Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Efterår

Måned | November

Statistics
Der er i alt 294 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er skovmanden

Vores brugere har i alt skrevet 156213 indlæg in 8115 subjects

What is this? - Templar.

Go down

What is this? - Templar.

Indlæg by Gæst on Lør 30 aug - 21:21

Sted: Sunflower district.
Omgivelser: Forholdsvis rolige, men Kayla føler sig overvåget.
Tid: Sent om aftenen, 23-00 tiden.
Vejr: Det er køligt, men stjerneklart.

Kayla havde gået i lang tid. Hun var blevet træt, og da hun ikke have penge nok til et værelse, havde hun i stedet købt sig noget mad. Hun sad i det øjeblik, og spiste et stykke brød, da hun mærkede det løbe koldt ned af ryggen. Hun kunne fornemme, der var nogen derude. Nogen der så hende, men som hun ikke selv kunne se. Men hun forsøgte at glemme fornemmelsen. I det hun proppede den sidste stump brød i munden, kom en skikkelse frem fra mørket. Det var utroligt hvor koldt de løb hende ned af ryggen, af denne person. Denne person, hun ikke havde set før han trådte ud af mørket. ”Mætte, lige som jeg vil have dem.” Kayla så sig omkring, for at være sikker på, det var hende han talte til. Siden hun var den eneste i nærheden, måtte det være hende. Hun rejste sig op, og sank den sidste klump af brød. ”U-Undskyld mig?” Hun var ikke glad for at snakke med andre, og undgik det helst. Præcis lige som hun prøvede at undgå, at røre ved andre. Livet var bare lettere for hende, hvis hun ikke havde kontakt til andre. Ensomt, men let. ”Darla, kom bare ud.” En kvinde trådte frem, hendes hår var rødt og krøllet, og hendes øjne gule som rav. Det fik Kayla til at træde et skridt tilbage. Hendes øjne. Hvad er der med hendes øjne? Tanken nåede kun at strejfe hende, før de begge tog et skridt nærmere hende. Det resulterede i, hun selv tog endnu et skridt bagud, så hun endte med at stå helt op af væggen. Hun vidste hun ville få et deja vu, hvis de rørte hende, præcis lige som alle andre mennesker. Så vidt hun vidste. De kom tættere på, og hun klemte sig så tæt op af væggen hun kunne. Manden tog fat i hendes hals. I et kort øjeblik, blev Kaylas øjne helt hvide, og hun så manden med spidse hjørne tænder og røde øjne. Han vendte hendes ansigt til siden, og snuste ind. ”Sikke dog en duft. Ungt blod. Det skal nok blive godt. Kom og duft Darla.” Kvinden gik hen til manden, og snuste ligeledes ind, dog rørte hun ikke ved Kayla. ”Lækkert.” Hendes tunge bevægede sig over hendes læber.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What is this? - Templar.

Indlæg by Gæst on Lør 30 aug - 21:43

Nogle tunge skridt kom fra bag dem. Lyden af en tung rustning som kom gående. Skridt efter skridt. Før væsnet kom frem fra skyggerne. Den store fuldt påklædte rustning kom frem. Det røde kors på brystet. Og et sværd han har siddende i bæltet. Det var en tempelridder rustning. Dog i denne verden var det bare en rustning. På ryggen var der et stort skjold. Roligt hævede han hjelmen imod dem. Stod helt stille. Selv hvis de 2 væsner spurgte ham om noget. Svarede han ikke. Roligt greb han fat i spænden til skjoldet. Som han løsnede. Så skjoldet faldt. Da det ramte jorden kunne man tydeligt høre det store tunge bump. Før han roligt drejede armene. Han var tydeligt lettere nu. Mindst dobbelt så let. En svag hæs stemme kom fra indenunder hjelmen. "opitus fasterius must fastere." Hjelmen rettede som om blikket blev vendt imod dem. Før han fandt en rød lille sten frem. Og trak sit sværd. Lod stenen glide hen af sværdet før stenen blev lagt væk igen. Tænkte kort på en besværgelse. *Weapon Of fire.* Hvorefter hans sværd gik i flammer. Og med den øede fart fra sin tidligere besværgelse. Løb han direkte hen. Og før de nåede at reagere. Skar han armen over på det ene væsen som havde fat i hende. Faktisk den arm som væsnet havde fat i kvinden på. Før han svang sit sværd igen. Brugte sine hurtige reflekser på så at skære det ene ben af manden. Så manden ville falde. Hvorefter han placerede spidsen af sit sværd igennem hjertet på væsnet. Skide vampyrer. Tænkte han kort. Og så sit sværd brænde kroppen på vampyren. Hvorefter han rettede sig op. Og rettede sværdet imod den anden. Kvinden. Han kunne mærke at hans første besværgelse forsvandt. Han havde ikke de ekstra reflekser mere. Men dog. Troede han ikke på han havde brug for den. Det ville undre ham hvis kvinden ikke stak af. Eftersom hun har set hvor hurtig og nemt han havde dræbt hendes kammerat. Han gik roligt hen og stillede sig imellem menneskekvinden. Og vampyrkvinden som han gættede på hun var. For at fremvise hun ikke ville komme forbi uden at dræbe ham først.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What is this? - Templar.

Indlæg by Gæst on Lør 30 aug - 22:07

Lyden af tunge skridt nærmede sig, men Kayla havde ikke muligheden for at vende blikket. Mandens greb var utrolig stærkt. Hun hørte dog kort efter, lyden af nogle ord hun ikke kendte. Det lød som latin, eller noget i den stil. I hvert gammelt. Kort efter, var hun fri til at gå. Bortset fra manden, i en stor rustning, der dækkede for hende. Kvinden forsvandt i en overnaturlig fart. Kayla så måbende efter kvinden, der allerede var væk, hun så så ned på den døde mand, og så op på manden i rustningen. Han havde lige dræbt en mand, og jaget en kvinde væk, der løb hurtigere end noget dyr kunne. Hvad foregik der? ”Du.. Han..” Hun sank en klump, og snoede sig uden om ham. ”Du havde ikke behøvet at dræbe nogen.” Hun rystede på hovedet, og trådte væk fra manden i rustning. Han skræmt hende mere end dem fra før. Men alligevel var hun taknemmelig for, at han sikrede hende sit liv. ”D-Det.. Jeg ved ikke..” Hun slog blikket ned, og forsøgte at bevare roen. Hun havde blandet følelser omkring denne mand, hvem end han så var. Det var også vist i, at hun ikke kunne fuldføre en sætning. Hun stammede normalt, når hun mødte fremmede, men det var slemt, når hun slet ikke kunne fuldføre en sætning. Så var det ikke længere generthed, men også noget andet. I dette tilfælde, blandede følelser. Taknemmelighed og angst. ”Jeg burde vel.. Ja.. Takke dig. Så.. Tak.” Hun sank en klump og mærkede nu hendes arm, der gjorde ret ondt. Ikke så ondt, at den var brækket eller forstuvet, men det var heller ikke bare et blåt mærke. Hun begyndte langsomt at massere den, og mærkede nu hvor ondt det faktisk gjorde. Hun stoppede derfor hurtigt igen. Men smerten forsatte.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What is this? - Templar.

Indlæg by Gæst on Lør 30 aug - 22:21

Da kvinden stak af. Pustede han lettet ud. Og lagde så en hånd på sit sværd. Og svang den hen af bladet som om han slukkede flammerne på hans sværd ved at skubbe dem af. Sværdet slukkede kort. Og roligt satte han sværdet tilbage i holderen. Og så så mod kvinden. Før han roligt bukkede hovedet i en fremvisning af respekt. Før han så på hende igen. Det var umuligt at bedømme hans grimasse. Men en ting var sikkert. Selvom hans rustning beskyttede ham for at hans race blev opdaget. Så udstrålede der sig en beroligende aura fra ham. Den klassiske engleaura. Som beroligede de fleste i nærheden af ham. Den hæse stemme begyndte at snakke igen. Som om han ikke havde snakket i årevis. Hvilket han ikke havde. "Det er mig en glæde at den unge dame er velbefindet og i god behold." Det var tydeligt at det var nogle årtier siden han sidst havde påført en samtale. For han lød så gammeldages. Så respektfuld. Slet ikke som nymoderne mænd. Han så kort på hende da hun takkede. Og han bukkede kort hovedet igen. "De skal slet ikke undskylde skønjomfru. Det er skam kun min ædle pligt at beskytte dem som ikke kan beskytte sig selv. Og jeg er kun glad for at jeg kom til tiden for at beskytte dem frøken." Han trak sit sværd langsomt og kort. Før han roligt satte sværdet i jorden med spidsen først. Og gik ned på det ene knæ. "Jeg beklager meget hvis jeg har skræmt dem frøken. Det var slet ikke min hensigt." Sagde han kort og bukkede hovedet lidt dybere. Mens han stod der med det ene knæ på jorden. Som en fremvisning af respekt. "For at bevise over for dem frøken at jeg ikke vil skade dem." Han tog roligt sværdet op fra jorden. Og lagde sværdet foran sig. Og skubbede det hen til hende. Som et tydeligt tegn på at han ikke ville kunne nå at få sværdet før hun selv havde gjort. Eller rettere jo det ville han kunne. Men stadig. Det var ikke det han ville vise. Han ville vise for hende at hun kunne stole på ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What is this? - Templar.

Indlæg by Gæst on Man 1 sep - 18:26

Kayla var ikke sikker på hvad hun havde set. Røde øjne, unaturlig fart, flammer der kunne slukkes med hånden. Hvad var det for et sted, hun var trådt ud i? Men på trods af denne mand skræmte hende, følte hun sig stadig tryg omkring ham. Hun følte ikke han ville gøre hende noget. Men hendes frygt var stor. Frygten var ikke rettet direkte mod ham, men alt hun havde oplevet den seneste halve time. Men en af de ting der skræmte hende ved ham, var at man ikke kunne se ham. Man kunne ikke se hans ansigt, og hun havde ikke en jordisk chance for at finde ud om hun kunne stole på ham, eller ej. Hans sprog var gammeldags, og hun forstod knap nok hvad han sagde. Hun forstod sammenhængen, men nogle af de enkelte ord var ukendte for hende. Hun var ikke sikker på, om hun var i god behold endnu. Så han ville beskytte dem der ikke kunne beskytte sig selv. Ifølge ham kunne hun ikke beskytte sig selv. Skulle hun tage det som en kompliment, eller fornærmelse? Han havde trods alt sørget for hu var i sikkerhed, ifølge ham selv. ”D.. Det er bare.. Overvældende.” Hun var ikke klar over, at denne verden kunne være så barsk og brutal. Hun var tæt på at blive dræbt, hvis de ikke havde været for denne mand, som hun endnu ikke kendte navnet på, eller vidste noget som helst om. Hvordan hun skulle føre samtalen videre, vidste hun ikke. Samtaler med andre end hendes forældre, var udfordrende for hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What is this? - Templar.

Indlæg by Gæst on Man 1 sep - 19:49

Templar så roligt på kvinden der så ud til at være skræmt. Roligt rejste han sig op. Og tog roligt sit sværd op igen. Og placerede det i sværdholderen. Før han roligt rejste sig op. Og rettede det der måtte være ansigtet imod hende svagt. "Jeg beklager." Sagde han kort og bukkede lidt for hende. "Det var ikke for at overvælde dem. Jeg følte bare min træng til at beskytte dem frøken. Jeg beklager også på vegnene af disse to vampyrer der har mistet deres sjæl og derved mistet deres vej i livet." Sagde han kort og rettede sig svagt op. "Jeg kan se på dem at de ønsker at vide mit navn. Men mit navn er for længst glemt. Jeg er kendt som The Templar. På grund af denne rustning. Jeg beder dem frøken. Hvis de vil kalde mig noget må de med glæde kalde mig Templar. Eller et andet navn de vil tilegne mig. Det er op til deres eget valg skønjomfru. Og jeg beklager også meget denne hjelm. Men samtidig med mit navn forsvandt mit ansigt. Jeg er ikke længere en person. Men et symbol for håb. Og et håb har ikke et ansigt." Han bukkede svagt for hende igen. Før han roligt bevægede sig hen mod det store skjold. Som han løftede og spændte fast på ryggen. Det var tydeligt tungt. Men han bar det med oprejst ryg. Som om det ikke gjorde noget forskel. Han var trænet til at bruge det skjold. Så derfor blev han ikke påvirket af skjoldet. Jo i farten. Han var langsommere med det. Men han så ikke ud til at give efter under vægten.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What is this? - Templar.

Indlæg by Gæst on Man 1 sep - 20:14


Kayla så på ham, hendes blik viste, at hun var opmærksom på ham, og at hun lyttede til hans ord. Da han sagde ordet vampyrer, slog det klik for hende. Hvad var det her? En form for leg for ham? Ville han bare have en god latter? Hun var i tvivl, men vampyrer? Det virkede bare så surrealistisk. Men nu hvor hun tænkte tilbage, gav det god mening. Manden havde haft hugtænder, og måske endda forsøgt at dræbe hende. ”Jeg kan ikke tro det her.” Hun satte sig ned på jorden og gemte sit ansigt i hendes hænder. Det var bare for meget. Kayla kunne ikke tro, at der fandtes vampyrer, at en vampyr nær havde dræbt hende, og sidst, men ikke mindst, at denne mand muligvis heller ikke var menneske. ”Kayla.” Hun havde ikke meget at sige, hun var stadig ved at finde ud af, hvordan hun skulle have det med alt dette. ”Er du et menneske?” Spørgsmålet virkede måske dumt, men hun forsøgte ikke at tænke for meget på det. Hun lagde heller ikke mærke til, at hun ikke stammede længere. Hun var bare for chokeret til, at tænke over dette lige nu. Hun havde lige oplevet vampyrers eksistens. Hvem vidste, hvad der ellers fandtes derude? Varulve, dæmoner, spøgelser? Alt det hendes forældre havde fortalt hende om, da hun var yngre. De ting de havde brugt, for at forberede hende på denne verden, og hun havde altid troet det var en metafor for menneskene derude.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What is this? - Templar.

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum