og slået hans arm af, for dæmonen brugte noget underligt rødligt farvede plasma om sine hænder hver gang han slog ud efter Arne, heldigvis for Arne, var han hurtig nok til at undvige kæmpen, men dog så også lige med nød og næppe.
Pludselig greb dæmon fat om halsen på Arne og løftet ham op i luften og hævede sin næve til at smadre hovedet af Arnes krop, men slaget kom aldrig, for han landede pludselig på jorden og greb sig til halsen hvor han hev heftigt efter vejret mens han rullede om på ryggen med armen strakt ud og prøvede at få fatning af hvor han var mens savl stod lidt i siden af hans læber og han havde et ret rødt ansigt, for han havde været tæt på at blevet kvalt af denne her kæmpe dæmon som var klaskede ind i en af vognene som han hurtigt var kommet op og stå igen.
Arne fik endelig kiggede op mens han stadig lå og trak efter vejret heftigt. Ved siden af ham stod Rogan med trukket sabel og ved den anden side stod Erik som var igang med at hjælpe Arne og op stå.
Arne placerede sin fri hånd på vognen mens han stadig trak luft ind og kiggede på Erik og Rogan som stod foran ham og byttede Arne fra denne arrige dæmon.
"Hvordan i helvede skulle jeg ha' vidst at hun var gift til en fucking dæmon?!" Kom det endelig fra ham.
Ancalagon havde ikke rykkede sig og Rollo var først begyndt at vågne fra endnu en lur.
Dæmon var fuldstændig ligeglad med den nye forhindring af to mænd. Han stormede bare mod dem men utroligt nok da sammenstødet skete, stod Erik stadig og holdt dæmon fra at slippe igennem mens Rogan skulle til at svinge sin sabel men dæmonen greb bladet med sin hånd, selv om at bladet borrede sig ned i hans hånd, var smerten næsten som et myggestik og kastede Rogan gennem luften så han fløj direkte ind i en af de andre vogne og landede hårdt ned på jorden, han prøvede dog at rejse sig op, men hans alder mente dog noget andet, hvilke gjorde at landingen havde været hårdere end han lige havde troede.
Dog var der ikke sket helt store skader på ham.
Slag efter slag fik Erik skjold og slag efter slag var skjoldet stadig helt, og siden at dæmonen var så fuldt at raseri, var han også nem at holde i skak, da hans eneste tanke var at komme hen til Arne og rive hovedet af den unge mand som havde hyggede sig med hans tøs i flere dage.
Rollo havde endelig vundet helt op begrund af alt den larm og så hvad der skete og et smil begyndte hurtigt at forme sig på hans læber og råbte til Erik at han skulle flytte sig og lige da Erik flyttede sig var Rollo nærmest sprunget lige i armene på dæmon og fik væltede ham omkuld og begyndte at give ham nogle sindsyge hårde slag, hvilket man tydeligt kunne se på dæmon at de gjorde ondt, det var ikke de lette slag som han havde givet Alex tilbage ved grotten, de her slag han gav dæmon kunne man se på ham, at de føltes som granit som han fik slået i hovedet og han blev nød til at få Rollo af sig.
Dæmonen fik brugt sine fødder til at sparke Rollo tilbage mod deres vogn og kom selv op dog ret rundt forvirret og døsede da Rollos slag havde været noget han ikke lige så komme.
Rollo tøvede ikke et sekund og stormede mod dæmon igen som gjorde det samme og begge faldt om på jorden og var blevet lidt af en slåskamp, men de slag der blev udleverede var så hårde at andre folk som ikke var trænede til at modtage sådan nogle slag, vil enten have været død af slagene til blevet bevistløs af det.
Slag efter slag blev givet frem og tilbage men i sidste ende blev Rollo kastet ind i deres vogn igen og placerede en arm på vognens kant og smilede et lidt for glad smil og fik fat på sin dobbelt bladet økse.
Selv om han nød denne kamp, kunne han godt se, han ikke kunne vinde den i enden og ville dø, da han stadig kun var et menneske, hvor dæmonen var næsten på størrelse med ham, men havde endnu større muskler og dæmonen kunne holde til meget mere, så lige da dæmonen skulle til at give Rollo nåede stødet, svingede Rollo sin kæmpemæssige økse med sådan en kraft at han fik huggede dæmonens underarm af så man kunne høre knogler der blev splittede i to, selv om dæmonen havde sin aura skjold som han kunne slå til og fra, hvis skade kom mod ham, havde han ikke forudset at forstærke sit skjold nok til at holde Rollo kraftige sving fra at bryde igennem.
Blod fløj ud fra hans arm da han brugte sit eget blod til at få den styrke han fik så blodet i hans krop producerede ekstra mange blodceller, så det så næsten overvældende ud da der fløj blod ud af armen på dæmon, der var blod overalt og der blev dannede en pøl omkring dæmon som faldt om og skrev ud i en smerte som han aldrig havde følt før.
Rollo brugte sin økse som stødte for ikke at falde sammen, da kampen havde været hård, virkelig hård for ham, men han var glad og havde et kæmpe velfornøjet smil bredt ud på sine læber.
Arne stod lidt og ikke vidste hvad han skulle gøre da Ancalagon endelig var hoppet ned fra vognen og gik hen til den forblødte dæmon og satte sig på hug foran ham.
"Hvis jeg var dig vil jeg se og skrubbe af" kom det helt koldt fra ham mens alle folk omkring dem havde gemt sig fordi de havde været bange for at de vil blive den næste til at miste en arm eller livet.
"Jeg går ingen steder før det svin er død!" Råbte han op i hovedet på Ancalagon som bare lukkede øjne kort uden at flytte sig og sukkede kort, hvorefter han trak sin dolk fra sit bælte og lige da han skulle til at skære halsen over på dæmon kom der et kvindeligt skrig fra et sted mellem vognene og en kvinde kom styrtende hen til dæmonen og holdt sine arme over dæmons krop.
"Please hver sød ikke at dræbe ham! Det er min skyld det hele" bad hun til Ancalagon som stadig sad på knæ foran nu både dæmonen og kvinden som havde været kvinden som Arne havde sovet sammen med.
Kvinden var nu begyndt at græde og så med tåre i øjne på Ancalagon som lagde hænderne på skuldrene af kvinde og fik hende op og stå. Han trak hende ind til sig som når man holdt om en person man holdt meget af.
Ancalagon nikkede til Rollo som fik rejst sig helt op og gik hen til dæmonen som stadig lå foroverbøjet på knæ med hovedet bøjet ned til sin afhuggede arm og prøvede at stoppe blødningen, hvilke han stort set ikke kunne.
Rogan var kommet op og gik med en smule besvær hen til vognen for at have noget til at stødte sig op af mens han godt vidste hvad der ville sket, så han sagde intet.
Mens Ancalagon stadig holdt om kvinden, hævede Rollo sin kæmpe store dobbelt bladet økse over sit hovedet, dog ikke uden besvær da han havde kæmpede mod ham, men det forhindrede ham ikke i at lade øksen falde.
Et rent hug lød og dæmonens hoved blev cuttet af.
Hugget fik kvinden til at græde endnu højere og tårende stod ned af hendes kinder da hun udmærkede godt vidste at det hele havde været hende skyld. Pludselig stoppede hendes gråd og hun blev helt slatten i kroppen.
Ancalagon lod hende falde til jorden og stod med sin dolk i hånden hvor der var blød på bladet og et tydeligt cut i maven sås klart.
Han stod lidt og kiggede rundt og et lille smil formede sig på sine læber "hvad med at vi får flyttede resterne ud til siden så vi kan fortsætte denne her lange tur?" Spurgte han til alle folk omkring dem og utroligt nok var der nogle af mændende som enten var for bange til at sige ham imod eller fordi det bare gerne vil være færdig med denne lange karavane tur og få solgt deres vare.
I løbet af kort tid havde folk hjulpet med at få fjernede de to døde, så de kunne komme af sted, dog fik de ikke lov til at bruge mandens vogn som transport mere, fordi han var alt for bange og Rollo havde blod på sig fra den døde dæmon.
Så de tog alle deres ting og begyndte at gå som karavanen igen begyndte at bevæge sig, dog mistede de en del timer på dette lille problem.
Folk gik nu med et ret stort mellemrum om dem og turde ikke at komme tættere på dem, så de havde fået en del plads at gå.

Da det var blevet aften næsten nat kunne man se den kæmpe store handels by langt ude i horizonten, og selv om de stadig var flere kilometer fra den, så den stadig enorm stor ud på den afstand.
Rollo var blevet kiggede på at Rogan som havde fixede nogle simple sår på ham mens de gik, da de ikke havde et sted at ligge eller sidde, så det blev midlertidigt healing, til de kom til byen.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Lør 9 aug - 18:47

Alex studerede papiret kort, mens hendes smukke brune øjne kørte rundt på papiret. ”Du er jo en fantastisk tegner, jeg kan end ikke få mine tegninger til at virke så livagtige.” Sagde hun kort, mens han bladrede hen på den næste side. Hun smilte kærligt til ham mens, hun kiggede på skitsen hvor han havde tegnet hende. tænk at hun kunne se så pæn ud, på selv et papir. Det var nok omkring første gang, en person havde tegnet hende så smuk. Som Rogan havde gjort, det var helt vildt.
Mens hun nynnede sin ellers rolige sang, kunne hun langsomt føle stilheden omkring sig. Selv folkene ude på vejen, var begyndt at blive stille mens hun nynnede eller hvad man kunne kalde den melodi hun kunne lave med munden. Hun lukkede sine øjne i, mens hendes hænder blev placerede under hendes hoved. For første gang i lang tid, kunne man knap nok høre folk snakke. Alt der blev hørt var Alexs kærlige melodi, der svang sig gennem luften. mens hun selv slappede af til den, hun sang aldrig og nynnede sjældent. Hun mente ikke selv hendes stemme var god nok til at blive sunget, men de få gange hun gjorde det. Ville alle omkring hende, somregl sidde med åben mund og store øjne. Andre gange ville de sidde og slappe af, nærmest falde helt i staver af hendes så beroligende stemme.
Stilheden blev dog hurtigt afbrudt af et brag, Alex åbnede stille sine øjne. Hvor hun stoppede melodien, hun satte sig op. ”Hva sker der?” Lød det fra hende, dog blev det overdøvet af Ancalagon som havde slået hovedet ned i træ gulvet. han var nu oppe i det lidt røde felt, hvor hans stemme overdøvede hendes. Hun rejste sig op i vognen, hvor hun valgte at gå hen i enden. Ved Ancalagons side, hun satte sig ned for at få et bedre udsyn af det der skete. Hendes blik blev placerede på dæmonen som var næsten ligeså stor som Rollo, hvilket gjorde at Alex ikke kunne lade værd med at sige en lille dum kommentar til Rollo. ”Hey Rollo, jeg har fundet din lillebror.” Sagde hun med en kærlig latter i stemmen, hendes blik var dog hele tiden på dæmonen. Hun havde set de tegn før, hvis hun ikke tog helt fejl var det en blod dæmon. En af de stærkere af dem, han var en af de få gamle som holdte sig i skyggerne. Men hans tegn afslørrede sig for Alex, som tit læste om det.
Alex kunne ikke lade vær med at smile, over Arnes lille forsøg på at slippe udenom kampen. Aldrig stol på en kvinde, der er med på en karavane, især ikke en lang en. De gik i seng med alle, der bare virkede en smule intresserede i dem. Hvilket kun gjorde det hele sjovere, endelig skete der noget som ikke ramte hende. hendes brune øjne lyste op, på en helt ubeskrivelig måde. Som om denne kamp ville være noget af det sjoveste og bedste, der kunne ske i hendes liv. Hun trak luften helt ned i lungerne, mens hun stirrede på Arne og bloddæmonen. Hun holdte sin latter inde, da Arne fik lukket sine bukser. Hvor kiksede, at han sådan blev taget af manden. Hun sparkede blidt med sine ben, mens hun kiggede ivrigt på hele handlingen. Dette måtte helst ikke stoppe alt for hurtigt, så ville alt det sjove jo forsvinde.
Da hun fik øje på plasmaen der omringende dæmonens hænder, klappede hun sine hænder sammen. Hun bed sig selv forførende i læben, dette var en kamp hun ville overvære. Tanken om hvert et smertefuldt slag, der kunne blive påført af dæmonen gav hende gåsehud. Hver gang dæmonen slog, kunne hun se hans åbninger. De var små, men de var der. han var vantil at kæmpe, dog var han ikke ligeså hurtig som Arne. ”Han hælder til højre side, mens det bløde punkt er i hans pande.” Mumlede Alex, hun var altid hurtig til at tjekke folks svagheder ud. Hvilket kunne gøre hende en smule overpowerede, ikke meget da alt krævede at hun også skulle kunne undgå slagene. Men bare viden af det, ville hjælpe en del. ”Højre venstre, ned, op… spræng. 90 grader” Mumlede hun, i takt med at dæmonen gjorde det. Hun kunne se hvor og hvornår dæmonen slog ud efter Arne, mens de smukke røde læber langsomt bevægede sig.
Hun smilte halvt over at Erik og Rogan var hoppet ud af vognen, de var hurtige. Alex fjernede aldrig rigtig sit blik, fra kampen. Hver gang der skete noget, lyste hendes øjne kun mere og mere op. Hun foldede sine hænder, mens Arne stod og hev efter vejret. Hun kunne vel altid hjælpe dem, men så ville hun aldrig se hvordan Rogan og Erik kæmpede. Se deres svagheder og de forskellige metoder de brugte, når de var i kamp. Bare tanken om at studere dem, gjorde hende lykkelig.
Da hun hørte Arnes stemme, brød hun ud i latter. Hun lukkede sine øjne, mens hun holdte sig for maven. Hun kunne ikke holde det tilbage, hvordan kunne han vide det. Well, alle kvinder der var sammen med en Blod dæmon havde altid et mærke et eller andet sted på kroppen. Hvor de havde lavet en pagt med dem, for altid at være ved deres side. Hvilket kun fik hende til at grine, hendes latter var blid, nærmest kærlig. Normalt ville folk elske sådan en latter, nærmest som musik i ens øre. Men når hun grinede på de forkerte tidspunkter, virkede det tit træls. Hun vippede lidt frem og tilbage, mens hun grinede. En lille rød tåre kom frem i hendes øjenkrog, hun fjernede den stille mens hun faldt til ro. Hun viftede lidt med hånden, mens hun stadigvæk fniste en smule. ”Bare forsæt, bare forsæt.” med en varm stemme.
Hun så endnu engang kampen, hvor hun hørte Rollo råbe. Hun rykkede sig end ikke, da han sprang over hende, for at forsvind ind i armene på dæmonen. Hun bed sig i læben, da lyden af de hårde slag, kørte gennem luften. hun havde formet et lettere elegant smil på sine røde læber, tænk at de kunne kæmpe sådan. Rollo havde vidst holdt mere tilbage, end hun regnede med. Hvis hun havde fået sådan nogle slag, mens hun var træt ville hun end ikke når at komme til bevidsthed. Før det var forsent, hun satte blidt sit hoved på skrå da Rollo blev sparket af ham. Hun kunne ikke lade vær med at se, hvor fantastisk en kæmper Rollo virkelig var.
Lyden af de knasende knogler, fik Alex til at fløjte. Som i at det var vildt, hun fniste lidt over alt blodet der sprang ud over stedet. ”Home run.” Hviskede Alex for sig selv, mens hun kiggede på Rollos smil. De holdte sig godt mod sådan en dæmon, tænkte hun kort.
Alex rejste sig op, hvor hun hoppede ned fra vognen. Hun landede bag Ancalagon, som var i færd med at skære halsen over på dæmonen. Da en kvinde kom frem, selv samme kvinde som Arne havde været sammen med. Et skævt smil kom frem, da hun tiggede om dæmonens liv. Alex så hvordan han holdte om kvinden, så denne gruppe var en smule rare ved folk? Huh det var nok, det der overraskede hende mest. At han ville kramme en kvinde, og ikke bare sparke hende væk. Hun trak blidt på skulderen, mens hun kiggede ned på dæmonen.
”Meh, normalt burde man ikke gå i seng med andre end sin mand? Er det ikke derfor man bliver gift.” Sagde hun koldt, mens hun kiggede på kvindens ansigt. Et lille ondskabsfuldt smil formede sig på hendes røde læber, mens hun satte hovedet på skrå. ”Du burde nu også dø” Var det sidste hun fik sagt, efter lyden af den to hovedet økse ramte jorden. Og kvindens gråd blev højere, hvor den derefter forsvandt. Alex rystede blidt på hovedet, og her troede hun ellers liiiige at deres gruppe var rare mod kvinderne.
Hun lagde sine arme på kors, hvor hun rettede blikket mod Arne og blinkede kækt til ham. Han havde vidst forstand, på at finde de rigtige kvinder. Hun rystede på hovedet af Ancalagons ord, resterne. Som om de to personer var paterede eller noget, hun lukkede blidt sine øjne i. mens lyden af folk, der flyttede ligende blev hørt.
Nu hvor de havde fået så god plads at gå på, følte Alex i det mindste at hun kunne trække vejret når hun gik. Hun hoppede lystigt hentil Rogan, som haltede en smule efter at blive kastede gennem luften. ”Går det?” Spurgte hun omsorgsfuldt.

Alex strakte sine arme op mod himlen, mens hun tog en dyb indånding. Et lille gab formede sig på de røde læber mens hun gik på en altid så forførende måde. Hun satte sine arme om bag ryggen, mens hun kiggede omkring sig. Turen havde været lang, men at gå igen var nu rart.
Da hun så det store handelsmarket, ude i horizonten. Kom et lille smil frem på hendes læber, hendes brune øjne blev derefter placerede ned i jorden. Da hendes mave rumlede, hun satte en hånd på sin bare mave mens de gik. Fucking sult, kom angreb hende altid når hun var mindst forberedt på det. Hun rystede på hovedet, så det lange hår svang fra side til side.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Søn 10 aug - 17:23

Ancalagon havde ikke taget sig af Alex's heppen under kampen, men hvad han havde dog havde lagt mærke til hvordan Alex havde forudset dæmonens angreb, selvfølgelig havde han ikke sagt noget, da han havde holdt øje med kampen og hvordan ville udvide sig.
Rogan smilede over Alex's omsorg angående at han haltede en smule, "Bare rolig, der skal mere til, før denne her gamle kriger giver livet op" Sagde han og gav hende et opmuntrende smil. Rollo som hvilede sig halvt op af Erik som bar sit skjold på ryggen mens Rollo var i et sædvanligt godt humør over kampen og snakkede løs om hvor luftigt og forfriskende at få lidt på på næverne igen efter at ha' gået og kørt i så lang tid.
Erik var enig i med ham om at det havde været forfriskende at få lidt kamp igen mens hvor Arne ikke var helt så enig, "Jeg var tæt på at blive kvalt guys!" brød han ind i deres samtale og svingede lidt med armene for at lægge tryk på det han sagde. Både Erik og Rollo kiggede på bare på som om at han snakkede vulapyt til dem.
"Arh slap dog af Arne, troede du virkelig at vi vil lade den dæmon slå dig ihjel?" Spurgte Erik og klappede Arne på skulderen mens de gik videre, mens Arne bare stod i få sekunder og kiggede lidt vandtro efter dem men løb så op til dem igen.
Arne, modsat sine kammerater i gruppen, fandt han ikke kamp underholdende men mere en ting som man enten prøvede at undgå eller også sørgede man for at få dræbt modstanderen hurtigt.
Hvorimod Erik, Rollo, Ancalagon og til tider Rogan, fandt kamp underholdende og sjovt hvis de kom ud i en, dog var Rogan ved at komme i den alder at der kom andre ting som at tegne, læse og slappe af, dog holdt det ham ikke fra at trække sit sværd hvis det var nødvendigt.
Ancalagon kom pludselig gående bag hende og lagde en arm over hendes skulder, næsten som et kæreste par vil gøre, men i stedet for at kysse hende eller gøre andet som et kæreste par vil gøre, sænket han hovedet en smule så deres hoveder var tættere på hinanden.
"Now tell me, hvordan gættede du dæmonens bevægelser så hurtigt?" Spurgte han, han var blevet forundret over at hun kunne gætte hans slag og bevægelser lige før de skete.
Han så allerede muligheder i en kamp ved at have hende ved sin sige, men det fortalte han hende selvfølgelig ikke, vi kunne ikke have at han begyndte at vise alt for meget at han holdt lidt mere af hende, end da de første gang mødtes.
Ancalagon flyttede dog sin arm fra hendes længest væk skulder og tog den til sig og ventede på svar fra hende.
Efterhånden kunne man se hvordan den kæmpe store handels by kom nærmere og nærmere dem, så meget at den faktisk blev større for hver tyvende skridt de tog og man kunne tydeligt se hvordan landskabet langsomt begyndte at ændre sig jo tættere på de kommer, der begyndte at komme mere græs og flere træer som står tættere op af hinanden, hvor hele tureren havde været meget tørt og bart, dog ikke ørken bart da der stadig var græs, det var bare ikke så fugtigt som da de første lige havde sluttede sig til den kæmpe karavane og de første par kilometer de havde gået eller siddet i vognen.

Man kunne se hvordan månen forsvandt mere og mere af månen som forsvandt ned i vest efter som det nærmede sig mere og mere morgen, eller en meget tidlig morgen, da kl. var omkring 8 om morgen nærmede de endelig den kæmpe store port og den var ikke bare stor, men gigantisk stor og lille kæmpe kunne stå under den, murene var endnu større og rejste så langt over jorden med flag der hang og flagrede i videns blæst mens man lige kunne skimte når vagter lige stak hovedet ud for at se ned af muren for at sikre sig at der ikke var nogen som prøvede at kravle op, selv om det alene vil være ekstremt svært da muren var byggede på sådan en måde at man vil glide to mursten ned for hver en mursten man kravlede opad.
Karavanen var nu gået meget i stå og de stod nu helt tæt igen som de havde gjort i starten af turen, da der var en 10 til 15 vagter som stod ved portens ydre port og tjekkede folk om de havde nogle former for gift på sig eller andre dødbringende former for flydende stads, det var noget af det eneste som var forbudt at sælge i byen, alle former for gift eller flydende stads som kunne forgifte folk, ellers dem der herskede byen.
Byen havde ikke kun en hersker, men hele 5 hersker, eller 5 magtfulde klaner som hver havde en repræsentant som forslog forslag til de fire andre på deres egen klans vegne.
Da det blev deres tur samt en anden handler som var i karavanen, kom der 6 store vel armerede mænd på Rollo højde med hver et spyd i deres hånd og et sværd i siden, dog var deres rustning ekstrem smukke med udsmykninger og havde en diamants blandede med guld farve og de skinnede enormt smuk i solens varme lys.
De alle sammen blev visiteret af dem alle, selv Alex's som havde meget lidt og let pels tøj på som hun havde lavet i grotten, visitionen blev gjort i en sådan professionel måde at da en af mændende, som desuden var meget yngre end de andre, lignede stadig en meget ung mand, han var utrolig smuk for en mand og hvis man kiggede efter kunne man tydelig se at det var en engel som tjekkede Alex's krop ved at mærke bestemte steder for folk kunne eller normalt gemte ting at selv om han mærkede ved hendes røv eller bryster viste han ingen form for fristelse eller lyst til at udnytte sin magt, nu når Alex ikke havde nogen våben på sig overhoved.
Dog brokkede Rollo sig en smule over at han blev taget i skridtet af en tøs og at han skulle holde sig fra at vise kællingen at hun ikke bare kunne tage ham i skridtet og slippe væk uden at blive taget selv. Men selv om han brokkede sig gjorde han ikke noget, for over alt omkring dem var der bueskytter med krigs-buer, speciel lavet buer som var fortryllede med magi.
Desuden gik der patruljer på 5 vagter rundt i byens gader og der var altid 2 mænd som gik langs muren hele vejen rundt.

Byen var ekstrem velhaven fra alt den handel som de havde kørende i byen hver dag, dog var karavane turen kun en gang hver femte måned, ellers var vejen til byen slet ikke lige så befærdet med mennesker men mere via vand med både som kom via en større flod som gik ind i byens havn.
Da de fik lov til at gå igennem af vagterne, bevægede de sig igennem den første port og kom ind i en slags midter port område hvor det var muligt og fange ubydende gæster mellem inderporten og ydre porten og så kunne de også sænke en metal gitter ud over lukker de tykke træporte som var velarmede med metal, og så kunne deres bueskytter åbne luger og beskyde dem der prøvede at bryde igennem og hælde tjære ned fra toppen af bygningen. Dog var dette heldigvis ikke tilfældet, da der ikke havde været krig i lang tid, men vagterne var der stadig til at holde ro og orden i byen og siden at byen var så stor havde de deres egne regler og hvis man brød reglerne var det dødstraf eller piskeslag alt efter hvor mange slag de fem hersker mente person har brug for, for at huske på ikke at bryde reglerne igen.

Da de endelig kom igennem den sidste store dobbelt port, kom de ind til en kæmpe handelsplads og tusindvis af mennesker og handelsfolk som råbte for at få folk til at komme over til dem for at købe noget af dem, og der var stadig handelsfolk som var ved at finde en plads de kunne sætte deres vogn op og nogle var stadig igang med at pakke ud fra deres vogn, i midten af pladsen var der et springvand med en skulptur af en mand som lå hovedløs ned med en kvinde med hævede sværd og hans hoved i den anden hånd som skreg ud mod byen, skulpturen forstillede byens dronning fra to generationer siden hvor hun havde ene kvinde besejrede kongens bodyguards og huggede hovedet af den gamle konge, hvor hun derefter havde indført de fem klan herskerig som bestod en blanding af stærke og vejestyrkemænd og kvinder som i fældesskab styrrede byen i stedet for en enkel tyran.
Ancalagon gav Alex et lille dask og rykkede hovedet til at de skulle den her vej, som fulgte ned af en sidevej som man skulle tro var bare lidt mindre befærdet med boder og folk som banet sig vej igennem de lidt smalle gader.
Ancalagon sørgerede for at Alex kunne se ham, så hun ikke farede vild da han så hvordan hun reagerede på den tætte karavane de gik i.
Der var boder som solgte kryderiger fra hele verden, nogen som man aldrig havde set før, andre solgte frisk kød, hvor nogen solgte diverse våben som dog var bemandede med to vagter på hver side af boden så der ikke skete et uheld ud over at der altid gik patruljer gennem gaderne så lige meget hvor man gik, vil se 2 eller flere vagter.

Man kunne finde stortset alt i den her by som man kunne tænke sig, der var endda boder som solgte 'tjenere', de var mere eller mindre slaver, men de her havde dog en kontrakt som man skulle overholde ved at sørger for at 'tjeneren' fik et ordentligt sted at sove, fik mad og tøj at gå i, hvis man ikke overholdt kontrakten, blev der sat en dusør på personen som brød den kontrakt og dusørjæger blev sendt efter ejeren. De dusørjæger var dog ikke almindelige mennesker, men varierede alt efter hvem der brød kontrakten og hvor stærk personen var, så de havde alt fra dæmoner, engler, vampyrer og varulve som dusørjæger som de sendte efter personen, nogle gange grupper af dem hvis personen var virkelig svær at nedlægge.
Byen føltes som en labyrint med alle de sidegader med sidegader med sidegader som førte ud til endnu en plads som havde sidegader og sådan fortsatte det ellers bare og lige meget hvor man gik, var der boder og fyldt med mennesker.
"Her er vi" kom det fra Ancalagon som gav tegn til Alex at de skulle derind og gik indenfor i en bygning efterfuldt Rogan eller retter en mere lokal butik som viste sig at være en skræder. Rogan skulle selv få fixet sit tøj efter kampen med dæmon skulle der lige reddes nogle huler.
"Hey, ser du min ven her har brug for lidt bedre tøj til at bevæge sig i" forklarede Ancalagon mens han med en hånd henviste til Alex som skrædderen fik taget et kig på mens han gik rundt om Alex og man kunne tydelig se at han tog mål med øjne.
Alt i mens Rollo og Erik og Arne blev udenfor ved døren og ventede på at Alex, Ancalagon og Rogan blev færdig, stod de og lignede lidt bodyguards for butikken og tiltrak et par blik da de overhoved ikke lignede nogen var stedet.

"Mhmm mhmm yea jeg ka' lige se det rigtige tøj for dig smukke" kom det så fra ham da han med den ene arm på maven og den anden arm hvilede på hans første arm, havde sin hånd som aede hans tjæresorte flipskæg mens han pludselig vendte sig rundt og gik om bag sin disk og fortalt hvor meget det blev, hvilket han havde afrundet til en måneds løn.
Ancalagon spurgte om de kunne betalte efter den var blevet lavet, hvilket de godt kunne.
Han smilede og gik over til side rummet hvor Rogan lige havde betalt kvinden som havde fixet hans tøjs små huler og så forlod de stedet og fortsatte ned af gaden og gik igennem den tykke menneskemængde for at komme hen til den næste destination, med Rollo i sidsen, banede han vej igennem de befolkede gader mens Ancalagon gik bag Alex som hun ikke ville komme væk fra gruppen, men Erik på sin højre side og sit skjold i hånden og Rogan i venstre side og Arne foran Alex men bag Rollo, lignede det lidt at Alex var en eller anden form for mega kendt person med sådan nogle vilde mænd omkring sig, hvilke gjorde at folk nu strakte hals for at se hvem det var som havde sådan en eskortere omkring sig, selvfølgelig vidste de ikke bedre og ikke anede hvem de var, men i deres hoved, troede de at Alex var en eller anden skønhed som var kommet langvejs fra for at købe eksotiske vare og blev lige pludselig ret populær for handels folk som prøvede at komme igennem den uigennemtrængelige mur af Ancalgon og de andre fra gruppen.

Folk holdt dog op med at følge efter dem da reglerne var i byen at hvis man forlod sin bod, kunne en hver tage over hvis personen ikke havde været tilbage inde for en halv time, dog spredte ordet sig og blev hurtigt ændrede og forbedrede som rygter nu gør når den bevæger sig fra mund til mund og endte med at Alex var blevet en eller anden ekstrem rig og velhagende dronning og at hun var den smukkeste kvinde i den del af verden hvor hun kom fra. Der gik endda rygter om at hun kunne genoplive de døde bare med et kys fra sine løber, selvfølgelig var mange af tingene opfundet, men det stoppe dog ikke historierne med at gå gennem byens mange gader og pladser, hun var også nem og kende, da hun var den eneste pige som havde 5 høje voksne mænd som var velarmede og som overhoved ikke lignede nogen fra denne del af området eller verden, de lignede mere kriger fra norden oppe for der var koldt.

Der gik endda rygter om Rollo og hvordan han nedlagde 20 dæmoner i karavanen og hvordan Ancalagon's øjne kunne brænde en op hvis han valgte at brænde folk.
Selv Arne gik der rygter om at han fik revet sit øje ud da han ene mand nedlagde en kæmpe tiger alene med sine bare hænder og Rogan blev der snakkede om at han var en eller anden vis troldmand som kunne udrydde hele byer hvis han fik lyst men gjorde det kun hvis han følte sig truede.
Erik blev der snakkede om at han med sit skjold alene havde holdt en invasion af barbare fra at angribe en lille landsby kun med sit mægtige skjold og sværd.

Da de endelig ankom til stedet som de skulle hen strakte folk hoved for at bare få et lille glimt af den guddommelige smukke dronning som jo så var Alex de hentød til.
Da de alle sammen kom indenfor, blev de mødt af en ældre mand som snakkede det samme sprog som Rogan snakkede og forklarede hvorfor de var her.
Mandens øjne blev store pludselig og Rogan fortalte Ancalagon at han skulle vise manden runen.
Da Ancalagon trak runen op af sin lomme snuppede manden runen hurtigt ud af hånden og studerede den nøje med en lille forstørrelses glas for øjet og talte med sig selv, men inden han nåede at studere runen mere, blev den snuppede ud af hånden på manden af Ancalagon som spurgte hvad han ville betale for den.
Manden begyndte straks at spytte tilbud ud hvilket var bekræftelse for ham at det var den rigtige person han var kommet til.
"Hvis du vil købe denne rune, vil det koste dig en pose penge på 30.000 guldmønter, noget infomation vi har brug for og fem flasker salve der indeholder Gamri måneblomsten's saft i" Forklare han manden, hvilket manden først i chok over den høje pris, blev hurtigt ændrede til at han gik med til at betale, da Ancalagon truede med at sælge den til en eller anden fremmede handelsmand, to kæmpeposer med penge fandt han frem fra sin kælder, som havde været alle de penge han ejet som Rollo tog over skulderen med et smil over hvor nem den ældre mand havde været, han pruttede ikke engang med prisen.
"Og nu til informationen gamle mand, ved du hvor der er en handelsvogn som sælger sjældne våben?" Spurgte han stadig med runen i sin hånd.
Det tog ikke lang tid for ejeren at fortælle dem hvor der var sådan en vogn. Ancalagon gav manden runen som lovet og fik dine 5 flasker som han gav til Rogan som puttede dem ind i sit ærme som han brugte til at gemme mindre ting og så forlod de igen til larm og råb af folk som prøvede at sælge deres vare ud over at prøve og få et glimt af 'skønhedens gudinde' i midten af gruppen.
Da de endelig var kommet tilbage til skrædderen og betalte manden alle pengene da det var specielt lavet stof og det hele.
Manden gik om bagved hvor han hentede tøjet til Alex og gav det til hende.
Det viste sig at være en komplet udgave af hendes dragt med fuldstændig samme farve og som passede perfekt som hun havde på i skoven da hun blev reddet af Ancalagon og hans gruppe, der var endda hætte og mundstykke til at dække for munden med speciel lavet tegn på ryggen.
hendes nye tøj's kvalitet af stof, var lavet af noget helt specielt og meget meget sjældent stof som var ekstremt svært at få fat på i så store mængder som skrædderen havde brug på hende.
Grunden til at det var så specielt, var fordi det kunne forme sig efter kroppen som bag stoffet om sig hvis man lavede det om til tøj og selv om det kun var stof, kunne det modstå fald og ikke gå i stykker fra bare at falde på noget som kunne skære stof i stykker.
Det kunne dog ikke holde almindelige våben fra at bryde igennem, da man blev nød til at bruge en form for anden beskyttelse.

(( [You must be registered and logged in to see this link.] tegnet på ryggen ))

Manden takkede for pengene og for at få lov til at syg sådan en fantastisk dragt og han var meget ærede over at møde hende hvor han gav hende et håndflade kys og bukkede dybt for hende, da han også troede at hun var denne her guddommelige dronning.
Ancalagon stod bare og rullede med øjne over mandens ydmyghed og Ancalagon blev nød til at trække Alex væk fra manden for at de kunne forlade butikken mens manden nærmest vinkede dem farvel og nåede og takke Alex endnu engang for at få lov til at syg hendes tøj og hun nåede ikke engang at få det nye tøj på før de var ude.
Da de endelig kom ud på den store plads igen begyndte Ancalagon at gå forrest med Rollo bagerst nu, det tog ikke særlig lang tid at finde vognen som den gamle mand havde forklarede og da de kom hen til den, var der selvfølgelig mange mennesker i vejen og Ancalagon blev nød til at skubbe til dem og hev Alex med sig hen til boden fordi han fik øje på det han ledte efter.
"Er det din bue?" Spurgte han mens han prøvede med hjælp fra de andre at holde resten af folkene om dem til at vælte dem omkuld for at komme ind til Alex for at se hende.
Buen Aancalagon havde fået øje på lignede Alex's bue, men han kunne ikke se og han vidste ikke om det var den, da det kun var Alex' selv som kunne se det, da hun kendte sin egen bue helt selv.

//fuck det blev langt, men der sku' beskrives sååå xD//
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Man 11 aug - 16:45

Hun fjernede forsigtig en tot fra hendes øjne, mens Rogan snakkede. Et lille omsorgsfuldt smil kom frem på de smukke fyldige læber. ”Så gammel er du nu heller ikke.” Sagde hun kærligt til ham, inden hun vendte blikket tilbage mod Rollo som humpede en smule. Dog havde han et smil på læben, som fortalte at han nok skulle klare den. Ærligtalt, kunne hun heller ikke være mere ligeglad med Rollo. Idioten havde jo forsøgt at voldtage hende, hvis han nogle sinde prøvede på sådan noget igen. Ville hun seriøst skære pikken af ham, om så det ville koste hende livet.
Mens alle snakkede stille og roligt sammen, kunne Arnes stemme høres. Alex satte sine arme om bag ryggen, hvor hun med et lille hop stod ved Arnes side. ”Men det blev du ikke” Sagde hun drillende til ham. ”Næste gang, kun knald tøsen en gang og smut. Det skaber mindre problemer, det skaber altid mindre problemer” Hun blinkede kækt til ham, da Eriks stemme lød.
Et kækt smil kom frem på hendes læber, sandt nok. Denne gruppe havde jo ikke andet end hinanden, så de kæmpede nok side om side. Hvis det endelig, skulle komme til det. Hun gik hurtigt, hvilket endte med at hun var den person der gik forrest. Hendes lange brune hår, svingede smukt fra side til side. Hendes tøj, fik hende kun til at virke forførende når hun gik. Mens det nærmest virkede udfordrende, for nogle mænd. Men ifølge hende, var dette tøj nok noget af det mest behagelige hun nogle sinde havde haft på. Hvis hun kunne, ville hun nok aldrig skifte det ud med det normale igen.
Dog kendte hun sig selv, godt nok til at det ville gå i stykker om omkring en måneds tid. Der var grunden til at hun havde lært at sy, hvis hun ikke kunne sy. Ville hun aldrig have råd til at leve sit liv, alt ville være besværligt, især det med at finde tøj. Hun hadede at købe tøj, det tog altid så langtid. Da man skulle finde ud af hvilken størrelse man brugte, plus! Hendes krop var anderledes. Hvis hun skulle se godt ud i det, skulle det altid være skrædder syet. Hvilket var uendeligt dyrt, derfor syede hun sit eget tøj. Det var både nemmere og billigere.
Ancalagons arm kom stille flyvende bagfra, hvor den blev placerede på hendes højre skulder. Mens han var ved hendes venstre, hun rettede hovedet en smule op for at kigge på ham. Da hans mørke stemme blev hørt, et lille smil på hendes læber tittede frem. hvor hun placerede et kys på hans kind, tja. Hvis man skulle være så tæt på hende, kunne man vel godt få et lille kys.
”Jeg er en tøs og meget lav, tror du virkelig at jeg kan vinde på min skønhed?” Hun løftede sit ene øjenbryn, hvor hun derefter fjernede hans hånd fra hendes skulder. ”Det er nemt nok, hvis jeg ikke er træt eller fuld. Kan jeg læse alle folk som en åben bog, som for eksempel den mand der” Hun pegede mod en skaldet mand, som gik stille og roligt mod en gruppe drenge. Som spiste et brød, manden var sur. Sikkert fordi drengene, havde snuppet brødet fra ham. ”Han kommer til at slå efter den lyshårede dreng, med sin højre hånd. Med en knyttet næve, som rammer højre side af drengens hoved. Hvor han så flyver ind i det træ der.” Efter hendes blide ord, skete det hele. Det skete hurtigt, men alt det hun havde set var sket. Hun fjernede derefter blikket fra drengene, og kiggede i stedet op på Ancalagon. Nogle skrig og råben fra drengene kunne dog høres, mens mandens høje stemme lynede gennem mængden af folk.
Det var lidt hendes evne, at kunne læse folk på den måde. Og huske alt man gjorde, alt for hende virkede næsten som om det gik i slowmotion. Problemet var bare, at selvom hun kunne læse hvad de ville gøre. Betød det ikke altid, at hun ville kunne nå at undgå det. F.eks ved Rollo. Da de sloges, var hun træt og læste ham ikke rigtig. Men han var stærk, og meget hurtig, hvilket nok ville have gjort at hun ville tabe igen. Dog ville han også selv komme til at være udmattet, efter en kamp med hende. hvis hun en dag var frisk, kunne hun virke en smule overpowede, når man sloges med hende.
Sådan var hun dog engang i mellem, hun kørte sit lange pandehår væk fra sine øjne. Hvor hendes blik blev placerede på den store handels by, hvilke mure var enorme. Hun smilte kækt, inden hun lod sine læber glide fra hinanden. ”Jeg kan fortælle dig hvordan jeg kan læse det, hvis du fortæller mig hvorfor du redder mit liv, når jeg er i fare.” de brune øjne, veg ikke fra vejen. Mens hun snakkede til Ancalagon, hun ønskede jo at vide hvorfor. Var der betydning i det, siden han gjorde det. Eller kedede han sig bare, siden han valgte at hjælpe hende i skoven, så hun ikke forblødte. Samt hun hjalp hende mod Rollo, da han ville voldtage hende.
Hvis han virkelig ikke havde nogle grund, hvorfor spildte han så tiden på hende. der var da andre ting, som i det mindste var sjovere. Plus, hun havde det med at skabe problemer. hun flirter meget med gud og hver mand, hvilket sjovt nok også ville skabe problemer.
Hun lagde stille mærke til, hvordan alt græsset nærmest begyndte at dø ud. Sammen med træerne som stod Aller tættest på handelsbyen. Et suk slap hendes fyldige læber, sådan var verden nu engang.

Et gab slap hendes læber, mens en lille blodfyldt tåre tittede frem i hendes øjenkrog. Hun gned sig blidt i det ene øje, mens hun gik og mumlede for sig selv. Små bandene ord, om søvn og mad. Hvis hun kunne, ville hun sove hele dagen. Måske endda få nogle folk til at bære hende på ryggen, mest fordi det kunne være sjovt. Hun hadede normalt at blive båret rundt på, derimod elskede hun at sove på folk. Især hvis de bar hende i armene, kunne det blive bedre. Nej, nej det kunne det ikke.
Hun strakte sine arme op mod den lyserøde himmel, mens hun mumlede sin plan om at få en eller anden til at bære hende rundt. Hun lod sine hænder falde roligt ned, samtidig med at hun åbnede sine øjne. Det at gå i flere uger, var hun vantil. Dog var hun ikke vantil alle de pokkers mennesker omkring hende, hun hadede det. Menneske sky, hvis man kunne kalde det det. Hun kunne sagtens være sammen med fulde mennesker, da de så bare ville være legetøj for hende. når det var en hær af forskellige folk, hvor nogle var ædru og andre ikke. Var det som at gå i et mine felt, hvor hendes adrenalin altid var oppe i det højeste felt. Det gjorde hende nærmest dårlig, i det mindste var de ikke så tæt på hende.
Hvilket hun nok tænkte for hurtigt! Karvanen var stoppet, og nu stod alle bare tæt op af hinanden. Hun kiggede en smule rundt, mens forskellige folk sværmede omkring hende. for at komme ind før alle andre, hun kunne føle hvordan en mand randomly satte en hånd på hendes numse. E hende øjne blev spærret op, da hun følte den store hånd. Stille drejede hun hovedet, hvor hun følgte armen som kørte op til en lidt yngre mand. Med en hurtig uppercut, fik hun ham smidt væk fra sig. Hvor hun pressede sig hentil Rogan, hvor hun greb fat omkring hans arm. Hun kiggede uroligt omkring sig, mens folk ventede på at blive visiterede af vagterne. ”Hvorfor er der så mange folk!” Mumlede hun vredt, mens hendes ene bryst blev pressede mod Rogans arm. Hun tænkte ikke rigtig over det, men gjorde det bare. For at holde sig tæt på en person, som nok ikke ville røre ved hende!
Da det blev deres tur, slap hun først Rogans arm. Da der ikke var særlig mange folk omkring dem, hun stod og kiggede rundt. Da en mand kom tæt på hende, de brune øjne var uskyldige. Da de kiggede op på ham, lige til han begyndte at køre sine hænder ned af hendes sidder. For at tjekke, en latter brød ud, hvor hun endte med at skubbe ham væk. Hvor han derefter stod og rystede med hovedet, hun rettede ryggen. ”Undskyld er kilden, prøv igen.” Hendes blik blev koldt, mens manden kørte sine hænder op ad hendes ben og rundt omkring hendes lår, for at tjekke for små flasker af gift. Da han kom til hendes bryster, kom kuldegysningerne op i hende. hun følte for at slå ham væk, men hvis det skete ville de nok ikke lukke hende ind. I stedet knyttede hun bare sine næver, mens han kørte sine hænder rundt på hende krop.
Mændene, som stod i køen råbte af vagten. Om hvordan han burde tage noget bedre fat i hende, og måske ruske hende rundt. Hun lukkede sine øjne frustrede sammen, mens hun bed sig i underlæben. Hadet til mænd, blev kun større. De var kun legetøj, intet andet.
Hun vendte hovedet da Rollo begyndte at brokke sig, hvor hun til sin overraskelse så hvordan de havde en pige til at befamle mændene. Hendes øjne blev røde, da hun satte sin finger op under vagtens hage. Hun trådte tæt på ham, så han til sidst endte med at stå op af væggen. Med hænderne på væggen, dette var første gang han havde prøvet dette. Hvilket måske gjorde ham en smule overrasket, vreden strålede ud af de smukke brune øjne. ”Hvordan kan i lade en tøs gramse på mændene, men ikke kvinderne. Du er ikke engang pæn at kigge på! Du ligner bare en ussel lille lus, som måske nyder at begramse tilfældige piger! Er det derfor du tog dette job HUH! Er det, det?!” Det tog kun få sekunder, før to andre vagter greb fat i hendes arme og trak hende væk. De lod hende dog værre i fred, da hun ikke havde gjort vold mod dem. Hvis hun derimod havde slået vagten, ville de have smidt hende ud til de andre.
Da de satte hende ned ved Rogans side, lagde hun sine arme over kors. Mens hun skød hoften ud til siden, hun var vred uden tvivl. Hun hadede når folk rørte ved hendes krop, især når hun ikke kunne gøre modstand omkring det. Mændene satte hende ved Rogan, da hun havde krammet hans arm hele vejen ind. Hvilket havde fået dem til at tro, at de måske havde noget sammen. Som søskende eller bare et par, hvem ved.
Hvis det ikke havde været for alle de bueskytter, samt vagter. Ville hun nok have slået ham i gulvet, bare for at lukke alt sin vrede ud. Hun ventede på Ancalagon og Arne, som var de sidste der blev tjekket igennem. Sjovt nok begge af et par tøser, hun vidste ikke helt hvorfor. Men at se Ancalagon blive begramset af en tøs, gjorde kun vreden større. Hun holdte lidt øje med hans ansigtsudtryk, for at tjekke om han i virkeligheden kunne lide at en tøs gramsede på hans krop.

Da de endte med at komme ind af de sidste porte, var der kun flere mennesker. Hendes hjerte stoppede nærmest, hvorfor skulle der også lige være så utrolig mange folk her? Måske hvis hun foldede sine vinger ud, kunne hun bedre bare suse forbi alle folk og ikke føle sig så klemt. Desværre var det forbudt at vise, for de mennesker der gik uvidende rundt. At der fandtes engle, dæmoner og andre racer, da det kun ville skabe flere problemer.
Hendes brune øjne flakkede rundt, mens skrigende fra handels folket lød i hendes hoved. Da hun begyndte at gå i panik, begyndte hun at synge for sig selv. Meget lavt, for at køle sig selv ned. Hun gjorde sit bedste for at folk ikke ville komme til at høre den, dog var hendes stemme så uskyldig, men stadig en smule uhyggelig. Mens hun sang den lavt, fik hun øje på skulpturen.

(( https://www.youtube.com/watch?v=AJYkFMRH23A Sangen))

Hun stoppede op, mens de skinnede øjne betragte skulpturen. Hvad burde hun tænke om denne skulptur, at kvinder havde magten engang i mellem? Eller at de var drabelige, uanset hvad kunne hun nu godt lide det. Et kærligt lille smil kom frem på de, rubin røde læber.
Da Alex følte et dask i baghovedet, forsvandt smilet og hun vendte sig om mod Ancalagon, som gjorde tegn til at smutte. Hun nikkede forstået, hvor hun derefter gik efter ham. Hun nynnede sangen mens hun gik efter Ancalagon, hendes øjne var placerede på ham hele tiden. Mens de gik forbi alle de forskellige bodere, hun hadede det. Men når hun sang eller bare nynnede, kunne hun ikke andet end at slappe af. Alle folkene omkring hende, forsvandt fra hende. som om hun var alene, kun med Ancalagon.

Hun stroppede op, da Ancalagon gik ind i en skrædder. I starten forstod hun ikke, helt hvad det hele gik ud på. Men valgte dog at gå ind, hvor hun stoppede op da Ancalagon pegede på hende. hun satte sit hoved blidt på skrå, hvad var der nu galt i det tøj hun havde på lige nu? For fremvisende, eller hva? Hun løftede blidt på sine skulder, mens hun pustede en tot væk fra sit ansigt.
Hun lagde armene over kors, da skrædderen begyndte at gå omkring hende. følelsen af at blive begloet, havde aldrig været større. Normalt lagde hun ikke mærke til folk, når de stirrede på hende. hun så det kun, når hun snakkede med folk eller når hun endte med at få øjenkontakt. ”Hvad er der galt i det her?” Sagde hun, mens hun hentydede til sit pels tøj. Hun kiggede op på Ancalagon, med et spørgerne blik. ”Du kan måske ikke lide min krop?” Hun løftede drillende et øjenbryn, mens et lille skævt smil kom frem. hun lod sit hoved glide blidt til siden, mens hun kiggede ham i øjnene.

Hun rettede sig op, da skrædderens stemme blev hørt. Smukke? Vent, kaldte han hende lige smukke. Et suk slap hendes læber, hun følte sig en smule klam nu. Det med at blive begloet, fik hende ikke til at føle sig smuk. Mere til at føle sig beskidt, medmindre det var rædselsfulde øjne, så var det nærmest rart at blive begloet.
Da de kom udenfor, kiggede Alex lidt på Rogan. ”Du godt klar over, jeg nemt kunne sy dit tøj for dig. Meget pænere end de sting der.” Hun prikkede på en af de lukket huller, hvor hun vendte hovedet mod vejen. Ud i et, stod de omkring hende. hun kiggede rundt, da det skete uden hun havde set det. Hun kørte en tot hår væk fra ansigtet endnu engang, mens hun kiggede en smule forvirrede omkring sig. ”Oh i see, det er en joke… fordi jeg har nemt ved at fare vild, Ha. Ha… sygt sjovt, stop det nu” Hun krydsede sine arme, mens de gik. Hun hadede det, det fik kun folk til at glo mere. Den måde alle folk forsøgte at komme ind til hende, gjorde stedet ubehageligt for hende. hun lod blikket glide ned mod jorden, mens hun gik rundt omringet af dem alle.
Hun anede ikke, at der ville sprede sig rygter omkring hende. det eneste der røg gennem hendes hoved var, stop nu, GOD look away bitch! For hver person der kiggede ind, røg en ny tanke gennem hende. hun sukkede lavt, mens folkenes stemmer kørte omkring dem.

Da de ankom til stedet, hvor Ancalagon ville sælge runen. Splittede de op, hun lod sit blik rejse sig fra jorden. Mens hun stod en smule muggen, og beskuede manden der hev runen ud af Ancalagons hånd. Et kækt smil kom frem på hendes læber, hvor hun lænede sig lidt mod Erik. Med en lav stemme, lod hun den ellers smukke stemme høres af Erik. ”Han er ikke forhandler, det beløb Ancalagon vælger at smide efter ham, vil han sikkert ikke engang prøve at forlave.” efter ordene, valgte Ancalagon at sige betalingen for runen. Mens manden stod i chok over det, helt mundlam. Hun stod bare og smilte af ham, han var latterlig. Hvis han nu tænkte sig om, ville ingen ude i boderne betale så meget for en rune. Da de ikke ville forstå betydningen på runen, dog valgte han at give efter. Da Ancalagon truede med at sælge den til en anden person, hvilket fik hende til at ryste på hovedet. ”Pathetic.” Lød det fra hende, mens manden hentede poserne med mønterne.
Da hun hørte Ancalagons spørgsmål, forsvandt smilet. Enten spurte han om våbnet, for hendes skyld. Eller så var han selv på udkig efter et nyt våben, hun gik dog mere ind for det første. Da manden forklarede det, slog hendes hjerte. Hun havde ikke selv tænkt over det, det at hendes bue måske kunne være i en af boderne, hun glemte næsten at trække vejret. Mens hun lod sit blik falde til jorden, da de skulle udenfor igen. Hun fattede stadigvæk ikke betydningen på dette, hvorfor ikke bare lade hende gå alene!
Da de nåede til skrædderen, var hun lidt svær at få med ind. Hun så ham som en gammel gris, men de fik hende dog indenfor. Hvor hun så tøjet som var fremstillede til hende, hun lod sin ene hånd stryge over stoffet. Med blide øjne, lod hun dem falde på det smukke stof. Det lignede rentfaktisk hendes arbejdstøj, udover det røde symbol på ryggen. Hun tog fat i stoffet, hvor hun bukkede takkende til skrædderen!
Da skrædderen tog fat i hendes hånd, for at kysse håndfladen. Lod hun sit øjenbryn hæve sig, lidt overrasket over det. Dog varede det ikke langtid, før Ancalagon trak hende væk fra ham. Hun vinkede lidt til skrædderen, mens hun blev trukket ud af stedet. Da de havde gået i lidt tid, så hun hvordan Ancalagon skubbede folk til side. Hun forsøgte lidt at kigge over nogle af dem, for at tjekke hvad han var så opsat på at komme hentil. Dog fik han trukket hende til sig, hvor hun nu stod med øjnene på en bue der lignede hendes på en prik. Hendes øjne spærrede op, hvorefter hun kiggede på manden bag disken. ”Må jeg samle den op?” Sagde hun, hvor manden nikkede. Da den ikke rigtig kunne gøre skade, siden hun ikke havde pile. Hvis hun løb væk med den, ville hun heller ikke nå langt. Da der ville være vagter, til at fange hende.
Hun tog fat i buen, hvor hun følte at den var en smule let. Lidt for let til at være hendes, manden stod og forklarede hvordan den var lavet af krystaller. Den skulle være så stærk at den umuligt kunne gå i stykker, med mindre man var imod fire dæmoner og bla bla.
Hun vendte blikket mod Erik som stod med sit skjold. Hvor et lille ondskabsfuldt smil, kom frem på hendes læber. ”Erik! Vær hurtig!” Råbte hun, da hun svang buen mod ham. Han nåede skam at løfte skjoldet op, i det buen ramte knækkede den, ikke nok med det. Men selve strengen spræng, hun smed buen fra sig. ”Løgner, den er falsk. Ikke nok med det, så er den ikke lavet af krystaler men af rav,  som du har malet.” Hun stod med siden til handleren, hvor hendes blik blev følelse koldt og skræmmende. Det kunne nærmest få en voksen mand til at skide i bukserne, hun førte sin hånd op og pegede på hans ansigt. ”Jeg burde hugge dine hænder af, for at lyve over for mig.” Manden stod skræmt og stirrede på hende, hvor han lod blikket falde på de to vagter som stod omkring hans bod. Selv de to vagter, var ikke sikker på hvem de skulle gå efter. Ham der løj eller kvinden der lige havde angrebet en person, for at afprøve en bue. Det ente med at de intet gjorde, de stod bare og stirrede på Alex. Mens hendes lange brune hår, svævede smukt i vinden. ”Du beskrev en bue, som du tydeligvis har haft! Hvor og hvem solgte du den til.” Lød det fra hende, hvor han derefter beskrev en engel, som havde købt den. Den selv samme engel, som havde stået og stirrede på hende da hun blev kropsvisiterede, og ham der havde sendt hende et luft kys.
(så kom der et svar yay! XD)

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Man 11 aug - 20:57

Ancalagon havde ikke rigtig svarede Alex når hun kom med kommentarer, da han havde en del tanker i hjernen, hvilket var grunden til at han ikke havde reagerede på hendes kommentarer inde i byen.
Da Alex til Eriks store overraskelse, kylede buen mod ham, fik han hævede sit skjold hvilket gjorde at buen flækket, Erik stod lidt og kiggede på Rogan med vilde øjne som spurgte 'hva' fuck skete der lige?!'.
Ancalagon tog sin hånd bare til hovedet mens han rystede det til Alex's opførelse, hvilket tiltrak flere mennesker til at se hvad der skete og da de så hvem det var, blev de helt vilde efter hende, som om hun var en eller anden supermodel til dem.
Han trak hende væk fra boden før at hun vil få vagterne til at gribe hende og henrette hende hvis hun virkelig fik lavet rav i stedet.
"Hva' nu?!" Spurgte Erik og kiggede rundt, mens de havde skærmede Alex om bag ham, så folk ikke så hende, da de stod ved et palme træ som gav skygge ved en bygning.
Ancalagon sad på en lys klippesten som var formede som en halv rund sten, som var plantet i jorden.
Han sad med lukkede øjne mens han havde bøjet en smule frem med begge hænder samlede sammen som han hvilede sit hoved på og havde sine albuer hvilende på sine lår mens han så ud.
De havde ikke set nogen engel som manden havde beskrevet til Alex da hun, meget direkte, umyndig manden, ikke fordi at det gjorde ham noget, manden var han ligeglad med.
Rollo stod lænede op af kanten til bygning og var lige inde for skyggen ved kanten og så på alle de mange mennesker som gik frem og tilbage imellem hinanden og prøvede at mase sig hen til boder hvor der allerede var for mange mennesker ved.
Rogan var dog forsvundet ind i menneske mængden og havde været væk i en lille time, da han kunne blande sig mere i med menneskemængden da han havde samme farve som en ret stor del af befolkningen.
Arne sad højt op i træet for at få et større overblik, han var altid ekstrem smidig og behændig til at kravle op af træer og bevæge sig i dem, nogle gange skulle man næsten tro at han var en del af træet, da han kunne gøre det så lydløst at man ikke skulle tro at der var nogen, dog var der ikke noget han skulle passe på, så det blev en lidt mere grov klatring, men ikke desto mindre, kom han ret hurtigt op og sad mit i palme træet og nød højden og den dejlige brise som skød i hans hår og ansigt. oppe i palme træet kunne man tydelig se en fjerde del af byens handels område, men selv der kunne man se store stier og veje i byen som førte videre ind i byen hvor der bare fortsatte med vogne og boder og mennesker, det var som om at byen ikke bestod af andet end mennesker og boder overalt.
Ancalagon lændet sig tilbage op af vægen med sine arme lagt i kors mens han kiggede ligeud i folkemængden, stadig med lukket øjne.
Erik så op mod himlen, det var blevet midt dag og ekstremt varmt, rundet tæt på en 30-35 grader i skyggen.
"Anca, lad os se og komme indenfor" nåede Erik at forslå før Rogan kom tilbage som fortalt han havde fundet et sted de kunne spise og sove.
Ancalagon rejste sig endelig op og råbte op til Arne at han skulle komme ned og dog selv om han havde et øje, klarede han at næsten glide ned at stammen og lande på jorden ved dem.
Inden de fulgte efter Rogan, havde Ancalagon fået fat på nogle klæde som lige var blevet vasket, som han snogede rundt om hende så hun lignede mere en lokal, da han var blevet lidt irriteret over at de skulle nærmest lege bodyguard for hende i byen, ud over det, så beskyttede det også hendes hud fra at blive solbrændt og holdt varmen uden.
Da de begyndte at gå, lagde folk kun mærke til Ancalagon og hans gruppe i stedet for Alex i forklædning, fik de endelig banet sig vej igennem den never ending crowd af mennesker.
Endelig kom de til stedet og lige som de var sluppet ud af varmen og ud af menneskemængden, kom de ind til en ildelugtende og varm kro med lugten af mad og alkohol og mennesker, mange mennesker endda.
Kroen var endda næsten fyldt op, der var meget lidt plads på kroen, da alle andre havde fået samme idé med at få noget at spise og drikke.
Rogan stod og blev hilst af en gruppe mænd som lignede ham på tøjstil og hudfarve på Rogans eget sprog mens at han vinkede Alex og de andre med sig, satte han og blev hilst igen og skulle lige give hånd til en og hver mand der sad ned i en rundkræs mens der var en vandpibe i midten, stedet var faktisk ekstremt tilrøget og havde næsten en tilrøget væg.
Rollo kiggede ind og så at de saveret øl og forsvandt lyn hurtigt med sin økse på ryggen og bannede sig vej igennem folkemængden og bestilte den største øl de havde, hvilket han fik med det samme og tog en kæmpeslurk og fik mændene og bartjenetren til at droppe kæben da det var en liter øl han fik drukket i et hug og han bad om endnu en lige efter, han var bedøvende ligeglad hvad han drak, da han ikke havde været fuld i flere uger nu, men grunden til at de tabte kæberne, var fordi at deres øl har en meget højere promile end normal øl som bliver servicerede på alle andre barer, da en øl hos en fuldvoksen mand kunne gøre ham blød i bene hvis han drak så hurtigt.
Heldigt for Rollo, var han så vand til at drikke så heftige mængder alkohol, at han slet ikke bemærkede det særlig meget, det summede dog lidt i fingrene men ellers ikke andet.
Erik og Arne stod lidt, da de så et spil var igang med folk som råbte og vædet på de to som spillede det samme spil som Rogan havde spillede med Erik da de sad i vognen, så der gik ikke lang tid før at de begge nærmest gik i et med de lokale i kroen og råbte med og vædet med hvad de havde af penge.
Til sidst var det kun Ancalagon og Alex som stod tilbage, Ancalagon's mave lavede en dyb men svag rumlen da han kunne mærke at han ikke havde fået noget ordentligt mad siden.. siden grotten, maden i vognen var bare sådan snack af en form.
Han kiggede rundt og så på Alex, "Ska' du med over og få noget mad?" Spurgte han og pegede med tommelfingeren over skulderen mod et bord som overraskende var menneske tom, da der lige var nogen som havde forladt og en af dem der arbejdede der var igang med at fjerne diverse skrald og drukket grus og færdigrøget vandpibe.
Ancalagon gik hen for at sætte sig og fik øjenkontakt med kvinden som var igang med rydde og som mens hun balancerede med affaldet og krusende tog hans order og nikkede for at skyde sig op for at give orden til deres kok og få afleverede skraldet og smide krusende i vasken.
Hele stedet var indrettet på den måde at man sad på gulvet på en masse bløde puder, desuden var gulvet også dækkede til at fantastiske flotte tæpper, bordet var også enormt lavt til at man kunne sidde på gulvet.
Ancalagon lænede sig afslappet tilbage og et lille afslappet smil undslap hans læber da det nu var rart at sidde ned på noget blødt en gang i mellem dog.
stedet var nede i et lille hjørne, man vil næsten kalde det for et hygge hjørne, så'en et hjørne hvor man kunne sidde mere i fred og hygge med en vandpibe eller stedet for lovers eller kærestepar eller bare folk som gerne vil have lidt 'privat liv'.
Dog havde Ancalagon slet ik' rigtig tænkt over hvordan omgivelserne var dækket lige nu da han satte sig, da det havde et lidt mere romantisk look til det, da dem der tidligere havde siddet der, havde været en mand og en kvinde.
Men det havde Ancalagon slet ikke opdaget da han satte sig og lagde sig kort tilbage med lukket øjne kort før maden kom på bordet, det var et ret stort stykke grillet oksekød med frugter og grønt omkring med chili frugter omkring.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Man 11 aug - 21:33

Hun forventede på ingen måde et svar fra Ancalagon, da han havde det med at ignorere hende. et suk slap hendes smilende læber, mens hun rystede blidt på hovedet. ”Som du vil.” Sagde hun kort.
Mens folk omringede dem, stod hun nærmest bare og stirrede ondt på handleren, som om hun om lidt ville rive hovedet af ham og smide det op i røven på ham. Hun havde ikke engang opdaget hvordan folk havde omringet dem, mens hun stod stille. Hun var ret ligeglad lige nu, hun havde fået så store forhåbninger om at hendes bue var der. så det at den var væk, gjorde hende rasende. Hun var klar på at dræbe en eller anden, måske flere. Selv hvis det slog hende ihjel, følte hun bare for at tæve en eller anden eller bare få tæv.
Hun skulle lige til at åbne munden, da Ancalagon trak hende væk. Hun spærrede øjnene op, da hun ikke lige havde set den komme. Han plejede da at elske kampe, så hvorfor stoppe hende. hvis hun var tæt på at flippe ud, tænkte hun kort. Da hun opdagede menneske mængden, hendes øjne blev ud i et triste. Som om alt sjælen forsvandt fra dem, helt tomme og kolde. Hendes ansigt trak ikke en mine, mens de forsøgte at gemme hende. alt lyden omkring hende forsvandt, som om hun var faldet ned i et mørkt hul.
Hun tænkte ikke på andet end den skide person, som havde hendes bue. Måske virkede det en smule barnligt, men den bue havde kostet hende meget blod. Den betød meget for hende, som en følgesven. Den havde altid reddet hendes skind op til flere gange, mens den på samme tid havde været så svær at lave. Det at miste den, føltes nærmest som om hun havde mistet noget af sig selv. Hendes øjne gled ned på jorden, mens hendes hår dækkede for hendes øjne. Alt omkring hende virkede nu så sort, alt den skønhed og rare aura var blevet kold og mørk. Som om en dæmon havde besat hende, da de fik smidt en forklædning over hende. trak hun ikke en mine, hun stod helt stille. Mens hendes ansigt, bare pegede mod jorden.
For de folk som hængte meget ud med Alex, var det at se hende mørk og uden følelser. Som at se sin egen familie blive brændt, endda værre for dem der havde fået bare en smule følelser for pigebarnet. Når man var vantil at se hendes smukke smil, de store brune øjne og andre gange den forførende måde hun kiggede på en på. Virkede alt dette som et helvede, det at se hende nærmest dø indeni.
Mens de gik mod kroen, gik hun engang i mellem ind i folk skuldre. Hvor man kunne høre dem råbe eller bede hende om at se sig for, mens alt hun gjorde var at kigge ned i jorden og gå videre. Det virkede nærmest skræmmende, hvis det ikke havde været for solen som stod højt oppe på himlen. Hun sukkede lavt, da de kom til kroen.
Da Rogan stoppede op, sammen med de andre gik hun ind i Rollo inden hun stoppede op. Hun skænkede ham ikke engang et blik, der var ikke andet end hætten der dækkede hendes hoved. Samt hendes pande hår der dækkede hendes øjne, hvor det hele bare gjorde hende mere dyster at se på. Da de blev ført indenfor, kunne hun dog ikke holde en lille hosten tilbage. Fra alt den tykke røg, hun lod sit blik glide over stedet. Dog mens hovedet stadigvæk pegede mod jorden, hun nægtede nærmest sig selv at kigge op.
Mens alle forsvandt omkring hende, virkede alt omkring hende kun mere og mere deprimerende. Lyden af Ancalagons stemme, fik hende bare til at trække på skuldrene. Hun var ret ligeglad, ligeglad med alt. Som om alt omkring hende bare var lort, alt kunne forsvinde for hende lige nu. Mens han bestilte maden, sad hætten stadigvæk over hendes hoved. Hvilket fik kvinden til at kigge lidt på hende, som om hun var en sær ælling.
Da maden kom på bordet, spiste hun kun chilien. På trods af hvordan den nærmest svitsede hendes tunge af, blev hun ved med at spise den. Smerten hjalp hende ikke, hun følte intet lige nu.
Hun sad i noget tid, mens hun spiste det meste af chilien. Nogle snøft fra den stærke mad kom, ikke fordi hun græd bare på grund af den stærke mad. Det tog ikke langtid for hende, før hun sukkede og endte med at slå hovedet ned i det lave bord. Så et dunk blev hørt, hun gad ikke noget lige nu. Måske bare drikke, eller tæve en eller anden. Hun havde brug for at lukke sine akrationer ud!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Man 11 aug - 22:53

Ancalagon sad og spiste vildt med fingrene og tænkte ikke videre over at Alex havde det som hun havde, han var sulten og hvis hun havde lyst til at være i depri humør, måtte hun være det, han var sulten og når han var sulten, spiste han den mad han kunne finde.
Rollo drak det tredje kæmpe krus og var blevet lidt af en attraktion af dem som stod ved baren som heppet på Rollo at han skulle blive ved med at drikke, ved at hæve deres snyttet næve ved og råbe 'drik drik' på deres eget sprog.
Erik havde lige vundet en god omgang penge pose som han satsede igen hvor Arne havde tabt penge på spillet men havde på ingen måde mistet lysten til at holde op med at kigge på og heppe på Erik.
Rogan sad med de andre i en rundkreds og røg sig godt skæve og grinte meget.
Ancalagon kiggede op fra sin mad som han var godt igang med at spise, på Alex som stadig havde hætten over sit hoved, "Tag dog den hætte af" sagde han og fjernede hætten og fortsatte med at spise.
"Du sku' tag og.." mere nåede han ikke at se for pludselig lød der et brag og Rollo var væltet omkuld mens han skralgrinet og blev hjulpet op af nogle af de andre for at drikke færdig af sin fjerde eller femte kæmpe øl krus som han mirakuløst fik bundet helt, hvor han derefter fik hamrede det kæmpe tomme krus i bordet hvor han hævede armene i triumf og blev hylet af dem omkring ham.
En mand som havde holdt øje med Rollo's drikkeri kom nu hen og udforet ham til en armlægning, sikker på at vinde over den stang stive Rollo, Rollo som nu er Rollo tog med det samme udfordringen op, selv om han næsten ikke kunne stå oprejst. Det var sjovt som Rollo's attitude kunne ændre sig lige pludselig, han det ene tidspunkt kunne hade en ædru, men ende med at sidde og elske og drikke med personen fuld.
Armlægningen gik igen og selv om Rollo stortset ikke engang prøvede, var det utroligt svært for manden at få Rollo's arm ned at lægge, men efter noget tid hvor Rollo stortset stået og grinet på en fuld måde at manden mens han med alle kræfter prøvede at få Rollo's arm ned, han endte med at tabe og blev grinet af Rollo endnu en gang hvilket fik ham til at blive vandvigtig sur og hamrede Rollo en i kæben som fik alle folk til at gipse kort og blev helt stille, Ancalagon ignorerede det og spiste videre, Man kunne se hvordan Rollo pludselig begyndte at ændre ansigt til mega arrig og spænde muskler og virkelig virke truende så man kunne se blodårende pumpe, hvor han hævede sin næve klar til at gi' igen til manden som nærmest stod og pisset i bukserne over det monster han havde gjort vredt.
Men i stedet for at han fik et syg hård næve som Rollo havde givet dæmonen tilbage ved karavanen, gav han ham et lille klask og så flækkede han af grin og gik et par skridt tilbage men stødte ind i en af tjenerne som fik tjeneren til at spilde varm suppe over en tredje mand som stod og fik alt suppen over sig og det eneste som Rollo gjorde var at flække af grin over det, hvilke manden bare ikke vil finde sig i, så hans næve fløj gennem luften og ramte Rollo i brystkassen så han væltede og ramte en bakke som fløj gennem rummet og ramte en anden dude i rummet så hans hovedet hamrede lige ned i bordet og vendte sig om og troede det var manden bag ham som havde slået ham og gav ham en på hovedet igen og lidt efter lidt var der brudt et kæmpe slagsmål ud, men fordi der var så mange mennesker derinde, var der nærmest bare en stor klump som prøvede at få fat på den ene som prøvede at få fat på den anden, og utroligt nok så sad Rogan stadig helt stille og roligt og røg sammen med to andre og det der var mere vildt, var at de ikke blev ramte eller skubbet.
Erik havde lige reddet sin nye, endnu større penge pose fra at blive stjålet og skulle til at lappe knægten en men ramte en af dem som spillere som blev pisse sur fordi at Erik havde fået ham til at tabe så han sprang på Erik, hvor Arne sprang på manden som sprang på Erik for at hjælpe Erik.
Og Ancalagon sad stadig og åd uden at tænke på den barkamp som brød ud, der var en som var ved at vælte ud, som Ancalagon bremsede med sin fod og skubbede ham tilbage i kampen uden at fjerne sit blik fra maden.
Alt i mens at slåskampen var fuldt igang, sad der en ung mand, på alder med Alex oppe på en hyle med det ene ben ud over kanten og det andet som var bøjet op til hans hånd kan ligge og hvile sig mens han med sin højre hånd hævede næven og heppede.
Det var den samme fyr som havde sendt et kys til Alex og som havde 'købt' hendes bue fra handleren, han fik øje på Alex som sad og så mega nederen ud og havde det største go happy smil på sine læber og virkede ekstrem let, siden han kunne sidde på en ret reol for alkohol.
Ancalagon kiggede op for lige at se hvordan hans kammerater havde det men i stedet fik han øje på fyren som sad og heppede på alle mændene som kæmpede.
"Hør det ligner da fyren som ham vognejeren havde beskrevet, han havde godt nok ikke buen på sig, men beskrivelse på fyren passe ret godt" kom det fra Ancalagon og gav Alex et lille poke med fingeren og nikkede i retning af den unge fyr som sendte et flirtende blink og kys før han forsvandt ud af døren, men ikke før at han lige stikker hovedet ind igen og laver et hjerte med hænderne og gi'r hende et endnu et flirtende blink før han forvinder ud af døren og op på en af hustagene, da folk omkring ham blev overrasket over hvor hurtigt han var kommet op på taget.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Man 11 aug - 23:29

Da han hev hætten af hende, dækkede hendes pande hår stadigvæk de smukke brune øjne. Hun lavede ikke andet end at gnaske på den sidste chili, mens Ancalagon forsatte med at spise som en gris. Da han endnu engang forsøgt at sige noget, lød et brag. Fristelsen til at vende sig om var stor, men intet skete. Da det senere udviklet sig til en kæmpe bar kamp, lod hun dog øjnene glide lidt tilbage på dem. Et halv trist smil kom frem på hendes læber, hvorefter det forsvandt igen. Hun slog hovedet ned i bordet, mens hun mumlede for sig selv. Hvorfor stirre på en kamp, når hun ikke kunne være med.
Det sjoveste var Erik og Arne, den måde Arne hoppede hen på en mands ryg for at hjælpe Erik. Det var noget den mere glade Alex ville have grinet af, hvor hun nok var hoppet direkte ind i midten af kampen. Hun havde det derimod for dårligt til, overhovedet at prøve på noget. Hun hadede sit liv, alt omkring hende virkede nyttesløst. Lige til hun endnu engang hørte Ancalagons stemme, på grund af larmen hørte hun ikke meget af det han sagde. Beskrevet, ikke buen og fyren. Var alt hun hørte, da hun rettede sig op. Landede hendes brune øjne på drengen, hun slog hænderne ned i bordet og rejste sig op i et sæt. Hendes øjne var spærret op, da drengen hoppede ned og forsvandt ud af døren. Hun vendte sig om, da hun derefter bed sig i læben. Da han stak hovedet ind igen, lyste hendes øjne op i vrede. De brune øjne blev røde, hvor efter hun greb fat i en af bar stolene. Hun knækkede et af benene af, hvor hun derefter slog to mænd væk fra sig. Hun smed træ benet ned i jorden, og fløj nærmest over den store gruppe af folk der sloges. Hun landede derimod på Rogan og hans venners vandpibe, hvilket fik den til at vælte og smadre. Hun lod dog ikke den stoppe hende, hun susede ud af døren.
Med et flakkende blik, opdagede hun hurtigt drengen på taget. Hun greb fat i en af pælene, hvor hun løb rundt om den en gang og spræng derefter fra pæl til pæl. Til hun stod oppe på taget sammen med fyren, hun rettede sin hånd mod ham. ”Du har noget der tilhøre mig!” Hendes ord var grufulde, nærmest skræmmende. Dog rørte de ikke fyren, han lo bare og sendte hende et kys. Hvilket fik blodet til at brænde op indeni hende. han satte af i løb, mod midten af stedet. Hun løb efter ham, hurtig som hun var. Nåede hun næsten op i røven på ham, først nu opdagede hun at han enlig legede med hende. den måde han sendte hende kys på i karavanen, mens han gjorde det samme nu. Hvad fuck havde knægten lige gang i, hun smed hætten fra sig. Som faldt ned på jorden, mens hun susede mod drengen. Hendes øjne var fast besluttet på at få fat i ham, om så det ville koste hende en arm!
Da hun fik fat i hans trøje, svang han nærmest rundt. Hvor de begge faldt ned af taget, inden hun kunne nå at blinke. Havde han hende i armene, men da de ramte jorden. Havde han fået hende presset op af muren, med et forførende smil på læben. Han lod sine hænder presse hendes hænder op, hvilket gjorde at de var over hendes hoved. Så hendes arme ville syre til, da hun ville sparke ham væk. Fik han lavet et hurtigt spark, så hun næsten faldt til jorden. Hvis det ikke havde været på grund af, at han holdte hende oppe med armene.
Han kiggede ud af øjenkrogen, hvor folk sværmede omkring dem. Det kolde blik hun sendte ham, fik nogle få af folkene til at træde væk. Da drengen så Ancalagon, som banede sig vejen gennem mennesker. Hvis han altså var fulgt med, smilte han drilsk til ham. Hvor han derefter placerede et kys på hendes læber, Alex spærrede øjnene op over det pludselige kys. Vreden og forvirringen, fik hendes øjne til at se panik slaget ud.
Hun fik dog hurtigt, knækket hans ene arm. Hvor hun sparkede ham til siden, dog hoppede han over hendes ben og begyndte endnu engang at løbe væk. Hun tørrede sin mund, med det bagerste af sin hånd. Hvor hun derefter fulgte efter ham, alt omkrign dem kørte så hurtigt forbi dem. At det føltes som om de var i en hestevogn, med mindst otte heste.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Tirs 12 aug - 15:36

Da Ancalagon så hvordan Alex nærmest fløj ud af kroen og efter knægten kiggede han på maden og så hen mod døren. "Damnit girl..!" Sagde han til sig selv og rejste sig op for at drøne efter hende.
Rogan kiggede efter Ancalagon som han forsvandt ud af døren og rystede på hovedet, "kids.. these days" tænkte han mens han hjalp de to andre om at få den ødelagte vandpibe samlede så de kunne stille den væk og tage en ny.
Ancalagon kiggede rundt og fik lige øje på Alex drøne efter knægten og så ret arrig ud, han kunne egentlig også godt forstå det, da det var et våben hun selv har lavet.
Han vil nok også have været pisse sur hvis hans våben havde været stjålet. Han satte efter Alex så hurtigt han kunne og væltede folk da han prøvede at presse sig igennem folkemængden og den massiv tæthed.
Ligesom Ancalagon var nåede frem til Alex og knægten som hun fulgte efter, bremset han pludselig op da knægten kraftedeme kyssede Alex's på læberne, hvilket han kunne se hvordan hun ikke anede hvordan hun skulle reagere på det pludselig angreb fra knægten.
Hun fik dog brækket hans arm og prøvede at sparke knægten væk men han hoppede bare over hendes spark og gav hende et lille grin og blinkede til hende flirtende og lavede en 'mMmm' lyd mens han masset sine læber sammen for at vise hvor meget han nød kysset han fik stjålet fra hende mens han løb som vinden med Alex lige bagsig som bare fik ham til at grine kærligt mens Ancalagon fortsatte med at storme efter Alex.
*Damnit tøs, du sku' bare lige jagte en fyr* Tænkte han irriteret da grunden til at han lød efter hende, var fordi at hvis hun faret vild, ville hun aldrig kunne finde ud, da byen var en labyrint af gyder og side gader som førte hun til nye store pladser som selv havde fem til seks nye gader med side gader som førte enten endnu længere og dybere ind i byen eller ud til havnen eller åbnede op til nye pladser.
Knægten fortsatte med at løbe ned af gader og fordi masser af mennesker som var fuldt i gang med at shoppe og sælge, højre, venstre, højre, højre, venstre fortsatte jagten gennem byen og heletiden fik knægten vendt sit hovedet bag sig for at sende enten Alex flirtende smil eller blikke eller endda luft kys mens han bare gav et lille kæk eller kærligt grin, som om de havde været et kæreste par som legede en lille hyggelig tagfat leg.
Utroligt nok registrerede knægten slet ikke den knækkede arm og Ancalagon lagde pludselig mærke til hvordan han lige pludselig kunne bruge armen igen, som om at den var blevet helbredt under racet, var det eneste han kunne forestille sig, da den bare hang ned langs han krop da hun fik brækket den og da de begyndte at løbe igen.
Knægten var hurtig, virkelig hurtig og smidig, han var som en fisk i vandet, heletiden undgik at ramme ind i nogen af de folk som kom i vejen for ham, som om han bare kunne snog sig uden om dem, selv når der en gang i mellem var folk som pludselig kom ud fra en butik eller gik tværs over gaden, lavede han enten en hurtig undvigelse uden om eller os så drejede han af ved en af de mange sidegader.
De havde godt løbet nu i en lille halv time og endelig stødte knægten på en blindgyde og vendte sig rundt da Alex først kom op til ham hvor Ancalagon bagefter stod ved siden af hende og trak vejret en smule tungt da han overhoved ikke var så smidig som hverken knægten eller Alex da han ikke var trænet til at undgå folk på den måde, eller jo han kunne sagens undgå folk i kamp hvis han kæmpede da hans sanser er enorm skarpe, men lige at undgå folk som lige pludselig out of nowhere dukkede op foran han, fik han i de fleste tilfælde undgået.
Knægten stod lidt og kiggede lidt fra side til side og derefter opad hvor han så tilbage på først Ancalagon og derefter direkte i hendes smukke brune øjne med sine egne klare lyseblå øjne og sendte hende endnu et luft kys og ud af ryggen på ham, sprang der to store hvide vinger fra hans ryg mens han smilede kærligt til Alex, "Fang mig hvis du kan snuske!" og lavede et bask med vingerne og var med det samme oppe på taget som havde lavet blindgyden og lavede et hjerte med hænderne til hende og gav hende et luft kys med hånden mens vingerne forsvandt ind i ryggen på ham igen hvor han fortsatte med at løbe via hustagene.
"Argh you got to be kidding me.. Sagde han da knægten fløj op på taget og fortsatte med at løbe.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Tirs 12 aug - 18:23

Vreden sivede op i hende, hvorfor var personen så hurtig. Alle de ting han lavede, hvor kendte hun dem fra. Hvorfor var de så ens?! Det gav ingen mening for hende, han lavede samme finter som hende. hvordan kunne han kende til alle de metoder, hun var selvlært. De måder han undgik folk på, var specielle. Hun lavede dem, for at forvirre dem der jagtede hende.
Dog var hun jo ikke hvem som helst, at han kunne de samme finter som hende. gjorde ikke at hun havde svært ved at følge efter ham, hun havde svært ved at nå op til ham! Hun glemte næsten at trækkevejret, når hun løb.
Da hun fik vredet hans arm om, kunne et knæk høres. Men intet skrig, som om det ikke var noget. Hun kiggede kort på hans arm, hvor man kunne se en bule. Knoglen var knækket, ingen tvivl om det. Men hvordan kunne han så stadigvæk grine? Det gav ingen mening for hende, hvis den var brækket burde han da lave et lavt skrig.
Hun tænkte ikke over, hvordan hun nogle sinde ville finde tilbage. Mere om at få sin bue igen, hvis hun blev væk fra gruppen var det nemt at finde dem igen. Bare følg Rollos snorken, eller den nærmeste bar. Hvis de så ikke var der, ville der altid være drikkelse. Så hun skulle nok klare sig, i nogle timer. Selv hvis de valgte at efterlade hende der, ville hun nok bare finde en anden gruppe af folk omkring sig. Som kunne føre hende til udgangen, eller så kunne hun tæve en af vagterne. Der var mange muligheder, den ene ville dog slå hende ihjel.
De løb i noget som føltes som sekunder, men i virkeligheden var omkring en time måske mere. Da knægten endte i en gyde, stoppede Alex op. Hun gik roligt mod ham, mens hun fjernede noget hår fra sit ansigt. ”Tror du virkelig du kan slippe væk?” Sagde hun, i det hun opdagede hvordan hans armes blodåre blev synlige. Hun løftede på sit ene øjenbryn, mens hun lod en finger køre ned af sin arm. Blod blev synligt, stille gled det ned af hendes arm. Mens hun stirrede ondskabsfuldt på knægten, hun bed sig i underlæben. Mens et blodigt tegn, blev skrevet på jorden. *Han kan fanme tro nej!* tænkte hun, hun vidste allerede at han om lidt ville flyve væk. Allerede nu havde hun gjort besværgelsen klar!
Da hans store hvide vinger kom frem, kom et lumsk smil frem på hendes læber. hans stemme var træls for hende, andre så den måske forførende. Men for hende, gav det hende lyst til at stikke gafler ind i øret. Da et bask blev lavede med hans vinger, sprang to sorte vinger ud af hendes ryg. Blod dryppede fra vingerne, mens der stille begyndte at løbe blod ned af hendes ryg. I det hun baskede med sine vinger, for at komme op i luften. blev et knæk hørt, hun fløj mod knægten som var begyndt at løbe via tagene.
Hvis de smukke sorte vinger var ude for langtid, ville hun ende med at dø. Ingen tvivl om det, endte fra blodmangel eller hjertestop. Hun susede mod knægten, hvor hun fik taget sine arme om hans talje. Så de begge to faldt ned fra taget, de sorte vinger var stadigvæk ude da de ramte jorden. Begge trillede rundt på jorden, med de sorte fjer flyvende omkring sig. Inden hun kunne nå at se sig om, havde han placerede endnu et kys på hendes bløde læber! denne gang fik hun dog sparket ham væk, han rejste sig op og begyndte at løbe væk fra hende. hun rullede om på maven, mens hun smertefuldt rejste sig op. Hendes vinger hang nærmest, som om de ikke kunne løftes mere. En blod pyt havde dannede sig under hende, mens hun gik dryppede blodet ned på jorden. Hun rystede på hovedet, hvorefter hun satte i løb efter ham endnu engang.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Tirs 12 aug - 20:02

Ancalagon hævede et øjenbryn da Alex pludselig fik nogle ret så blodlige vinger som lignede knægtens vinger, og ud af rent overraskelse stod han bare og kiggede på Alex's vinger og tænkte *what the fuck just happened?* Og da Alex forsvandt op på taget efter knægten stod han lidt og kiggede ind i vægen og kom i tanke om at han jo blev nød til at rande efter dem på en anden måde for løb lidt tilbage for så at løbe rundt om et hjørne.
Knægten gav en kærlig latter fra sig da han kort stoppede op for at se på Alex som lige skulle komme op igen før han fortsatte med at løbe fra hende, som om at han gerne vil have hende til at følge efter ham alt i mens han spænende gennem de forladte gader, eller var mere et slags kæmpe lager i byen og de var begyndt at blive omringet af hus-høje kasser oven på hinanden med mellemrum mellem kasserne så man kunne komme rundt og i mellem dem for at tjekke kassernes sider.
Knægen så tilbage på Alex og endnu en gang fortalte hende hvor fantastiske friske hendes læber har været at stjæle kys fra og gav hende små luft kys, hele tiden holde sig lige akkurat nok afstand fra hendes finger.
Da han så vendte blikket fremad, var det eneste han så var en arm som pludselig var i brystkasse højde som følte som om han havde ramt en klippe og fik han til at fløje hen af jorden og rullede rundt lidt så støv blev kastede rundt om ham og på hans tøj.
Ancalagon kom til syne og gav et slags suk af knægen endelig var stoppet og vandrede med fokuseret skridt hen til knægten med sin et hånds økse i hånden som var ned langs siden, knægten var kort rund forvirret over hvad der lige var sket og før han nåede at komme op og løbe fra dem igen, greb Ancalagon ham om halsen og tog godt fast rundt om knægens hals så man kunne høre at knægten havde en smule svært ved at trækkevejret.
"Okay hør her fister, det er din skyld at jeg har måtte forlade min mad for at holde min veninde fra ikke at torturere dig alt for meget, men nu når jeg tænker mere over det, så får jeg sku' så meget mere lyst til at skære din fucking hals over og lade blodet løbe ned af din krop mens jeg ser på... så i stedet for at vi gør det, så synes jeg at du fortæller hende hvor du har gemt den skide bue henne så vi alle kan gå glade herfra, got it?!" Spurgte han og lagde tryk på de sidste to ord, hans stemme var forandrede, det var ikke den rolige stemme mere, men havde fået et dyrisk klang til den og han udgav en aura af varme, ikke en dejlig behagelig, men faktisk en rigtig ubehagelig og vild, som om at det var en anden person som stod og holdt knægten højt over jorden da han slet ikke var lige så høj som Ancalagon havde placerede sine hænder på Ancalagons håndled, da Ancalagon stod og holdt knægten i luften i en hånd.
"Hgn.. haha hvorfor deet?" Spurgte han og gav Ancalagon et flabet smil og blinkede til Alex, som om at det stadig var en leg for ham.
Ancalagon slap knægten men lige inden knægten rammer jorden helt får han en knæ plantet perfekt i hans mave så han faldt sammen bøjet og tog sig til maven i smerte men uden at vise smerte i ansigtet og gav Ancalagon endnu et flabet smil, bare for at pisse Ancalagon og Alex endnu mere af for han sendte et kys til Alex igen og lavede 'mmmm' lyde til hende.
Inden han kunne nå at gøre mere fik han en hård knytnæve på siden af hovedet og endnu engang på den anden side af hovedet, Ancalagon tog fat om halsen på knægten igen holdt ham oppe i luften.
"Nu spørg jeg dig en gang til, hvor fuck har du lagt hendes bue?" spurgte han og man kunne se han blev mere og mere utålmodig, og det eneste knægten gjorde var at smile og flirte med Alex. Knægten brugte præcis samme taktik som Alex brugte da hun blev bankede af den gruppe ude i skoven for flere uger siden da Ancalagon fandt hende til blods.
Ancalagon smed ham på jorden og satte sig på ham og ud af ren arrigskab og det at han var godt træt af denne her knægt og det at hans anden siden var begyndt at tage over ham og i ret voldsom fart, for han sad og gav knægten den ene knytnæve efter den anden og endda gav han skalder så det virkelig begyndte at bløde fra knægtens pande.
En dyb men meget svag knurren var begyndt at forme sig over Ancalagon, med den kom ikke fra hans mund, men næsten fra hans indre mens han blev ved med at smadre knægten indtil knægten pludselig råbte op at han nok skulle vise dem vejen til bue men Ancalagon stadig sad med den ene hånd om knægtens hals men den anden næve hævede mens der dryppede blod fra næven som var knægtens.
Knægten havde mistede et par tænder og hans ansigt så overhoved ikke engle argtig ud mere, men Ancalagon var ligeglad og rejste sig op og trak knægten op som begyndte at gå men Ancalagon bag ham.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 2 af 3 Previous  1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum