Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Forår

Måned | April

Latest topics
» Fravær for Lux&Valerya
Yesterday at 21:41 by Valerya

» Lidt hjælp, tak - Gautham (fortids emne)
Yesterday at 19:14 by Gautham

» The game is on - Emnesøgning
Yesterday at 18:46 by Valerya

» Date please! - Sean
Yesterday at 18:33 by Lori

» Well thats a bummer. - Sean
Yesterday at 14:49 by Sean

» Varm stue og køligt selskab ~ Sean
Yesterday at 14:34 by Sean

» One big new world ~ Lori
Yesterday at 13:46 by Lux

» I don't know what's more exciting! You or your offer? ~ Sean
Yesterday at 7:25 by Misha

» Trommen i natten ~ Claan (fortidsemne)
Yesterday at 0:28 by Fenrer

Top posting users this month
Sean
 
Fenrer
 
Lori
 
Misha
 
Nymeth
 
Vetis
 
Gautham
 
Lux
 
Isabell
 
Kira
 

Statistics
Der er i alt 243 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Valerya

Vores brugere har i alt skrevet 152072 indlæg in 7865 subjects

Cause you have a bad day... and so on. -Sophie-

Go down

Cause you have a bad day... and so on. -Sophie-

Indlæg by Gæst on Ons 22 okt - 18:33

P: http://ztams.com/wp-content/uploads/012810MSMO024.jpg
T: Det er ved at være aften.
S: Kroen det vilde svin.

Kunne dagen blive værre? Han havde søgt så meget efter hende, men kunne ikke finde hende og det gjorde ham skør! Aldrig havde han troet, at han skulle opleve, at en han elskede skulle stikke af fra ham endnu engang. Hun havde været væk i snart to år nu og for ikke, at gå helt amok på de andre engle, tog han en pause på den lokale kro ved, at bunde favorit drinken i sig. Rom smagte udsøgt på hans tunge. Den havde en evne til, at hviske alle problemerne væk. Lige nu sad han på barstolen, ryggen vendt imod de andre borde og stole i lokalet, hvor han havde det som om, at han kunne mærke en flok stikkende øjne. En smule utilpas, kløede han sig i nakken og tog den sidste slurk af sin rom, før han så sig over skulderen. Han mødte ingen hårde blikke. Tvært imod, der var slet ingen som så på ham. Alle så på hinanden, sludrede og grinte engang imellem, hvilket varmede Josh om hjertet. At se andre glade, kunne på en måde altid gøre ham i bedre humør. Han pustede udmattet en gyldenbrun lokke fra sin pande. De mandelfarvet øjne spottede nu rundt på de andre omgivelser i kroen.
Et par sad og flirtede med øjnene, ved siden af deres bord var der en stum ældre herre, der så ned i en bunke papirer og overfor ham sad... Josh måtte kigge en ekstra gang for, at være sikker på, at det var hende han så.
Det var skam hende. Det var Sophie. Tiden var fløjet af sted og han havde ikke set hende i nogle år, hvis det kunne passe. Ham og hende havde været venner, ikke vildt gode venner der kendte hinanden ud og ind, men hun havde været rar og snakke med, samt kunne få et smil på hans læber.
Med et skævt smil på læben, gik han hen imod hendes bord og stillede sig foran hende, hvor han sendte hende et venligt smil. Smilerynkerne i hans mundvige var tydelige.
"Hej," sagde han roligt og nikkede imod stolen overfor hende. "Længe siden, kan jeg sætte mig her?" Han bed sig i underlæben og ventede på hendes svar.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum