Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Sommer

Måned | Juni

Latest topics
Top posting users this month
Dust
 
Katrina
 
Fenrer
 
Taliia
 
Sean
 
Nephthys
 
Chester
 
Elizabeth
 
SIRTIMM
 
Althorn
 

Statistics
Der er i alt 269 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Mizu

Vores brugere har i alt skrevet 153510 indlæg in 7955 subjects

Cause you have a bad day... and so on. -Sophie-

Go down

Cause you have a bad day... and so on. -Sophie-

Indlæg by Gæst on Ons 22 okt - 18:33

P: http://ztams.com/wp-content/uploads/012810MSMO024.jpg
T: Det er ved at være aften.
S: Kroen det vilde svin.

Kunne dagen blive værre? Han havde søgt så meget efter hende, men kunne ikke finde hende og det gjorde ham skør! Aldrig havde han troet, at han skulle opleve, at en han elskede skulle stikke af fra ham endnu engang. Hun havde været væk i snart to år nu og for ikke, at gå helt amok på de andre engle, tog han en pause på den lokale kro ved, at bunde favorit drinken i sig. Rom smagte udsøgt på hans tunge. Den havde en evne til, at hviske alle problemerne væk. Lige nu sad han på barstolen, ryggen vendt imod de andre borde og stole i lokalet, hvor han havde det som om, at han kunne mærke en flok stikkende øjne. En smule utilpas, kløede han sig i nakken og tog den sidste slurk af sin rom, før han så sig over skulderen. Han mødte ingen hårde blikke. Tvært imod, der var slet ingen som så på ham. Alle så på hinanden, sludrede og grinte engang imellem, hvilket varmede Josh om hjertet. At se andre glade, kunne på en måde altid gøre ham i bedre humør. Han pustede udmattet en gyldenbrun lokke fra sin pande. De mandelfarvet øjne spottede nu rundt på de andre omgivelser i kroen.
Et par sad og flirtede med øjnene, ved siden af deres bord var der en stum ældre herre, der så ned i en bunke papirer og overfor ham sad... Josh måtte kigge en ekstra gang for, at være sikker på, at det var hende han så.
Det var skam hende. Det var Sophie. Tiden var fløjet af sted og han havde ikke set hende i nogle år, hvis det kunne passe. Ham og hende havde været venner, ikke vildt gode venner der kendte hinanden ud og ind, men hun havde været rar og snakke med, samt kunne få et smil på hans læber.
Med et skævt smil på læben, gik han hen imod hendes bord og stillede sig foran hende, hvor han sendte hende et venligt smil. Smilerynkerne i hans mundvige var tydelige.
"Hej," sagde han roligt og nikkede imod stolen overfor hende. "Længe siden, kan jeg sætte mig her?" Han bed sig i underlæben og ventede på hendes svar.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum