Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Sommer

Måned | Juli

Latest topics
Top posting users this month
Razor
 
Sayra
 
Reign
 
Lori
 
Sean
 
Christian
 
Selene
 
Niylah
 
Ethan
 
Tatia
 

Statistics
Der er i alt 291 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Destiny123

Vores brugere har i alt skrevet 149520 indlæg in 7666 subjects

Life is a treasure. -Xander!-

Side 6 af 6 Previous  1, 2, 3, 4, 5, 6

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Re: Life is a treasure. -Xander!-

Indlæg by Gæst on Fre 1 apr - 23:29

Han skulle nok være god i et forhold. Ja, han skulle have mad, men hvis Rose ville acceptere det, skulle det hele nok gå. Det var jo kun for mad han gjorde det og intet andet. Forhåbentlig ville Rose forstå det den dag han endelig valgte at fortælle hende hvordan han fik sine sjæle på. "Det håber jeg også.. det håber jeg skam også."

At hun havde glemt hvor han boede henne og derfor havde den besynderlige rengøring, kom en smule bag på ham, mest fordi han troede at man altid kunne huske, at han boede sådan et forfærdeligt sted som det. Han smilede skævt til hende.
Så hun havde altså brug for hjælp med kjolen. Med andre ord, han fik rent faktisk lov til at... Igen, han rystede på hovedet og fulgte med hende op af trappen. I det mindste havde hun ikke set klamt på ham for, at spørge om han skulle hjælpe hende med, at få den af. Trods alt var det jo bare en lynlås der skulle lynes ned, intet andet.
Da de kom ind på værelset, ventede han på, at hun skubbede håret til side, så han kunne komme til lynlåsen. Håret blev skubbet til side og gav ham nu en udsigt til en fin nakke. Med en svag udånding, gik han hen bag hende, lynede den op og betragtede langsomt hvordan hendes ryg blev mere og mere synlig. Han var seriøst langt ude at skide..
Før han kunne nå, at stoppe sig selv, endnu engang, havde han placeret et sødt lille kys på hendes nakke. Denne gang gik det dog hurtigt op for ham. Så en smule flov over sin opførsel, rykkede han sig hurtigt væk. "Undskyld!" sagde han hurtigt og så den anden vej.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Life is a treasure. -Xander!-

Indlæg by Gæst on Fre 1 apr - 23:42

Kath himlede kort med øjnene, tænk at et simpelt menneske, havde lykkes sig at få ingen andre end en Incubus til at falde for sig. Gad vide om hun ville misbruge den magt, en dæmon havde. Især hvis Xander en dag blev en Archdemon "Held og lykke så.." Lød det lavt fra hende, han var træls på dette punkt. Samt det at hun forsøgte at være forførende, og han skænkede hende virkelig ingen former for opmærksomhed, det var som om opmærksomheden var sat på denne pokkers menneske pige.

Da han fulgte med op på hendes værelse, så hun kort om på ham. Hurtigt fandt hun en stor hætte trøje frem, inden hun tog alt sit hår og trak mod sin venstre skulder. Det var måske lidt underligt at hun fik Xander til det, men i det mindste kunne hun få den af. Følelsen af lynlåsen der langsomt kørte ned, fik hende til at rødme lidt. Hun lagde sin anden hånd på kjolen, for at den ikke bare ville falde ned på gulvet. Dog overraskede han hende, ved at kysse hendes nakke.
Alt blodet steg hende til hovedet, kyssede han virkelig hendes nakke? Hun så kort om på ham, da han vende ryggen til hende. "D-Det okaii." Lød det genert fra hende, hun tog hætte trøjen og hev over hovedet, inden hun lod kjolen falde til jorden. Yup, hun havde et par shorts inde under kjolen. Ville det være underligt at spørger om han ønskede at sove her, især efter han kyssede hendes nakke, og havde forsøgt at kysse hende igen. "Uhmm, v-vi fik ikke helt snakket så meget sammen, så..." Hun stammede en smule nervøst, hvor hun løftede sit hår fra hættetrøjens krave. "Vil du overnatte her?... Jeg kan sikkert finde en anden madress nede i kælderen." Hun lagde hovedet en smule på skrå.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Life is a treasure. -Xander!-

Indlæg by Gæst on Fre 1 apr - 23:57

Perfekt Xander. Nu ødelagde han sikkert alt og gjorde sikkert sådan, at hun ikke rigtig turde være i nærheden af ham, uden at hun troede han ville kysse hendes nakke. Flot, han kunne have dasket sig selv. Han mumlede noget utydelig for sig selv, egentlig vidste han ikke engang hvad han sagde, han vidste bare at det handlede om hans opførsel. Men men, hendes hud, den havde været lige der, han kunne ikke lade være, så tæt på.
Ganske som han havde haft forudset, var hun en smule nervøs omkring ham, men spurgte alligevel om han ville sove hos hende, hvilket han heller end gerne ville. Hos hende følte han sig aldrig alene, derimod tog han hjem, ville han ikke føle sig andet end ensom. Han smilede ømt til hende.
"Det vil jeg gerne.. jeg kan sagtens gå ned og finde madrassen," svarede han og kløede sin nakke. "Bare fortæl mig dens lokation også øhm... går jeg ned efter den."
Hvorfor var det at han skulle ødelægge det ved at kysse hendes nakke. Kunne han ikke styre sig selv? Ikke at han kunne blive ved med at holde sig fra hende. Men hun så ham jo stadig blot som en ven og hvordan man kom ud af den skide zone havde han ærligtalt ingen anelse om!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Life is a treasure. -Xander!-

Indlæg by Gæst on Lør 2 apr - 0:07

Hun smilte kærligt til ham, da han roligt, dog også nervøst svarede hende på om han ønskede at overnatte. Hun nikkede, hvor hun gik hentil døren. "Vi kan hente den sammen." Hun lagde hovede på skrå, og smilte kærligt til ham, inden hun gik mod kælderen. Hun så tilbage på ham, for at tjekke om han fulgte med hende. "Er du fuld? Jeg så at Kath blev ved med at hælde noget op til dig." Hendes stemme var lav, i tilfælde af at Joaquin var faldet i søvn. James derimod, var ude i bad, det kunne nemt høres hvordan vandet slog mod væggen og hvordan alting larmede derude, samt det at han snakkede med sig selv.
Hun tog fat i madressen, hvor hun så rundt. De havde enlig ikke en ekstra dyne, hvilket betød at de blev nødtil at dele dyne. Hun rødmede lidt over tanken, hvor hun så op på ham. "Nu hvor jeg tænker over det, har vi ikke en ekstra dyne... Men jeg tror jeg har et tæppe?" Hun hjalp med at bære madressen op af trapperne, samt med at smide den på gulvet og dække den af med et lagn, hvor han fik en af de to puder hun havde. Hun gik rundt og ledte efter et tæppe, hvor hun kom tilbage med et uld tæppe. "Hvis det er, kan jeg sagtens sove med tæppet." Hun lagde sin hånd over sine læber, for at skjule et gab. Det havde jo været travlt hele dagen, så hun var udmattet.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Life is a treasure. -Xander!-

Indlæg by Gæst on Man 11 apr - 9:13

"Nej, jeg er ikke fuld," svarede han en smule akavet. Det var stadig ikke til at tro, at han ikke lige kunne styre sig i få sekunder. Hvor uvirkeligt havde det ikke lige været. I de sekunder kunne han ikke se andet end hendes hud, dufte den og bare mærke hvordan han langsomt blev draget til, at rykke sig nærmere og kysse den. Måske ville hun have ladet ham kysse den... Bedt ham om at gøre det igen måske?.. Fuldkommen væk i sine tanker, bemærkede han ikke, at de allerede var på vej ned i kælderen og Rose sagde noget om at de kun havde en dyne og en af dem derfor måtte sove med et tæppe. Han var ligeglad, for at sige det mildt. Lige nu ville han bare gerne krybe en smule væk. Han havde automatisk også begyndt, at hjælpe hende op med madrassen, igen helt uden at tænke over det. Tankerne var kun på Rose. Hvad skulle han gøre for, at hun ville se anderledes på ham? De havde været tæt på at kysse, men hvad nu hvis hun kun havde haft gjort det, fordi hun havde ondt af ham?
De fik madrassen ind på værelset, lagde den fra sig og først der svarede han på, at han sagtens kunne sove med tæppet, da det ikke rigtig gjorde nogle forskel for ham. Derfor tog han roligt tæppet ud af hendes hænder, så der ikke var mere at sige i den sag.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Life is a treasure. -Xander!-

Indlæg by Gæst on Man 11 apr - 12:55

Han var ikke fuld? Men hvorfor kyssede han så hendes skulder? vent, måske var det ikke hans læber hun følte, måske var hans hånd bare meget blød? Hun sukkede opgivende, som om det var på den måde. Hun kunne forsøge at virke dum, men hun vidste jo godt at det var hans læber hun havde følt. Hun kunne stadigvæk føle dem, hans læber var varme, fik hendes krop til at gyse, bare tanken omkring dem!
Hun så op på ham, da han tog tæppet fra hende. Men, varmen var ikke rigtig her, så dynen var nok det bedste at bruge.... Hvis man altså ikke ville vågne optil flere gange, af kulden. Hun lagde sine hænder på hans hoved, hvor et blidt smil blev sendt til ham. Hun lagde hovedet blidt på skrå, inden hun ulet hans hår så det pludselig stod til alle sider, hvor hun kærlig lo. Forhåbentlig ville dette løfte stemningen bare en smule, ellers ville han flippe ud over at han hun lige havde ødelagt hans hår.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Life is a treasure. -Xander!-

Indlæg by Gæst on Fre 15 apr - 9:31

Det var ikke fordi, at han var meget krævende omkring sine sove muligheder. Derfor skulle hun ikke bekymre sig om, at han ikke kom til at sove godt med tæppet. Af hvad han kunne føle, var det varmt, en smule krasende, men varmt nok til at der ikke var noget at brokke sig over. Da hun lagde sine bløde på hans kinder, kiggede han hende i øjnene en smule overrasket. Dog var det langt fra det han håbet på der skete. I stedet uglede hun hans hår og sendte ham en af sine søde uskyldige, samt varme smil, der altid fik hans hjerte til at gøre et lille hop. Hvis bare hun vidste hvad for en effekt hun havde på ham. Gad vide om han nogensinde ville kunne få den samme effekt på hende?
Han smilede kærligt og grinte sammen med hende. Derefter lagde han sig ned på madrassen, men først efter, at have rodet sig ind i tæppet, som var han en forvokset larve. "Fortæl mig en historie," bad han hende sødt nede fra gulvet af.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Life is a treasure. -Xander!-

Indlæg by Gæst on Fre 15 apr - 22:17

Det kærlige smil han havde på hans læber, fik hende til at falde nærmest til ro. Han var altid så beroligende at hænge ud med, nu hvor hun tænkte over det - Så havde hun aldrig været meget syg når han var der, hun var aldrig besvimet eller havde kastet op foran ham! Hvor fantastisk var det ikke, måske var det hans positive energi, der gjorde at hun helt glemte alt om sygdommen. Hun fulgte ham, da han lagde sig ned på madressen, hun så op mod loftet, hvor hun blidt prikkede på sine læber. Hvad skulle hun overhovedet fortælle, der var så mange forskellige ting. Efter et kort minut af stilhed, satte hun sig ordentlig tilrette. Et varmt smil formede sig på hendes læber.
En halv time gik med hendes historie, om den dumme rejsende. Som ikke lavede andet end at være naiv, hvor hovedpersonen til sidst blev spist på en grum måde, hvor kun hans hoved forblev på jorden, hvor den trold der havde spist det meste af ham, sagde tak og gav ham et kort, hvor der stod idiot på. Dog, da deen dumme rejsende ikke havde sine øjne længere, kunne han ikke se hvad der stod. Men han græd alligevel glædes tåre, da det var den første form for taknemlighed han fik i sit liv, på alt det gode han havde gjort, for folk. Han døde dog på stedet, grædende. ((http://www.oocities.org/yaonechan06/ <-- Historien.))
Hun lagde sig efter kort tid ned ved siden af ham, lagde armene under sit hoved og så med blide øjne på ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Life is a treasure. -Xander!-

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 6 af 6 Previous  1, 2, 3, 4, 5, 6

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum