Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
Top posting users this month
SIRTIMM
 
Razor
 
Sean
 
Lori
 
Sierra
 
Davia
 
Lydia
 
Caty
 
Regnar
 
Sajro
 

Statistics
Der er i alt 229 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Gil

Vores brugere har i alt skrevet 151176 indlæg in 7781 subjects

Dad! - Zero

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Dad! - Zero

Indlæg by Gæst on Ons 15 apr - 22:04

Tid - Ud på aftnen
Sted - Ved Zero's hjem
Vejr - Stærk vind, koldt.
Omgivelser - Forskelligt
Påklædning - cowboy bukser, blå bluse og en cardigan.

Et smil var på Sammi's læber, hun skulle se sin far efter så lang tid, der var gået 4 år, hun var blevet kidnappet, 4 år var hun blevet holdt fanget, torturret, spist af og til sidst forvandlet, hun var blevet fodret med menneske blod hele tiden, hun hadet det, men det var nødvendigt, hun flygtede dog til sidst, da hun endelig så sit snit til det, og nu fandt hun så sig selv her, lige uden for sin fars hus. Det var simpelthen fantastisk. Hendes øjne begyndte at løbe i vand, hun havde sådan savnet sin far, gad vide om han også havde savnet hende.
Der var sket så meget på de 4 år, hun lignede ikke sig selv mere, så han ville nok ikke kunne kende hende lige med det samme, men han skulle nok komme til at kende hende, det var hun ikke i tvivl om.
Hun glæde sig også til at se Marcus igen, en af hendes fars bodyguards som havde taget sig af hende.
Hun tog en dyb indånding og gik op til porten som blev åbnet, hun gik derefter bare ind, hun startede med at kigge sig rundt, det havde selvfølgelig ændret sig siden sidst, men ikke meget, hun skulle lige tage sine omgivelser ind før hun nåede døren, hun bankede rolig på døren, ventede på at Zero ville åbne døren for hende, eller i hvertfald bare nogen. Hun ventede spændt med et stort smil.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Dad! - Zero

Indlæg by Zero Bang on Tors 23 apr - 0:54

Var det allerede den tid igen? En ung mand der havde en form for charmerende stil over sig så mod sit ur. Klokken var mange. Og det var på tide at han skulle gå ned og ’hygge’ sig lidt. Og med det mente han at slå en mand til halvdøde. En gang om ugen tævede han den person igen og igen. Og havde gjort de sidste 4 år. Marcus var navnet på ham der skulle tæves. Se fordi for 4 år siden havde han fået en enkel og simpel opgave. At passe på hans adopterede datter Sammi. Og det havde han mislykket i. Han havde mistet sporet af Sammi for de 4 år siden. Og den unge mand ved navn Zero havde intet hørt fra hende. Først havde Zero troet at det var det svin der havde gjort hende for træd før hun forsvandt. Jack White. Navnet alene fik ham til at knække nakken flere gange mod den ene side. Hvis han nogensinde fik fat i den psykotiske voldspsykopat ville han rive hver eneste legeme af ham. Og ikke bare arme og ben. Nej fingre og tær først. Så næste led og næste led. Indtil det forbandede SVIN! Ville ligge grædende efter hans mor. Zero sukkede kort. Og stoppede op lige foran et spejl. Og trak i en lysestage ved siden af. Hvorefter en dør ned til kælderen gled op. Zero stod med et glas Whisky i sin ene hånd. Og en pistol i den anden. Zero var så skide træt af at skulle smadre ham. Så han havde tænkt sig bare at skyde ham denne her gang. Dog nåede han ikke længere før han hørte nogle ringe på døren.

Zero så kort imod døren. Og sukkede så svagt. Roligt lagde han glasset på en skænk ved siden af den hemmelige dør. Som han efterlod åben eftersom han ikke regnede med det var nogle der ikke kendte kælderen som kom. Han forestillede sig det var en af hans tøser. Slaver så at sige. Hvilket ville dog alligevel undre ham. Eftersom ingen af hans slaver. Ville komme her frivilligt. Bortset for måske Rebekah. Han stoppede roligt op ved døren. Og så kort mod gulv til loftspejlet som hang på væggen ved siden af døren. Hans sorte skjorte sad altid som den plejede. Og de sorte bukser. Han sikrede sig nu bare at alt var som det plejede. Han nikkede kort. Jep alt var som det plejede. Han vendte sig mod døren igen. Og langsomt åbnede den. I takt med en ung kvinde stod på dørtærsklen. 15-16 år ville han tro. Han havde da ikke nogle 16 årige slaver. Havde han? Duften af vampyr ramte ham hurtigt. Og hans blik blev mere undrende. Og så var det det ramte ham. Hendes øjne. De øjne. Nej det kunne ikke være rigtigt… Kunne det? Svagt før han nåede at stoppe sig selv. Fik hans læber formede et eneste ord. ”Sammi?”

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

Now you know what a nightmare is. And you prefere reality.
But when i'm done with you. You will prefere a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
avatar
Zero Bang

Antal indlæg : 735
Reputation : 3
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Dad! - Zero

Indlæg by Gæst on Tors 23 apr - 2:41

Hun kiggede straks op da en åbnede døren, og hendes smil blev straks større, der stod Zero, der stod hendes far i døren og kiggede på hende. Det så ikke ud til at han lige genkendte hende med det samme, men i det samme han sagde Sammi, nikkede hun mens tåre løb ned af hendes kinder så de blev helt våde. Hun var blevet en stor pige, hele 16 år, men hun græd stadig, hun kunne ikke rigtig lade vær, hendes far stod foran hende og hun havde ikke set ham i hele 4 ÅR! Hun var blevet taget væk fra ham, hvem kunne dog bebrejde hende, hun havde endelig et trygt hjem her hos Zero, og det blev så hurtigt taget væk fra hende igen, men nu var hun tilbage og hun havde ingen ideer om at skulle forsvinde igen.
Hurtig som hun var, krammede hun sig godt ind til ham og med hendes vampyr styrke havde hun godt fast rundt om ham, hun maste dog ikke til.
"Jeg har savnet dig far" sagde hun og kiggede op på ham.
Der var sket meget siden hun blev kidnappet, hun var blevet tortureret på ny, hun var blevet til en vampyr og hun var blevet 16 år, hun var meget stolt over at være 16 år, dog ville hun ønske hun kunne blive ældre, som 18 år, men det ville ikke ske for hende, hun var vampyr, hun sad fast i denne krop resten af sine lange dage.
"Zero, jeg vil lære at forsvare mig selv" sagde hun og kiggede alvorligt op på ham "Jeg vil ikke blive taget væk fra dig igen" sagde hun trist og gemte sig ind til ham. Hun skulle virkelig lære at forsvare sig selv, det var den eneste udvej nu, og når nu hun var vampyr, så havde hun flere kræfter hun kunne bruge, så hvis der var nogle som kom i nærheden af hende, måtte de forvente en kamp inden de tog hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Dad! - Zero

Indlæg by Zero Bang on Tors 15 okt - 1:10

Zero så på sin datter. Sin datter?! Han kunne ikke fatte at han faktisk kunne se hende. Hans vidunderlige datter stod endelig foran hende efter 4 år. Efter fu***** 4 år! Han bukkede sig lidt ned så han var i nogenlunde højde med hende og omfavnede hende med hans dæmoniske styrke. Før han roligt løsnede grebet igen. Han skulle jo ikke klemme livet ud på hende. Men der var noget anderledes ved hende. Det var som om den velkendte livlige duft var væk. Væk? Hvordan? Hun var kold og røre ved. ”Jeg har også savnet dig min pige.” Hviskede han roligt og smilede blidt før han kyssede hendes tinding og holdt hende tæt ind til sig. Dog hendes næste ord overraskede ham.
Forsvare sig? Hun skulle ikke ha forladt huset. Det var sikkert Ryan’s skyld. ”Hvad er der sket? Kom indenfor.” Han slap hende roligt og gik lidt til siden så hun kunne komme indenfor og få varmen. Han troede kulden ved hende var fordi hun frøs. Dog var der stadig den mærkelige duft af død. Hvad var det? Hvor kom den fra? Han førte hende roligt ind i køkkenet hvor hun kunne være i varme og han kunne gi hende noget mad. Da de kom ind i køkkenet lukkede han døren og satte sig ned ved køkkenbordet. ”Hvorfor vil du pludselig lære selvforsvar?” Spurgte han med en undrende stemme. Han undrede sig over det. Ja han kunne godt gøre hende stærk og modvillig imod fjender. Men hvorfor? Hun var hjemme han kunne beskytte hende. Han vidste han havde svigtet men han kunne beskytte hende det vidste han bare.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

Now you know what a nightmare is. And you prefere reality.
But when i'm done with you. You will prefere a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
avatar
Zero Bang

Antal indlæg : 735
Reputation : 3
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Dad! - Zero

Indlæg by Gæst on Tors 15 okt - 1:39

Hun smilede og grinede lidt, over den måde han krammede hende på, den styrke han havde, hvis hun stadig var menneske, havde hun sikkert ikke meget luft tilbage i lungerne, men når nu hun var vampyr, var det bare som om det var et helt normalt kram, hun kunne dog stadig tydeligt mærke styrken der var i krammet, og det var rart.
"4 år, er lang tid at være væk fra dig og mor." sagde hun smilende og nussede sig ind til ham.
Hun kiggede op på ham, og gik så ind i huset, da han bare sagde at hun kunne komme ind og trådte så til side for hende.
Hun vidste ikke helt hvor hun skulle starte, hvad hun skulle sige til det han spurgte om, hvad der var sket.
"Well... som du nok har bemærket, er jeg ikke rigtig mit gamle menneske jeg mere." sagde hun og smilede meget svagt til ham, bange for den reaktion han ville have når han måske fandt ud af hvad hun var blevet.
Hun kiggede sig om i huset, hun kunne stadig huske hvert enkelt hjørne af det, efter fire år, det var skønt!
Hun fortsatte sin fortælling lidt, mens hun fulgte med ud i køkkenet.
"Jeg blev fanget af denne vampyr, det gik meget hurtigt, han var meget hurtig... Han holde mig fanget i noget tid... inden han..." Hun sukkede og kiggede tøvende på Zero. Hun trak ned i sin trøje ved halsen, for at afsløre et bidemærke, perfekt markerede af et sæt vampyrtænder.
"Før han bed mig og gjorde mig til vampyr... det var lige i slutningen, inden jeg besluttede mig for at flygte..." sagde hun og sukkede, hun ville aldrig kunne blive ældre end 16 som hun var nu, det var ikke en alder hun villet havde ønsket sig, hvis hun virkelig skulle havde været vampyr.
Hun satte sig ned sammen med Zero, ved køkkenbordet og smilede så til ham. "Jov... jeg ved du kan forsvare mig, men en dag bliver jeg nød til også selv at kunne gøre det, du kan ikke altid være der for mig far" sagde hun og lagde hovedet let på skrå med et kærligt blik, hun elskede sin far, men hun blev nød til at kunne forsvare sig selv.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Dad! - Zero

Indlæg by Zero Bang on Tors 15 okt - 1:59

Zero så interessant på Sammi da hun fortalte hvordan hun havde det. Han lyttede bedre og bedre efter i takt med hun kom tættere på det han egentlig var begyndt at bemærke. Da hun sagde hun var blevet fanget af en vampyr faldt femøren for ham. Nu forstod han det. Han kendte jo lugten ud og ind. Men han havde jo ikke i en million år forventet at det ville ske over for Sammi. Vreden dulmede i ham. Og i takt med det begyndte han at knuge sin hånd hårdt sammen under bordet. ”Hvem?” Spurgte han kort og enkelt. Hvorefter han allerede begyndte at udtænke en lumsk plan om at torturere vampyren og udtømme ham for blod og kun fodre ham blod han ikke kunne tåle specielt for at holde ham i live men ikke mere.
Igen kom det overraskende selvforsvar? Hvorfor? Han sukkede kort. Ligemeget hvor meget han havde lyst til at råbe det var en dårlig idé. Ligemeget hvor meget han ønskede hun var hans lille pige stadig. Så måtte han se på kendsgerningerne og rette sig efter at hun har brug for det. ”Sammi min pige hvis jeg skal træne dig bliver det på Familien Bang måden. Hårde træningslektioner mange farlige opgaver og en masse enmandshånds træning. Men…” Han sukkede kort og så lidt op før han nikkede for sig selv og rejste sig op. Og gik hen til et skab i hjørnet. Og åbnede kort skabet. Indeni hang et sværd i poleret guld. Med et gult håndtag og en gylden klinge. Med en holder ved siden af der også lignede det massive guld. Han tog tingene udenfor og gik hen til bordet. Og lagde det roligt på bordet. ”Den har tilhørt min mor. Min far lavede den specielt til min mor før hun døde. Normalt må det ikke forlade blod. Men for dig vil jeg gøre en undtagelse. Du kan starte med denne indtil videre. Når du er klar til indvielse vil du lave dit eget sammen med mig.” Sagde han roligt og så kort på hende. ”Pas nu på det. Det er skarpere end det ser ud til.” Sagde han roligt og smilede kort til hende. ”Min lille pige. Pas nu på. Dette er de ting du altid skal huske skat. Vær snedig ikke hovmodig. Vær klog ikke dumdristig. Vær listig ikke voldelig.” Han smilede kort til hende og håbede hun forstod hvad han mente.

[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this link.] alt="" />

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]

Now you know what a nightmare is. And you prefere reality.
But when i'm done with you. You will prefere a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
avatar
Zero Bang

Antal indlæg : 735
Reputation : 3
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Dad! - Zero

Indlæg by Gæst on Tors 15 okt - 2:26

Hun sukkede da et meget enkelt svar kom fra hendes far, der lød på 'hvem', hun rystede på hovedet, samtidig med at hun trak på skulderne, hun vidste ikke hvem der havde taget hende til fange, hun fik aldrig rigtig hans navn, han holde sig for sig selv, lod sine tjenere gøre det som han fortalte dem, og sad ellers bare oppe i sit hus, sikkert havde han en familie eller sådan noget, som han sad og spiste mad sammen med.
"Jeg ved ikke hvem han var eller hvad han hedder, men kan det ikke også være lige meget?" spurgte hun tøvende.
Hun kiggede meget intenst og bedende på sin far,  hun vidste virkelig ikke hvem den mand var, det eneste hun havde var et billede af ham, og det var i hendes minder fra den tid, hun kendte til sin fars evne, hun vidste hvad han kunne, men hun havde ikke lyst til at han skulle tage et kig ind i hendes minder tvært imod, hun havde nok af dem, ikke nok med at de var i hendes hoved, men skam også på hendes krop, ar fra de gange han faktisk havde taget sagen i egen hånd og torturret hende.
Ar fra piske som hun bleven slået med, ar fra knive som hun var bleven skåret med, og efter hun var blevet vampyr, hvor han havde haft hende lidt efter det, havde han sat sine tjenere til at torturrer hende på den værst tænkelige måde en vampyr kunne blive torturret på, med vievand og andre hellige ting og sager.
Et stort smil kom til hendes læber, da han endelig gav sig med hensyn til hendes træning, hun var egentlig ret ligeglad med den måde hun blev trænet på, så længe at det ville give pote for hende, og at det ville blive hårdt for hende, var bare endnu bedre, det betød bare at dette nok ville gøre godt for hende hen af vejen, lige meget hvad. "Tak far!" udbrød hun af glæde.
Hun kiggede efter ham, da han rejste sig og gik over til et skab, hvorefter han tog et meget flot gyldent sværd ud fra skabet.
Hun sad og måbede lidt, da han lagde det på bordet og sagde at hun kunne bruge det, indtil hun fik lavet sit eget sammen med ham, efter de havde fået trænet lidt.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hun havde ikke troet at hun ville få sådan et flot sværd...
Hun sad og kiggede lidt på det, inden hun så vende sit blik mod ham igen, da han talte og det ville være uhøfligt ikke at gøre det.
Hans mor, nu var hun jo nærmest bange for at bruge det, tænk hvis hun kom til at ødelægge det på en eller anden sindssyg måde, eller at hun kom til at glemme det et sted, hun ville få det så dårligt med sig selv hvis det nogensinde skete.
Hun lyttede til det han ellers havde at sige og nikkede til det sidste, hun forstod det skam godt.
"Det skal jeg nok huske far" sagde hun smilende.
Hun kiggede lidt ned af sig selv, hun var blevet ret så snavset efter den lange tur på flugt fra den vampyr som havde holdt hende fanget, hun kunne godt bruge et bad... og så en dejlig seng bagefter, godt nok kunne hun ikke sove længere, men følelsen af en seng slog alt...
Hun rejste sig op og strakte sig lidt. "Hmmm jeg tror jeg vil tage mig et bad... Kan jeg låne noget tøj af dig far, en skjorte eller noget, bare indtil jeg har fået købt mig noget... tror jeg er vokset ud af alt mit tøj efter fire år" sagde hun tøvende og smilede kærligt til ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Dad! - Zero

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum