Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | November

Latest topics
Top posting users this month
Fenrer
 
Kira
 
Jazmin
 
Vetis
 
Cody
 
Claan
 
Lori
 
Kace
 
Drommon
 
Gautham
 

Statistics
Der er i alt 237 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Isabell

Vores brugere har i alt skrevet 151463 indlæg in 7804 subjects

Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Side 3 af 3 Previous  1, 2, 3

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Tirs 12 aug - 20:39

At knægten hele tiden grinte, gjorde hende så skide sur. Hun kunne nærmest, se hvordan hun ville torturere ham. Hvordan hun ville hive hans tunge ud, mens hun dyppede den i heste lort. Hvor hun derefter ville tvinge ham til at æde den, hvis han så ville kaste op. Ville hun tvinge ham til at æde det også, mens hun måske engang i mellem sparkede ham i siden. Hvor hun derefter ville prikke hans øjne ud, også få ham til at æde dem. Man kunne sige hvad man ville, men de folk der pissede hende af. Kom aldrig hjem med en tom mave, de havde altid spist dele af sig selv.
Da hun opdagede Ancalagon, stoppede hun op. Mens drengen bare løb direkte mod hans næve, et lille smil kom frem på hendes læber. mere et af de sædvanlige ondskabsfulde smil, som om hun så hvordan drengen ville lide. Nu hvor hun havde ham, i sin hule hånd. Roligt gik hun mod ham, mens Ancalagon gjorde det samme. Hendes øjne var nærmest blevet sorte, mens blodet stadigvæk dryppede ned af hendes ryg og arm.
Hun stoppede dog op, da Ancalagon løftede knægten op. Ancalagons ord, gjorde hende rent faktisk pissed. Det at han kun var med, for at redde knægten! Damnit, så ville hun ikke kunne torturere ham. Hun stirrede derfor bare koldt på dem begge, mens knægten på ingen måde tog noget af det alvorligt. Som om alt var en leg for ham, hvilket hun udmærket godt kunne høre, på Ancalagons stemme. At det på ingen måde var, hvis drengen ville være flabet. Kunne det koste ham livet, hvilket hun sjovt nok var ligeglad med. Bare så længe han ikke fik en hurtig død, helst en smertefuld og langsom død.
Da knægten endnu engang begyndte at smile til Alex, og sende hende kys. Himlede hun med øjnene, til hun opdagede hvem det mindede hende om. Det var jo hende?! knægten var præcis som hende, som om han var en klon af hende. hun spærrede øjnene op, mens hun stirrede på ham. Det kunne da ikke passe, der fandtes ikke kloner.
Efter noget tid, blev det dog klart for hende at han ikke mindede så meget om hende. hun havde bare ladt slagende falde, til hun ville se en åbning. Som Ancalagon lavede, med sin højre arm. Hvis man bare sparkede til hans ene ben, ville han miste balancen. Kun fordi han var så arrig, hvilket gjorde at han satte meget kraft i slagende. Hun på hovedet, da drengen overgav sig det at han valgte at føre dem til buen. Gjorde hende dog ops på at det kunne være en fælde, hun trak smertefuldt sine vinger ind. Hvilket fik hende til at falde til jorden, så hun stod på fire. Blodet dryppede ned af hendes sider, fra ryggen. Det gjorde ondt, hendes vejrtrækning blev hård. Som om hun fik et astma angreb, hun placerede en hånd på en væk. Hvor hun rettede sig en smule op, med forsigtige skridt fulgte hun efter knægten. Hendes øjne var toget, det var klart at hun havde mistet meget blod. Det værste var nok, at hendes vinger havde skabt to dybe huller i hendes ryg. Hvilket gjorde at blodet bare faldt, i lange striber ned af hendes ryg.
Det virkede dog ikke som om det gjorde noget, udover effekten i hendes øjne. Den kolde glans som langsomt, fik hende til at virke så svag. Som om hun om lidt kunne falde til jorden, mens hendes ben fortalte at dette var barnemad for hende.
"Hvorfor hjælper du mig igen, jeg kan sagtens selv klare ham" Hviskede hun til Ancalagon, mens hun gik ved hans side. hun ville snart gerne have et svar, det at han altid ignorede hende. gjorde alt omkring ham så meget mere irriterende, hvis han ikke snart svarede på det. ville hun nok forlade gruppen, takke for deres hjælp og derefter forlade dem! hun var godt træt af alt dette, især det med at blive ignorede. hvis det var sådan en gruppe hun gik med, så heller være alene. der var jo heller ikke den store forskel!
Da hvis hun var alene, ville hun snakke med sig selv. lidt ligesom hun gjorde i denne gruppe, stillede et spørgsmål. hvor hun kun kunne få svar, gennem sig selv!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Tirs 12 aug - 21:40

Ancalagon havde fået kontrol over sig selv igen og lignede sig selv igen og auraen var væk omkring ham mens de gik, knægten smilede af en eller anden grund som Ancalagon ikke brød sig om, så han gav ham i slag bag i hovedet som fik ham til at tag tre skridt fremad men blev hurtig indhentede af Ancalagon igen.
Han hørte godt hvordan Alex lavede noget bag ham, men han havde ikke lyst til at slippe knægten ud af syne lige pludselig.
Da Alex endelig kom op ved siden af ham og spurgte ham kiggede han ikke på hende "Fordi..." men før han nåede at fortsætte blev han afbrudt af knægten som fortalte dem at de var ved stedet, hvilket viste sig at de var ved hovedvejen op til det kæmpe hus der mindede mere som et slot men havde et hus look til slottet, og det var slet ikke bygget som et slot, men der var sindsyg mange vagter og patruljer og porte.
Knægten pegede op mod det kæmpe hus, "I skatte bank-kammeret" Fortalt knægten og tog armen ned igen mens at der var blod som løb ned at panden på ham som han ikke engang registrere det.
"Og du er sikker på at buen er derinde?" Spurgte Ancalagon og kiggede koldt på knægten som nikkede.
"Må jeg så gå hun, det var jo bare forsjov det hele" kom det fra ham og prøvede nu at smile og kiggede tilbage på Ancalagon, det havde jo bare været en sjov leg!
"Åh jeg jeg ska' nok slippe dig fri" Fortalt Ancalagon stadig dødkold blik mens han gik med knægten ind i en af gyderne hvor han trak sin dolk og satte den ind i halsen på knægten som pludselig ændrede ansigts udtryk som blev til kridhvid da Ancalagon så nærmest skar fra halsen og langs ned at huden til bladet ramte skuldrebladet og trak kniven op.
Knægen faldt op om og lå nu og spraglede som en eller anden spraldedukke da hans krop ikke vidste hvordan den skulle reagere til sådan et pludselig angreb og blod mangel, da det fosset ud med blod mens han lå og lid en langsom og smertful død, da Ancalagon ikke havde ramt de rigtige slemme blodåre som kunne dræbe ham hurtigt.
Ancalagon stod og kiggede lidt ned på den spraldende knægt som lå på jorden og kiggede så over på Alex og gav hende et lille smil, "Jeg ser noget i dig, som bare får man til at ville beskytte dig" kom det pludselig fra ham med sin normale helt rolige stemme mens han så Alex direkte i øjne før han gik hen til hende og så op på muren med flere vagter end han lige kunne tælle.
"Nåh, hvordan kommer vi over uden at blive opdaget..?" Spurgte han lidt sig selv men var halvt et spørgsmål til Alex.
"Jeg tror vi ska' vente til nat, da der nok ikke vil være lige så mange vagter" sagde han og så på Alex som at 'eller hvad mener du nu?' artigt blik.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Tirs 12 aug - 22:34

Da han endelig ville svare, lyste hendes øjne nærmest op. Alt omkring hende forsvandt, den måde hans læber roligt adskilte sig. Fik hendes hjerte til at banke, hun var næsten 100% fokuserede på hans læber. et Fordi, var dog alt der slap dem. Da knægten valgte at afbryde ham, hun vendte blikket mod ham. Mens han pegede op mod Skatte kammeret, et suk slap hendes læber.
Hvordan fuck ville de lige komme derhen, eller bare derind. Hvis de vagter ikke ville lukke dem ind, ville alt ende i vasken. De kunne selvfølgelig klatre der op, i ly af natten. Nu havde hun jo fået sit arbejdstøj igen, eller mere et design af det. Men det kunne i hvert fald bruges, hvis så hun kunne komme der op uden at bruge sine vinger. Ville alt gå vel, intet blod spor samt ingen vidner. Alt der manglede var bare nogle til at holde øje, hun kunne snilt klare det selv. Dog ville det være mere sikkert, hvis der var nogle som holdte udkig.
Mens hun stod forgabt i sine egne tanker, hørte hun ikke helt deres samtale. Det eneste hun hørte, var at drengen ville slippes fri?! Hun drejede hovedet, med et ansigt der nærmest sagde Ancalagon imod. Hvis han ville lade den idiot gå, med livet i behold. Ville hun jagte ham igen, og mishandle ham. Mest fordi han mindede om hende, hvem havde ikke altid ville mishandle sig selv engang i mellem. Især alle de dårlige sider, som man nu havde.
Det tog dog ikke langtid, før hun så blodet svæve rundt i luften. lyden af drengens kvalte gisp, fik hende til at smile lidt. Mens hun stirrede på ham, den måde han sprallede rundt på jorden. Fik hende til at fnise en smule, endelig var hun ikke helt kold. Endelig var den emo Alex væk, de smukke brune øjne var tilbage. Dog en smule krystal agtige, alt det blod hun havde mistet havde gjort hende svimmel. Hun lukkede stille sine øjne i, mens et tilfreds smil var på de rubin røde læber. *Han fik hvad han fortjente.* Tænkte hun kort!
Lige til hun hørte Ancalagons svar, på det hun stillede tidligere. Hun smilte varmt til ham, mens hun satte sit hoved kærligt på skrå. ”Virkelig? Troede ellers jeg bare var et legetøj, som du holdt i live. Til du havde lyst til at flå tøjet af mig, og smide mig ned i gulvet. mens du voldtager mig, men okaii.” Hendes ord var hurtige, men nøjagtige. Hun mente hvert et ord, hvorfor skulle en person som Ancalagon ellers holde en tøs som hende i live. Hun var jo ikke ligefrem stærk, eller… hun var stærk, på grund af hendes evner til at læse folk så hurtigt. Og hendes viden, alt afhang af hendes viden. Uden den, ville hun ikke være andet end en fucking fugl uden vinger!
”Hm” Lød det fra hende, mens hun tænkte sig om. ”Rollo… Hvis vi kan få Rollo til at kaste mig op i det vindue der over” Hun pegede med sin finger, mens de brune øjne arbejdede. ”Kan jeg snilt komme ind, ikke fordi jeg tror at Rollo er stærkere end dig. Men du virker til, bedre at kunne snakke dig ud af et problem.” Hun kiggede kort op på ham, mens et lille smil kom frem på hendes læber. ”Så hvis du holder vagt, så ingen ser Rollo og jeg, så burde alt gå hurtigt og nemt.” Hendes stemme var kærlig, hun nikkede til at de burde gøre det om aften. Hvor hun derefter lukkede sine øjne, hun lod sig selv falde til jorden. ”Jeg er udmattet! Bare lad mig ligge her, og kom tilbage med Rollo eller noget.” Sagde hun, mens blodet stille sivede ud af hendes skulderblade. Man kunne sågar se noget af hendes knogle, dog var noget af blodet størknet en smule. Så blodet ikke løb så hurtigt ud, mere.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Ons 13 aug - 20:29

Ancalagon kiggede lidt på hende med hævede øjenbryn da hun fortalte ham hvad hun troede han ville gøre ved hende efter han var blevet træt af hende og gav hende et 'hvorfor skulle jeg voldtage dig??' blik og tænkte over det hun sagde og fik øje på de to store kødsår på ryggen hvor der stadig kom blod ud, dog ikke lige så meget.
"Du har brug for at få healede dine skuldreplader" fortalte han hende og rev noget af pelsen af hende som hun havde på som tøj, det der gik ned langs benet og fortalte hende om at stå stille og holdt pelsen så op på ryggen hvor kødsårende var og tog sin dolk og økse ud og tog sit bælte af og bandt det rundt om hende så bæltet var lige under hendes bryster så det gav dem lidt af et push-up så de så større ud, det tænkte Ancalagon sædfølgelig ikke over da han gjorde det og stod lige kom og så om det sad som det skulle, så pelsen gav et pres på sårene så det ville stoppe blødningen hurtigere mens at de skulle tilbage for at hente de andre da de sikkert stadig var i kroen, og slås, hvis de ikke var blevet stoppet.
"Yea, godt forsøgt, jeg er ikke taget hele denne her lange tur herop og desuden jagtet en skide engel for at du ska' til at lægge dig og dø" kom det fra ham og med et snup tag havde han hende op i sine arme som når en mand bar sin nygifte kone og så begyndte han ellers at bevæge sig tilbage til kroen, da han vidste hvor indgangen lå, så det var bare at hente de andre.
Ancalagon blev nød til at gå af nogle sidde veje og efter en lille times gå tur gennem gader, kom han til en stor gade hvor der stadig var fyldt med mennesker, men dog ikke lige så vild en handel eller aktiviteter, da det var blevet det tidspunkt på dagen hvor folk de holdt pause og bode-ejerene selv holdt pause men var dog klar på at sælge hvis folk kom hen til dem.
Det var rart at kunne gå gennem den kæmpe store plads uden at skulle til at presse igennem menneskemængden og blive skubbet af folk som pludselig fik lyst til at se på boden på den anden side.
Han gik tværs gennem pladsen til at han kom ud på en lidt større gade og så førte ud til pladsen som så havde side gaden der førte hen til kroen som de andre burde være.
Endelig efter 1 og en halv time, var de ved kroen, som utrolig nok på ingen måde larmede, men da fire vagter kom ud af kroen, kunne han se hvorfor at der ikke var nogen slåskamp, for de fire vagter der lige var kommet ud, trak fire fanger fra kroen og forbi dem mens Ancalagon gik nærmere kroen kom der endnu fire vagter ud, med fire andre mænd igen, men ingen Rollo eller de andre blandt dem de trak ud af kroen og med sig, til hvor hen de nu skulle, sikkert i fængsel eller noget i den stil.
Da Ancalagon kom indenfor og kiggede sig om, stadig med Alex i sine arme, fik han øje på Rollo som snork bobblede i midten af kroen med Erik som havde fået en ordentlig blodtud og sad med en pose som åbenbart var kold, da der ikke rigtig kunne være is i sådan et sted uden at smelte lyn hurtigt.
Arne sad med et blåt øje på sit eneste øje mens Rogan, han sad fuldstændig urørt af en eller anden grund. Utroligt nok, var ingen af dem kommet særlig meget til, lidt blod og sår, men ellers ikke det store.
Kroen var stortset tom med kun kroejeren tilbage, som havde været ham som havde tilkaldt vagterne og var igang med at blive syet fra en lille flænge i øjenbrynet.
Ancalagon satte Alex ned så hun kunne sidde ned og få villet sig mens de fik snakket.
"Okay guys, vi ska' bryde ind på slottet der er her og få Alex's bue tilbage" Forklarede han dem og overraskende nok, nikkede eller gav et kort 'aye' til det og var 100% på at fortsætte med det de skulle gøre, uden at få af vide hvad deres part af planen var.
Det tog ikke lang tid for Ancalagon at forklare hvad planen gik ud på og Rogan kiggede på Rollo som stadig snork bobblede og forslog at de alle gik op på værelserne som han havde skaffet, siden at de folk som tidligere havde lejet dem, var blevet taget, så kro ejet kunne ikke se nogen skade i at låne dem til gruppen.
De alle kom op og Ancalagon automatisk løftede Alex op i sine arme efter at Rogan havde kiggede på hendes ryg men kunne se at hvad end der var sket ved hendes ryg, var allerede ved at være healet, så han så ikke nogen grund til at forbedre det.
Da de alle kom op, dog med lidt besvær med rollo, stod de alle sammen i venstre gang ved 5 døre.
"Oh, havde glemt at jeg kun, kunne skaffe fem rum, så jeg går ikke ud fra at dig og Alex har nogen imod at overnatte i samme rum til natten" fortalte han dem og lukkede døren efter sig.
Ancalagon stod lidt med Alex i sine arme og kiggede med et 'den tror jeg ik' en skid på Rogan' men han havde ignorerede Ancalagons blik og gav dem et, vi ses senere.
Ancalagon pustede lidt opgivende og gik indenfor, uden noget rigtigt valg. Da de kom ind i rummet, var det virkelig lille, en seng for en person, eller to personer, hvis den ene lå meget tæt oppe af den anden, en lille stol i et hjørne med et lille natbord og en meget smuk lampe.
Han stod lidt og så på sengen og så tilbage på Alex og havde et blik som viste på ham, at han stod og tænkte, men lagde Alex ned, da hun havde brug for at slappe af på noget blødt, hvis hun skal snige sig ind af et slot med vagter og det hele.
Ancalagon selv, kiggede bag sig og satte sig i stolen og satte sig til rette... så meget han nu kunne.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Ons 13 aug - 23:19

Hans ord, fik hende til at dreje hovedet lidt. ”Det går nok, jeg er van til smerten der. der plejer at gå en dag eller to, før det er healet sammen.” Hendes ord var lave, men tydelige. Smerten ville altid være høj, men det var som at vende sig til det. Når hun havde brugt det et par gange, virkede smerten bare som en hverdags ting. Hun hadede den, men kunne heller ikke slippe for den.
Da han hev noget af pelsen af hendes underdels stykke, satte hun sine hænder for det. Bare for en sikkerheds skyld, hvis nu han ville være nasty og løfte op i den. Hans ord om at stå stille, fik hende til at bide sig i underlæben. Dette skulle nok blive smertefuldt, ikke nok med det. Men smerten og den klamme følelse af pelsen, der kørte ind i hendes sår. Bvard, den følelse ville man aldrig kunne vende sig til!
Hun rystede en smule, mens hun knyttede sine næver. Gah, hvor en klam følelse af blodet og den bløde pels, der nærmest klistrede sig sammen. Da han tog bæltet omkring hende, spærrede hun øjnene lidt op. Hendes bryster blev løftet en smule, hvilket fik dem til at se større og mere formet ud. Hun rødmede en smule over det, da hun nok ikke lige havde forventet at det ville ske.
Mens hun lå på jorden, sukkede hun lavt over hans kommentar. Hun ville nok ikke dø, nok mere sove. Eller måske dø, hvem vidste det. Måske ville en stodder komme forbi, hvilket kun fik hende til at rynke lidt på panden, måske skulle hun gå tilbage, men hun var så skide udmattet af den lange løbetur. Samt det skide kødsår på hende ryg. ”Tsk, som om du ikke gjorde det i håb om at se lidt blod.” Mere fik hun ikke sagt, før han havde samlet hende op i prinsesse stilling. Hun satte sine hænder tæt på sit hjerte, mens hun lod sine øjne spærre sig op. Det havde alligevel overrasket, måske også skræmt hende en smule. For the love of god, han burde da også være udmattet over den skide løbetur!
Stilheden havde endnu engang sunket sig over dem, mens hendes hjerte bankede sig ud af hendes bryst. Stirrede hun en smule ned i sine hænder. Dette var mere akavet, end da han gjorde det i karavanen. Hvorfor gad han overhovedet bære på hende, var det ikke nemmere at smide hende over skulderen? Så ville hans arme heller ikke syre så meget til, af hende vægt. Da der var gået en time, hvor han stadigvæk ikke havde sat hende på jorden. Faldt hun i søvn, typisk hende. hun lavede virkelig ikke andet end at sove, spise og dræbe.
Folk stirrede en smule på dem, da Alex var en smule dækket af blod. Hvilket også galte Ancalagon, dog troede de at det var Alex som var såret. Da pelsen på hendes ryg var gennemblødt af blod, samt det at hun var faldet i søvn. Fik dem til at tro, at det måske var et kæreste par. Hvor Ancalagon måske havde reddet hende, men kom for sent. Rygtet spredte sig dog stille, om at den smukke kvinde Alex var blevet angreb af en eller anden lejemorder. Hvor hendes bodyguard havde reddet hende med nød og næppe, hvor noget af det måske blev fortalt som en kærligheds historie.
Alex åbnede stille sine øjne, da Rollos snorken blev hørt. Hun lod sine ene hånd sættes på Ancalagons brystkasse, i det han ville sætte hende på en af de bløde puder. Valgte hun i stedet af ligge sig ned, hvor hun brugte en af puderne. Sjovt nok som en pude, mens hun blunnede en smule. Lyden af deres snak, var mere som en mumlen for hende lige nu.
Endnu engang blev hun løftet op af Ancalagon, med et lille smertes støn. Fik hun krummet sig lidt sammen, i hans arme. Blodet var størknet meget, hvilket havde gjort at det ikke blødte. Dog kunne der stadigvæk gå hul på det, hvis hun ikke var forsigtig. Hun placerede sin ene hånd på Ancalagons skulder, mens Rogan tjekkede hendes kødsår. det var åbenbart healet, hurtigere end det plejede. Hun lod sine øjne falde på Rogan, hvor hun fik et lille smil på læberne. Hun havde mistet meget blod, hvilket gjorde hende omtåget og en smule sær. Da de kom til de fem døre, kiggede hun kort op på Ancalagon. Hvor hun holdte sine hænder en smule oppe, med et uskyldigt blik. ”Dont worry, i wont rape you.” Sagde hun drillende, som i at han ikke skulle frygte at sove sammen med hende. hun lukkede derefter sine øjne lidt.
Følelsen af den bløde madress under hendes lidt sårede ryg, var både dejlig og ubehagelig på mange måder. Hun lavede et lille ryk i kroppen, da hun følte det. Hvor hun derefter rullede over på siden, for ikke at ligge på såret. Hvilket enlig kun gjorder mere ondt, det tog hende omkring en times tid. Hvor hun bare rullede rundt i sengen, for at finde en måde at ligge på. Så det ikke ville være totalt smertefuldt, hvor efter hun slap et udmattende suk.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Fre 15 aug - 18:28

Ancalagon rystede på hovedet over hendes drillende kommentar men havde et lille fornøjelses smil.
Han sad med den ene albue på ryglændet og lænede med sit hoved på sin knyttede hånd mens han lukkede øjne i og trak vejret i en langsom og rolig vejrtrækning.
Der var nu kun få lysstråler og hvad havde hørt som en larmende, befærdende og klaustrofobisk by, var blevet til en næsten helt stille og næsten fredlig by, folk var gået til køjs, enten rundt i byens mange kroer/hoteller eller rundt i byen de nu kunne finde plads og sælgere havde deres vogne de kunne sove i.
Dog var det en storby, så man kunne stadig høre folk snakke eller latter i på afstand, men slet ikke lige så højt og voldsomt.
Grunden til at der ikke skete ingen til næsten ingen forbrydelser rigtigt i byen, var fordi at der var så mange patruljer i byen og de kendte byens gader ud og ind og kendte smutvejer og var hurtige og deres rustninger var meget lette, næsten læder rystning lette, så de var ekstrem behændige og hurtige til at forfølge folk, hvis nogen havde brudt en af lovene i byen.
Natten gik rimelig fredlig til og der kom ingen rigtige afbrydelser fra nogen, så da solens første stråler begyndte at vise sig, var en del mennesker vågnede, mens for andre stadig sovet tryk og tungt.
Ancalagon var allerede vågnet inden mange andre mennesker og strakte sig og bevægede kroppen fra side til side så en masse små knække lyde lød fra hans ryg.
Han så hen på den sovende Alex og lod hende sove da hun sidste gang blev vækket ved at blive skubbet ud af Rollo's seng af Rollo kl. 8, gjorde hende pænt morgen gnotten.
Han forlod deres værelse og stødte på Rogan og Erik som også var oppe på samme tid og faldt i lidt små snak mens de gik ned til kroen som var fyldt op, men ikke lige så voldsomt som i går, men folk som enten sov eller spiste morgenmad eller bare tog sig en omgang morgen vandpibe.
Alle tre fik bestilt noget mad og fortsatte deres snak mens de spise og efterhånden sluttede Arne sig til de 3 morgenmads spiser og fik selv noget morgenmad bestilt, til sidst kom Rollo gabene ned og satte sig og fik selv noget morgenmad mens de ventede på Alex.
De alle grinte lidt over de havde sovet over sig, alle sammen, selv Rogan og Erik som var nogle af dem som lige meget hvad, stortset altid var dem som stod tidligt op, på nær Ancalagon.
Der kom en lækker duft ude fra køkkenet fra alle mulige former for morgenmad, der blev endda lavet morgenmad retter for folk som kunne lide stærk mad.
Rollo gabte dog en gang i mellem, da han stadig var træt og havde for første gang en rigtig tømmermænd, dog var den meget lille, men han kunne stadig mærke den som en lille summen op i hovedet.
Ancalagon havde allerede spist sin og havde lænet sig tilbage i de mange hundrede puder der var i den store kro med armene om bag hovedet og havde øjne lukket kort.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Fre 15 aug - 22:39

Alex vågnede efter få minuter, da Anacalagon havde efterladt værelset. Hun satte sig udmattet op i sengen, hvor hun gned sig i de bedårende brune øjne. Med et lille gab, svang hun benene ud over kanten af sengen. Følelsen af såret i ryggen, var næsten væk. Som om det havde healet sig sammen gennem natten, hun fjernede dog stikket der pressede pelsen ind mod såret.
Smerten ramte hende endnu engang, dog ikke lige så voldig. På trods af hendes engle healing, tog det langtid at heale så dybt et sår. Hun smed det på gulvet, hvor hun gik rundt i rummet. Med nogle elegante bevægelser, fandt hun nogle forskellige ting frem. hvor hun sad og syede det sammen, i hånden til hun var ordentlig vågen.
Efter omkring en times tid, var hun færdig. Hun smed tøjet, mens hun tog en sort trøje samt bukser på, som allerede var i rummet. Sikkert fra dem der havde værelset først, inden de røg i spjællet. Det eneste hun enlig havde syet, var en kappe af en art. Mens alt andet var tøj hun havde fundet på værelset, hun valgte at tage det på. For at hendes uniform, som Ancalagon havde betalt for. Ikke ville blive set af flere hundrede mennesker, mens dette bare ville se en smule normalt ud. Hvis hun lod vær med at have masken på, hvilket hun jo først havde tænkt sig at gøre når de gik ind i de øverste sale i skattekamret.

(( http://media-cache-ak0.pinimg.com/236x/c2/1b/2e/c21b2e1e094523f19ac39ba77d11f063.jpg Den nye påklædning))

Hun svang det over sig, med elegante bevægelser. Hvor hun nærmest gled over gulvet, og ned i kroen. Hun kiggede omkring sig, i den tæt befolket kro. De brune øjne lyste nærmest op i rummet, mens hun forsigtigt gik hen til de andre. Hun lagde sine arme over kors, mens hun skød hoften ud til siden.
”Så skal vi se at komme videre?” de havde allerede forspildt deres chance, om at gøre det sikkert. Nu hvor solen var begyndt at komme frem, gjorde det alt meget svære. Hvis de bare kunne skynde sig at få det klaret, burde alt gå. Hurtigt ind og hurtigt ud, så ville der ske mindst problemer.
Hun lod sit blik falde på Rollo, som gabte. Hun himlede kort med øjnene, ikke på grund af ham. Mere det at de var trætte, hvilket var forståeligt. Men de havde virkelig brug for krafterne lige nu!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Man 18 aug - 20:43

Det var som om de helt havde glemt at de skulle over til fortet og stjæle Alex's bue tilbage og at jo længere tid det tog dem at komme af sted, jo sværere vil det være at bryde ind.
Ancalagon og gruppen sad og hyggede sig i en rundkreds og lige da Alex's var på vej hen til dem havde Rollo fyret en fræk joke af som fik dem alle til at grine, selv Ancalagon og så op bag så og så Alex's stå som en eller anden snigmorder klar til at snigmyrde hele verden.
Han smilede fornøjet til hende, "Nåh der er du! Sad lige og tænkte på hvornår du kom ned, vi har gemt noget mad til dig!" Fortalte han hende i et ret fornøjet humør og prikkede blidt med albuen til hendes skinnebenet og rykkede sig lidt for at give hende plads mellem ham og Rogan som sad og røg på vandpibe endnu en gang mens Rollo fyrede endnu en joke af, men denne gang var det som varulve, ikke alle var lige til at skrælgrine over, men han havde nogle guld jokes som fik dem til at grine mens de nød deres morgenmad.
"Nåh jah, Arne rak mig lige kortet!" Udbrød Ancalagon og fik kastet et sammenrullet kort i hånd som han så rullede ud.
Han gjorde så noget lidt uforventet og rykkede sig helt op ved siden af hendes hoved med sit og strøg hendes hår om bag øret med sin håndflade og åbnede så munden.
"Vi har fundet en bagind gang til slottet" viskede han til hende og rullede den sammenfoldet stykke, som så ud til at være lavet af noget skin fra et dyr med streger og tegn som når man kiggede på det, formede sig over slottet og den hemmelige vej, ind til slottet.
Ancalagon hev kortet til sig igen og foldet det sammen og kastede det over til Arne igen som puttet det ned i sin side sæk som han havde fået anskaffet sig til at have lidt flere ting når han ikke lige skulle lege aktiv bueskytte for gruppen, men som udkigspost.
"Så bare slap af Alex og nyd din morgenmad, 'kokkens speciale' kalder de det" Fortalte han og pegede på en tallerken med varm mad, hvilket betød at den næsten lige var kommet, som var til hende.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Søn 24 aug - 16:29

Alex kom ned og til sin forbavselse, sad alle bare og hyggede sig. Som om alt var glemt, alle de ting der skulle ordnes for at få hendes bue tilbage. Hun rystede blidt på hovedet, der var ikke tid til dette! Hun ønskede jo ikke at gøre det når det var sværest, hvilket de jo ikke kunne undgå nu. Hun sukkede blidt, da Anacalagon smilede fornøjet til hende, hvilket fik hende til at løfte på sit venstre øjenbryn. Hun havde brug for at komme af sted, mad fuck it. Hvem havde tid til at spise, lige nu var det buen der fyldte hendes hoved og mave!
Lyden af vandpiben der boblede og Rollos platte joke omkring en vareulv, fik hende til at himle med øjnene. Hvorfor var det nu hun hang ud med dem? Oh yea, uden lidt hjælp ville hun ikke kunne komme til sin bue, og hun ville nok heller ikke have overlevet ude i skoven med de sår. Hun satte sig ved bordet, hvor hun stille spiste noget af maden. Hvis de ikke snart kom i gang, ville hun smutte selv. Hun havde ikke brug for dem, blev hun ved med at gentage indeni hovedet. Lidt i håb om at den ville hoppe ind, så hun bare kunne ditche dem og komme i gang med missionen.
Hun drejede sit hoved en smule, da Ancalagon bad om et kor. Endnu engang overraskede han Alex, da han nærmede sig hendes hoved. Hun spærrede sine øjne en smule op, lige til hans læber passerede hendes kind. Lyden af hans stemme fik hende til at åndelettet ud, hun nikkede kort. Hun kiggede på kortet, mens hendes øjne nærmest indprintede det indeni i hendes hoved. Tiden gik langsomt for hende, mens alt sev ind i hende. da han trak kortet til sig igen, rettede hun endnu engang blikket op mod ham. Hvad skulle hun sige, han overraskede hende mere end hendes mor nogle sinde havde gjort, hvilket var store ord. Da hendes mor enlig normalt aldrig snakkede til hende, hjalp hende aldrig og for første gang snakkede til hende, krammede hende og forsøgte så at dræbe hende. overraskelser, dem havde hun vidst fået mange af de sidste par år.
Hun nikkede endnu engang til hans ord, omkring maden. Dog var appetitten stadigvæk ikke stor, hun hungrede efter at komme i gang. Ikke efter kokkens speciale…


((sorry på grund af ventetiden, og sorry at det er ret kort ._.''))

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Man 25 aug - 20:04

Da der ikke var mere mad i midten rejste Ancalagon og strakte sig så hans ryg lavede en masse små knæk lyde, Rogan pustede det sidste røg ud af næsten og rejste sig op efterfuldt af de sidste tre personer.
Erik fik lagt sit skjold om bag på ryggen og slog sit bælte om livet så sværdet sad i venstre side om livet i sin skede, mens Arne lige fik rettet på sit udstyr og pilekogger og diverse andre små skjulte våben man ikke lige kunne se at han vil have på sig.
Rogan rettede dog lige på sit tøj og førte sin sabel i sin skede og gik op til kroejeren for at betale for deres ophold i hans kro.
Der var allerede begyndt at komme nye menneske ind i kroen og udenfor var folk allerede godt i gang med at handle igen, dog var der ikke nær så fyldt op med mennesker, siden kl. stadig kun var om sen morgen for de fleste.
Ancalagon fik sat sin økse i sin metal ring og gik over til Rogan som stod og fik betalt for deres ophold.
Da det var betalt, vendte Ancalagon sig rundt og lavede en bevægelse med sit hoved til de andre, som var et tegn til at de skulle af sted.
Og lidt efter lidt forsvandt de alle sammen ind blandt menneskemængden som var ved at tage godt til, som de banede sig frem gennem mængden.
Det tog ikke lang tid for dem at finde hen til fortet og gik forbi stedet hvor Ancalagon havde dræbt engle knægten som ham og Alex havde jagtet dagen før.
Da de endelig var nåede frem til fortets gigantiske høje ydre mur, stillede de sig alle op af muren mens Arne fandt kortet frem for Ancalagon som mens han lænede lidt afslappende op af murens klippevæg som var lavet af samme byggesten som hele byens ydre mur, som gjorde at det næsten var umuligt at kravle op uden at glide ned af den igen, sidste del af muren var byggede med et gitter med et lille luftrum mellem muren og gitteret til bueskytter som kunne beskyde invaderende.
Ancalagon kiggede på kortet som var et print over hele fortets gange, indgange og hemmelige indgange til fortet.
”Alright, lad os se om vi ka’ finde den indgang” konstaterede han til de andre og vendte rundt og begyndte at gå rundt om muren mens han skiftede med at kigge ned på kortet og op hvor han gik, der gik ikke lang tid før at de kom til en dør i en væg som uden nogen form for at se om der var nogen derinde, åbnede han døren og forsvandt derinde, efterfuldt af Rollo, Erik, Arne og Rogan.
Da de alle stod indenfor i huset var der en gang som førte ned under jorden, dog var der en kælder låge som havde en ret stor lås på.
”Rollo?” Spurgte Ancalagon og kiggede på ham som med det samme satte spidsen af en af de to blades spids for låsen og vrikkede den op og rev lågen op så de kunne komme ned.
Da de alle var kommet ned, var der belragende mørkt, så mørkt at man intet kunne se, ikke engang sin egen hånd eller den der var foran en.
”Af hvad jeg kunne se på kortet, var gangen her en som kun gik ligeud, så vi burde ikke kunne fare vild” Fortalte Ancalagon til resten af gruppen bag sig.
”Ugh.. er vi der snart..?” Spurgte Rollo lidt irriteret efter lidt tid, og normalt vil han os få af vide af de andre at de kun havde gået i ti eller tyve minutter, men denne gang, gav selv Erik og Ancalagon ham ret, de havde nu gået i ret lang tid, eller det synes det.
Det var som om at gangen havde en magisk effekt over dem som gjorde at det gik ud som om at det tog længere tid end det egentlig gjorde.
Pludselig hørte de et av og et bonk fra Ancalagon som efterfuldt af Erik som stødte ind i Ancalagon og efterfuldt stødte resten ind i hinanden.
”What the hell?!” Udbrød Ancalagon da all ligesom stødte ind i hinanden og maste Ancalagon op af hvad følte som en væg, da man intet kunne se foran sig.
”Der var ingen blindgyde på kortet” udbrød han lidt forvirret og prøvede at føle efter på vægen til hans hånd ramte et håndtag som han trak ned i og fik åbnede en dør og et meget stærkt lys blændet deres øjne som fik dem til at skærme deres øjne.
Da deres øjne havde vendet sig til lystet, kunne de se et ekstremt udsmykket rum som de kom ind i, med flotte tæpper fra alverdens dele af verden, speciel lavet border med krukker med guld belagte mønstre.
En guld belagt lysekrone lyste op hele rummet og dækkede det kæmpe rum de var stumplede ind, stod de og så lidt rundt mens Ancalagon fandt kortet frem igen og begyndte at gå hen mod døren som førte ud til en stor lang gang.
”Okay, så lang så godt, vi skaaa’ den vej” fortalte han og drejede til venstre og gik ned af den lange store gang med ekstrem mange billeder på væggene til de kom til et ’T-kryds’ hvor han stoppede op ved et hjørne, da der kom snak og latter rundt om hjørnet.
Han lavede et hurtigt håndtegn til at de skulle stoppe og tog en hurtig kiggeret rundt og opdagede en gruppe vagter på fem stå og snakkede om et eller andet man ikke kunne høre.
”Arne, do your thing” og gav plads til Arne som fandt en lille kule frem som han havde anskaffet sig i opholdet her i byen, og trillede kuglen hen til vagterne hvor en lille usynlig røgsky af nogle kemikalier som fik dem til at falde sammen i en tung søvn, så de kunne smutte forbi dem.
Erik gik med sværdet i sin ene hånd og skjoldet i sin anden hånd mens han gik roligt ned ved siden af Rollo som havde sin store tunge dobbelt bladet økse i sin ene hånd mens de begge holdt øje men stadig gik i en mere afslappende bevægelse mens Arne havde sin bue og en pil lagt klar og gik nu forrest mens Rogan gik med sin store sabel i sin venstre hånd og var den bagerste i gruppen og sørgerede for at de ikke vil få en overraskelse fra vagter bagfra.
”Hm.. sku’ være her” kom det pludselig fra Ancalagon som stoppede op midt i det hele midt i gangen et stykke fra de bevidstløse vagter og kiggede en ekstra gang på kortet og op på vægen igen.
”Der burde være en dør lige her” sagde han og kløede sig lidt bag i nakken og gav kortet til Rogan som prøvede at studere kortet bedre uden held mens Arne pegede på vægen og kiggede på Ancalagon som nikkede og gik så hen og med meget forsigtig bevægelse, gav han nogle svage bank med sin bøjede finger for at høre om der kom en hul lyd, hvilke der ikke gjorde.
”Great hvad nu?!” Spurgte Rollo lidt irriteret og gik hen til Rogan og tog kortet og vendte og drejede kortet i håb om at finde et eller andet hemmeligt måske eller bare noget de andre ikke havde set, dog i processen blev han nød til at lægge øksen fra sig for at bruge begge hænder, så han hang den i en lysestage som bevægede sig ned i en slags knæk og ligefrem fik knækket lysestagen som hang på vægen til at knække af og vælte ned på gulvet fordi at øksen var så tung og lavede et ordentlig spektakel.
Utroligt nok havde de været utrolig heldig med ikke at støde inde i andre vagter og larmen fra øksen tiltrak heller ingen vagter, eller den knirkende som den hemmelig dør lavede mens den åbnede op for præcis hvad de ledte efter. Skatkammeret. Men da de alle bevægede sig indenfor og lukkede døren bag sig, opdagede de hurtigt at de ikke bare var et lille rum, nej det var nærmes en kæmpe stor sal som indeholdte bunker efter bunker af guld og atter guld over det hele.
Erik fløjtede kort da han så hvor meget guld der egentligt befandt sig i den flere kilometer lange sal af guld, diamanter, våben og krukker med lå som var forseglede med reb og et tegn som nok var noget magisk over dem.
Ancalagon tog sig ikke særlig meget af alt det rigdom der var til stede, han begyndte allerede at snuse rundt blandt alt guldet, efterfuldt af Rogan mens Erik, Arne og Rollo var gået på jagt efter at finde noget værdifuldt at stjæle, hey det lå jo bare der og ingen til at fortælle dem de ikke må.
Der gik ikke længe før Ancalagon fandt frem til et rum længere nede hvor det så ud til at være et rum helt specielt for sjælende og specielle våben, det var slet ikke lige så stort som salen alt guldet lå i, men stort nok til at holde hvert fald 20 eller 30 forskellige våben og et af dem lignede Alex’s bue ret så meget og da han tog den op fra dens holde plads, virkede den tung men var ikke noget han ikke var vand til, dog vil han sikkert ikke kunne bevæge hendes bue præcis som Alex da han på ingen måde havde trænet med sådan et våben.
”Hey Alex, jeg tror jeg har fundet noget som vil gøre dig..” Mere nåede Ancalagon ikke at sige da han gik ud i salen igen, før han smadret i gulvet med ansigtet først og lå fuldstændig stille mens buen faldt ud af hans hånd.
En pludselig klappen lød fra en balkon hvor en ældre herre træder frem i lyset og smiler ondskabsfuldt smil men dog med et præg af gentleman over det. Han var klædt i nogle fine klæder, lidt ligesom Rogan, bare meget finere og var helt sort i huden.
”Well well well, troede i virkelig at i vil slippe uønsket ind uden at blive opdaget?” Spurgte han hånligt og lige efter han var færdig med at snakke, åbnede væggene nærmest op ud kom der flere vagter end man lige kunne tælle.
Specielle trænede bueskytter med magiske buer og rustning som var en blanding af en ridder rustning og bueskytte rustning. Alle bueskytterene stod på platforme rundt i hele salen og rettet mod dem alle 6.
Vagterne som var kommet ud af væggene ved gulvet havde alle hvad lignede læder rystninger men de lyste op med forskelige farvede skær som var tydelige at de var magiske og lavet til at pile vil have ekstrem svært ved at bryde igennem med mindre man kom på en enorm tæt afstand, så personen var inde for deres våbens afstand.
Hver enkel som stod på gulvet havde forskellige slags våben i sker eller på ryggen, men alle havde en kort sabel og mange af dem så ikke en gang menneskelige ud da alle havde forskellige øjne der lyste op med forskellige slags farvere.
”Lad mig introducere jeres henrettere” sagde han smilende ned til resten af gruppen mens han stod med hænderne om bag på ryggen og lavede en lille håndbevægelse og fortalte dem at de godt måtte dræbe dem da de har brudt en af byens vigtigste love, aldrig bryde ind i andres huse.
Og det at de lige har brudt ind i selve lederenes fort, har lige givet dem deres henrettelse.
Rollo stod klar med sin dobbelt bladet økse og var klar på at kæmpe for sit liv, hvilke de andre sluttede sig til, mens Erik stod hævede med sit skjold mens Arne stod med hævet bue bag Erik så de begge havde beskyttelse.
Mændene drønede mod dem pludselig og gav et højlydt krigsråb og stormede lige med den lille gruppe med våben hævet og klar til at nedlægge indbrudstyvene.
Første salve af vagter blev huggede ned ret hurtigt og næsten lige efter, mens pile fløj om ørene på dem alle sammen, dog var de heldige nok at der ikke blev affyret lige så mange pile som der kunne, da gruppen var omringet af deres egne mænd.
Rollo gik amok og svingede sin økse med ekstrem styrke og fart, som om at han havde været en tornado der rasede derud af og fik splittede mange og knust flere af vagter men kunne godt se at selv om han lavede så meget ødelæggelse på vagterne som kom mod ham, var der for mange, selv for ham og han begyndte at bakke bagud og blev pludselig nærmest kastet i gulvet da en pil havde borrede sig direkte igennem Rollos skulder som fik ham til at udbryde kort i smerte men med utrolig kræft, nåede at blokere et slag fra en sabel med skaftet af den store økse og skubbe manden af sig og slå ham ihjel med sine bare næver før han fik rejst op igen men kunne ikke bære sin tunge økse mere i begge hænder, så nu brugte han sin ene hånd med ufattelig styrke at blokere og slå igen med sin økse.
Erik og Arne var et uverent team sammen, Erik blokkede enhver pil der blev skudt mod dem og blokkede eller huggede vagter ned som kom for tæt på mens Arne med stor smidighed fik skudt flere af bueskytterene ned fra deres pladser men selv Arne var ikke hurtig nok, for da han skulle til at affyre endnu en pil mod en af bueskytterne opdagede han at en af bueskytterne var på vej at skyde Rollo i nakken som han fik skudt og dræbt bueskytteren men fik selv plantet en pil i ryggen, som fik ham til at falde sammen i smerte, hvilket så fik Erik til at vende hovedet over skulder for at opdage Arne var nede, så han puttede sit sværd tilbage og stoppede pile og brugte skjoldet med præcise slag med det store runde og tunge træskjold til at give nogle slemme slag på vagterne.
”Rollo!”
”Hvad?!”
”Arne er nede, vi er i undertal og de bliver ved med at komme!”
”Rogan! Få fat på Ancalagon! VI skrider, Alex få fat på den bue, jeg mister ikke Arne til det her!” Råbte de til hinanden mens der blev udleverede hug efter hug fra våben og skjolde.
”Hvor helvede er Ancalagon?!”
”Ligger han ikke på gulvet?!”
”Ka’ du se ham nogensteder?!”
”Fuck!”
”Alex! Se så og få fat på din bue og lad os se at komme ud herfra!” Råbte Erik mens han blev ved med at desperat at beskytte Arne fra skade mens Rollo barbarisk slagtede så mange han kunne få fat på og havde blod i hele ansigtet og blev nød til at undvige et heftigt sving fra en morgenstjerne som med ekstrem fart kom lige imod hans hoved og nåede med nød og næppe at hoppe tilbage og kunne godt se at det var en tabt kamp, han havde dog stadig sin fornuft.
Rogan var ikke blevet ramt en eneste gang og havde parrerede hver enkel pil som var fyret mod ham og havde næsten hugget en mand midt over, så han kun hang i en tynd tråd og var stormede mod Ancalagon da han havde fået øje på at Ancalagon var i gang med at blive båret væk af to vagter.
Med skræmmende beslutsomhed, nærmest som en dans, bevægede han sig gennem vagterne og nåede utroligt nok hen til Ancalagon og huggede hovederne af begge vagter og stod som en beskyttede engel over den bevidstløse Ancalagon med sablen hævede og parrer slag efter slag men endte med at blive for meget og fik borrede et spyds blad op i siden slået bevistløs og derefter trukket ud af salen hvor resten befandt sig med alle de mange vagter som blev ved med at komme ud af væggene hver gang en blev nakkede.
”Fuck, vi ka’ ikke gøre noget for dem nu!” Råbte Erik mens han langsomt blokerede mens han bevægede sig baglænds og lige som han skulle til at gøre noget åbnede der sig et hul i gulvet som fik både Erik og Arne til at forsvinde og lige efter lukkede hullet igen efter dem som ingen kunne følge efter.
”Hvad?! Hvor blev de to af?! I der find dem!” Råbte manden oppe på balkonen vredt til nogle vagter i mængden som nikkede og forsvandt ind af væggen igen som de var kommet ud af til at starte med.
Rollo var nu alene med Alex men inden han nåede at gøre ret meget, for begrund af sin såret arm, kunne han ikke nå at parre et slag helt fra en svær som han fik et slemt og halv dybt cut i siden af maven, hvilket fik ham til at blive kylede ind i bunken med guld og rullede ned på gulvet og sad på knæ med den ene hånd og dækkede for hans sår, hvor der løb godt med blod ned og mellem fingrene mens han med sin økse, liggende foran sine knæ, rejste han hovedet højt og kiggede direkte i øjne på vagten som hvad næsten følte som slowmotion, gik hen imod ham og skulle til at hugge hovedet af ham.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Man 25 aug - 22:32

Da de alle var begyndt at rejse sig op, kiggede Alex kort rundt. ENDELIG! Nu skulle der ske noget, et kækt smil kom frem på hendes læber, mens hun rejste sig elegant op. Alle begyndte selvfølgelig at rette på deres våben, mens Alex ville være den eneste uden et våben, hvilket ikke gjorde så meget for hende. hun havde overlevet meget uden et våben, hvis livet endelig skulle blive truet, havde hun det tit med at finde noget som kunne bruges til at dræbe, selvfølgelig ikke uden at hun ville få nogle skrammer.
De forsvandt ind i menneskemængden, mens Alex løftede sin maske op foran sin mund, hun placerede den så kun hendes øjne ville være det der ville blive blottet. Mange folk ville nok spørger om hvad man skulle bruge det til, dog havde Alex jo altid haft det nemmest med masker. Folk havde noget med at gå efter masken, i en kamp. Hvilket folk sjældent tænkte over, men det var en del af hjernen der var for nysgerrig til at lade vær, med at gå efter den. Hvilket gjorde at deres morderiske charme nærmest faldt til ro, da de heller ville se hele ansigtet.
Mens de andre studerede kortet, blev Alexs blik fanget af muren. Det ville ikke være umuligt at klatre op af den, det ville derimod være umuligt, hvis nogle bueskytter valgte at opdage dem, da det ville være umuligt at undgå pile i den højde. Hvis de så derimod kunne komme ind, via den hemmelige indgang, ville problemet være minimeret.
Hun drejede hovedet da Ancalagon åbnede sin mund, tænk at de valgte at gå så langt, bare for en sølle bue. De anede jo ikke hvor meget tid, og blod der var spildt på den bue. De havde heller aldrig løftet den, hvilket gjorde at de ikke ville vide at den var lavet af krystaller.

Mørket nede i kælderen, omfavnede nærmest Alex. Mørke, det var det sande sted for hende. hun lukkede sine brune øjne i, mens følelsen samt duften i kælderen susede omkring hende. måske kunne hun ikke se noget, men den lille brise fortalte hvor stort rummet var, om der var ting derinde. Hvis der var andre folk der inde, ville hun kunne dufte deres tilstedeværelse, hvilket der heldigvis ikke var. Hun gik ligeud, som Ancalagon havde sagt.
Da et kæmpe bunk og Ancalagons auv, blev hørte sammen med de andre der åbenbart gik ind i ham. Fik hende til at smile, hun stoppede med at gå i mørket, for at undgå at gå ind i de andre. De brune øjne åbnede sig aldrig, hvilket der jo ingen grund var til, siden mørket alligevel farvede verden sort for dem.
”Der er sikkert et håndtag, eller noget.” udbrød Alex, da Ancalagon snakkede om blindgyden. Det tog kun få sekunder, inden han fik åbnet en dør.
Lyset fik hende til at åbne de brune øjne forsigtigt, hvor hun stille gik videre. Tingene omkring dem, eller bare indeni rummet, var fristende. Lige til at snuppe, hvis det ikke var fordi de var ude efter buen, kunne hun nok godt finde på at snuppe nogle ting. Hun lød dog sit blik falde på lysekronen som lyste rummet op, hvorfor brugte de guld på en skide lysekrone, når der var så mange forskellige mennesker som sultede ude i verden.
Alex lod kun blikket falde, mens de andre arbejde sig udenom vagterne. Hun virkede end ikke overraskede over, hvor fantastiske deres metoder var. Hun havde bare set så meget, at intet helt imponerede hende mere.
Mens de andre gik i panik, over den manglende dør. Sukkede Alex, alt dette virkede så amatør agtigt, derimod havde hun nok ikke selv klaret sig meget bedre. I det mindste havde de et kort, mens hun selv ville have løbet stedet tyndt, til hun ville finde det! Hvilket nok ikke ville være bedre end det de var i gang med, lige nu.
Hun lænede sig op mod muren, mens Rollo råbte irriteret, da lysestagen bøjede sig, løftede hun kort på sit venstre øjenbryn. Selvfølgelig var der flere hemmelige ting, man skulle trække i. hun rystede kort på hovedet, da et brag lød fra lysestagen og den tohovedet økse som faldt til jorden. Hun kiggede surt på Rollo, hvis de blev overfaldet af vagter, ville hun give ham skylden! Hvad hjalp det, at komme så langt hvis Rollos økse lige havde kastet dem for hundene. Dog lod det til, at intet blev hørt. Hvilket kun virkede mistænkeligt, hun kiggede forsigtigt rundt. Hun fulgte efter dem, mens de gik ind. ”Noget virker helt forkert.” Hviskede hun for sig selv, da døren lukkede bag dem. Begyndte det at løbe koldt ned af ryggen på hende, dette var næppe et godt tegn.
Måske havde de fundet det rigtige sted, men hvorfor var et stort fort som dette. Så ubevogtet, der burde være flere vagter samt mere spektakel end bare dette.
Alle gik på jagt efter genstande, mens Alex derimod holdte øje. Et eller andet virkede helt forkert, hvordan kunne de komme indenfor, uden at se så meget som skyggen af vagter der gik rundt. De havde kun set dem udenfor døren, som var alt for nemme at nedlægge!
Tanken forsvandt dog hurtigt igen, da lyden af Ancalagons stemme skar gennem salen, hun vendte hovedet mod ham. HENDES BUE! Hendes øjne lyste nærmest op, hvilket hurtigt forsvandt da han faldt til jorden med ansigtet først. Hurtigt fik hun stillede sig klar til kamp, klar til hvad end der ville ske. Lyden af klapsalve, fik hende til at rette hovedet mod en mand oppe på en balkon. Så her var idioten, som havde ledt dem i en fælde! Hun vidste det, hvorfor havde hun dog ikke sagt noget. Lyden af hans stemme, fik det til at gyse indeni hende.
Hun rettede sig op, med sin finger pegende mod manden. ”Hold nu kæft! Jeg er så træt af folk som dig, vi kom ikke for at stjæle en skid… vi kom for at snuppe min bue, mens mine venner her ville have en gave… som tak for at en idiot som dig, har passede så godt på min bue.” Hendes øjne var røde, hun var sur. Men lykkelig på samme tid, tanken om at buen var i nærheden var glæden i hendes krop. Vreden var at hun, rent faktisk var gået lige lugt i en fælde. ”Så… hop ned af din høje pedestal og skid i dit øre… vi skrider!” Mere fik hun ikke sagt før vagterne endelig dukkede op, hendes hånd faldt mens hun irriterede gnubbede sine tendinger. For the love of god! Dette orkede hun alligevel ikke, de var i undertal hvilket kun gjorde tingene mere uoverskueligt. I det mindste var hun udvilet denne gang, hvilket betød at hun kunne se folks træk, samt havde hun spist. Hvilket gjorde at hun havde kræfterne til at slås, uheldigvis havde hun ikke taget et våben med sig.
Hendes øjne flakkede rundt, mens hun mumlede for sig selv. Som en person der spillede skak, alle de taktikker der fløj ud af hendes mund. Kunne gøre selv den klogeste mand, forvirret. Da kampen og pilene susede gennem lokalet, fløj Alex over gulvet. med guld der fløj bag hende, hun faldt på knæ, for at undgå et sværd der gik efter hendes hals. mens hun greb fat i personens ben, hvor han fik lavede en salto. Hun greb fat i sværdet i hans hånd, hvilket fik ham til at give slip.
Hurtigt fik hun sværdet boret ned i hans kranium, hun samlede manden op, og gik med ham på ryggen nærmest som en taske, så hver eneste pil der fløj mod hende. ville ramme den døde vagts rustning, hun smilede ondskabsfuldt bag sin maske. Mens hun løb mod de andre vagter, som om manden på hendes ryg var en flue! Alt virkede som en leg for hende, da en af de andre mænd susede mod hende smed hun den døde efter ham. Hun rettede sværdet op i luften, så spidsen nærmest pegede mod lysekronen over dem. ”Lucifer jeg hidkalder dig, ohchi kamin o higurashi nanaku, ohchi kamin o higurashi nanaku, ohchi kamin o higurashi nanaku” gentog hun kort, med de røde øjne. Hvor mændene nærmest stoppede op, frygten for at selveste Lucifer ville sprænge frem, fik dem til at standse i kort tid. De røde øjne fik dem til at tro på hendes ord, mens hun enlig bare legede lidt med dem. Som om nogle levende personer, virkelig kunne hidkalde Lucifer!
Hun kastede sværdet mod dem, hvor det gennemborede midten af ansigtet på en række af dem. Lyden af de andre der råbte af hinanden, fik Alex til at dreje hovedet lidt. Hovsa! Hun havde været for opsat på at kæmpe, til at hun havde opdaget alt det der var sket omkring hende.
Alex nikkede kort, da Erik råbte af hende. hun susede mod buen, hvor hun samlede den op. Pile der flød på gulvet, fik hun samlet op. Hvor hun hurtigere end selveste Arne, fik fyret dem af. Ikke alle ramte dødbringene på bueskytterne, men nok til at de ikke ville kunne affyre deres buer.
Hun vendte blikket mod Ancalagon og Rogan, som begge blev båret ud. Fik hende til at indse hvor stort undertal de i virkeligheden var, hun kiggede rundt. Hvor billede af kortet nærmest kom frem for hende, på kortet var der ikke en lysestage ved højre side. Op af den venstre mur! Hun hoppede over nogle af de døde, mens hun undgik så mange pile som overhovedet mule. Hvor hun fik grebet fast i lysestagen, da hun trak i den. Forsvandt gulvet under Erik og Arne, hun kunne kun håbe på at de ikke faldt ned i endnu en fælde.
Lyden af idiotens råb, om at finde dem igen. Fik hende til at smile bag den blodige maske, hun drejede hovedet mod Rollo som nu var den eneste der var hos hende.
Hun kastede sin bue mod manden, der svang sværdet mod Rollos nakke. Hvor hun løb mod ham, hvor hun fik samlet en dolk op fra jorden. Buen ramte mandens hænder, hvilket fik ham til at miste sværdet. Da han drejede hovedet mod hende, fik hun skåret øjnene ud på ham. Skrig slap hans læber, mens Alex sparkede ham væk.
Pile regnede ned over dem, hvor hun fik samlede et skjold op. Hun løftede det over Rollo, for at han ikke skulle komme mere til skade, blev hun desværre nødtil at blotte sig selv for pilene. Hun holdte skjoldet oppe, mens hun fik hevet Rollo mod en af vinduerne. Hun kastede skjoldet mod manden på balkonen, hvorefter hun smadrede vinduet med sin albue. Blod dryppede fra hendes albue, hvor hun derefter kastede Rollo ud som den første. De var ikke ligefrem højt oppe, da de nu kom fra kælderen af. hun sprang selv ud af stedet, hvor hun fik spredt sine vinger. Med et stort bask, fik hun fat i Rollos tøj, mens de svævede ud mod handelsmarket.
De nåede dog ikke langt, før Alexs vinger ikke kunne holde til mere. Faldt begge til jorden, mens Rollo og hende trillede rundt, til de ramte en mur. Alex havde op til flere knækkede pile i ryggen samt benene, udover det var hendes vinger blodige og havde dog kun få pile i sig. Hun trak vejret hurtigt og tungt, mens hun hev kappen af sig, hun viklede den omkring Rollos sår i hans mave mens hun bandt det stramt, vingerne trak hun tilbage hurtigt inden de stjal for mange af de krafter hun ikke havde mere.
Hun trak masken ned til halsen, mens blod dryppede fra hendes mundvig. ”Er du okay?” Spurgte hun, mens hun en efter en hev en pil ud af sine ben. Hendes blik var placerede på det kød, samt hud der blev revet af sammen med pilen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Tors 28 aug - 16:19

Rollo lå bare og trak vejret tungt, han lå med sin ene hånd for det blodige sår mens hans venstre arm bare lå slap udstrakt på jorden, dog havde han holdt fast i sin økse da Alex havde kastet ham ud af vinduet, så den var røget med ud og lå tungt i hans hånd.
Blodet løb langsomt ned af siden og dannede ned mindre pøl af blod ved hans ene side mens han prøvede at sætte sig op med en forfærdelig smerte jog igennem da de våben som vagterne havde brug, indeholdt en gift, samme galdt for pilene, det var en lamme gift som lammede ens krop, men samtidig gjorde så de steder hvor en person var hugget eller skydt, hvis der først var blod som begyndte at løbe eller vise sig, holdt det ikke op før man enten døde af blodmangel eller blev fangede af vagterne som så henrettede en.
Den eneste måde man kunne stoppe blodet fra at sive ud af kroppen, er hvis man bliver helbredt og lukker for såret.
Dog selv om Rollo virkelig lå i smerte, havde han en unormal stærk viljestyrke og prøvede igen at komme op, man kunne se hvor mange kræfter han skulle bruge på at komme op og sidde, kun takkede være stædighed og en stort kasses kant til at hive sig selv op med, fik ham op og sidde.
Han lignede lidt en barbar i ansigtet, da der var blod som fra de vagter som han havde dræbt i ansigtet og på tøjet, men også blod som langsomt løb ned af hans næsebor og han spyttede en klat blod ud af munden, men han stadig holdt sig oppe og sidde og vendte sig mod Alex og selv om han var så hårdt såret, gav han hende et blodigt smil.
"Haha aldrig haft det bedre, fedt slag!" Grinte han men fortrød lidt at han havde grint, for smerten jog igennem igen da han gjorde det, så han lavede en grimasse og pressede øjne kort sammen og så så hen på Alex igen.
"Hva' med dig?" Spurgte han og fik lidt overbalance og væltet til siden og lavede endnu en grimasse og fik kæmpede sig op og sidde igen.
Men før de nåede at gøre mere, hørte de en høj lyd fra en klokke som ringede højlydt og kunne høres i hele byen og hørte kommandør-vagter kommandere deres patruljer og enheder til at dele sig, da jagten på dem af gruppen som var sluppet væk, gik igang.
Der var dog ingen vagter som var kommet Rollo's og Alex's vej endnu, da de regnede med at de var løbet mod porten og slippe ud af byen.
Rollo kiggede hen på Alex og så hende i øjne, "vi må se at komme væk og få fixet vores sår før det bliver for slemt for os" fortalt han og prøvede at komme op, men det gjorde simpelthen for ondt, så han faldt direkte ned på røven og hamrede ryggen i jorden igen og udbrød i tunge vejrtrækninger og grinte lidt for sig selv, selv om det gjorde ondt hver gang han smilede eller grinte, da det havde været en fantastisk sjov kamp for ham.
Men han vidste at de begge vil dø, hvis de befandt sig i længere tid på stedet de var lige nu, så han blev nød til at prøve og komme op og stå.
Han var ekstrem stædig og selv om man tydelig kunne se at det at han brugte som mangler muskler og energi, gjorde det mere og mere ondt på ham og blodet løb en smule hurtigere ned af hans halv dybe sår, men til sidst kom han op, eller han stod, næsten lænede sig op af muren og trak vejret tungt mens han tørrede noget af blodet som var begyndt at løbe fra hans mund, væk og kiggede på hen på Alex gav hende et lille smil, så det ikke gjorde lige så ondt på ham, og så begyndte han ellers at gå, næsten i en zombie bevægelse, da den ene arm hang slap ned mens han havde sin økse hængende på den gode skulder og skiftede med at holde for sit sår og stødte sig op af muren.
Han var kommet hen til hjørnet af muren og blev nød til at stoppe op for ikke at presse sin krop så meget, at han vil dø af det.
"Fuck det er lang tid siden jeg har været så såret" sagde han ud i luften og lænede sig op af muren med sin sunde skulder mens han holdt for kødsåret med sin hånd og pressede så meget han kunne.
Han fortsatte videre lige over og fortsatte ned af den smalle gang som de befandt sig i, Rollo havde ingen idé om hvor det var, da der de kom ud, ikke var samme sted hvor de gik ind i fortet.
Det var en hel ny del af byens del, de befandt sig i, så det at finde de andre, lå ikke lige som førsteprioritet.
"Hgn.. shit.. Alex.. Du sku' vel ik' vide hvor vi er henne?" Spurgte han med en smule håb, da det var enormt hårdt for hans krop at bevæge sig og havde snart brug for en som kunne helbrede og syg ham sammen, eller han vil falde om med blodtab.
Man kunne høre vagter i baggrunden og bag dem som var igang med at tjekke gyder og side gader efter gruppen.
De havde endda først som bevægede sig via hus-tagende for at dække mere af byen og var klædt ligesom vagterne i skatte kammeret men så ud til at være meget lettere da de kunne hoppe ret langt fra tag til tag og så bag de en bue og havde et pilekogger bag på ryggen.
Solen stod nu højt på den skyfrie himmel med ingen form for vind eller blæst med en udholdelig varme som man kunne besvime hvis man ikke får nok væske.
Rollo havde fortsatte ned af den smalle gade men kom til en blindgyde hvor der var en dør og det lignede også at der faktisk boede en person derinde, for vinduerne var åbnede helt op og en tæppe hang ud af vinduskarmen.
Da Rollo tog endnu et skridt hen mod døren var det for meget for hans krop, at i stedet for at bevæge sin anden fod frem for at tage endnu et skridt, faldt han bevistløs ned og lå fuldstændig stille mens han havde efterladt en lille sti af blod efter ham og endnu en lille pøl af blod fra hans sår hvor han lå.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Man 1 sep - 23:05

Alex var vantil at arbejde alene, vantil at tage sig af sine egne sår. Hvis hun blev forgiftet eller bare så meget som ramt af et skud, var hun næsten altid klar til at skære huden op, mens hun smertefuldt ville rode sine fingre rundt for at få kuglen ud. Dette var så anderledes, det at blive forgiftet var ikke nyt, desværre var giften.
Hun var engel, hendes sår virkede ikke helt til at heale! Engle healer ualmindelig hurtigt, mens mennesker skal bruge flere uger på at heale et lille papercut. Hun hev den sidste pil ud, hvor hendes øjne roligt landede på Rollo. Hun fik nærmest ondt af ham, den tunge vejrtrækning, fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende. måske skulle hun hjælpe ham en smule, ikke fordi hun ikke selv var skadet. Hun var nok mindre skadet end Rollo, nu var han jo også 2-3 gange større end hende, hun ville have langt nemmere ved at undvige en sten end Rollo ville.
Alex kiggede rundt, hvor hun trak en lille tændstik op af sin lomme. Hun hev et søm ud fra noget af det tømmer, der lå i gyden. Et suk slap de letter blodigelæber, hvor hun satte ild til tømmeret. Ikke et kæmpe bål, mere en lille baby flamme. En nuttet flamme, som man nærmest ville ønske man kunne kramme. Hun satte sømmet ind i flammen, mens hun ventede kort på at det blev helt rødt, da det selv begyndte at bøje fjernede hun det fra den lille flamme som allerede var ved at dø ud. Lyden af hans stemme, fik hende til at sende ham et skævt smil.
”Smid tøjet Rollo.” Sagde hun mens hun rykkede sig tættere på ham, hun havde lagt to andre søm ind i den næsten døde flamme, så de havde flere ting til at smelte sårende sammen med. Hun grinte lidt over den måde han falde på, lidt kært alligevel. Hun havde ikke forsøgt at rejse sig, ligenu var der ingen grund til at bevæge sig ud af gyden, især ikke før deres sår var lukket bare en smule sammen!
Nogle folk ville nok finde det skræmmende, den måde hun ikke rigtig vidste smerte på. Andre der kendte hende, ville kun få ondt af hende. siden hun var 5 år gammel, var hun opvoksede med at blive banket halvt ihjel. Som tortur hver morgen, samt aften, måske endda hvis hendes far havde været syg. Han beskyldte hende for alt, hvis de havde haft indbrud, gik det ud over hende. hun var som en forbandelse over dem, et monster han beholdte i hans kælder, fordi han var for bange for at slå hende helt ihjel. Derfor gjorde han det kun halvt, hvis hun så døde af det. Var det jo ikke ham der havde dræbt hende, men i stedet hendes krop der ikke holdte til det.
Hun greb fat i Rollo, mens hun forsigtigt, dog præcist placerede det varme søm mod det først af de sår han havde. Lyden af hans hud der sitrede, samt hans hud der nærmest smeltede omkring sømmet, fik hende til at fjerne det igen. Kort kiggede hun op på Rollo, med et lettere uskyldigt smil på læben, som tegn på et lille undskyld. ”Det kommer til at gøre nas, men du en stærk fyr, du kan holde til det.” Sagde hun munteret, hvor hun blidt puffede til ham.
Et kvarter tog det med at smelte hans hud sammen, for at lukke hans sår på. Mest fordi flammen døde ud og sømmende blev kolde, hvilket gjorde at hun blev nød til at lukke sine egne sår med nogle røde myre. Hvor hun pressede deres hoveder mod sine sår, hvor deres gab lukkede om sårede. Inden de kunne nå at slippe hendes hud, klippede hun hovedet af dem med sine negle. Hvorfor skulle alting være så besværligt! De skulle også have hjulpet Ancalagon og Rogan, udover det skulle de også finde Erik og Arne. Alex lænede sig op af muren, mens Rollo endnu engang prøvede at komme op. ”Drop det, giften lammer en. Jeg kan knap nok selv røre mig, hvad får dig til at tro at du kan.” Sagde hun en smule kønisk, hun følte sig en smule ynkelig. Det at hun ikke engang selv kunne få sig selv, til bare at give et forsøg! Hun opgav inden hun overhovedet havde prøvet, hvilket enlig var typisk hende. hvis der ikke var noget hun havde behov for, kunne hun ikke andet end at opgive og vente til hendes krafter ville komme igen.
Da han endelig kom op at stå, hvor han begyndte at gå fra hende. løftede hun overrasket på det ene øjenbryn, den mand overraskede hende nu engang i mellem. Kort rystede hun på hovedet, inden hun samlede sin bue op som hun brugte som støtte, til at gå med. Mens de gik rundt gennem gaderne, kunne Alex kun føle sig mere go mere forvirrede. Hun anede ikke hvor de var, alle boderne lignede hinanden, samt menneskerne. De kiggede nærmest forarvet på Rollo og hende, nok fordi de var såret. Hvilket gjorde at folk valgte at gå udenom dem, så de ikke behøvede at hjælpe dem.
Lysten til at råbe ud til dem der gloede på dem, var større end nogle sinde. samlet med lysten til at tæve en af de små børn der begloede dem, i gulvet. børn var og blev klamme, medmindre det selvfølgelig var Carrie. Man fandt ikke en mere kær datter, end lille Carrie.
Tankerne om Carrie, fik hende kort til at glemme alt omkring sig. som om tiden stod stille for hende, smerten bragte hende dog tilbage hurtigt. For hvert eneste skridt hun tog, kunne hun ikke andet end mærke, hendes knogler skrige af smerte.
”Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg har aldrig været her før.” Sagde hun kort og bestemt, det var dem der bragte hende her. Godt nok for at finde hendes bue, eller noget i den stil. Men det betød ikke at hun ville have været der før, hun ville aldrig befinde sig i så stort et market. Der var for mange mennesker for hende, for mange ansigter!

De havde gået i en time, hvor Rollos sår nok var sprunget en smule op. Mens det samme enlig galte for Alex, det var altid en dum ide at vandre rundt, nu hvor hun lige havde brugt tid på at lukke deres sår. Havde Rollo selvfølgelig valgt at bevæge sig rundt, de kunne sikkert godt have klaret at sidde i den gyde bare en time mere. hun fulgte efter Rollo, uden tanken om at vide hvor fanden de var henne, eller var på vej hen. Hun opdagede end ikke, at de var inde i en gade, hvor der kun var en enkelt dør. Først da Rollo åbnede døren og faldt om på gulvet, opfattede hun at hun stadigvæk var vågen.
Hun havde følt sig som en zombie, hjerneløs og utænksom. Et suk slap endnu engang de indtørrede røde læber, inden hun faldt på knæ ved siden af Rollo. Med et højt bump og et udmattende støn, ligenu ville hun give alt for at ligge i en seng, eller bare være i armene på Josh. Hendes øjne lukkede kort i, tanken om josh fik hendes hjerte til at slå hurtigt. Som om det prøvede at slå luften ud af hende, det var næsten ligeså smertefuldt at tænke på ham, som de pile der havde gennem boret hende for nylig. Da hun åbnede sine øjne, så hun en skikkelse foran sig. men faldt om på gulvet, hendes øjne lukkede derfor i endnu engang. Mens lyden af en varm stemme rungede i hendes hoved, hun kunne end ikke tyde ordene.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Tirs 2 sep - 14:27

Giften havde spredt sig så meget, at den havde slået ham ud og gjort ham bevistløs mens han bare lå på gulvet med Alex ved siden af, blodet løb ud af siden på ham igen, dog kun halv fart som inden Alex havde legede læge for ham og hende selv.
Han var i en form for et andet sted. Rollo stod på noget fast bund, så meget vidste han og var omringet af tåge og røg, alt så gråt ud da han så rundt, han var også alene lagde han mærke til, for Alex var ingen steder at se, hvilke hans våben heller ikke var.
Hvor fanden er hans økse henne?! Rollo så rundt men kunne ikke se den nogensteder, selv da han prøvede at fjerne røgen rundt om ham, var det som om at der bare kom flere røg og damp til syne og dækkede for det han fjernede.
Han gav hurtigt op og så rundt og begyndte ellers bare at gå og kunne se hvordan røgen begyndte at bane en vej for ham og åbne op for muren af damp og røg som var foran ham.
Han fortsatte med at gå, til han fik øje på en mørk skikkelse som stod midt i en lysning som Rollo ikke rigtig kunne se hvor kom fra, men der stod hvert fald sollys på skikkelsen uden at rigtig lyse den mørke skikkelse, så Rollo kunne se hvem det var.
Han nærmede skikkelsen og da han kom op til det mørke var det bare røg, mørk røg.
Rollo kørte hånden igennem røgen som splittede skikkelsen midt over, til bare at samle sig sammen igen, hvilket undrede Rollo lidt til han pludselig fik stød skudt i brystet, først meget svagt men nok til at det kunne mærkes.
Rollo prøvede at bande men kunne ikke åbne sin mund for en årsag, som han ikke kunne forklare men før han nåede at tænke mere over det fik han et nyt sap fra den mørke skikkelse som slyngede ind i et træ som pludselig stod bag ham og forsvandt igen som om det bare havde været noget let røg, så han faldt ned på ryggen og fik endnu et sap lyn fra den mørke skikkelse men denne gang kunne han ikke bevæge sig og var låst fast, for pludselig var han spændt fast til en bord som pludselig kom frem under ham, så han var spændt fast til go fik endnu et sap fra skikkelsen som fik ham slyngede ham tilbage til virkeligheden og ud af den drøm eller mareridt som han havde befundet sig i, eller han troede det var en drøm, da han ikke troede på en højere magt.
Han slog pludselig øjne op i et halv mørkt rum, eller der var en lampe i midten af rummet som lyste svagt, men nok til at man kunne se rundt i hvad så ud til at være en kælder af en eller anden grund.
Det første han lagde mærke til, var den dunkende hovedpine han havde, men også det at han ikke havde ondt i kroppen mere.
Rollo kiggede med hovedet på siden og kunne se at hans så var syet sammen og ved siden af ham på et andet bord, stod der et halv stort glas som var halvt fuldt med bladgrøn farvede væske.
Han skævede til glasset men vente blikket tilbage på sig selv, han havde intet tøj på overkroppen, men kunne ikke bevæge sig, da han var spændt fast om håndledende, anklerne, lårene og overarmene, det eneste han kunne bevæge var hans hals og hoved.
Han skulle lige prøve at vrikke sig løs, men hvad end det var, så var det ikke almindelig metal, for det gav sig på ingen måde, som normal metal som blev brugt i fængsler, så han befandt sig ikke i brummen.. var det så godt, eller skidt?
Rollo kiggede til højre for så og opdagede Alex ligge og spændt fast præcis på samme måde som ham selv, hun var også syet sammen helt og intet blod at se på hende, andet end tørret blod ligesom på hans eget bord, fra hvad har lignede en operation. Alex var dog ikke helt nøgen på overkroppen, da hun havde fået et vidt klæde til lige at dække om hendes bryster, ellers lå hun kun i bukser og resten var nøgen, på nær det om hendes bryster.
Rollo kunne se at der stod et glas på et bord ved siden af hende, præcis som hans ege, dog var det ikke lige så stort, men en pæn voldsom mængde bladgrøn væske.
Rollo så sig omkring i rummet, og jo mere hans øjne vennede sig til det svage lys og de mørke hjørner, lagde han mærke til hvor meget det lignede et slags laboratorium end en rigtig kælder og han kunne ikke lide hvad han så, store til små save, hvide forklæder, diverse redskaber som han ikke kendte halvdelen af navne på og så en lukket dør, i det fjerne side af rummet hvor der var en afkalkede vask hvor det dryppede med en dråbe vand meget langsomt hele tiden.
Deres våben eller resten af tøj, var ikke til at se nogen steder, hvilke irriterede Rollo ret meget, siden han ikke havde noget til at forsvare sig bedst med.
Rollo prøvede igen at vrikke sig fri men stoppede da han hørte en lås lirke sig fri fra det lille hul i siden af karmen som metallet gik ind i for at låse en dør, så han lagde sig ned og lod som om han sov mens han havde det ene øje halvt åbent, siden det var mørkt nok, til ikke at kunne se om det var lukket eller svagt åbent, en ældre herre kom ind, han var iført sin egen hvide foreklæde og havde grå hår ned langs hovedet og gik en smule krumbøjet, men ikke for meget.
Han kiggede ikke en gang på Rollo eller Alex og ignorerede dem, da han havde sat blikket mod noget på væggen, som lignede en.. en stok?
Den ældre mand tog stokken og forlod rummet igen og låste efter sig.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Tors 11 sep - 21:43

Alexs brune øjne åbnede sig langsom, alting gjorde ondt. Mest som om alle hendes muskler sov, hun blinkede kort. Da hun troede tågen var en overdrivelse, da hun jo lige var vågnet. Med et kort gab, ville hun løfte sin hånd op til hendes mund. Da det gik op for hende at var spændt fast, til et bord. Hendes øjne åbnede sig helt op, mens de gled omkring hende.
Hvor fanden var hun lige! Hun kunne føle det kolde metal, der nærmest klemmede om hendes bare hud. Hun forsøgte at rykke rundt på sig selv, men intet skete. Den eneste effekt det havde, var at det der dækkede hende bare en smule. Langsomt gled en smule ned, ikke nok til at flashe hende. da hun valgte at stoppe inden det skete, hun sukkede kort for sig selv. De blide øjne lukkede kort i, mens hun bed sig selv i underlæben. Hvorfor fanden havde hun også lige valgt dette, hvis det ikke var for hende ville ingen være kommet til skade, hun ville på ingen måde være endt her. Then again, hvor fuck var hendes bue nu henne! Alt der var omkring hende, var et klamt glas med noget grønt stas og blod i!
Hun drejede kort sit hoved, hvor de skinnede brune øjne strejfede Rollos. ”Ved du hvor vi er?!” Råbte hun, hun var efterhånden ved at være træt af at være fanget. Hun skulle altid føle sig som en jomfru i nød, hvilket efterhånden gav hende lyst til at brække halsen på alle og enhver!
Inden hun fik Carrie, havde hun været svær at fange, skade og snakke med. Nu var hun faldet af på den, alting virkede så hårdt og svært for hende. ikke at hun fortrød at få Carrie, Carrie var nok det bedste der nogle sinde var sket for hende. uden hende, ville Alex være iskold og sikkert blevet henrettet for langtid siden. Inden hun fik Carrie, havde lysten til at give op og bare dø. Været større end selve byen, Ancalagons gruppe og hende var i lige nu. Hun havde bare altid været for svag, til at kunne udføre et selvmord. Medmindre det krævede at kæmpe, da det så føltes mere spændene. Nu hvor hun havde Carrie, var der en grund til at overleve. Hvis hun døde, hvem skulle så passe på hende. Josh anede jo endnu ikke, at han var faderen til Carrie.
Lyden af døren der knirkede, fik Alex til at dreje hovedet lidt. Hvor lyden af fodskridt blev hørt, de brune øjne lyste nærmest op i det tåget lokale. Hun lod de røde læber adskille sig, da Rollo pludselig brød ud i skrålen. Hendes øjne røg derfor direkte på Rollo, med et lille smil på læben. Dette sted var forfærdeligt, uhyggeligt. Værst af alt, ingen af de folk der var der lyttede til dem. Eller indtil videre havde de kun mødt en person, som var den gamle mand der traskede ind efter sin stok.
Et kort dog yndefuldt suk slap hendes læber, mens hun vendte hovedet op mod loftet. Med lukket øjne, begyndte hun at nynne en rolig dog behagelig melodi. Hvis hun skulle være fanget i et rotte hul som dette, så gør det bedste man kunne for at gøre det bare en smule bedre. Tænkte hun, mens hun nynnede den rolige melodi.

((kan ikke skrive mere, har ikke ligefrem meget at arbejde med))

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Lør 13 sep - 13:56

Rollo var fuldt igang med at prøve og vride sig selv løs igen, så vist ud til at glasset med det grønne stas i var giften, hvor han følte sig som sig selv og ikke svag, desuden var de begge også fixet og deres kroppe havde healede sig selv sammen, da der ingen blod var at se nogen steder på dem begge.
Rollo opførte sig lidt som et vildt dyr som prøvede at slippe fri fra sit fangeskab, han vrid og drejede sine håndled igen og igen og man kunne se han kæmpe muskler virkelig komme på overarbejde med den må han hev og hev i forsøg på at komme fri på, men til ingen nytte.
Han kiggede rundt i rummet igen, stadig ret mørkt, dog med den enkle lampe som lyste svagt i rummet, "No idea" svarede han kort og skulle til at sige noget mere da døren blev låst op og ind kom en helt anden end den gamle mand, den nye person lignede en ældre herre, dog slet ikke lige så gammel som den gamle mand som skulle hente sin stok.
"Jamen godmorgen til jeg to" Hilste han dem og smilede venligt til dem med et par rolige øjne som hvilede på dem begge.
"Hvordan har vi det idag? Det var jo lidt af en hård omgang i begge har oplevede" fortalte han Rollo og Alex mens han lukkede døren efter sig og gik hen til den gamle rusten vask og tog stetoskop fra en krog som hang over vasken og satte øre-delen i sine øre og med den anden ende i sin ene hånd som man lyttede til hjertet med.
Han gik hen til Alex først og placerede hånd på hendes pande først og tog den så til sig igen, "Mmm jah jah okay" mumlede han for sig selv og kørte så lytte delen af stetoskopet ind under stoffet som dækkede lige akkurat hendes bryster og placerede den kolde runde del ved hendes hjerte og sagde intet i 10 til 15 sekunder og fjernede stetoskopet fra hinanden og gik rundt om bordet som Alex var spændt fast på og hen til Rollo som bare gloede på manden med et blik som fortalte 'når jeg kommer fri her fra, er der en som kommer til at bøde for at holde mig fast låst'.
Manden gjorde præcis det samme ved Rollo som han gjorde ved Alex, men ignorerede dog Rollos blik og gik tilbage til vasken og hang stetoskopet op på sin plads og vendte sig rundt og gav dem begge et smil.
"Hver sød ikke at flippe ud når jeg slipper jer fri, der er en god grund til at vi har spændt jer fast hernede" Fortalte han og gik hen til Rollo for at låse hans hænder og ankler fri.
Da han havde gjort det skulle han til at vende sig rundt og slippe Alex fri, længere nåede han ikke, for pludselig var Rollos massive hånd rundt om hans hals og løftede op i luften, da manden var kun en smule højere end Alex.
Manden spruttet og hev efter vejret mens Rollo stod fuldstændig afslappet men med spændte muskler stod han og så direkte ind i mandens øjne.
"Jeg er ligeglad med hvad end jeres gode grund er, ingen og jeg siger INGEN spænder mig fast uden at der komme konsekvenser" Sagde han rasende til manden og mand skulle næsten tro at der skød lyn ud af hans øjne.
Den sidste person som havde prøvet at holde Rollo fast spændt, havde mistet sit hoved og spændt på stedet, Rollo havde ikke en gang spurgt om hvorfor manden havde spændt ham fast, nor havde han tænkt sig at spørger.
Nu havde han været i samme form for situation som den gang, så han var ikke speciel i godt humør og hvis ikke manden fortalte hvor de var og hvad de havde gjort ved dem og mest af alt, hvor de har lagt deres våben henne, vil der ryge hoveder.
Manden hang i Rollos stærke og store hånd om halsen med kun sine egne hænder for at ikke kun at hænge i sin hals.
Han havde svært ved at få sagt ordende og prøvede at hive efter vejret men Rollos greb var hårdt og stramt og man kunne se mandens ansigts farve var begyndt at blive ret rødt i det, begrund af alle de røde blodlegemer som steg til hovedet.
Rollo kastede manden ind i vægen så han landede hårdt op op af en hyle som blev ødelagt og faldt ned sammen med manden som landede på sin røv men sad og hostede helt ekstremt nu mens han tog sig til halsen og holdt sin hånd oppe foran sig for at stoppe Rollo med at fortsætte sin aggression mod ham mens Rollo gik hen imod manden og ham om tøjet og hævede ham op af vægen og hævede en næve klar til at smadre mandens ansigt og slå ham ihjel hvis han prøvede på noget eller gav informationer han ikke kunne bruge.
"Snak og du har bare og give os info om hvor helvede vi er og hvor vores våben er" Sagde han koldt og rasende til den mere eller mindre ret skræmte mand.
"Please, stop! I har misforstået det hele, hver sød ikke at dræbe mig!" kom det rædselsslagen fra manden som stadig hostede kraftigt ind i mellem efter den hårde kvæler tur Rollo havde give for få sekunder siden.
"Tal så" Sagde han koldt uden at fjerne blikket fra mandens øjne.
"I er i huset som i faldt om i og vi reddet jer fra at dø fra giften som står på bordet! Jeres tøj og våben ligger ovenpå på et bord, please don't kill me!" Prøvede han at sige til dem da han havde ingen ønske om at dø, han var alt for ung til at dø, mente han selv.
Rollo slap grebet så manden faldt ned på sin røv og klagede over at det havde været et hårdt fald mens Rollo gik direkte hen til døren som nok var den som gik op fra kælderen og næsten rev døren af sine hængsler og inden han forsvandt hørte de manden sige i en lidt højere stemme at den eneste grund til at de havde spændt dem fast, var fordi at de ikke kunne ligge stille da de prøvede at fjerne giften, men Rollo svarede ikke og fortsatte bare op af trappen og åbnede lemmen i gulvet som åbnede op til huset hvor der stod 4 mænd, to af dem var nok dem der boede her sammen med ham i kælderen, hvor de to andre som stod og snakkede med dem, lignede vagter og holdt en plakat op af hvad lignede et grafisk tegnede billed af Rollo og Alex og Rollos økse i den ene mands hånd mens den anden vagt holdt Alexs bue i sin anden fri hånd.
Uden at forme en plan for hvordan de skulle tage vagterne ud som stod med ryggen til, gik Rollo med fasteskridt direkte mod den ene vagt som holdt hans økse! De to mænd fik pludselig et overraskende blik da de så Rollo og Alex oppe fra kælderen og Rollo som gik lige mod vagten. Det fik selvfølgelig vagterne til at vende sig rundt mens lige da de havde vendt sig rundt, havde Rollo knækkede nakken på vagten og samlede sin økse op og spyttede på den døde vagt.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Lør 11 okt - 0:19

Alex stirrede op i loftet, hvad skulle hun ellers gøre. Hun var ikke stærk nok til at kunne bryde fri fra disse, håndjern eller lænker. Hvilket gjorde, at hun skulle tænke logisk for at komme ud af dette. Hvis hun måske kunne få sine hænder ud af lænkerne, hvis nu hun fik en smule fugtige hænder, ville det være muligt at komme ud af lænkerne. Selvfølgelig ikke uden en hel del smerte, hun sukkede for sig selv. Der var altid den mulighed, at vente til de folk som havde dem fanget kom ind og slap dem fri, eller torturede dem.
Den ældre mand der dukkede op, fik hende til at sukke. Hun lukkede sine øjne, hvor de røde læber roligt adskillede sig. ”Har haft det bedre, det er ret hårdt for ryggen at ligge på dette sten bord. Udover det, er det ikke helt fantastisk at ligge nøgen i nærheden af min nøgne parkner.” De brune øjne åbnede sig, da munden lukkede sig. Det irriterede hende at være fanget som et monster nede i en fucking kælder, hvorfor var hun altid fanget i en kælder, aldrig i et smukt palæ eller bare et værelse med en lille udsigt! Det gav hende kulde gysninger, at huske tilbage på sin barndom!
Mens manden gik rundt om Alex, fulgte hendes blik ham arrigt. ”Seriøst... jeg har det fint, slip mig fri og jeg skal vise dig hvor fantastisk jeg har det.” Hendes stemme var lav og truende, mens de brune øjne langsomt fik en rødlig farve, hun ville ud. NU!
Hans ord fik hende til at ryste på hovedet, som om de ikke ville gøre ham noget, når han havde spændt dem fast! Seriøst kunne han ikke bare have ladt dem ligge på bordet, uden at de var spændt fast! Da han slap Rollo fri, lettede en sten fra hendes hjerte. Fint så de ønskede ikke at lave klamme teste på dem, som en eller anden psykolog! Desværre nåede manden ikke langt, da det store skummel til Rollo, valgte at stoppe ham inden han slap hende fri.
”SERIØST! Rollo dit store læs lort! Lad ham i det mindste slippe mig fri, inden du vælger at gå. All Wonder Woman over ham!” Vreden steg i hende, hvis Rollo ikke slap manden, eller befriede hende. Ville han være på listen over folk hun skulle torturere, eller bare gøre handicappet. Hun kendte hans svage punkter, vidste hvilken form for hurtighed han havde, hvilket gjorde det næsten alt for nemt. Hun vidste at han var stor og at man skulle undgå hans slag, men da han brugte så meget energi på at være hurtig og give livs truende slag, ville han også hurtigt gå kold!
Hun begyndte at rasle en smule med lænkerne. ”Seriøst Rollo, hvis du dræber ham nu, lover jeg! At skære benene væk under dig og prikke dine øjne ud!” Hendes stemme var arrig, og truende. Selvom hun selv var ret magtesløs i lænkerne, hun var skam ligeglad med om hun døde nu og her. Det irriterne, var at Rollo kastede rundt med, ham som ville have givet hende hendes liv igen!
Efter den gamles mands ord, forsvandt Rollo ud af stedet. Hvor manden befriede Alex, som med det samme gav ham et smølfespark, inden hun tog hans skjorte af ham og svang den over sine skulder, hvor hun lukkede den. Inden hun susede op af trappen, efter Rollo. Svinet fortjente et ordentligt slag i hovedet, hun gjorde det dog ikke. Da der sikkert bare ville udbrede sig en kamp, hvilket denne hytte ikke ville kunne håndtere. Hun kørte en hånd gennem sit hår, da Rollo gik hentil den ene vagt og brækkede nakken på ham, den anden vagt greb fat i en kniv. Som han svang ud efter Rollos mave, mens han spyttede på den døde. Alex derimod, spændte ben for vagten, greb fat om hans hår med den ene hånd og den anden om hans arm, hvor han holdte kniven. Et knæk blev hørt, samt et skrig. Hvor han tabte kniven og faldt på gulvet, hun samlede sin bue op fra jorden og vendte ryggen til vagten. ”Her, leg lidt med ham mens jeg tager tøj på.” Lød det fra hende, vagten holdte om sin brækkede arm, hvor knoglen stak ud fra siden.
Alex derimod var kold, hun greb fat i sit tøj og fik det hurtigt på, inden hun valgte at gå tilbage til Rollo og kastede hans tøj i hovedet på ham. ”Dæk dig selv, seriøst, hvad er der med din gruppe og jeres lave blofærdighed.”

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Søn 19 okt - 22:47

Rollo tog sig ikke af hvordan Alex var og greb sit tøj og tog det på hvorefter han fnøs kort og rystede på hovedet, "Teenagers" og bar sin store tunge dobbelt blade økse i den ene hånd. Da de kom ud kunne de høre larm og råben, men det var ikke den råben af de mange hundrede handelsfolk som prøvede at sælge, nej det lød som soldater, og det lød som mange soldater. Man kunne tydelig høre hvordan overordnede gav deres mænd ordre til at gennemsøge den kæmpe store by for deres lille gruppe.
Rollo nåede lige akurat at skubbe Alex ind bag en mur så Alex stod med ryggen op af muren med Rollos hånden på hver side af hendes hoved og deres kroppe presset en del op af hinanden, ikke nok til at hun ville føle sig mast, men nok til at deres kroppe rørte hinanden.
Da den store gruppe var forsvundet ned at en anden gade, fjernede han sig fra Alex og kiggede ud på den gade de havde været på før.
"Så kom dog, lad os se og finde de andre" sagde han i en lidt kommenderende tone og fortsatte ned af gaden som gik ud til en større gade. "Damnit, hvorfor ska' den her forbandede by være så stor og komplicerede?!" sagde han mere til sig selv og stoppede op med et hjørne og smukiggede kort rundt om hjørnet og det lignede en hær som stod der, det var ikke de normale vagter som de havde nedlagt lige før, det her var de samme vagter som de havde kæmpede mod i fortet, da de måtte til at flygte fra stedet og lige overlevet med nød og næppe.
Der var flere end han kunne tælle og de alle var på størrelse med ham, næsten større og lignede på ingen måde mennesker, han så så tilbage på Alex, "Ska' du med kvinde eller stå med tummelfingeren oppe i røven??" spurgte han hende, han var bedøvende ligeglad at hun var en tøs og at man normalt ikke sagde sådan noget til piger, men han vidste udmærke godt at hun var lige så beskidt i munden, nok værre end ham selv og hun vidste udmærket godt han ikke gav to fucks om hun blev fornærmet.
Dog dybt nede var en faktisk taknemmelig for at hun havde reddet ham fra alle fjernderne på fortet, men det var han alt for stolt til at fortælle hende, desuden hvis han fortalte hende det, ville han aldrig slippe for at høre hendes drilleri om det.
Den kæmpe gruppe, næsten hær stod som en professionel hær og lige lang række og fik besked på at gennemsøg byen for gruppen, i live eller død.
Rollo kunne se nu at en stor sjat alt for stærke soldator kom mod deres gade, så han tænkte hurtigt og greb Alex mellem hendes ben med et fast greb og den anden hånd på hendes bryster for at stødte så hun ikke faldt forover da hans hånd var mellem hendes ben.
Han derefter i en hurtigt lynhurtig bevægelse, kastede hende op i luften så hun pludselig var oppe på hustaget, hvor lige efter var en hånd ved hustagets kant, efterfulgt af Rollo som nåede lige at få sit ben og økse med op før gaden de havde været på, vrimlede med vagter som selvfølgelig fik øje på huset Alex og Rollo havde været i før og slog alarm.
"Great" kom det fra Rollo og i lavt bukkede stand, bevægede sig så hurtigt han kunne, da hvis de stod oprejst, ville blive opdaget af de massevis af bueskytter og vagter på jorden. Rollo var komme over på den anden side af hustaget og kiggede rundt, og kunne se et hus de kunne bruge som var hævet over jorden og dannede en slags tunnel som folk kunne gå under og som førte videre ind mod selv den første store marketsplads de havde set med den store statue.
Rollo kiggede på Alex og lavede en bevægelse med hovedet som tegn til at hun skulle følge ham og hoppede over på det andet tag uden at vise sig selv hvor de mange hundrede næsten tusindende vagter i gaderne.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Søn 26 okt - 14:20

Teenagers, kaldte han hende lige en teenager. Hvem fuck troede han lige han var, hun var meget ældre end ham! Hun kunne være hans mor, udover at hun umuligt ville kunne få så grimt et barn. Hun rystede blidt på hovedet, nu skulle hun ikke lade sig selv ophidse bare fordi Rollo, var Rollo. Hun kørte en hånd gennem sit lange hår, mens hun lod sine øjne følge Rollos ryg.
Han var en stor mand, ikke ligefrem hendes type, hun var til stærke folk, Rollo var måske stærk men mentalt var han svagere end en guldfisk. Inden hun overhovedet opfattede noget, blev hun pressede op mod hen mur. Med Rollo som et skjold, åbnede hun sine øjne i overraskelse. Hendes hjerte sprang et slag over, af ren chok. Hun havde på ingen måde set den komme, hun så nok også mest Rollo som idioten der ville efterlade hvem som helst, for at redde sit eget skind. Lidt ligesom Luke, den faldne engel hun mødte ude i en forheksede skov, han skred også fra hende. for at redde sit eget skind, et luskede smil formede sig på hendes læber. da hun huskede, hvordan hun fik Luke til at æde sin egen fjendes indvolde, for at hun ville tilgive ham.
Da han rykkede sig væk, lød hans stemme få minutter efter. Han nåede næsten ikke selv at tage et skridt væk fra hende, før han bad hende om at skynde sig! Well fuck that dude, var alt hun kunne tænke på. Mens en irriterede mine formede sig på hendes ellers smukke ansigt. Hun rystede endnu engang på hovedet, hvis hun ikke holdte sit hoved koldt endte hun med at smadre ham! Bare tankerne og billederne i hovedet om, hvordan hun kunne tæve ham til blods. Se ham tude og tigge om at hun skulle stoppe, eller bare se hans døde krop ligge på den kolde jord!
Da hans sidste kommentar omkring hende, kom ud. Løb det koldt ned af ryggen, fuck it all! Hun greb fat i Rollos skulder og slog ham op af muren, af en lille person at være havde hun sku kræfter i overarmende! Hun krydsede sine arme, og skød hoften ud til siden. ”Seriøst hvis du bliver ved med at snakke til mig, som om jeg er en snegl! Får du slag, ikke kun af mig men også den fucking hær der står med en næve op i hinandens røve! Så hold kæft! Og bare gå, hvis jeg ikke er med, så gi ikke en fuck omkring det! Der er en grund. Endten skred jeg fra din kæmpe røv! Eller så blev jeg angrebet, hvor du kun ville være i vejen anyways!” Hendes stemme var vred, hun hviskede til ham. Men det var højt alligevel, den måde hun sagde det på gjorde hendes stemme nærmest hæs. Hendes øjne var skræmmende, nok ikke for Rollo, duden havde set værre ting, men for andre folk. Ville hun ligne døden, der stod for ens hoveddør.
Da Rollo pludselig kastede hende, lavede hun en salto inden hun ramte taget. Hun kiggede omkring sig, mens tanken om hans klamme hænder havde rørt hendes krop, fik hende til at gyse! Serøst hvis de ikke blev jagtet af en masse folk lige nu, ville hun nok dræbe ham, men indtil videre var han god at have med sig. et suk slap hendes tanker, hun arbejdede normalt alene, så hvorfor hang hun overhovedet ud med disse personer.
Da de kravlede rundt på taget, var det brune øjnene endnu engang blevet blide. Hun lød blikket flyve over hus tagene, afregnede med hvor mange bueskytter der var. Med et lumsk smil på sine rubin røde læber, sneg hun sig over taget og fulgte efter Rollo, da han gav tegn for fri bane.
Hun tog sin bue i hånden og sprang over på det andet tag, et elegant rulle fald og buen spændt med en skarp pind. Desværre var alle hendes pile væk, så hun måtte bruge hvad hun lige havde ved hånden. Et kækt smil udspredte sig på hendes rubin røde læber, da hun så den kæmpe mæssige folke mængde af vagter. Dette ville bringe hende i døden, men på den anden side også være helt og aldelse sjovt! Adrenalinen var noget hun altid ville elske, følelsen af at have det ene ben i graven. Var noget hun elskede, man vidste at man levede livet så længe man altid døde bare lidt hver eneste dag.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Søn 26 okt - 15:34

Rollo havde først ikke lige fattede at hun var sur, eller nærmest fornærmet over at han kaldte hende for tøs. Hun kom ikke ind under hans skind som hun nok ville havde gjort hos, men han var kold i røven og kunne tage at folk råbte af hende, hun virkede måske frygtiggydende at se på, men det var ingen ting for hvad han havde set.
Rollo halvløb, halvt kravlede over tagene og hver gang at gemte han sig bag nogle af alle de mange kasser som var på tagene, da folk brugte dem som lager og tøj de kunne hænge op.
Lidt efter lidt var han endelig henne ved broen som formede en tunnel under sig for folk og han vendede sig rundt for at se om Alex havde været dum nok til at springe ned til alle mændene og få slået sig selv ihjel, det havde hun så ikke.
"Tror du ik' at jeg havde efterladt din fine lille røv hvis det ik' havde været fordi at jeg gør det for Ancalagons skyld tøs?" pointede han ud og langsomt op af væggen på den lille pro, kravlede med ryggen op af muren til han kom over på den anden side og skyndede sig bag en slags tilbygning på taget, for lige da de nåede over kiggede en af bueskydterne der for de havde løbet, da han mente at han så noget, men ikke var noget alligevel troede han.
Rollo kiggede ned over kanten af bygningen hvor han så tre vagter stå og snakke, den ene stod og pissede mens de to andre snakkede om Rollo, Alex og de andre som var sluppet væk.
Næsten lydløst landede Rollo, selv med sin størrelse og væk, landede han lydløst bag dem, da de to vagter som stod og snakkede havde ryggen til den tredje vagt som pissede.
Ham der pissede fik skåret halsen over med en dolk med en hånd for munden mens Rollo sneg sig op til de to andre og på under fem til seks sekunder, lå begge vagter døde, den ene med åbent snidt ved halsen mens den anden i chok fik knækket nakken.
Rollo stod over dem og kiggede ned på dem og samlede sin økse op og så sig om, der var vist ingen andre vagter i denne side gyde, så de kunne fortsætte mod fortet.
Rollo ventede på Alex lige kort, før han fortsatte, egentligt fattede han ikke Alex, hun havde sin bue igen, hvorfor hjælpe ham med at befrie Ancalagon?
Det var ikke fordi hun så noget i ham eller at han betød noget for hende, han kunne hvert fald ikke se det på hende, men han var egentlig også ret ligeglad med hvad hun tænkte, hun var en tøs som tængte til noget pik så hun kunne makke ret, det var selvfølgelig ikke noget han sagde, da det hverken var tid eller sted til at bryde ud i kamp, selv om han mere end gerne ville splidte hende i to dele, fra top til tå med sin battleaxe.
Dog fortsatte han og ud af det blå da Rollo dreje løbende rundt om et hjørne, stødte han direkte ind i Erik så han kom til at træde et par skridt tilbage i rent overraskelse.
"Erik!" Lød det helt munter fra Rollo og gav ham et kort kram og slap ham igen og kiggede bag ham med et spørgernde blik på Erik igen.
"Hvor er Arne og Rogan?" Spurgte han ham.
"Rogan skulle komme om lidt, men de rögnta fik fat på Arne, Rogan og jeg slap væk med nød og næppe" fortalte Erik og man kunne gøre en vis vrede over at de havde taget Arne.
Men før de kunne nå at sige mere, lød et højt råb fra en af bueskytterne som pegede ned mod dem og slog alarm. "Denne vej, kom!" Lød det fra Rogan som stod ved et andet hjørne og vinkede dem hen imod ham mens de hørt vagter fra alle vejne, pånær den hvor Rogan stod.
Han skulle ikke sige det to gange, de alle stormede hurtigt hen til Rogan og fulgte efter ham og de nåede kun lige et kort stykke længere ind i gaden, før en kæmpe gruppe elite vagter stormede efter dem med hævede våben og nogle havde endda specielt lade skjolde og alt de havde på og bar af våben, var magisk, hvilket man kunne se, da det havde en vis aura om sig, som man kun meget svagt kunne se.
Højre, venstre, højre, venstre, sådan fortsatte jagten gennem byen, til de nåede til en blindgyde af hustage med bueskytter deroppe med samme pile som Alex og Rollo var blevet ramt af tidligere, og vagter så langt øjet rakte ned af gyden.
Erik stod forrest med skjoldet skiftesvis pegede mod taget eller vagterne nede i gyden, Rollo stod klar med sin økse i begge hænder, klar til at lave last stand.
Rogan stod baggerst og stod knælede ved murren bag dem og pillede ved alle de mange mursten på væggen af en eller anden grund. En person kom fra oppe på taget, det var manden fra skatkammeret som havde fået dem til at flygte og taget Ancalagon og Arne væk.
"Well well well, en flok hjemløse små grise" sagde han med et hånligt men dog med et hoverende blik.
"Overgiv jeg og jeg lover at vi kun halshugger jeg offenligt" fortsatte han og forsvandt i en dramatisk sving med sin fancy kappe og havde gjort tegn på at vagterne gerne måtte fange dem nu før han havde forsvundet.
"Jeg begynder virkelig at hade denne mand" kom det fra Rollo som virkelig bare havde lyst til at skære ham til små bitte stykker.
Mændene begyndte at nærme sig den lille omringet gruppe og klar til at fange dem, da Rogan pludselig forsvandt ind i vægen, men ikke før han havde vendt deres opmærksomhed fra gruppe så de kunne se hvad han gjorde. En lille sten som han havde rykket og havde åbnede et hul stort nok til at komme igennem, og en efter en forsvandt de ned gennemhulet i væggen som lukkede sig bag dem, for det havde været lige på et hængende hår, for de forreste vagter stødte ind i væggen.
"Følg mig" lød det fra Rogan som begyndte at gå i den fakkelop tændte gang som de var i, modsætning til den anden de havde gået i, var den her tændt og gik ind under fortet som den anden.
Da de kom til en væg, skubbede Rogan til væggen som viste sig at være et stort billed og de var tilbage på fortet igen, men dog uden nogen vagter at se, da alle var ude og lede efter dem og regnede med at gruppen ville flygte ud af byen.
Rogan begyndte at guide rundt på fortet, dræbe de enkel vagter de stødte på, til de fandt døren som gik ned til fangekælderen og tortur rummene.
Da de var kommet ned via en vinnel træppe, kom de ind i et kæmpe rum, på størrelse med skatkarmmert men dette havde celler og mindre rum som var lukket af for tortur og henrettelser og der var flere gange som førte ind til flere celler og tortur steder.
De begyndte at lede efter Ancalagon og Arne og gik fra celle til celle til rum til rum, men havde ingen fundet indtil videre.
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Søn 11 jan - 22:47

((Vil man stadigvæk emne? Siden jeg har været lidt lort til at svare?))

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Ancalagon on Søn 11 jan - 23:11

((sure, vi mangler jo stadig at nå til der hvor de befrier anca og slipper væk))
avatar
Ancalagon

Antal indlæg : 894
Reputation : 8
Bosted : Sammen med Lynie i hendes hus
Evner/magibøger : Hans evne er at kunne forvandle sig frem og tilbage fra sin drage skikkelse til menneske form og tilbage igen når som helst.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Gæst on Søn 11 jan - 23:11

((okaii))

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Vinger? sjovt har jeg også -Ancalagon!-

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 3 af 3 Previous  1, 2, 3

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum