Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Sommer

Måned | Juli

Latest topics
» Do you wanna play with me?
Today at 16:33 by Samuel

» Hunted ~ Caleb
Today at 16:17 by Caty

» All the sickness...eh! (Razor)
Today at 15:50 by Razor

» A Lions Den
Today at 14:56 by Lynwood

» Hey Ho there traveller!
Today at 13:47 by Gemma

» Genforening af forsvundet familie - Lucky
Today at 12:32 by Jake

» A nice trip ~ Sayra
Today at 12:03 by Nella

» Lidt fravær på fra min side
Today at 11:44 by Emery

» I don't wanna cause any trouble just passing through- Lilith
Today at 11:38 by Meredith

Top posting users this month
Razor
 
Sayra
 
Reign
 
Lori
 
Sean
 
Christian
 
Selene
 
Ethan
 
Niylah
 
Tatia
 

Statistics
Der er i alt 292 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Julius..

Vores brugere har i alt skrevet 149549 indlæg in 7668 subjects

The Beast Inside - Taumann

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Man 10 nov - 0:36

Tid - Ud på aften, det er blevet mørkt.
Sted - Midten af skoven cirka.
Vejr - Koldt, stjerneklart.
Omgivelser - En masse træer.
Beklædning - Sort trøje, sorte bukser, og hendes sædvanlige sorte kappe.
Hun har et bælte med to knive på hver side.

Philippine var ude og jage, hvad hun jagede var hun ike så sikker på, alt hvad der nu skulle komme forbi hende, af personer selvfølgelig, hun ville ikke gå efter dyr, det kunne hun simpelthen ikke leve af. Hun måtte bare tage det der kom, dog var der ikke kommet noget, så hun var begyndt at blive frustreret. Hun skulle måske bevæge sig lidt væk fra midten, der var ikke mange der gik mod midten, det var også for langt inde at gå, på denne tid af aften, folk var jo ved at krybe til køjs, eller sad og talte med deres familie, hvem ved hvad de kunne finde på. Der ville dog altid være nogle ude på denne tid, hjemløse eller folk som ikke havde noget at tage sig til, folk som ikke havde nogen familie måske og havde brug for en gå tur.
Hun besluttede sig for at gå lidt mod udgangen, ikke meget, men bare lidt, hun ville have mad og det måtte helst være snart, hun ville tage det første og det bedste der kom forbi hendes næse, det var helt sikkert.
Hun trak sin hætte godt om sine øre, så den dækkede hendes ansigt, til det bare var en skygge der gik rundt.

Hun hvilede sin ene hånd, på sin ene kniv, hun ville gerne være klar hvis der kom noget, og hvis det var hurtigt, blev hun nød til at være hurtigere. Hun måtte være koncentreret, hun måtte holde udgik.
Hun kom længere mod udkanten, dog stadig et stykke væk, da hun endelig fik øje på noget.
Et smil kom frem, og hun tog sin kniv fra bæltet.
Det var en yngre kvinde, hvilket kom lidt bag på Philippine, en kvinde ude i skoven, men hvad pokker, hun var jo selv herude.
Hun sneg sig bag hende, og efter sekunder var kvindes pulsåre skåret over. Kvinden faldt til jorden og Philippine gik roligt hen til den døde kvinde. Philippine begyndte så ellers bare at spise af denne kvinde, der var ikke meget kød på hende, i hvert fald ikke hvad Philippine havde ønsket ville være på, men hun måtte bare finde et offer til, hvis det var, efter dette offer.
Hun var glad for det egentlig gik så hurtigt med denne kvinde, der var ikke nogen kamp, ærligtalt, det var Philippine ikke til lige nu, hun ville hellere bare have mad med det samme, uden at skulle kæmpe for det.

Hun rejste sig op da hun var færdig med kvinden, hun ville bare lade hende ligge, hun orkede ikke meget andet, hun ville bare gerne tilbage til midten af skoven, så hun skabte længere afstand mellem udkanten og hende.
Hun tørrede sin kniv af i sine bukser, og satte den tilbage i bæltet.
Hun kiggede sig kort omkring, inden hun kiggede ned på kvinden igen, det var mættende, selvom hun ikke lige havde troet det.
Hun sukkede tungt, inden hun gik roligt væk fra kroppen. Hvad skulle hun så nu, hun gik lidt og tænkte på det, hun havde ikke lyst til meget lige nu. Hun kiggede tomt ligeud, mens hun bare gik med tunge skridt, gennem den mørke, kolde skov.
Den stjerneklare himmel, var dækket til af træerne, så det blev bare endnu mørkere, det var så mørkt som kul.
Det var koldt, det vidste hun, men det var ikke noget hun mærkede, slet ikke, kulde var en del af hende...

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Man 10 nov - 20:11

Taumann havde fulgt den unge kvinde et stykke tid, faktisk i flere dage, det havde gjort ham umådelig sulten. Men vente tiden var det helle værd, som at se frugten modne, det gjorde helle jagten meget mere personlig, meget mere underholdende. Som de langsomt begyndte at lægge mærke til at noget var anderledes i huset, når paranoiaen langsomt satte ind, at se deres logiske tankegang forsvinde. Dog var jagten det sjoveste, det var det han levede for, deres skrig var sød musik, der skulle nydes, deres død en sød ecstasy der bragte liv i hans krop og sind. Men han kunne ikke udskyde det meget mere sulten var ved at tage livet af ham, samt pressede de evig trængende stemmer også på, og var ved at bryde igennem. Deres normale hvisken nærmede sig til tider en brølen, en brølen der forlangte kød, det var deres evige bøn.

Han kunne snart ikke længere ”se” kvinden og besluttede sig for at komme tættere på hende, da ideen strejfede ham. Han ville møde hende, nu da han havde iagttaget hendes 24/7 de seneste par dage var det da kun retfærdigt. Han var iført sin sædvandlige sorte hætte trøje, sorte busker, handsker og sko. Desuden ville det være sjovt vis hun genkendte ham i hendes sidste time, der var noget teatralsk ved det. Han tog et par sorte briller og en hvid kirurgmaske frem fra sin lomme, de havde engang tilhørt en blindmand, de tjente nu fint formålet til at skjule hans tomme øjenhuller, og masken skulle gemme de små syllespidse tænder der altid var blottet for verden.

Men lige så pludseligt, som når en god plade tages af pladeafspilleren, kom fra hans perifere syn en sort skikkelse. Og pludselig gik helle verden meget hurtige, revet ud af hans egen lille verden så han alle hans planer, al’ hans nydelse væk på et par sekunder. Skikkelse tog hans legetøj, hans måltid. Vrede, det var det eneste han følte, dæmningen han fint havde lavet brød under for trykket, og stemmerne bryd løs, deres hyl og jamre bragte kun, deres vrede, deres hunger, som benzin til bålet. I et forsøg på at holde frustration borte søgte hans fingre at grave hans allerede tomme øjenhuler ud, han holdte skriget tilbage ved at bide i tungen, til den næsten var blevet bidt midt over. Den før hvide kirurgmaske blev farvet rød. Han sad der og jamrede svagt for sig selv.

Hans læmmer begyndte at bevæge sig selv, de twisted og drejede på måder de aldrig ment til. Han kunne dårlig nok høre knoglerne poppe ud af deres sockets, og hvordan de gentagende gange blev knækket og omformet. For verden var blevet helt hvid af smerten der susede igennem ham,  og små sorte tåre trillede under de sorte briller.
Som en menneskelig edderkop sneg han sig efter den sorte skikkelse, mærkeligt lydløs gled hans twistede læmmer over jorden, den eneste lyd den afgav, var knoglerne der knækkede gang på gang.

Som han kom tættere og tættere på skikkelsen begyndte han rent instinktiv at indse den potentielle farer ved skikkelsen, men det var ikke nok til at snappe ham helt ud af det, hans vrede gav ham svagt kontrol over hans sind igen, og han stoppede op godt 7 meter fra skikkelsen før han lød sin røst blive hørt. Dog var det blot en hvæsende lyd af svagt kontrollerede vrede. ”DIG! Hvad har du gjort! Hvor vover du at tage hvad der er vores!” Han anså hende skulende et stykke tid, eller så godt man nu kunne uden øjne, hun hans øjenbryn var det eneste tilbage der kunne vise den ansigts mimik nu. Som han anså hende fik han svagt kontrol over sin krop, vreden satte en prop op for alle de rasende stemmer der nu kun, var en svag hvæsend. Hans krop gav mange knæk og poppede svagt som knogler antog deres originale positur. ”Er du klar over hvor meget planlægning du har ødelagt! DET VAR VORES MÅLTID!” Råbte han rasende. Han tog sig til ørene i et forsøg på at berolige sig selv. Han mærkede nærmest en sort fråde boble frem mellem sine tænder og tilføjede en ny farve til den forhenværende hvide maske. Han vidste ikke helt hvorfor, men det næsten også måden hun gjorde det på, det ødelagde det smukke øjeblik, al’ hans arbejde spildt, spildt på en amatør.”Du gjorde det desuden helt forkert, hvor var passionen, lidelsen, LIDELSENERNE!” Han var fuldkommen rasende og indså ikke helt at han muligvis var i gang med at fornærme/krænke den forkerte person.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Man 10 nov - 21:03

Hun stoppede brat op, med det samme hun hørte stemmen bag hende. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt, hun gad ikke dette lige nu. En sukken kom fra hende, en tung og irriteret sukken. Hun ville bare gerne tilbage hvor hun kom fra, men der skulle absolut være en der lige skulle puste sig op. Hun tog en dyb indånding og holdte sig på plads.
Hun vendte sig om og kiggede på denne, fyr der stod foran hende. Han så ret sur ud, udfra hans kropssprog, hun forstod dog ikke lige med det samme hvorfor han var så sur.
Hun kiggede lidt på ham, masken han havde på fik hende til at ligge hoved på skrå, hun undrede sig over hvad der var bag den maske, hvad der mon gemte sig, men hun rystede så på hovedet, hun skulle ikke være nysgerrig nu, det var ikke det rette tidspunkt. Det her skulle helst gå hurtigt, men noget sagde hende at det ikke lige kun kom til at tage nogle minutter.
Hun kiggede med et løftet øjenbryn på ham, hendes blik var dog tomt, på grund af hendes mangel på følelser, men man kunne sagtens se at hun ikke helt forstod hvad han talte om.
Hun forstod dog endelig hvad han talte om, han var sur over hun havde spist pigen. En lav latter kom fra hende. Hans måltid, eller 'deres' hvis hun skulle sige det rigtigt, hun kunne ikke helt se at det havde været hans. "Da jeg kiggede på hende, var der ikke noget navneskilt, måske skal du være hurtigere næste gang" sagde hun.
Hun stod afslappet, hvilket godt kunne virke lidt flabet, når nu han stod helt sur over denne situation.
Hun kunne dog slet ikke forstå hvorfor han talte om planlægning, hun planlagde aldrig sine drab, hun tog bare en tilfældig, det var også hurtigere.
Hendes blik ændrede sig dog da han sagde hun gjorde det forkert, der var hun så fuldstændig uenig med ham i. "DU har ingen ret til at fortælle mig, om det jeg gør er rigtigt eller forkert, jeg kan ike gøre for at du var for langsom til at slå til, at du skal have alt dette planlægning."
Hun kiggede, med kolde øjne, på ham, hun kunne ikke li' når folk fortalte hende hvad der var forkert og hvad der var rigtigt, hun gjorde tingene på hendes egen måde. Det betød dog ikke at hun ikke tog sig sin tid med sine ofre, bare ikke med sine spise ofre, det skulle bare gå hurtigt.
"Jeg skulle have noget at spise, det var det hele, jeg har ikke tid til at gøre det langsomt og smertefuldt når jeg er sulten!"
Hun kiggede sig lidt omkring, hun syntes hun havde været for tæt på udkanten, i for lang tid nu, hun ville gerne væk, helst gerne snart.
Hun kiggede tilbage på fyren og sukkede dybt, kunne hun ikke bare gå, helt ærligt, det kunne rage hende en høstblomst alt dette. Hun kunne bestemt ikke lide denne fyr, han gjorde hende vildt irriteret lige nu, og han forhindrede hende i at gå, men det gjorde han så alligevel ikke, hun bestem jo selv hvornår hun ville gå, men hvorfor gjorde hun det så ikke bare? Det måtte du endelig ikke spørge hende om, hun ville blive så frustreret over sig selv og det ville ike gå godt.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Tirs 11 nov - 0:45

Taumann tog dyppe vejr trækninger, får at prøve at berolige sig selv, hans skuldre korte op og ned i en dårligt tilbageholdt lyst til at give slip, og lade hans anden side tag over. Dog havde han i denne haze stadig evnen til, at fatte, vis skikkelsen foran ham ikke reagerede yderlige voldsomt over hans entré. Så var den i værdfald i en helt anden league end hans normale bytte. Hendes latter stoppede dog denne tankegang, hendes latter resonerede inde i ham, hvor vovede hun at være så hånende, så nedladende! Hans nævner knyttede helt underbevidst, han havde ikke følt sig så skammet siden at han havde lægget på doktornes operations bord. De elskede også at grine af ham, at nedlade ham.

Taumann tog sin maske af i et raseri anfald og kylede den ned i jorden, masken var lige meget, den så alligevel altid ud til at finde tilbage til deres hænder. Det lignede nok mere en 12 årig der prøvede at udløse sin frustration, men hvad kunne man ellers gøre, når at man ikke bare kunne rive struben ud, på den der fornærmede en? Var der andre måder? Han tog 4 hurtige skridt imod hende, han var egentligt ikke sikker hans om det var en hende, det lyd sådan? Han kunne dårlig nok se hendes krops kropssprog længere, normalt ville han nemt kunne se selv mindre detaljer på en overflade med hans ”syn”. Men vreden gjorde det umuligt at vedligeholde ekkosignalet ordenligt, han fik blot få images tilbage.

Han pegede en anklagende finger imod hende, men sænkede den for blot et split sekund, hun havde jo sådan set ret, hun kunne jo ikke havde vidst det. Men da han fik et kort flash image af hendes krops positur fløj den hurtigt op igen. ”At gøre det hurtigt ville blot ødelægge helle processen!” han kunne mærke dem, de tikkede og bad ham om at lade dem gå i kødet på hende. Han åbnede munden for at sige mere, men pludseligt mærkede han en kold brise køre over hans ansigt, han tog sig til ansigtet og følte sig pludselig nøgen. MASKEN! Han havde smidt den! Han kiggede kort på den, den lå cirka imellem dem, han følte en stræk træng til at løbe hen og tage den. Man han ville ikke vise sådan en svaghed, han behøvede den ikke. Han fokuseret tilbage på hende igen som hun talte, ingen ret? ”Selvfølgelig har jeg en ret til at fortælle dig hvad du skal! Jeg har set mennesker fortælle hende hvad de skal gøre mange gange. Vis de kan, hvorfor kan jeg ikke?” hvorfor reagerede hun så voldsomt? Han ’kiggede’ undrende på hende, bryn løftet i forvirring, vreden var midlertidigt glemt til fordel for hans nysgerrighed. Han havde dog set meget på menneskene, men deres interaktion var ham stadig lidt mytisk til tider.

Men af en eller anden årsag jorde hendes næste ord ham utroligt irriteret ”Selvfølgelig havde du tid til det! En farmer høster da ikke sin frugter før de modne, det ødelægger smagen, helle fornøjelsen og lykken ved at ende deres ynkelige eksistens.”

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Tirs 11 nov - 18:54

Hun kunne godt se på ham, hvor sur hun egentlig gjorde ham, men det var bare sådan hun var overfor mange, hun var meget sky overfor folk, men når de så begyndte at tale til hende, især i sådan en tone, blev hun meget flabet og forsvarende. Hun var en der virkelig foretrak at leve for sig selv, hun var virkelig ikke god til det med andre folk, eller væsner.
Hun studerede straks hans ansigt, da han tog masken af og smed den, dog var hendes ansigtsudtryk stadig tomt, men hvis hun viste følelser, villet hun nok havde været lidt overrasket over hans ansigt. Hun kunne dog ikke lade vær med at tænke over, hvem der mon havde gjort det mod ham, hun havde dog ingen planer om at spørger ham.
Hun betragtede ham, med hendes følelsesløse øjne, da han tog nogle skridt hen imod hende, hun rykkede sig ikke selv, hun blev bare stående. Hun følte sig på inden måde truet af ham.
Hendes øjne fokuseret straks på hans finger, som pegede mod hende, men da han så sinkede den igen, fokuseret hendes øjne på ham igen. Hun kunne ikke li' at folk pegede på hende.
Hun sukkede tungt, ham og hans process. "hvis du absolut skal have en process, må du finde dig i at dit offer bliver taget for næsen af dig, nogle gange" sagde hun. Hun forstod virkelig ikke alt det med processen, men det var vel bare hans måde at gøre det på, hun kunne ikke rigtig sige at det var forkert, ærligtalt var hun ret ligeglad med hvordan han gjorde tingene.

Hun kiggede på ham med store øjne, da han sagde at han havde ret til at fortælle hende hvad hun skulle. Det havde han slet ikke ret til, han kunne tro om igen, hvorfor pokker skulle han have den magt, at kunne sige hvad hun skulle, det var fuldstændig forkert af ham at tro sådan.
"Fordi du ser andre gøre det, er ikke ens betydning med at du kan, du skal ikke tro at du kan komme her og fortælle mig hvad jeg skal!" Man kunne høre på hendes tone, at han ikke skulle tage dette for langt ud, før hun faktisk flippede nogenlunde ud på ham. Hvem troede han egentlig han var, hun levede sit liv som hun ville, hun havde ikke brug for en til at sige hvad hun skulle!
Der var noget mørkt over hendes blik nu, hun var tydeligvis ikke tilfreds lige nu.
Hun var vred, men det var ikke fordi det var så synligt, hun holde det inde, selv vrede havde hun lært at holde inde.
Hun lavede en hurtigt bevægelse med hoved, som et knæk, og hendes øjne var rettet direkte mod hans, ohh, hvis et blik kunne dræbe. "Jeg føler hverken fornøjelse eller lykke, hvis ike det har faldet dig ind, føler jeg faktisk intet" sagde hun.
Hun tog sin hætte af, så man bedre kunne se hendes ansigt, hendes udtryksløse ansigt. Hendes mørke hår indrammede hendes ansigt, og gjorde det koldere at se på, hvis det overhovedet kunne blive koldere. Hun kiggede stift på ham.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Ons 12 nov - 23:19

Hendes mangle på reaktion formået kun at pisse ham mere af, det var som at blive fornærmet på en eller anden mærkelig måde. Men på en anden måde følte han sig interesseret, hvem var den kvinde? Hvorfor blev hun ikke bange, hvorfor reagerede hun på intet?! Desværre fandt han ingen svar selv, og nægtede at spørge for at skåne hans allerede sårhedet stolthed. Han kiggede anskuende på hende før at hans ’blik’ endelig flakkede mod jorden, hun havde sådan set ret, hans vrede havde dulmet hans fornuft. Ikke at han nogle sinde ville indrømme at hun havde ret i dette, det nægtede hans vrede og stolthed ham.  Men var det overhovedet hans? Det blev sværere og sværere nogle gange, for ham at adskille hans følelser og deres.
Han kunne tydeligt mærke at han havde ramt et ømt punkt, han var ikke helt sikker hvordan han skulle reagere, på flere punkter. Vis andre kunne gøre det, hvorfor var han så anderledes, men dette var vel blot endnu et enigma i verden. Han åbnede kort for at skulle fyre en foruret kommentar af indtil han hørte hende færdig, hvor efter han hurtigt tiede. Det var vel det samme som doktorne havde gjort ved ham, de havde bestemt hvad, var bedst på hans vegne, og udført hvad de mente var bedst. Ville han være bedre end dem vis han bestemte over andre? Måske kunne man sige at Taumann ikke var moralsk, men det kom jo an på hvordan man definerede det. ”Jeg.. Jeg går ud fra at du har ret i det, vis ikke andet..”
Føler intet? Han var lidt skeptisk omkring det, men eftersom hans vrede havde dulmet havde han kunne fokusere sit syn, og så for første gang hendes ansigt, sandt nok, det lignede en sten, det ville i værd fald være svært at sige hvilken der havde mere karisma. Men det  fik ham til at smile, vis man kunne kalde det det. Det eneste der kunne give det væk var hans kinders som trækkede en smule. Han kunne ikke bare lade hende gå med sejren, det nægtede hans stolthed. ”Det kan godt være dit ansigt ikke viser nogle følelser, men dit ordvalg og tone før, fortalte mig nu en anden historie” Og selvom han ingen øjne havde, gav hans ansigt stadig et hånende blik, måske var det bare hans krops positur. Men hans tome huller, hånede hende praktisk tal.
Han kunne mærke deres utilfredshed, det var ikke nok, det var ikke tilfredse, den gnavede sig gennem hans krop, de var vrede, umådeligt vrede, desuden var hans sult ikke stillet.. Og som de fint sagde, var der  kød foran dem, han tog sig til hovedet for at bevare kontrollen, han måtte havde sin maske igen, han MÅTTE havde den igen, hans fingre begyndte at spjætte ukontrolleret, som om de graspede efter masken, han var ikke  sikker på hvorfor, men denne reaktion fandte bare sted nogle gange, når han lagde den fra sig. Han prøvede at bevare sig selv rolig, men det svært, bare lidt endnu han skulle bare havde en undskyldning for at tage den, han ikke fremstå svag..  

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Tors 13 nov - 22:39

Hun holde øje med ham, men af og til flakkede hendes øjne ned mod jorden, eller rundt omkring hende, hun skulle virkelig se at komme afsted, hvorfor gik hun ikke bare! Hun ville vel høre hvad han havde at sige, men hvorfor? Det behov havde hun ikke ligefrem haft før.
Hun sukkede tungt af sig selv, hun følte sig splittet lige nu, skulle hun blive lidt endnu, og komme ud af denne diskussion, eller skulle hun bare skride. Bare at gå virkede så opgivende og ubehøvlet, men hun var jo ligeglad hvordan han ville opfange det, var hun ikke? Hun havde en indre diskussion med sig selv, hun var lige nu i sin egen verden, indtil hun hørte hans stemme igen, og hun blev nød til at sige noget.
Han gav hende ret? Godt så, det var jo altid noget.
"godt du er enig" sagde hun, selvom hun var ret ligeglad med hvad han syntes egentlig, og hvad han gav hende ret i, men det var nu altid noget at folk var enige.

Hun kiggede på ham, stadig med et så tomt blik, men indeni var hun en smule irriteret over ham her, men hun holde sig i skindet, hun prøvede at få styr på sig selv, men ham her gjorde det virkelig svært for hende lige nu.
Skulle hun svare noget til det, skulle hun svare ham igen på en måde, men hvordan? Der var ikke noget come back på det, hun vidste at hun nok havde været mere end tom, da hun skulle sige noget til ham, hun ville dog ikke indrømme det, end ikke overfor hende selv.
Hun stirrede bare tilbage på ham, uden at blinke, med tomhed i sine øjne, uden at sige noget, hun lavede ikke engang en bevægelse. Hun havde valgt at forholde sig tavs, om det blev ved, det vidste hun ikke helt, det kom an på hvad han sagde, og om det var værdigt nok til at svare på.
Hun trak endnu engang sin hætte over hovedet, og hendes ansigt blev igen mørkt at se på, det var næsten gemt, og det havde hun det også meget fint med.
Hun stod stift, som navlet i jorden, der var ikke en bevægelse over hende nu, hun stod bare og stirrede dødt på ham, intet andet.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Fre 14 nov - 15:54

Kvindes reaktion var ikke yderligere hvad han havde regnet med, men så igen hun havde ikke vidst sig til at yderligere emotionel. Men hendes reaktion fik ham stadig til at ’smile’, at han nyd virkelig dette øjeblik meget, var tydeligt på hans kropssprog. Får manglen på hendes svar bevidste blot at havde ramt et punkt. Han kunne dårligt nok holde sin hånlige latter tilbage. ”Det fint nok, du behøver ikke svare, din stilhed er skam nok i sig selv.” det var simpelthen for godt, han elskede at vinde. Det var måske barnligt, men var han bare sådan, lige meget hvor stor en sejer det var, så snart han vandt, var han tilfreds. Han havde egentligt lagt mærke til at var begyndt at miste hungeren, hvorfor var han dog ikke klar over. Måske var det kvinden? Men hvorfor ville hun have sådan en effekt? Men hvad skulle det ellers være.. Han rystede svagt på hovedet, det kunne han tænke over senere, han var ikke færdig med hende endnu.
Da hun tog hætten på kunne han ikke lade hver med at grine af hende, det var på samme tid en hånlig latter, men på en anden måde var det en hjertelig latter. ”Jeg bange for at du ikke for meget ly bag den hætte, vis jeg så som i gjorde, ville jeg slet ikke kunne.” For at illustrere sin pointe så kløede han indersiden af sin tomme øjenhule. Mørket gemte intet fra hans øjne, dog kunne han ikke se særlig langt. Siden at hun gemte sig bag sin hætte, mente han at det var på tide at få sin maske igen, og lukkede atter noget af afstanden imellem dem, for at hente sin maske. Da han nåede den, var der blot 2-3 meters afstand mellem dem, han bukkede sig ned for at tage den, utroligt nok var der ingen revner eller jord på den, det var som at den aldrig var blevet kastet. Hans hænder lukkede sig hurtigt og beskyttende om den, han følte straks en velkendt tryghed skylde over ham, som en faders eller moders omfavn. Han skulle lige til at tage den på, da han indså noget. ”Det slår mig lige, at vi har undgået basisk etikette..” Han stirrede på hende et stykke tid, han havde læst at man altid skulle introducere sig selv, når man mødte nye mennesker. Og det havde han altid gjort, det kunne godt være at de ville være døde kort tid efter, men bogen sagde at menneske gjorde sådan. ”Mit navn er Taumann.” Han bukkede overdrevent, før at han så hende an

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Søn 16 nov - 17:45

Hun var ved at få styr på sig selv, hun havde trukket sine følelser tilbage inde i sig selv, der var intet at spore længere hos hende, hun var tom igen, som i starten hun mødte ham.
Hun valgte slet ikke at reagere på noget af det han sagde, hun valgte slet ikke at høre på ham, det han sagde havde ingen effekt på hende, hun var så ligeglad, hans hånlige grin, det kunne han godt havde sparet, for hun hørte det ikke, hun reagerede ikke på det.
Hun havde taget hætten på fordi hun ville have mørke, mørket uden for hætten var ikke godt nok, hun skulle have mere, der skulle være lukket af. Hun søgte ikke nogen form for ly, hun havde ikke brug for det. "Jeg søger ikke ly, kun mørke" sagde hun og kiggede på ham med et stift og tomt blik.
Hun kiggede efter ham da han gik hen for at samle sin maske op, hun valgte at det var nu hun skulle gå, hun skulle tilbage nu.
Hun nåede dog kun lige at vende sig om, da han talte til hende igen. Undgået basisk etikette? Hun vendte sig om og kiggede på ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, da han fortalte hende hans navn. Taumann... Skulle hun så sige hendes eget? hun vidste ikke om hun havde lyst, om hun skulle sige det.
"Philippine" svarede hun kort tilbage. Hvad skulle der komme ud af at de fortalte hinandens navne? Det var måske bare noget der var normalt, men de havde ikke ligefrem gjort et godt indtryk på hinanden, så hvorfor lære hinandens navne, hun mente kun at det var venner som vidste ens navn, ingen andre, og ham her så hun ikke ligefrem som en ven.
Nu havde hun dog sagt det, så der var ingen vej tilbage, hun kunne ikke spole tilbage. Hun stod bare og kiggede på ham nu, hvad så nu, var de færdige?

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Man 17 nov - 17:02

Han så godt på hende, stirrede lige frem i et stykke tid før han lod lyde et suk af frustration, og kørte hans hånd gennem sit tørre og uldne hår. Før han lod den falde limp ved hans side, denne kvinde, hun formået virkelig at pisse ham af. DET FORBANDEDE UDTRYKLØSE ANSIGT! De tiggede og bad om at blive sluppet løs, at rive hende stykke fra stykke, for sådan en opførsel. Men han kæmpede dem tilbage, for han følte sig mæt på en måde han ikke havde før, det var som at sulten var svagt forsvundet, og han måtte holde fast i denne fornemmelse, ellers frygtede han at han aldrig ville blive fri fra den. Han hævede et øjenbryn ved hendes kommentar ”Kald det hvad du vil, men er mørket ikke et ly for dem der lever af andres håb og drømme? Desuden hvorfor opsøge mørket, noget siger mig du har rigeligt af det inde i.” Hans tone var bestemt ikke hånende eller spottende, hvorfor skulle der også være det, det var jo fakta? Mennesker var ikke andet end kalve med højere iq og finere forklædninger, så hvad var problemet med at tage et liv?
Han bryd sig ikke om at hun vendte ryggen til, han kunne nærmest mærke sulten kaste sit forvrængede blik imod ham. Selv de andre var blot blevet til en svag forførende hvisken i hans øre, en hvisken der løvede så mange søde ting. ”Philippine” han smagte nærmest på navnet, ja, ja det ville gå an. Han ’smillede’ til hende han måtte holde hende tæt så længe han kunne, ellers måtte de tage hvad de ville havde, bare at sulten blev bort. Han stod rastløs med masken i begge hænder, som var det hans sidste livline. Han havde aldrig rigtigt kommet videre med interaktioner før, hvad fanden gjorde mennesker nu de havde introduceret hinanden? ”Når Philippine, jeg går ikke ud fra at du vil erstatte måltidet med husly?” Han stod der lidt akavet i sin kropsstilling, det her var ikke hans element.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Man 17 nov - 18:19

Hun vidste at hun provokerede ham meget når hun ikke reagerede, det havde hun fundet ud af, hvilket også var grunden til at hun bare havde ladet være med at reagere på noget af det han sagde, eller gjorde.
Hun måtte sige, at det var godt at hun havde den effekt på ham, bare at være hende selv provokerede ham.
"Jeg lever ikke af nogens håb og drømme... Jeg har ikke selv nogen håb og drømme, for jeg behøver ikke håb og drømme." sagde hun. Drømme og håb var for længst forsvundet, og hun ville ikke leve af nogens andres, hun behøvede det ikke, hun levede fint uden.
"Nogen gange har mørke brug for mørke, når det kommer to forskellige steder fra" Hun kiggede på ham med sit naturlige tomme blik, som hun jo altid havde.
Hun hævede brynet af ham, ikke noget der viste nogen form for følelser, det var bare en naturlig trækning der sagde ingenting, som alt andet ved hende.
Hun kiggede lidt på hans maske som han holde på, men kiggede så op på ham igen.
Erstatte måltidet med husly? Det havde hun ingen planer om, nej, hun kendte ham ikke, og hun havde heller ikke lysten til at give ham noget, hun gav aldrig nogen noget.
Hun studerede hans akavet kropsstilling, han var vist ikke så bekendt ved dette, så var de tog, hun viste det dog ikke som ham.
Hun blev lidt forvirret, hvad skulle hun dog sige til ham, hun kunne afvise ham, men havde hun lyst til det? Ja! Eller nej? Hun kiggede ned i jorden i stilhed, og sukkede så tungt, inden hun kiggede op på ham igen.
"Hvis du opføre dig ordentligt, kan det godt være at du kan få husly" sagde hun. Det ville nok komme bag på ham at hun sagde det, det kom også selv bag på hende, men nu havde hun altså sagt det.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Man 17 nov - 19:49

Han kunne ikke lade vær med at ryste på hovedet og grine lidt for sig selv ved hendes svar ”Nej du har sikkert ingen af delene, så meget har du gjort tydeligt.” Han tørrede en falsk tåre væk fra sin kind, før at han så hende an i en mere seriøs tone ”Men det havde alle dem du af dræbt sikkert, men til helved med det, håb og drømme er alligevel ikke andet end tomme løfter” han viftede lidt med hånden som han sagde det sidste, det betød jo ikke rigtigt noget, han havde ikke rigtigt noget imod det, håb og drømme var alligevel ikke rigtigt andet end illusioner. Han hævede dog brynet ved hendes næste kommentar og stirrede lidt forvirrede på hende ”det var mærkeligt filosofisk, og så endda fra dig? Men lad os så sige at to ’mørke’ mødes, ville de så ikke bare opsluge hinanden?”
Da hun kiggede ned i jorden begyndte han straks, at kigge alle andre steder end hen på hende, var det noget man ikke sagde til andre? Hvad ville han gøre vis det blev nej, sige noget andet? Gå? Måske vis han spiste hende, så gik hun i værdfald ingen steder gå, og så ville han måske blive mæt. Sjovt nok var de andre ikke til at høre, og det frustrerede ham til ingen ende, hvor var de når man havde brug for dem!?
Hans hoved vippede om så hurtigt at det gav et lavmælt smæld, han havde ikke rigtigt forventet det, men det var vel i form for ja. Opfører mig ordenligt? Hvad var man 10, hvordan var vi egentligt dengang? Han tog masken på igen, og følte sig atter sikker i dens favn, gemt væk fra verden, og det samme var andre sidder af ham, det smeltede jeg’ets bekymringer væk. Det fik dem altid til at falde til ro, selvom nogle af dem stadig kunne høres, men det var meget lettere at håndtere dem end resten. Han nikkede kort ”Selvfølgelig, vi er epitomet af selv kontrol.. til tider i værdfald” En større løgn men bag masken var det intet problem.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Man 17 nov - 21:25

Hun hørte hans grin, men valgte bare at ignorere det som alt det andet han sagde og gjorde, som hun var ligeglad med. Hun rystede på hovedet, han havde ret, hun havde ingen af delene, det havde hun lige sagt, og som han sagde, det havde hun nok gjort klar langt før de kom ind på det.
Hun var ret ligeglad med hvad for nogle drømme og håb de folk, hun havde dræbt, havde. Det spillede ingen rolle for hende.
Hun trak let på skulderne, som det kunne være lige meget hvad dem hun havde dræbt, havde følt.
"Jeg vil ikke sige de opsluger hinanden, hvis det ene mørke, er mørkere end det andet" hendes indre var helt klart mørkere end det mørke hætten skabte for hende. Til sammen blev det bare sort, hun var lukket inde i sig selv, tænkende, grublende, og nogen gange var hun der for at lukke sine følelser væk.

Hun nikkede lidt, hun vidste ikke om hun skulle tro ham, skulle hun virkelig tage chancen med ham, hun vidste ikke hvad han mon kunne gøre, men på den anden side, ville han nok komme til at fortryde det, hvis han gjorde hende noget. Der var nu heller ikke meget at stjæle i en sten hule, hvis han var en tyv. Hun måtte til at finde sig et nyt hjem, et lidt mere komfortabelt, men ikke nu, det ville nok tage hende noget tid at finde ud af det.
"Følg med mig" sagde hun.
Hun begyndte at gå i retningen mod hendes hjem, hun kiggede bagud for at se om han var begyndt at gå med. Nu var der bare en lille tur hjemad, og så var hun væk fra udkanten igen, herligt...

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Tirs 18 nov - 17:44

Han prøvede så godt han kunne at ignorer hendes attitude, han havde dog affundet sig nogenlunde med hendes adfærd. Så han bed ikke alt for meget mærke i det, selvom det gav ham svage morderiske lyster, men det gjorde næsten alt, så hvad pokker. At sige de var complet forskellige var ikke en overdrivelse, for hvor hun virkede til at være i kontrol af sine følelser, var han alt andet, end i kontrol af sine følelser.
”Men vil alt der er stærkere ikke blot fortære den svage?” Han forstod ikke rigtig hendes tankegang, vis noget var svagt, var den så ikke blot føde for den stærke? Sådan var verdens gang jo, only the strong survive. Der var ikke plads til svage i hans verden, for han havde oplevet hvad der skete med de svage, og der ville han ikke hen igen. Han kunne ikke lade vær med at smile da hun nikkede, ikke at verden kunne se det alligevel. Men han følte sig helt giddy af en eller anden årsag. Han bukkede overdrevent ”Vi lige bag dig” han fulgte hurtigt efter hende, dog holdte han alligevel lidt over en meters afstand, han var ikke meget for at være tæt på folk der stadig havde en puls. Det gjorde ham utilpas, for ikke at sige sulten.
”Hvorfor så travlt, noget du skal nå?” Han syntes at hun havde været lidt hurtigt med at prøve at komme væk, men det kunne jo være at hun bare ville væk fra dem før? Men hvorfor skulle hun så have ladet ham følge efter? *Hun er ikke til at stole på! Just you wait, the moment you let your guard down.. you’r dead* lød en hvæssen fra hans indre, det lyd som en mærkelig blanding mellem et lille barn og en gammel mand. Den var ofte mistroisk, men han ignorerede den altid. Han begyndte at føle sig rastløs ved deres ord, skulle han slå først, eller var det blot dem der brøkkede sig igen?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Tirs 18 nov - 18:04

Alt der var stærkere fortære den svage... Hun var svag engang, hendes far var stærk, men han gjorde hende stærkere. Hun rystede på hovedet og sukkede. "jeg vil nu mene at alt der er stærkere, gør det svagere stærkere med sig.... Hvis altså det der er stærkere, er stærkt nok" sagde hun. Meget kunne hun sige om sin far, hun hade ham, men han lærte hende nogle gode ting.
Hun havde ikke tid til at stå og se på ham bukke så overdrevent, hun gik med hurtige skridt, men også lige, der var ikke et tidspunkt hvor hun trådte bare ud af den linje, hun havde skabt for sig selv.
Hun lagde øre til hvad han sagde, dog tog det noget tid for hende at svare, for hvad skulle hun svare? hun skulle ikke nå noget, hun havde intet at frygte, hun ville bare... væk fra udkanten? Der var noget forkert ved at være ved udkanten.
"Jeg vil bare så langt væk fra udkanten som muligt." svarede hun og kiggede på ham over skulderen, inden hun kiggede ligeud igen.

Efter noget tids gåen, kom de til at hule, lavet af sten. Det var hendes hjem, der hun hvilede, der hun sov, der var dog ikke meget hjemmeligt over den, hvis man gik efter det, for at kunne kalde det et hjem.
"Det... Er så her jeg holder til" sagde hun og vende sig om mod ham.
Hun vidste ikke om det havde været en god ide, at vise ham hvor hun boede, men.... det var ligesom sket nu.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Tirs 18 nov - 19:14

Det forstod han ikke, vis det er stærkt nok? Det gav jo ingen mening ”Hvorfor ville noget stærkt opfostre og styrke noget svagt? Er det ikke blot at skabe sig endnu en fjende?” Hvad skulle det betyde, hvorfor, var det for at får at få en form for tjeneste kræft til at bringe en bytte? Nej.. nydelsen er at jage, men så igen ikke for alle tilsyneladende. Taumann begyndte at mærke paranoiaen sætte ind, han blev sjældent ude i store åbne områder for længe, for han kunne ikke se særlig langt i åbne områder, det gjorde ham utrolig utilpas ikke at kunne vide om folk var efter ham, hvilket de ofte sagde der var. Så han kiggede lidt panisk rundt for tid til anden, ikke at det hjælp med hans syn længere, men det var en indbygget refleks. Hans fingre twichtede frem og tilbage i et forsøg på at berolige ham selv. ”Hvad er der galt med udkanten? Er det ikke lettest at skaffe bytte der omkring?”
Han hævede brynet da hun præsenteret sit hjem.. Det var bestemt ikke hvad han havde regnet med ”Tja det har lige så meget personlighed som dig” sagde han i en neutral tone, som når nogen statered et faktum, han havde ikke rigtigt tænkt over at det kunne være offensivt. Men så igen kvinden vidste sig ikke til at være særlig emsig. ”Men det i værdfald bedre end ingen ting” han begyndte med raske skridt at gå forbi hende og imod hulen, han savnede et indelukket område, nej han havde brug for det. Alle de åbne vider, var begyndt at gå ham på. ”Plejer mennesker ikke at pynte deres ’hjem’ op med.. tja~ ting. Men så igen du er vel ikke menneske?” Han stirrede lidt på hende, han havde over vejet hvad hun var, han var ikke klar at der var andre ikke menneskelige ting i verden. Han havde lagt mærke til nogle så lidt anderledes ud, de få gange han havde besøgt civilisation, men så langt tid siden at han havde sluppet ud til.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Tirs 18 nov - 19:41

Hun kiggede ned i jorden. At skabe en ny fjende... Skam ikke. "mere for at skabe sig en allirede..." sagde hun. Selvom hun nu ike var blevet en allierede af sin far, ville hun aldrig vende sig imod ham, og blive hans fjende.
Hun kiggede på ham, da han begyndte at kigge sig rundt omkring, hvad var det dog med ham. Der var ingenting omkring dem, de var alene, det kunne hun føle. Skoven var stille nu.
Hun nikkede. "Jov det er det... Det er bare for tæt på... den lyse verden" sagde hun. Lys var ikke ligefrem noget hun var glad ved, hun kunne klare det, hun var ikke ligesom en vampyr som ikke kunne tåle det, men hun ville helst undgå det så meget som muligt.
Hun sagde ikke meget til det hans sagde om hende hjem, hun blev heller ikke fornærmet over det, så hvad havde hun at sige. Han havde dog ret, det var bedre end ingenting, hun havde dog tænkt sig at skaffe noget bedre, en dag i hvert fald.
Hun kiggede efter ham da han gik ind i hulen, ret hurtigt, sagde dog intet til det.
Hun gik stille og roligt med ind, der lå samtlige tæpper oven på hinanden, det fleste tæpper var hendes underlag og så havde hun ellers to tæpper som dyne. Meget var der ikke, men det var  heller ikke her hun brugte det meste af sin tid.
Hun kiggede hurtigt på ham, mennesker? hun var skam intet menneske, men hun regnede hurtigt ud at det vidste han godt. "Nej, jeg er skam intet menneske, jeg stammer fra det menneskerne kalder helvedet, jeg er dæmon" sagde hun. Hvis hun kunne vise nogen følelser, så havde hun i hvert fald stået stolt nu.
"Og hvad er du så?" spurgte hun, efter at han lige havde fået af vide hvad hun var.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Ons 19 nov - 14:19

En allirede. En med sammensvorne? Sådan nogen var blot byrder, endnu en mund der skulle fødes. Ikke at han nogen sinde havde haft en, men han havde ingen grund til at tro anderledes.  ”Alle sentiente skabninger er utilregnelige, de tænker ikke længere end dem selv, i enden er de blot tilbøjeligheder der kan give bagslag.” Han rystede på hoved, man kunne ikke stole på nogen, alle udnyttede bare hinanden til deres egen formål, længere var den ikke. Han rykkede lidt på skuldrene, han kunne alligevel ikke se forskellen på lys og mørke, så det var noget han havde nogen yderlig mening omkring. Selvom han instinktivt vidste hvad forskellen på dem var, endnu et levn fra en ukendt fortid.
Han drejede hurtigt rundt da hun sagde det, ikke rigtig af frygt, mere nysgerrighed eller fascination, en dæmon? Ligesom i de religiøse tekster der lå rundt omkring i de fleste menneskers hus, nej der var også den lille paragraf i en af doktorens bøger. ”Jeg mindes svagt at havde læst noget om dæmon Physiology i en af doktorens bøger..” Han anskuede hende lidt, nærstudered hende i et mindre stykke tid. ”Men du ser ellers ud som de gør? Og vis jeg mindes rigtig så er i det også inden i.” Han mindes i værdfald at der ikke var megen vis nogen forskel på dem inden i, gervide om de smager anderledes, han fandt hurtigt at han omringet af dem, han kiggede kort rundt på dem. De var også nysgerrige, smagt dæmoner anderledes? Han rystede på hovedet og fokuserede tilbage på hende da hun talte. Hvad var han? Hvad var vi? ”Jamen jeg er da mig” Sagde Taumann i en spøgende stemme, før at han indså at hans mindre filosofiske joke nok faldt på døve øre. Han tog sig til hovedet og satte sig på den nærmeste sten formation der så relativt komfortable ud. ”Vi ved det ikke, doktoren brændte mange af sine noter fra eksperimentet, før jeg fik fat i dem.”  Han havde skam tænkt meget over det, men var aldrig noget frem til noget, og alle vigtige noter var blevet brændt før at han blev syg og gammel.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Ons 19 nov - 23:08

Han virkede ikke til at have det særlig godt med andre personer, men hun havde ikke tænkt sig at spørger ind til det.
"Det er hvordan man ser på det, vi to ser forskelligt på det" sagde hun. De så meget forskelligt på tingene, men sådan var det vel, man kunne ikke være ens, ingen var ens, der ville altid være en ting der ville skille en fra en anden.
Hun havde været for meget inde i mørket, til at hun kunne gå ud i lyset, hun ville ikke udsætte sig selv for det, ikke for meget i hvert fald. Man kunne se på hendes hud at hun ikke havde fået sol i noget tid, nogle år, den var grid hvis, ja næsten grå, lig bleg var nærmere. Sådan var det at holde sig inde i mørket, og hun havde intet imod det, tværtimod.

Hun tog sin kappe af da de var inde i hulen, og lagde den pænt væk. Hun havde ikke brug for den lige nu, måske senere, hun vidste det ikke rigtig.
Hun kiggede på ham da han vende sig mod hende, efter hun havde sagt at hun var dæmon.
Doktorens bøger? havde han boet med en doktor måske. Hun lyttede nu bare til hvad han sagde, uden rigtig at sige noget, bare lod ham tale.
"Ser ud som dem? Du mener... Mennesker eller?" hun vidste ikke hvad hun skulle svare til det andet. Var det samme inden i? Det var de vel "Det... Vil jeg da tro" sagde hun, hun havde ikke lige prøvet at sprætte sig selv op, men hun ville tro at det virkede som menneskers, bare dødt.
Hun reagerede ikke rigtig på det han sagde først, angående om hvad han var, hun søgte et svar, men det var ikke lige det.
Han blev ved med at sige 'vi', hvad mente han egentlig med det, og hvem var denne doktor, hun havde spørgsmål, men hun vidste ikke om hun skulle stille dem.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Tors 20 nov - 18:01

Taumann nikkede lidt for sig selv, der var mange ting i verden som var forskellige. Han kunne ikke lide det, bøgerne var meget bedre, der var fakta, det ikke var diskutabelt, de var ikke uenige. Det var meget bedre sådan, uden alt det bøvl der fulgte med at ’levende’ snakkede og diskuterede, men det ville han holde for sig selv. Han havde skam forstået at hendes holdninger ikke var diskutable. Taumann stirrede på hende da hun tog kappen af, var det etikette at man tog overtøjet af i hjemmet? Dog blev hans tanker hurtigt kørt på sidespor.. hendes skin fascinerede ham.. Ville hun smage anderledes end mennesker? Var dæmoner anderledes inde i, så mange spørgsmål, så mange krav fra hans indre, dog var der intet svar. Dog kunne ha ikke se hendes hvide hud, vis han kunne ville det nok havde undret ham, men hans syn kunne ikke opfange nuancer sådan.
Taumann løftede et øjenbryn i kvindens retning, som var det åbenlyst ”Ja vi mener de forbandede kreaturer, i har jo desværre mange fældestræk, i værd fald fysisk.” Hvor han dog hade dem, mennesker var forbandede væsner, så snart de havde overhånden viste de ingen nåde, men de trynede og bad om det lige så snart de var svækket. De var svage selvviske dyr. Pludselig satte han sig til at hviske med sig selv, det kunne svagt kunne høres i grotten, men han var lige glad, for han var i sin egen verden i det øjeblik. for tid til anden var ordet doktoren involveret, i den ellers meningsløse ramble, men lige så hurtigt som det kom, forsvandt det igen.
Dog gik der et lille stykke tid før, at hans fokus snappede tilbage til kvinden, ”Trist, det ville ellers havde været fascinerende information.” Taumann kunne mærke sine hænder itche efter, at spredte hende op, og finde svaret. På responce begyndte hans finger knogler at vokse ud af huden og til små spidse klør, de stoppede ikke med at vokse før, at de ødelagde spidsen af hans sorte handsker. Han pressede sine fingre ind imod stenen han sad på, for at distrahere hans tanker, hvilke skabte små huller i stenen. Han måtte flytte sit fokus vis han skulle forblive i kontrol ”Er alle af dæmoner bange for lyset? Eller er du et særtilfælde?”

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Tors 20 nov - 19:47

Hun rettede på sin trøje og på sine bukser efter hun havde taget kappen af. Efter tog hun sit bælte med sine våben af og satte fra sig, hun kunne forsvare sig selv ligeså godt uden våben, hun behøvede dem ikke lige nu.
Forbandede kreaturer, hun så dem nu ikke sådan, men han havde sikkert haft en anden oplevelse med dem. "Well, jeg har to former, men jeg fortrækker denne mest" sagde hun. Hun havde en dæmon side, som lignede en rigtig dæmon, og på ingen måde menneskelig. Det viste sig dog kun når hun havde mest brug for den, og ikke bare til at vise frem. Hun skulle virkelig have en grund til at forvandle sig, ellers ville det gå galt for hende.
Fascinerende information? Hvad ville han dog bruge den information til? "Hvorfor vil du have det af vide?" spurgte hun. Dog ikke med noget spørgende udtryk som de fleste ville have, hun havde stadig sit udtryksløse ansigt, som altid.
Hun betragtede ham, hvad var dog galt med denne mand?
Bange!? Hun var skam ikke bange, aldrig ville hun kunne være bange, hun kunne ikke føle frygt. Det burde han jo vide efterhånden.
"For det første er jeg ikke bange for mørket, jeg kan ikke føle frygt, og for det andet, nej jeg tror ikke alle dæmoner HADER lys, men nogen gør" sagde hun. Hun havde ikke mere at sige til det. Hun var altså ikke bange for lys, det var hun ikke, hun havde ikke frygt at føle, det var ikke i hendes natur, hun var ikke opvokset med det overhovedet.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Tirs 25 nov - 21:31

Hans ’blik’ fokuserede på hendes knive da hun satte dem fra hende, eller det skulle man tro vis man dømte efter hans hoveds retning. Han betagede dem noget intenst, deres design var meget anderledes fra hvad han havde set førhen. *NOW! NOW! EAT HER! DEVOUR HEr TENDER FLESH AND BONES!* lød der en spontan kalden fra havet af kommentatorer, men han rystede på hovedet og ignorerede dem og deres hunger. ”Har du selv lavet de knive? De ser.. Yderst unikke ud” Knive havde altid fascineret ham, selvom han havde fået en sund respekt for dem, efter alle de gange skalpeler havde skåret ham op.
Taumann lænede sig ivrigt frem som en lille dreng der hørte noget spændende i klasse. Flere former? Hvordan ville de fungere? Ville der være forskel på deres psyke, deres organer? ”Hvordan skifter du? Hvilke effekter har det på dig?” Det måtte vel gøre noget ved hende siden hun ikke brugte den anden? Eller var det blot fordi den anden var upraktisk
Taumann trak svagt på skulderen, ”Ikke noget specielt virkelig.” han havde udviklet sin fascination for anatomi da han havde begravet sig selv med doktorens bøger, og i morbid sens gav det ham en mærkelig glæde at skære nogle af hans ofre op, som de havde skåret ham op. ”Det bare fascinerende, desuden er det fiks at vide hvor henne de gode organer sidder, samt hvordan de lettest kan rives ud.. Man kan vel kalde det en hobby.. ”Inde bag masken i hans egen lille verden smilte han ved opremsningen, det et var emne der altid gjorde ham glad, ikke at han snakkede ofte med andre end stemmerne.
Taumann rakte begge hænder op i luften i Mock surrender, og klukkede lidt for sig selv ”Ja, ja.. Lad os kalde det et forkert ordvalg skal vi?” Hans tone var legende, selvom han ikke yderlige følte sig sådan. Han havde trodsalt lige fået husly, og hans paranoia var ved at forsvinde. Der var intet som små indelukkede rum, de gjorde ham tryg på en mærkelig måde, lidt ligesom hans gamle celle, mørk og kold. Han huskede den værdifuld mørk, før han mistede synet .Måske noget mærkeligt at forbinde med sikker hed.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Lør 29 nov - 21:38

Hun kiggede ned på sine knive, det var sjovt at han skulle spørger om det, det var der ikke lige nogen der havde spurgt hende om hun havde lavet knivende.
Hun kiggede på ham igen, og rystede på hovedet. "Nej, det har min far" sagde hun og kiggede på dem igen. Han lavede dem til hende da hun begyndte at lære, det var det eneste minde hun havde om ham, fysisk.
Hun hævede kort øjenbrynet, da han lænede sig frem, men det røg hurtigt tilbage på sin plads.
"Jeg skifter ved smagen af mit eget blod. Effekter... Well jeg bliver en betydelig del stærkere end jeg allerede er, og bliver også større." sagde hun. Hvorfor var han så interesseret i dette.
Ikke noget specielt? Hun ville egentlig stadig gerne have det af vide, selvom det ikke var noget specielt, men hun spurgte ikke længere ind til det, da han så også tilføjede det med organernes placering, som hun fandt... interessant.
Hun så til mens han han havde sine hænder oppe i luften. Hun gik ellers bare længere ind i hulen. Det var lidt af en rummelig hule, der var massere af plads.
Hun satte sig hen på det hun kaldte sin 'seng' som egentlig bare var massere af pels og tæpper som hun havde taget fra dem hun havde dræbte gennem årene.
Hun havde massere af tæpper, hvis han ville have nogen.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Gæst on Man 1 dec - 19:16

Taumann brød ud i en lav latter ved hendes svar, han kunne dårligt nok forestille sig hvordan normale folk, opvoksede med en familie, men så igen det hjælp ikke på sagen at han ikke kunne huske noget fra før eksperimenterne. Men at forstille sig kvinden overfor ham i sådan situation var ligefrem latterlig i hans øjne ”Sjovt, jeg kan dårligt nok forstille mig, dig være under en patriarch..” Taumanns blik flakkede tilbage til knivende ”Var han smed?” Vis han kunne lave sådan ’elegante’ våben måtte han havde erfaring i professionen. Men så igen, hvem ved, ind til fornyeligt troet han at der ikke var andet de vederstyggelige kryb i verden. Så hvem ved der var sikkert også meget andet, så meget doktorens bøger ikke skrev noget om.
”Det lyder rimeligt ubelejligt” Hun måtte ofte komme til at transformere sig, med mindre at hun var så kompetent til sit erhverv, at han hun aldrig blev slået eller lignende i hendes ansigt. Ikke noget han kunne prale med, men så igen, det var meget sjovere de prøvede at kæmpe imod. Men hvad kunne forudsagde sådan en effekt, var det feromoner der forudsagde det? En psykologisk effekt? Måske en kropsligreaktion? En automatisk funktion, det autonome nervesystem? Sympatiske system.. Han rystede på hovedet han havde ikke viden til at finde ud af det alene, for ikke at sige operation forhold eller redskaber. Det ville ellers have været sjovt.
Taumann kom pludselig i tanke om hvorfor han overhovedet var kommet i grotten, sandt det havde været lidt af en undskyldning for at forblive i selvskab, men det var ikke helt uden merrit. For det var skam ved at blive koldt ”Siden at du jo er resistent for kulden, går jeg ikke ud fra jeg kan låne et tæppe, nogle af os har faktisk problemer med at holde på den thermale energi.” Han havde aldrig rigtigt snakket med andre før, andre end stemmerne, men fandt det egentligt ganske underholdne, ikke lige så godt som at nedlægge sit bytte, men det her været længere, men så igen at æde dem var heller ikke dårligt, men det var en anden form for underholdning, noget mere primalt og basisk.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Lynie on Tirs 2 dec - 21:48

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, da han begyndte at grine, hvad var der så sjovt ved det? Hun kunne ikke se det sjove i det, men selvfølgelig, hun kunne ikke være sjov længere.
"Jeg var under ham i mange år..." sagde hun.
Hun brød dog ud af det, eller nærmere, han fik hende ud af det, for han efterlod hende der...
Hun rystede på hovedet, da han spurgte om han var smed. "Nej ikke rigtig, min far var... en morder, som de fleste dæmoner, han lavede sine våben selv." hun kiggede ned på sine knive, hver gang hun så på dem, blev hun mindet om hendes far, nogen gange var det et dårligt tidspunkt...
Ubelejligt, tja det var det vel, det havde den dæmon altid været. "Det kan man godt sige det er" sagde hun og trak på skulderne.
Nogen gange var det belejligt, hvis der var nogen hun virkelig gerne ville dræbe, andre gange... Havde det skræmt folk væk hun kunne lide, den gang hun egentlig kunne føle, men hun fortalte det ikke, det ville nok også komme lidt bag på ham, at hun engang kunne føle.
Hun sad og pillede ved et tæppe hun sad på, kiggede ned i jorden imens. Hun kiggede dog på ham igen, da han talte til hende. Hun tog tæppet nærmest hende, og kastede det til ham. "værsgo" sagde hun, hun kiggede på ham stadig, men valgte så at kigge ned i jorden igen.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

They say I don't know when to quit, like that's a weakness
avatar
Lynie

Antal indlæg : 1246
Reputation : 6
Bosted : I et hus, sammen med Anca
Evner/magibøger : Transformation fra drage til menneske og omvendt.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The Beast Inside - Taumann

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum