Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
Top posting users this month
SIRTIMM
 
Razor
 
Sean
 
Lori
 
Sierra
 
Davia
 
Lydia
 
Caty
 
Regnar
 
Sajro
 

Statistics
Der er i alt 229 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Gil

Vores brugere har i alt skrevet 151176 indlæg in 7781 subjects

Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Søn 14 sep - 17:47

Sted: Kroen - Det Vilde Svin
Omgivelser: Mange folk. De fleste er fulde ensomme mænd eller koner.
Tid: Fra 19.27 og frem.
Vejr: Vindstille, tåget, mørkt.

Evelynn trak i sine sorte sneakers og forlod den usle lejlighed. Hun følte sig udmattet, selvom hun fysisk umuligt kunne være det. Hun var magtesløs og irriteret. *Hvorfor Doomsville? Hvorfor er du fyldt med idioter?* tænkte hun.
På hendes sorte tanktop stod der med store, hvide blokbogstaver: COULDN’T CARE LESS. Hvis hun havde været til mottoer, så havde dét været hendes, men hun syntes mottoer var latterlige ting folk fandt på for at lyde filosofiske og kloge.
Hun gik ned  langs et af Rotten Root Distriktets klamme gader. Bræk og pis lå smurt om ad bygningernes mure og asfalten var sprækket flere steder, klistret, beskidt og fyldt med og tomme og smadret ølkrus. En mager mand med et stort, sort fuldskæg sad og sov op ad en mur. En rotte gnavede i hans hullede bukseben, og et smil bredte sig på Evelynns læber. Al den elendighed fik hende til at føle sig fantastisk til mode.
Ud over tanktoppen bar hun en læderjakke , som ikke var længere end til cirka navlen. Dén, de to sidelommer og en lomme, som sad skråt over den højre arm og ikke var en rigtig lomme, var udsmykket med lynlåse af sølv.
Hun drejede væk fra den klamme gade og ind ad en lidt pænere, men stadig klam, sidegade. Krofolkene ville jo ikke skræmme kunderne væk, så de ansatte folk med sølle liv og lavt selvværd til at gøre gaden ren for næsten ingen penge. Og det var her hun endte med at stå. Foran kroen Det Vilde Svin.
Klokken var 19.44 og Evelynn trådte ind ad døren og ind på kroen. Der var lummert. Luften var tyk og lugtede af sved og sprut. Hun lod døren stå åben bag sig og gik op til baren, hvor hun satte sig på en af de høje træstole. ”Det folk normalt beder om, når de føler deres liv er så håbløst, at der ikke er andet at gøre end at drikke sig til det bedre,” sagde hun sarkastisk til den store krodame og tilføjede så et: ”Tak.” Hun slængede sig tilbage i stolen og betragtede hvordan kromutter ikke engang trak en eneste mine, før hun vendte sig om og fyldte det mørke lerkrus med en grumset væske, som Evelynn ikke kunne se på, hvad var. Evelynn forstod ikke hvordan en dame som hende kunne have en så lav sans for humor, men det gad hun ikke at hægte sig fast ved, så hun åbnede munden igen: ”Og hvis man så kunne få lov til at smage en af de delikate bøffer, som folk snakker så meget om, mens smagssansen endnu ikke er blevet hæmmet af de stærke sager, så ville mit liv være fuldendt.” Dette fik kromutter til at trække på smilebåndet. ”Siger de virkelig det om vores bøffer?”
”Nej.” Evelynn holdt sin hånd fremstrakt foran sig og betragtede sine negle. ”Delikat er nok ikke et ord man kan bruge om jeres mad.”
Kromutter stilte hendes krus lidt hårdt ned på baren foran Evelynn og forlod hende så med en lettere sur mine.
Evelynn tog en tår af sin drik og spyttede det hurtigt ud i glasset igen. Hun tørrede sig om munden med bagsiden af sin hånd, hvilket resulteret i, at hendes læbers røde farve nu sad smurt ud fra håndleddet og op til langefingerens kno. Hun lod sin tommelfinger fjerne de sidste rester af læbestift, som var røget uden for deres almindelige placering og tørrede derefter sin hånd af i sine sorte jeans.
Evelynn så på den blonde pige, som sad på stolen til højre for sig. Hun lod blikket søge ned i pigens krus og blev enig med sig selv om, at denne pige nok ikke var nær så trist som Evelynn havde givet sig ud for at være, selvom hendes aura sagde noget andet. Med mindre kromutter slet ikke havde givet Evelynn den drink, de serverede for folk, som befandt sig langt nede i kulkælderen.
”Hvad pryder du din lille hjerne med, kære?”

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Søn 14 sep - 18:52

Ziva var gået idn på kroen for at få sig lidt at spise, hun var på vej hjem fra en okay vellykket dusør jagt, heldigvis, den havde dog ikke givet så meget som hun havde, håbet på men det var da bedre ind ingen ting.
Hun lod kort blikkede glide hen på en pige som satte sig ved siden af hende. Ziva rynkede lidt på brynene, for pigen virkede faktisk ubehagelig, men det var sikekrt fordi pigen nok ikke var i det bedste humør, for det lod hun da ikke til at være.
Hun lyttede dog lidt i smug med til pigens samtale med kromutter og kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv over kromutters fornærmet reaktion.
Hun tog en lille tår af sit glas og lod blikket glide rundt, hun havd eikke valgt noget særlig stærkt at drikke, da hun gerne ville undgå at hendes far, skulle lugte for meget på hende at hun havde drukket lidt og da slet ikke hendes lille bror, som hun stadig var meget bekymret for.
Hun lod tankerne glide hen på sin lille bror, for hun var hverdag bange for at han ville falde død om eller noget, for det va rikke lige frem fordi hendes forældre, tog hensyn eller noget til ham.
Det gav næsten et sæt i hende, da pigen ved siden af begyndte at tale til hende. ziva kastede blikket lidt rundt, for at se om det var hende hun talte til.
"Øhm er det mig du mener?"Spurgte Ziva lidt forvireet og så sig lidt rundt omrking, for hvorfor var det vigtigt hvad hun tænkte på det forstod hun nemlig ikke helt.
"Vis du mener mig så tænker jeg bare på min lillebror, hvorfor?"spurgte hun lidt forvirret, hun va rikke vantil forlk opsøgte hende, jo fyrene, men det var jo især de fulde af dem der, bare gerne ville i høet med en pige og den ignorrede hun bare, for hun gad ikke sådan nogle klamme typer, og så var hun hellere ikek rigtig intresseret i at finde en fyr, for hun havde for mange ting at tænke på så en kæretse, havde hun hverken tid eller lyst til.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Søn 14 sep - 19:45

"Hvem ellers?" lo Evelynn og slog ud med armene, "Selvfølgelig er det dig!" Hun pillede lidt ved enden af sin ene fletning. Hendes hår var ved at være slidt i spidserne. Faktisk fik fletningerne hende til at se sød ud, som en lille pige. Det var et super turn off, og sikkert ikke det fyrene kiggede efter hos en kvinde, de ville knalde. Det var derfor, hun havde valgt dem, i håb om at hendes herre ville lade hende være bare i dag. Han lod hende være, men om det var fletningernes skyld, vidste hun ikke. Hun gav slip på fletningen og vendte opmærksomheden mod pigen igen. "Aarh, du er sådan en type," sagde hun som om alt nu gav mening. "Du har det hårdt, fordi din lillebror er... død?" hun tav lidt og håbede på at have ramt rigtigt, "Så nu sidder du her og drikker dig halvt ihjel af sorg. Tror du virkelig din lillebror ville have ønsket det for dig? Han ville da sikkert have, at hans storesøster lever et fantastisk liv, og at hun er lykkelig."
*Store ord, store ord, Evelynn* Hun følte sig lidt på stadie med folk nu. Total dum, med klog i deres øjne... eller noget. Hun havde slet ikke medlidenhed med denne tøs, og selvom det godt kunne se sådan ud, og folk der havde hørt om hende ville tabe ansigtet, fordi hun pludselig ville tilbyde sin hjælp. Måske ville en eller to besejre den normale dumhed, som levede blandt folk, og regne ud, at det da umuligt kunne være tilfældet.
"Men hvis du ønsker et bedre liv, så kan jeg hjælpe dig med at få det helt uden at drikke. På lillefinger ære." Hun rakte sin lillefinger frem mod pigen med et lille smil.
Hvis pigen tog imod den her hjælp, så var hun virkelig dum. Men på den anden side... alle var dumme som snot, og hvorfor skulle hun ikke tage imod hjælpen? Hun levede jo et forfærdeligt liv. Hun trængte til nogle nosser!
En skål med kirsebær, som havde trukket i rom, blev sat på baren foran Evelynn. De, på den anden hånd, smagte fantastisk. Men det var også fordi, hun havde opfundet dem. Så havde hun bedt den ældre herre, som fyldte op af sprutten, om at sætte det på menuen, og hun fik en skål gratis, hver gang han så hende. Der var intet kromutter kunne sige til det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Søn 14 sep - 20:21

Ziva så helt forvirret på pigen og hun bed sig i læben, og blev kort forvirret, for hvad pigen med at hun var sådan en type, for hvilken type var hun dog. Hun så lidt ned af sig selv, men kastede et blik på det pigen sagde og smilede skævt.
Ziva fik ikke den store mulighed, for at stoppe pigen i de ting hun sagde, for jo hun havde rte i nogle af tingene men ikke dem alle. "Øhm altså min lillebror er ikke død, han er dog meget, meget syg, så jeg frygter at han ender med at dø, vis der ikke bliver gjort noget. Desuden drikker jeg ikke særlig tit hjernen ud, jo jeg har lyst men jeg tør ikke, for vis min far buster mig i det så kan jeg love dig for at jeg er død, men nej jeg tror da ikke han ønkser jeg sidder her, men jeg gør også alt jeg kan for at hjælpe ham, for jeg bliver nok aldig lykkelig når jeg ved han har det elendigt"sagde hun blidt og lidt frosigtigt. Hun tog en tår af sit glas.
Hun kasted eblikket på hende igen. "Mener du virkelig at du kan hjælpe mig, med at blive gladere for det vilel jeg ikke havde noget imod at få hjælp til"sagde hun stille og tog imod hendes lilelfinger løfte.
Hun anede ikke hvorfor hun lod sig hjælpe af en fremmede, for det var normalt aldrig noget hun gjorde, men måske var det fordi, pigen nu så meget venlig og sød ud, selv om hun vidste man skulle passe på med at stole på folk, men hun havd eogså drukket lidt, så det var også med til at gøre at hun var mere lige glad med at lave fremmede hjælpe hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Søn 14 sep - 20:43

Evelynn slap pigen lillefinger med et smil. "Du virker virkelig som en fantastisk storesøster. Sådan at gøre alt for din lillebror." Hun havde fanget pigen på krogen nu. Hun var ved at falde direkte ned i hendes fælde, og Evelynns energi ville fyldes på ny. Hun ville blive fyldt med en ny rus og hun ville blive så fornøjet, at intet ville kunne få hende til at føle sig magtesløs og udmattet.
"Og hvis din bror ikke er død, så kan jeg også godt hjælpe ham. Jeg kan gøre ham rask." Evelynn lænede sig frem mod pigen og placerede sine læber ud foran hendes venstre øre. "Jeg er en livsengel. En sjælden race, men de eksistere skam. Mit blod er af det pureste guld og har helbredende kræfter. Jeg er et af de reneste væsener i hele verden," hviskede hun, "Men du må ikke sige det højt, for folk betaler gerne kassen for at få mit blod." Hun lænede sig væk fra pigen igen og sendte hende et skævt smil. Hun løj ikke. I hvert fald ikke 100% Hendes blod var helbredende på nogle punkter og der var da også nogle folk, som ville gøre meget for at få fat i det. Hun havde selv nydt det engang, for mange år siden, og det havde reddet hende. Hun fortrød i hvert fald ikke at have været afhængig af det sorte blod af et skyggevæsen. Hun var jo blevet så meget klogere og stærkere nu. "Mit navn er forresten Evelynn," sagde hun så og rakte hånden frem mod pigen, "Jeg glæder mig til at skulle lære dig bedre at kende. Hyggeligt at møde dig."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Man 15 sep - 0:14

Ziva så på hend eog smiled elidt over det hun havde. "Jamen tak da, men man gør vel alt for sin familie"sagde hun bare roligt og så på hende med et smil. Hun tog en tår af sit glas og rettede blikket imod hurtigt imod hende ved det hun sagde. "Mener du virkelig det, kan du virkelig gøre ham rask?"Spurgte hun hurtigt og lyste op i et stort smil, hun kunen næsten ikke tro at der var nogen der kunen heldbrede hendes lille bror, for hun ville gøre alt vis nogen kunne gøre det.
Hun lod pigen hviske hende i øret og hun lyttede til det der blev sagt for det var så vildt. "Jeg lover dig din hemmelighed er i sikkerhed hos mig og hvad skal jeg gøre for du vil heldbrede min lille bror, for jeg vil gøre alt for at han kan være i sikkerhed"sagde hun med et stort smil, for hun kunne virkleig ikke fatte det der lige skete.
Hun så på hende da hun sagde sit navn. "Mit navn er Ziva"sagd ehun roligt. "Og jeg glæde mig også til at lære dig bedre at kende i sær efter det du vil gøre, du aner ikke hvor glad jeg er lige nu"sagde hun bare med et stort smil over det bløde læber.
Hun tog en bid mere mad og hun kunne slet ikke tro det hun lige havde hært, for tænk engang der fandtes væsner der kunne hjælpe hende lillebror og hvorfor havde hun ikke hørt om dem før, for hun ville havde gjort alt for at kunen hjælpe sin lillebror.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Man 15 sep - 22:13

"Selvfølgelig kan jeg gøre ham rask, jeg har jo lige sagt og lovet dig det!" Evelynn rullede med øjnene og snuppede endnu et kirsebær. Så ændrede hun sit udtryk og bredtes ud i et stort smil, hvorefter hun rakte så skålen til Ziva. "Her, snup en. De er super lækre." De var virkelig super lækre. Hvis Evelynn spiste noget, så var det dét. Hun havde ikke brug for mad, så hun behøvede heller ikke at spise for overlevelsens skyld, men for fornøjelsens skyld. Hun ville uden tvivl gøre Zivas liv så meget bedre. Tænk ikke at skulle tænke på mad hele tiden, for mad kostede penge, og penge var ikke noget der groede på træerne. Mad var en af de ting der hev hårest i ens økonomi, og behøvede man ikke mad kunne man leve et liv i luksus. Man skulle bare se på Evelynn, hun havde levet livet i 80 år og havde ikke tænkt sig at stoppe endnu.
Evelynn tog Zivas hænder i sine og så hende dybt i øjnene. "Livsengler lever på glad energi. Uden glæde ville vi simpelt ikke eksistere. Vi elsker at hjælpe folk og beder ikke om noget igen," sagde hun med et smil. Hun skulle til at sige noget mere men blev afbrudt af en højtråbende stemme: ”Så’n ska’u ik’ tal’ om min Celina!”
”Rolli nu, rolli nu. Hu’ jo ik’ din længer’, Vess. Hu’ skre’ fra dig, og jeg ik’ bang for at gentag: Hu’ e’ svin!”
”Nej!” den første mand kastede sit lerkrus ned i jorden, så det splintredes i 37 stykker, ”Nej, nej, nej.” Han satte sig bedrøvet ned på stolen igen og blev ved med at råbe og skrige og pylre over sit knuste hjerte.
”Lad os gå,” sagde Evelynn og gjorde et kast med hovedet i dørens retning og sprang ned fra barstolen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Tirs 16 sep - 12:09

Et stort smil sad på de bløde Læber. "ej tusind tak"sagde hun bare glad. Hun så på skålen med kirsebær og tog et og smagte på det og nikkede bare roligt. "Det har du virkelig ret i"sagde hun bare før hun tog kernen.ud af munden og lagde den ned på tallerken sammen med stilken for hun var færdig med at spise. Hun tog den sidste tår af sit glas, og var nu enlig meget tilfredsed hvordan dagen var gået.
Da hendes hænder blev taget blev hun helt overrasket men hun så bare Everlynn ind i øjnene og smilede over det der blev sagt.
"det er godt at høre, at der stadig er væsner oh folk der ikke bare er egoistiske fjolser".
Hun rettede dog koncentrationen imod de to mænd og hun var lidt nervøs for det ville udvikle sig til en slåskamp mellem de to mænd. Det gav et sæt i hende som glasset blev knust for hun blev ny ret forskrækket da hun ikke lige havde regnet med at fyren ville smadre sit glas.
Hun nikkede ved det Everlynn sagde og rejste sig op og fulgte med hende ud og sørgede for at skynde sig lidt ud for hun skulle ikke risikere at få et eller andet hårdt i hovedet fordi hun lige kom for tæt på de to mænd.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Tors 18 sep - 22:49

"Fjolser er der desværre mange af," svarede Evelynn, som de trådte ud på den klamme gade, som ikke var helt så klam som de helt klamme gader, men den var stadig klam. "Skal vi smutte hjem til dig?" spurgte hun Ziva. "Det er vel der, din lillebror opholder sig?" Evelynn kunne ikke se hvordan denne plan skulle kunne gå i vasken nu. Hun var så tæt på.
Evelynn fortsatte ned ad gaden, og regnede med at Ziva ville følge med og endog snart tage føringen, da det var hende der kendte vejen.
"Ellers kunne du hente ham, og tage ham med ud i skoven? Så kunne vi mødes?" Det var jo ikke sikkert, at Ziva ville have Evelynn med hjem, eller at der overhovedet var mulighed for det.
"Men du ved jo godt, hvad det her indebærer ikke? Jeg kan jo ikke bare lægge hånden over hans pande og så wupti, så er han rask." Evelynn ville gerne et lille skridt tættere på sandheden. Det gik jo ikke at lyve sin næse af. Hun skulle være troværdig, så Ziva valgte at stole på hende.
To rotter pilede tværs over gaden foran dem. Evelynn fik lyst til at slå dem ihjel, men modstod trængen. Hun ville ikke skræmme sin nye veninde væk.
"Det er ikke just, fordi her er vildt lækkert," sagde Evenlynn og trak på næsen, mens hun så rotterne forsvinde ned i en rist i vejkanten.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Tirs 30 sep - 22:06

Ziva nikkede bare enigt "Ja det er der". Hun rynkede på næsen ved gaden, men okay hun skulle jo hellere ikke være her så længe. Hun skulle dog til at stoppe hende da hun sagde de bare kunne tage hjem til hende, for det ville nok ikek være så godt, for så ville hun nok være afslørret af sin far vis hun bragte en pige med hjem, desuden var hendes far ikke særlig glad for gæster, som han ikke selv havd einviteret.
"Det ville nok være bedst det, med jeg bragte ham til sig, for min far er ikke så glad for gæster, som han ikke selv har inviteret, og jeg ønsker ikke han skal lave en kæmpe scene overfor dig, fpr han vil være lige glad med du vil hjælpe min lillebror, for han mener ikek selv der er noget at gøre"sagde hun bare med et skævt smil, hun var ikke særlig glad for tanken om at miste sin lillebror, men okay hvem var også det.
Ziva gik bare roligt med hende og i retningen imod der hvor hun boede. "Øhm jeg ved godt, det nok ikke bare er lige til, men jeg ved ikke helt hvad det indebære, hvad skal du da gøre før han bliver rask?"Spurgte hun stille, for hun ville da gerne vide om hun skulle gøre noget for hende eller noget, for hun ville gøre alt for hende lille bror blev rask igen, for det ville være så rart.
Hun rystede bare på hovedet. "Nej det er her i hvertfald ikke, og jeg er glad for at kunen komme væk herfra"sagde hun og smilede lidt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Ons 8 okt - 22:20

"Jeg er da ked af at høre det med din far," lød det fra Evelynn. "Vi kan jo bare sige, at du henter din lillebor, og så mødes vi i skoven? Der er sådan en lille sø. Den er så hyggelig, og ikke så svær at finde. Måske vi skulle mødes der?" spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå, mens hun betragtede Ziva, som kom med det spørgsmål, Evelynn havde regnet med ville komme.
"Nej, det er ikke helt lige til. Måske virker det endda ulækkert, og det er ikke sikkert i synes det lyder vildt tiltalende, men i bliver jo helbredt af det, så..." Evelynn trak på skuldrene, "Det er jo mit blod, som har helbredende kræfter, så det er jo også mit blod, vi skal have med at gøre. Det skal drikkes, og enten kan det tappes ned i et glas, ellers kan det drikkes direkte fra årene. processen foregår over et par dage, men man kan med det samme mærke glæden fylde sine åre. Efter lidt tid vil man dog også føle sig lidt skidt til mode, men det er bare smerten, som forlader kroppen. Det vil gå over." Langsomt fik de to tøser bevæget sig væk fra den klamme gade og ud på en mere åben plads. Eftersom det var sent på aftenen, var der ikke så mange folk. Jorden var betydeligt renere og luften føltes lettere og mere frisk. Det var befriende ikke længere at være i det tætte og indelukkede miljø, som de klamme gader nær kroen var præget af.
"Så hvad siger du. A dream come true?" spurgte Evelynn begejstret med det ene øjenbryn hævet.


//Sorry for det sene svar. Skolen er hård ved ens fritid Wink

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Søn 2 nov - 20:29

Ziva så på hende med rolige øjne. "Det kunne vi sagtens gøre og det lyder nu som et meget hyggeligt sted at mødes der, så det siger vi bare"sagde hun en anelse ivrigt, for det var næsten ikke til at tro, at hendes lillebror ville kunne heldbredes, det var næsten ikke til at tro, og hun var virkelig bange at hun hvert øjeblik skulle vågne op i sin seng, for hun ville ikke havde dte her kun skulle være en drøm.
Ziva rynkede dog på næsen ved det andet der blev sagt om at det var hendes blod der skulle drikkes. "Øhm tja jeg tror min lillebror, ville fortrække det i et glas, for jeg tror han vil syntes det er alt for uhyggeligt at drikke fra din blod åre. Og forresten vil man måske kunne blande dit blod op med noget saft af en art, bare så jeg er sikker på han drikker det?"spurgte hun nysgerrigt, for det kunne jo godt være det ville ødelægge den healende effekt i blodet, vis der blev blandet noget andet i.
"Ja det er det virkelig, jeg kan slet ikke forstå hvor heldig jeg er at være stødt ind i dig"sagde hun med et stort smil. Hun så sig omkring, det var rart ikke at skulel kigge rundt på de klamme ting mere og hun smilede bare stort ved tanken.

//Mange gange undskyld, for det sene svar, der kom bare lige en masse ting i vejen der gjorde jeg ikke kunne komme på, men der kommer hurtigere svar fra nu af Very Happy //

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Gæst on Lør 13 dec - 11:20

Evelynn rynkede lidt på brynene. "Blande noget i? Det tror jeg vel godt, at man kan. Hvad tænker du på, at det skulle være?" Evelynn havde aldrig før tænkt på, om der var en effekt i at blodet ikke var fuldt koncentreret. Det mistede vel ikke sin effekt ved at blande noget i, men hun anede det ærlig talt ikke. Så længe det ikke var noget med masser af syre eller hellige ting, så tænkte hun, at det vel nok kunne gå.
"Jeg er kun glad for t kunne hjælpe," smilede hun. Smilet var oprigtigt, men det var ikke på grund af, at hun skulle hjælpe en anden. Det var netop af den helt modsatte grund.
"Så ses vi vel snart." Evelynn rakte sin hånd ud mod Ziva, i en venlig gestus. "Vi mødes ved søen. Den er umulig ikke at finde," lovede hun, og så begyndte hun at gå hen mod skoven, mens hun løftede hånden for at vinke til Ziva, før hun var ude af syne.


//Uha, det går virkelig dårligt med at svare i god tid :/ Mon ikke det kommer til at gå bedre? haha Very Happy

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hvad pryder du din lille hjerne med, Ziva?

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum