The first secret - Jackson

Normalt så brændte folks ord totalt af på hende. Faktisk plagede hun at være ligeglad med både fornærmelser og komplimenter. Men hun ville lyve hvis hun sagde, at hun ikke blev bare lidt glad. Faktisk smilede hun let over det, men ligesom hun ikke kunne - kunne han ikke se det.
Hun rystede let på hovedet af ham da han så drillende på hende. "Nå havde du det? JEg må sige, at når en fyr står i bar overkrop... så er det meget normalt det kaster blik fang." Hun blinkede drillende til ham. Hun betragtede ham for hvor hun stod. Hayley ville give ham tid til at stole på hende igen. Fra den ene person til den anden - så vidste hun hvor svært det var.
Hun blev slået helt ud af kurs da hun mærkede hans fingre under hendes hage. Hun sank kort en klump, og kunne ikke blinke. Hendes øjne var fanget i hans. "Jamen så det godt jeg har dig til at sørge for jeg ser godt ud. En hver pige har vel brug for lidt armguf ikke?" Spurgte hun drillende, og lagde hovedet let på skrå. Selvfølgelig gjorde skaderne stadigvæk en smule ondt. Men det var under bedring. Heldigvis var Beth her ikke. Hun ville være gået amok med sin læge viden.
Så kørte hun en hånd igennem håret.
"Okay. Tilbage til den virkelige verden. Vi skal have fundet ud af, hvordan vi får dig væk herfra uden de idioter derude opdager dig." Sagde hun så. Ikke i sinde at hun ville efterlade ham alene med det her. Nok var det ikke hende som de ønskede, men Jackson havde faktisk hjulpet hende mere end nogen anden nogensinde havde gjort. Så nej, hun havde ikke tænkt sig at lade ham i stikken.

Et yderst charmerende med en kant af noget legesygt gled over hans læber som han kiggede hende i øjnene, "Normalt så kigger man en gang, ikke flere gange men misforstå nu ikke, det er altid rart at folk finde en attraktiv", et lille grin forlod hans læber og han lod blikket glide mod døren et kort øjeblik inden han så tilbage på hende, hvor længe mon der ville gå inden de kom for at lede efter ham, ville det være snart eller ville det først være dage? Det ville tiden jo vise men han havde i hvert fald tænkt sig at være klar på hvis de nu skulle dukke op.
Hans fingre holdt blidt omkring hendes hage men alligevel så der ikke var tvivl om at han var stærkere end hende, hans blik var dragende og lokkende uden lige og smilet der brød frem på hans læber var uden tvivl noget der kunne knuse hjerter hvis han ønskede det, "Jeg tror nu at jeg er prinsen på den hvide hest eftersom du jo er skøn jomfruen i nød sweetheart". Jackson kunne mærke at hun blev en anelse forfjamsket men det var vel egentlig også en anelse for intimt for ham men han havde ikke tænkt over det som han stod der men nu hvor han havde sluppet hende og trukket sig væk fra hende kunne han mærke det. "Det her er den virkelige verden og man bliver nødt til at nyde de små gode stunder der opstår", han smilede lidt for sig selv og kørte en hånd gennem håret hvorefter han vendte ryggen til hende og begyndte at lede efter en rygsæk, de kunne lige så godt få pakket nogle ting, de anede jo ikke hvor lang tid der ville gå inden de kunne finde mad atter engang. "Men vi bliver nødt til at vente til det bliver mørkt, de er mennesker så de ser ikke lige så godt som os så det er vores bedste mulighed", han kiggede på hende over skulderen da han havde fundet to rygsække, den ene kastede han til hende. "Jeg ved hvor floden fører hen af så hvis vi kunne følge den burde vi finde endnu et sted at kunne være hvis vi følger den en to dages tid, eller det burde vi hvis vi er nogenlunde hvor jeg tror vi er henne af".

Hun prøvede virkelig at analysere denne situation, og det var nok det der gjorde det hele tiden ikke gik godt for hende. Det at hun normalt var så ligeglad og tog tingene som de kom - og pludselig stod hun her og fandt sin indre kontrolfreak frem. Hayley følte sig svag, ikke fysisk men mentalt. Specielt lige nu. "I den virkelige verden." Mumlede hun, tyggede lidt på hvad han sagde om små stunder. Det her var det mest mærkelige og faktisk mest spændende hun nogensinde havde oplevet. Det var første gang hendes grænser blev udfordret på denne måde. Hun greb rygsækken. Det var utrolig, at hun faktisk lyttede til ham. Det kunne ikke bare være hans udseende og race der gjorde det. Der måtte stikke et eller andet under, for hun kunne ikke manipoleres, der var intet at friste hende med. Hayley lagde hovedet lidt på skrå og nikkede så. Derpå slap hun rygsækken ved at sætte den blidt på gulvet. Så gik hun over til Jackson, hun satte sig på hug foran ham. Hendes mørke øjne kiggede direkte ind i hans. Derpå virkelig impulsivt og uventet pressede hun blidt sine bløde læber ind imod hans. Dog hurtigt trak hun sig væk igen. "Undskyld..." Mumlede hun let og rejste sig så op igen. "Tak for din hjælp, der aldrig nogle der har ville hjælpe mig så meget før." På de ord gik hun tilbage til rygsækken og ind på værelset, for at få kigget efter noget mere praktisk tøj. En kjole var ikke det nemmeste at hoppe rundt i. Dog endte hun med at kigge ud af vinduet, og betragte naturen. Det var kun eftermiddag. Og solen ville først gå ned om noget tid, hun ville være nød til at finde noget mad i køkkent. Men først skulle hun lige komme sig over det faktum at hun lige havde kysset Jackson, som tydeligvis ikke ville have nogen intim kontakt til hende, og hvilket hun slet ikke havde regnet med hun ville. Det skulle slået ud af hovedet.

Han havde kigget hen på hende da hun havde mumlet et eller andet men havde ikke helt fået fat i det og det var vidst heller ikke meningen at han skulle så han kiggede frem for sig atter engang og besluttede sig for at fokusere for at få pakket nogle ting. Hans hænder gled over de ting der var inde i et af køkken skabet, han trak diverse ting ud og stirrede på dem hvorefter han stillede dem på plads, sandheden var at han ikke kunne fokusere på noget lige nu, tankerne raserede hans hoved lige nu men han havde ikke tænkt sig at lade det vise og lod derfor som om han kiggede diverse ting igennem. Da han kunne se hendes fødder ud af øjenkrogen satte han en dåse fra sig og vendte hans krop mod hendes, han sad nu på knæ foran hende som hun selv knælede ned foran ham. Jackson kunne mærke hvordan hans puls steg, hvordan spyttet i hans mund blev tungt og det føltes et øjeblik som om at han slet ikke kunne synke det. Aria var utilregnelig og halvdelen af tiden anede han ikke hvad der gik gennem hendes hoved og det skræmte ham, det skræmte ham at han ikke anede hvordan hun havde det med ham.
Han kiggede hende i øjnene, hun ville kunne se hvordan tankerne flakkede rundt, han var usikker og anede ikke hvor han skulle gøre af sig selv eller hende for den sags skyld og da han mærkede hendes læber mod hans var det som om at alle ledene i hans krop blev til cement, han kunne ikke bevæge noget, sad bare med store øjne og kiggede på hende da hun trak sig væk, hun ville ikke finde nogle negative følelser, han var ikke frastødt af hende på nogen måde og det ville hun kunne se nu, samtidig ville hun kunne se hvor overrasket han var. Da han hørte hendes stemme blev han slået ud af, ja nærmest en trance og hostede let, hans kinder var en anelse røde, "Selvfølgelig vil jeg hjælpe dig, selvom vi ikke har kendt hinanden længe eller kender hinanden godt for den sags skyld så er det sådan at jeg på en eller anden underlig måde, jeg ved ikke hvilken måde men jeg holder lidt af dig Aria", han vendte ryggen til hende efter at have sagt det og hænderne begyndte igen at løfte dåser, glas og diverse andre beholdere op for blot at kigge blankt på dem og så sætte dem ned igen.
Hun havde overrasket ham meget med kysset, hvad havde det betydet, hvorfor havde hun gjort det og hvorfor søren havde hun dog undskyldt efter? Let rynkede han brynene og rystede så på hovedet for at klare det, de havde ikke tid til at han kunne analysere situationen og derfor besluttede han sig nu for rent faktisk at læse på dåserne, glassene og de ting der stod i skabet hvorefter han pakkede et par stykker ned i tasken. Jackson rejste sig let og gik så ud i baderummet hvor skabene også var, han stoppede i dørkarmen og kiggede på Aria.

Hun smed tøjet på gulvet - alt det der ikke kunne bruges blev smidt på jorden. Hun skulle finde noget praktisk. Det ville indholde, nogle shorts og en top. Hayley gennemrodede det hele, måske var det en dejlig løsning på hendes tanker. Bare at smide alt tøjet på jorden som var det hendes tanker der blev smidt afsted. Det var vel det letteste. Hun holdt af ham, og han holdt af hende. Hvad det ville betyde vidste hun ikke, men hun kunne ikke ryste ham af sig. Hayley fandt det behageligt men også en smule ubehageligt på sammetid - for hun havde ikke meget erfarring med at håntere sådanne følelser. Hun troede ikke på dem, og alligevel havde Jackson en virkning på hende der ville have hende til at tro på det. Let prøvede hun, at lyne kjolen ned. Men låsen drillede voldsomt. Da han kom ud fra badeværelset fik hun let øje på hende. "Vil du give en hånd?" Spurgte hun så let og holdt vejret kort - inden hun så stille åndede ud. Hun flyttede håret over den ene skulder, så hendes nakke og det øverste af skulderen var blottet. "Ikke at du behøver, men jeg er jo en jomfrue i nød ikke?" En lettere drillende kommentar for at lette stemningen lidt. Det var deres ting en lille drillende kommentar gjorde alting bedre for dem.

Han vidste at det ikke var kærlighed det her, de følelser han havde for hende passede ikke ind på det men på en eller anden underlig måde holdt han af hende, ønskede at passe på hende og så nød han bare hendes selskab generelt, Jackson vidste ærlig talt ikke om han nogensinde ville føle kærlighed igen, ikke udover den kærlighed han følte til sin familie men derfor holdt han stadig af hende på sin egen sære måde som han ikke kunne forklarer og som sikkert ikke ville give nogen mening for andre, ikke engang for hende selv. Jackson stod let i stilhed og betragtede hende, det var tydeligt at hun var mindst lige så rundt på gulvet som han selv var, de mindede så meget om hinanden på nogen punkter at det nærmest gjorde ondt at se på hende nogle gange, eller det føltes i hvert fald sådan.
"Selvfølgelig, en skønjomfru har jo brug for sin ridder... Og han vil hellere end gerne hjælpe hende af med tøjet", hans stemme var dyb og charmerende men alligevel også drillende, efter han havde sagt det kom ham med et lille grin hvorefter han trådte hen til hende.
Han stod lige bag hende, stod få centimeter fra hende, han kunne kigge hende over skulderen og lige skimte en anelse af hendes ansigt selvom han kun kunne se lidt af siden af det kunne han se hende. Let greb hans fingre omkring lynlåsen mens den anden hånd hvilede lavt på hendes lænd for at holde lynlåsen udstrakt, hans berøringer var nærmest sensuelle men dog alligevel så blide at man kunne blive helt i tvivl om han egentlig rørte ved hende. Let lynede han kjolen ned, hans øjne fulgte lynlåsen og han kunne ikke lade være med også at skimte let mod den hud der blev blottet mere og mere af som lynlåsen gled længere og længere ned af. Hans fingre spidser berørte blidt hendes hud af og til, hans fingre var en anelse kølige og rug mod hendes varme og bløde hud.

Et smil bredte sig større på hendes læber. DEt var kun der i hans selskab. Faktisk mindedes hun ikke det eksisterede andre steder. Kærlighed var en ufattelig svær ting at gøre sig klog på, den fandtes i så mange omfang. Var det fordi, at de ikke vidste om de ville overleve til næste dag? Gjorde det dem tættere, at lige nu var det eneste de havde hinanden? Hayley slog tankerne ud af hovedet det sekund hans finger spidser strejfede hendes hud. Lyden af lynlåsen der blev lynet ned, og følelsen af stoffet der blottede hendes ryg. Hånden han havde på hendes læn var som sat fast i hendes hoved - lige nu ville han kunne fjerne den, og det ville stadigvæk føles som om, at den var der. Hayley lukkede kort øjnene og nød følelsen af de få gange hans fingre ramte hendes hud. Den sensuelle følelse som hun ikke kunne undgå at bemærke, og ikke ligefrem lagde skjul på. Hayley var ikke typen med hemmeligheder, så hvorfor lyve for ham, selv hvis han spurgte.

Han kunne se den effekt han havde på hende, eller nærmere den måde hans berøringer påvirkede hendes krop hvilket sendte en lille bitte rus gennem ham, han nød at se den magt han havde i dette øjeblik, ikke for at lyde magtliderlig men der var noget ved at se en så stærk kvinde som Aria blive til smør under hans hænder, bare en enkelt blid berøring og det var det. Let slikkede han sine læber, han kunne mærke hvordan hans hals med et var blevet helt tør, han kunne ikke engang synke i ren frygt for at sluge sin egen tunge, hun fik ham til at føle sig som en teenager som skulle til at røre ved en kvinde for første gang og det brød han sig et eller andet sted ikke helt om.
Let gled hans hænder op af hendes nøgne ryg, hans berøring var varm og sensuel og hans hænder havde allerede bevæget sig inden han havde givet dem tilladelse til det men nu kunne han jo lige så godt følge deres forslag, hænderne hvilede blidt på toppen af skjolens ærmer, lige ved hals udskæringer og som hans hænderne gled ned af hendes arme hev han kjolen med så den blidt faldt til gulvet omkring hendes fødder. Det var som om at han kun kunne kigge på inde fra inde i sig selv, hans krop gjorde som den ville uden at den egentlig tænkte på konsekvenserne af det han gjorde. Med et fjernede han hænderne fra hende og trådte et skridt tilbage før han vendte ryggen til hende, "Undskyld.." mumlede han lavt.

Hænderne mod hendes ryg. Der blev ved med at kærtegne hendes varme hud. Det var ubeskriveligt for hende. Mange lod hun ikke rører sig, og hun kunne ikke fremfiske et minde, hvor noget havde følt så godt mod hendes hud. Det fik hende til at føle sig i live. Dog gik der ikke langtid før kjolen landede på gulvet. Faktisk lagde hun ikke mærke til det før han slap hendes hud. Han vendte sig fra hende, hvilket gjorde hun drejede sig imod ham."Det gør ikke noget." Svarede hun lidt svagt, dog blidt. Så tog hun en dyb indånding. "Jeg tænkte på det du sagde... med lidt gode stunder... også gik det op for mig... vi ved ikke om vi i live til i aften. Vi ved ikke om vi nogensinde slipper fra dem. Og ligemeget hvad der sker. Så synes jeg det hver at holde fast i nogle gode stunder." Hun var nået om bagved ham, og lagde en hånd på hans skulder ganske blidt. De havde ikke meget bedre at lave, de behøvede ikke det helt store at have med sig. Han åd sjæle og hun var vegetar - det var ikke ligefrem fordi, at de skulle slæbe den store menuplan med sig. Lige nu var hun fanget i sine impulser - hvad hun følte for. Det var et lidt farligt sted for dem begge. Det var ikke fordi hun stod og forlangede at de blev gift eller noget. Faktisk var det eneste hun gav ham tilladelse til lige nu, at nyde dagen med hende. Som en god dag at huske tilbage på, en dag, som hvis der skulle ske dem noget - ville de have et godt minde at holde fast i.

Da hun lagde hånden på hans skulder var han lige ved at trække sig væk, han var mærket for livet grundet den ene gang, hun havde været alt for ham dengang, hun havde været den der havde hevet ham op til overfladen efter han havde været ved at drukne og så viste det sig at hun var falsk, hun holdt ikke af ham, var kun kommet tæt på for at forsøge at dræbe mere af hans familie og da han fandt ud af det havde det slået klik, han havde dræbt hende...
Jackson lyttede til hendes ord men han kunne ikke rigtig forstå hvad det var hun ville frem til, det hele lød så kryptisk men blev alligevel sagt som om at han burde vide hvad det var hun snakkede om. Let rynkede han brynene og hans hænder knyttede sig så knoerne blev helt hvide, neglene borerede sig ned i hans hud men efter kort tid lod han hænderne slappe af, "Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvor du vil hen?", hans stemme var lav og havde en dyb rungen til sig. Han kunne mærke hende bag sig selvom hun ikke rørte ham udover hånden på hans skulder så kunne han mærke hende, mærke hendes varme krop som ikke var længere væk end et enkelt skridt. Normalt ville han allerede have udnyttet denne chance, men Aria var anderledes.

Hvor hun ville hen med det... faktisk havde hun ingen anelse. Hun ville mene at hun ikke styrede sig selv lige nu, men selvom det var sandheden var det også en løgn. Aria sagde intet til hende, det var som om, at hun var komplet af Aria for en tid.
"Jeg har ingen anelse..." Svarede hun med en lav sensuel stemme. Så lod hun sin hånd glide ned fra hans skulder og trådte tilbage, så drejede hun hovedet over imod ham. "Hvad end du synes." Hun bukkede sig ned og samlede kjolen op fra gulvet, hvorefter hun foldede den pænt sammen på sengen. Let førte hun en hånd igennem sit hår imens hun vente lidt af opmærksomheden over på tøjet igen. Stadigvæk observerede hun Jackson ud af øjenkrogen. Let snuppede hun en sort tanktop og trak den over hovedet. Så sparkede hun let til tøj bunken til hun kunne finde et par shorts. dog smed hun dem til siden igen, da de uden tvivl ikke var hendes størrelse. Så ledte hun videre, og fandt endelig hun et par som hun bukkede sig ned efter dem.

Hendes ord kom bag på ham, hvad end han syntes? Jamen han vidste da for søren ikke hvad han syntes og da slet ikke hvad hun tænkte eller han selv tænkte. Han havde aldrig mødt en kvinde som Aria, det var helt sikkert, havde aldrig mødt en han ikke kunne regne ud, han kunne regne alle ud! Bortset fra hende...
Åh forhelvede, han havde allerede brudt en regel så hvad var en mere? Jackson vendte sig mod hende og betragtede hende let som hun tog toppen på og gav sig til at lede efter nogle shorts så det ud til da hun hurtigt kasserede et par der var for små, havde sikkert været nogle gamle shorts fra en af konens børn og hvis det ikke var ville han aldrig nogensinde se det voksne menneske der kunne passe så små shorts! Han kunne mærke hans fingre sitrede let, tankerne kørte rundt og han kunne ikke finde hoved eller hale i dem og derfor valgte han bare at slukke for dem og følge hvad hans krop ville, hvad hans instinkt sagde var det rigtige at gøre og det gjorde han så.
Jackson trådte hen til hende, greb hende om live for at vende hende mod sig for så blot at gribe fast under hendes lår og løfte hende op. Han kiggede hende i øjnene som han pressede hende ind mod væggen så hun var fanget mellem den og hans krop. Han tøvede ikke da han lænede helt tæt på hende for at placerede hans læber mod hendes i et kys, kysset var sensuelt og varmt, lige som hans hænder der greb en anelse hårdere fat omkring hendes lår, de hvilede lige under hendes bagdel, aller øverst oppe på baglåret af hende.

Lige pludselig trådte han hen imod hende, hvilket relaterede til at han greb om hende og vendte hende imod ham. Det gik kort før han havde løftet hende op, og lod ham presse hende mod væggen. Hayley kiggede ind i hans øjne som han kiggede ind i hendes. Stemningen var pludselig helt intim - ikke at det gjorde hende noget. Hun havde lagt op til det - bare en smule i hvert fald. Hun lod hans læber blive fanget mod hendes. Gengalt kysset uden at tøve. Hun nød uden tvivl, at han var så tæt på hende. At hun faktisk havde ladet nogle komme så tæt på hende. Det var næsten en gåde, hvordan han havde gjort. Lysten til at være tæt på ham, den var ufattelig stærk.

Det var som om tiden var sluppet afsted med dem. De havde været fanget i et moment, og nu gik det endelig op for dem - at tiden var sluppet afsted med dem. Mørket havde allerede lagt sig over stedet. Hayley satte sig op og kiggede let rundt. Hvornår var de havnet ude i midten stuen på gulvet? Ikke at hun havde noget imod det. Hayley havde altid kun fundet ting der var udover det sædvanlige interessant. Så drejede hun blikket bagud og et lidt større smil sneg sig op på hendes læbe, imens hun kiggede på Jackson. Så kørte hun en hånd igennem sit hår, og lagde hovedet let på skrå. Faktisk vidste hun ikke helt hvad hun skulle sige. Så hun ventede vel på hans reaktion på det hele.

Han havde ladet sig rive med, ladet sig blive præget af stemningen hun havde skabt og vigtigst af alt så havde han revet sine regler itu, nej nærmere brændt dem for hende, for en kvinde han knap havde kendt i tre dage! Det lignede ham slet ikke, lignede ham slet ikke på nogen måde men han kunne heller ikke få sig selv til at fortryde det de lige havde gjort, det de havde brugt de sidste mange timer på og mere end en gang også. Det burde ikke overraske nogen af dem fordi de havde et eller andet sted bygget op til det i løbet af den tid de havde kendt hinanden, det havde nærmere været et spørgsmål om hvornår det ville ske og ikke om det ville ske.
Jackson lå med den ene arm bag nakken som han lå på dynen han havde hevet ned på gulvet inden han havde lagt Hayley der. Han lå stadig splitter nøgen, havde aldrig haft et problem med hans krop, han gjorde meget for at vedligeholde den og vidste jo et eller andet sted også godt at han appelerede til mange, sjældent når det gjaldt hans personlighed dog men over det sidste stykke tid havde han kunne mærke noget af det kolde og ligegyldige ydre krakelere, selv før han havde mødt hende. Da hun satte sig op med ryggen til ham blev han et øjeblik bange for at hun fortrød det hele, at de havde dummet sig gevaldigt og at det hele nu ville blive akavet. Men da hun kiggede tilbage på ham med et af hendes dejlige smil kunne han mærke sig selv slappe af og satte sig så op for blot at smil drillende til hende, "Så det var helt sikkert dejligt, ærgerligt vi ikke har tid til en omgang mere". Han trak hende let hen til sig med en arm omkring hendes talje og kyssede hendes skulder blidt, "Men desværre så har vi en livstruende situationen som efterhånden nok snart banker på døren og når den gør det burde vi være langt væk herfra".

De havde noget af en kemi - det ville blive svært at afslå. Det var som om, at de havde en samtale i deres hoveder uden de tænkte over det. Hun hævede let et drillende bryn af ham da han sagde noget til hende - nem måde at svare på et af hans klassiske drillende smil. Derpå trak han hende tættere på ham med en enkelt armbevægelse. Let lod hans læber plante sig på hendes skulder, hvilket føltes som kys fra tusinde sommerfugle. "Desværre ja. Men lad os komme i tøjet så og afsted." Hurtigt plantede hun et kys på hans læber, og rejste sig så elegant op. Hun holdt hverken dyne eller noget for hendes krop. Selvom hun måske ikke var så van til at vise alt frem - så var hun ikke genert eller på nogenmåde flov over hendes krop. Desuden Aria dansede som danser på Firestep i Doomsville. Faktisk dansede de begge, Aria dyrkede det bare en grad mere end Hayley gjorde.
Hayley fandt frem til hendes undertøj, og beklædte sig i det, hvorefter hun fandt de shorts hun havde overvejet før, og en ny top. Hurtigt klædte hun sig på og fik håret sat op. "Er vi klar til at smutte?" Spurgte hun og satte en arm på siden, og betragtede ham let. Så åbnede hun døren lidt, og kiggede rundt. "Han må være her i nærheden." Kunne hun hører en mumlen let væk fra. Heldigvis havde hun åbnet døren med så stor forsigtighed, at de ikke havde hørt den. "Tøsen har vi taget os af. Han burde ikke være så svær at finde." Tilføjede en anden. Der var to, okay så. Hayley drejede hovedet mod Jackson og satte en finger for sine læber. De skulle skynde sig, hvis de ville nå ud uden at blive opdaget. Hayley begyndte diskret at liste sig fremad, og kom i dækning inde bagved de mørke træer. Hun tog en sten op fra jorden, og kastede den så langt hun kunne i den modsatte side, så jægerne løb derover for at se om det var Jackson.

Han kiggede på hende med et let smil da hun rejste sig op efter at have givet ham et lille kys. Normalt ville han aldrig have tilladt sådan noget her, ikke engang et kys men der var noget ved hende eller ved den situation de var bragt sammen i der gjorde hans parader svage men det var ikke noget han lod sig selv tænke alt for meget på, ikke nu i hvert fald, han kunne analysere det hele senere når det ikke gjaldt liv eller død. Jackson rejste sig let, uden tvivl komfortabel i sit eget skind og han havde heller ikke nogen grund til ikke at have det sådan, han arbejdede hårdt for at se ud som han gjorde men det var det hele værd, både for sig selv og andres reaktion på hans krop.
Det tog lidt tid for ham at finde hans tøj, Aria havde allerede fundet sit og virkede meget utålmodig på at de skulle videre. Let trak han underbukserne på, derefter strømperne og som han var ved at hive bukserne op hørte han hende spørge om et eller andet, han fik ikke fat i hvad og inden han kunne nå at reagere var hun ude af døren...
Jackson stod og stirrede på den åbne dør, bukserne stadig ikke lukket, skjorten på sengen og skoene stadig smidt på gulvet, hun havde tydeligvis travlt og derfor var han ikke klar da hun prøvede at distrahere menneskerne. Han kunne mærke en lille bitterhed vokse i ham, hun havde ikke engang ventet på at han var klar, hvordan kunne han dog nå at blive klar på så kort tid?! Han lukkede sine bukser og derefter tog han skjorten på for så at træde i skoene og binde dem.
Jackson kørte en hånd gennem håret og gik så ud af døren, han havde trukket den kolde maske på nu hvor de ikke var lukket inde bag husets fire mure, da han kom udenfor lod han sig selv bevæge sig uset og lydløst lige forbi menneskerne uden at de opdagede ham, han kunne heller ikke lige se Aria nogen steder men regnede med at hun ville kunne se ham og derfor valgte han bare at bevæge sig i retning af den hytte han havde omtalt tidligere.

Okay... måske var hun lidt for impulsiv. Men, fra hendes side af. Så var hun van til, at tage tingene som de kom. Så ret hurtig var hun. Fordi, at hun var ufattelig hurtig til at tænke og reagere. Ikke noget hun faktisk tænkte videre af, før hun havde handlet. Så da hun faktisk stod der og kom i tanke om, hvad der lige var forgået. Så slog hun sig selv lydløst i hovedet - hun var van til at handle på sine egne handlinger. Normalt så var hun jo heller ikke i sådanne situationer. Slåskampe i hendes område, ja det klarede hun normalt fint nok - men kidnapninger var ikke lige på hendes liste over ting hun ønskede. Men man fik vel altid det man ikke ønskede ikke sandt?
Hayley mistede overblikket, og kunne ikke længere finde Jackson.
Vi mistede ham... Tænkte Hayley irriteret.
Hvis du ikke havde været dig, så havde vi nok ikke... Rettesatte Aria Hayley. Hayley rystede irriteret på hovedet, også fik hun endelig øje på Jackson et stykke væk fra hende. Dog kunne hun se menneskerne gik imod hans retning. Så hun tog en gren op og brækkede den, hvorefter hun satte i løb samme vej som Jackson... bare et stykke væk. Hun havde hele tiden øje på, hvor han løb hen ad - eller prøvede. det var nat. Og hun var ikke ligefrem bedre end menneskene til at se i mørket. Og dunk lød der da hun ramte et af træerne. Hun rystede det dog hurtigt af sig og løb videre - dog med en lille ubetydelig længe i panden.
Til sidst stoppede hun op for at få overblikket igen. Så kiggede hun kort tilbage - indtil videre kunne hun ikke hører nogle. Dog var det midt på nattens mørkeste tid. Måske var det klogt nok at gå tilbage nu for dem? I hvert fald skulle hun finde Jackson, hvis hun skulle klare sig herude. Han kendte vejen modsat hende. Igen satte hun på benene, og kiggede sig forsigtigt omkring - lige nu ønskede hun virkelig ikke nogle overraskelser. Så snart hun fik skimtet skikkelsen af en person, gik hun udfra det var Jackson. Derfor løb hun derhen og lagde en hånd på skulderen. Det var underligt, allerede inden hun havde lagt hånden i sin bevægelse, var hun klar over det ikke var Jackson. Hun nikkede akavet. "Sorry. Wrong dude. Ses." Sagde hun og vendte rundt - dog med en hånd liggende på hendes skulder. Hayley vendte sig rundt og sukkede så lidt. "Vi skal virkelig ikke til det her vel?" Spurgte hun lidt ud i luften med et kort suk. Så hævede hun sit ene ben og sparkede dæmonen på afstand af sig. Ikke at han havde set det komme. Hayley hævede let på et bryn, og brugte sine andre sanser lige nu. Måske lige hvad hun havde brug for. En lille slåskamp var altid godt. Da han rejste sig op undveg hun hurtigt et slag sendt mod hende. Og greb hans arm, hun vred den hurtigt om, og løftede et knæ direkte i maven på manden. Så gav hun ham en utrolig dejlig næve lige på siden af hovedet, så det sagde godnat. Så tog hun sig dog kort til hånden, men kun fordi, at hun ville tørre resterne af blod af sin hånd. "Undskyld mig." Vrissede hun så let og forsatte søgningen. Så gik hun en underlig fornemmelse - det var som om, at hun pludselig vidste præcis hvilken retning hun skulle gå for at finde ham. Så hun fulgte sine fornemmelser, og ganske rigtig. Så fik hun øje på endnu en skikkelse og løb derhen. Hayley stoppede op kort fra ham. "Hey. Undskyld jeg handlede så impulsivt. Rent instinkt." Så tog hun en dyb indånding.

Han havde intet hørt, han havde ikke haft fokus på det der var bag sig men nærmere det der var foran, hvis Aria ønskede at stikke af nu skulle hun have lov, han kunne klare sig selv. En bitter og kold følelse krøb gennem hans krop ved de tanker, havde hun virkelig bare efterladt ham? Havde hun fået det hun ville og havde nu ikke længere brug for ham? Jackson stoppede brat og rystede kort på hovedet for at slå tankerne væk, selv hvis det var sandheden havde han ikke tænkt sig at klynke over det, havde ikke tænkt sig at lade det gå ham på. Let kørte han en hånd gennem håret og kiggede sig så kort omkring for at se om han kunne se hende, da han ikke kunne det besluttede han sig så for at forsætte, han havde ikke tid til at stå stille nu, han var ikke i sikkerhed, han var stadig i fare, alt sammen grundet politiske holdninger og velhavende samt indflydelsesrig familie, Aria fordi hun lignede en eller anden dronning han aldrig havde set før, han havde hørt om hende men havde aldrig set hende.
Da han hørte nogle løbe mod ham vendte han sig rundt, han var klar til at slå personen, havde hævet armen og det hele men da han så det var hende lod han armen falde, kiggede blot på hende hvorefter han kiggede sig omkring i skoven. "Det er fint, lad os bare komme videre, har ikke lyst til at være her et sekund længere", Jackson vendte rundt og begav sig videre gennem skoven.

Du ødelægger virkelig altid alting Hayley.. Brummede Aria af Hayley. Hvilket Hayley tydeligvis var træt af, man kunne bare ikke se det på hende. Dog havde hun for første gang i længere tid en mere trist gnist over sine øjne. Kort blev hun faktisk bekymret for, om hun havde fået ham til at fryse hende ude igen. Det var faktisk første gang, at hun var bange for at blive lukket ude. Så hun forsøgte at gå så tæt på ham så muligt - ikke overdrevent. Men sommetider kunne deres hænder i et kort sekund rører hinanden. Var det for at vise hendes interesse? Muligvis. Hayley var ikke van til andres selskab, hvis det ikke var mere tydeligt end hun havde givet udtryk for. Kun få personer, som Hecate var tæt på hende. "Så lad os finde ud herfra." Svarede hun lidt forsigtigt, og fulgte med ham. Det var som om, at de gik lidt i en akavet stilhed. Hvilket hun hadede. "Så det.." Mumlede hun let og kiggede lidt rundt. Det var bare mørke på mørke. Ikke just den bedste kombination i verden - men mon ikke hun overlevede? Hun havde jo Jackson ved sin side... regnede hun da med.
Hayley kunne godt regne ud, at han havde regnet med hun var smuttet. Hvilket hun faktisk var blevet an anelse fornærmet over. Det var ikke fordi, at hun var typen der havde sex med en også bare smuttede? Faktisk var det første gang i et par år - ikke at man kunne føle forskellen fra hendes side af.
Hun kørte en hånd henover sit hår, og bed sig kort i læben.

Han kørte en hånd gennem håret, det var ikke fordi han ville lukke i men hans krop gjorde det efterhånden uden at spørge ham, det hele var ubehageligt og nyt for ham, ja faktisk så skræmte det ham en anelse det han følte lige for tiden, han vidste det ikke var kærlighed men det var varme følelser, han følte sig beskytsom overfor hende og han kunne ikke finde ud af hvorfor, hun havde virkelig gravet sig under huden på ham og han hadede hende for det!... Eller det prøvede han at overbevise sig selv om, det var dog ikke sandt og han kunne simpelthen ikke, ikke med hende.
Da han mærkede hvordan hende hånd blev ved med at strejfe hans kunne han ikke lade være med at smile lidt for sig selv, hun kunne mærke hvordan han var blevet påvirket og trods hun ikke sagde ordene højt kunne han regne ud at dette nærmest var hendes måde at bede om forladelse eller for at forsikre ham, det var et eller andet sted rart, rigtig rart. Efter det var sket et par gange greb han hendes hånd og lod hans fingre glide mellem hendes så de nu flettede fingre, han var ikke sur på hende og det var hans måde at vise det på, ingen af dem var godt med ord, de var faktisk decideret elendige med dem! "Det syntes jeg lyder som en rigtig god idé, jeg kan ikke vente til vi kommer ud herfra", han kiggede på hende med et lille smil.
Han kunne mærke hvordan hun nærmest vred sig og besluttede sig for at sætte en stopper for denne akavethed hun tydeligt følte, let slap han hendes hånd for blot at gribe hende om livet og smide hende over skulderen og så gå videre gennem skove, forhåbentlig i retningen af Doomsville, "Skønjomfruen skulle jo nøddig fare vild eller falde over en gren..", sagde han med en drillende stemme og refererede til hendes lettere klodsethed og evne til at komme til skade.

Da hans hænder flettede sig ind i hendes, kunne hun ikke undgå at smile. Hayley lod sine flette med hans, og lod sin tommelfinger let kærtegne hans hånd. Hun ville lyve hvis hun sagde følelsen ikke gjorde hende en smule bange. Det var det med at lade folk komme for tæt på hende, ofte endte hun med at skubbe dem væk på grund af den frygt. Hvad der var galt med hende var ukendt selv for hende. Hayley kunne lide Jackson ingen tvivl omkring det, og hun ønskede at være omkring ham. Hendes tanker var vel bare bange for at lukke folk tæt til hende i længere tid. Hayley rystede kærligt på hovedet af ham da han drillede hende igen. Hun gav en kær lille lyd fra sig da han kastede hende over skulder. "Jeg kan godt se dette forhindre mine klodsede muligheder." Grinede hun let og rystede atter på hovedet af ham.

Han sendte hende et varmt og charmerende smil da han mærkede hendes tommelfinger kærtegne hans hånd langs knoerne. Det var en underlig følelse at være okay med at hun kom så tæt på ham men samtidig var det også yderst befriende, det var rart..
Han kunne ikke lade være med at grine en anelse over hendes ord og klappede hende så en enkelt gang bagi for morskabens skyld, det var utroligt så hurtigt stemningen havde ændret sig atter engang. En anden ting der var endnu mere utrolig var hvordan man kunne finde så fantastiske ting i så forfærdelige situationer som den de havde været igennem. "Jamen så lad os håbe at jeg ikke bliver al' for distraheret over skønjomfruens skønhed", det var halv dril og halv sandhed, han fandt hende virkelig smuk.

Efter nogle timer havde han sat hende ned på jorden igen så de atter engang kunne gå side om side, han havde grebet hendes hånd igen for bare at røre en anelse ved hende. I horisonten kunne man se Doomsville, den kæmpe by var umiskendelig, man kunne aldrig tage fejl af at det var Doomsville. Lettelse strømmede gennem ham jo tættere de kom på byen, de havde slået lejr i en hule for at sove et par timer og havde så begivet sig videre, nu var de endelig næsten hjemme!
Han kiggede ned på hende som de trådte gennem portene og ind i byen, "Hvor bor du så henne, jeg vil gerne være sikker på at du kommer helt hjem så jeg ikke skal sadle den hvide hest op for at redde dig", han sendte hende et charmerende og drillende smil.


//Undskyld hvis det er lidt kort søde ^^' <3

Det tog sin tid, men hun kunne ikke sige at hun var træt. Desuden havde hun ikke lavet andet end at hænge på Jacksons skulder imens de var gået. Da hun endelig mærkede jorden mod hendes fødder smilede hun let. Da han greb fast i hendes hånd igen, lod hun automatisk sine fingre glide ind imellem hans. Det var næsten som om, at hans hænder passede perfekt i hendes smalle fine. Hayley kiggede let på byporten. Han ville følge hende hjem, men måske skulle hun bare smutte hen til Arias sted, godt nok også hendes - men Hayleys lille lade var ikke værd at vise nogle. Modsat Jackson havde hun jo ikke specielt mange penge. "Bare følg med." Smilede hun charmerende med et lille drillende glimt i de mørke øjne. Hun førte ham med sig hen til Arias sted. Et lille sted gemt lidt væk. Nok til en person, ligenu håbede hun bare på at Selicity ikke var der - det ville blive akavet. Hun stoppede op foran den lille trappe op til døren og vendte sig så imod ham. "Det her er så mit lille sted. Ikke så luksuiøst som hytten, men det fint nok." Sagde hun og smilede til Jackson. Let placerede hun sine læber på hans, og lukkede øjnene afslappet i. Det ville blive mærkeligt ikke at skulle snakke med ham nu. Hun tog læberne til sig med korte træk, og slog øjnene op så hun kunne kigge direkte på ham.
"Det bliver mærkeligt ikke at vågne op ved siden af dig nu... men jeg vil da satse på vi mødes igen." Sagde hun oprigtig og lagde let hovedet lidt på skrå.

Han fulgte efter hende som hun begyndte at bane sig ved gennem Doomsvilles gader, let gled blikket rundt over de mange små huse der lå tæt klemt sammen, det var ikke et beskidt kvarter men husene var stadig langt fra lige så store som han var vant til, ikke at han dømte eller noget..
Let stoppede han og kiggede op af den lange trappe der førte op til en dør, det så småt ud men passede sikkert fint til en enkelt person og tja så så det vel egentlig ret hyggeligt ud i forhold til hans store hjem der oftest kunne virke for stort selvom det var hjemmeligt indrettet.
Jackson vendte sig mod hende, "Det er hyggeligt og har en charme som man sjældent finder i de store huse", hans smil var oprigtigt som han sagde det hvorefter det gled over i hans naturlige charmerende smil. Da hendes læber rørte hans gengældte han kysset, hans arme gled omkring hendes talje og han hev hende tæt ind til sig, nok var de ikke sammen men hun var alligevel en dejlig kvinde. "Selvfølgelig ses vi igen, jeg ville ikke kunne undvære skønjomfruens selskab". Han smilede let til hende, "Pas på dig selv Aria indtil vi ses igen", Han gav hende et lille klem og slap hende så for så at sætte kursen mod sit eget hus, dog kiggede han sig lige en gang over skulderen for at sørge for hun rent faktisk nåede op af trappen og indenfor.

//Out.