Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
Top posting users this month
SIRTIMM
 
Razor
 
Sean
 
Lori
 
Sierra
 
Davia
 
Lydia
 
Caty
 
Regnar
 
Sajro
 

Statistics
Der er i alt 229 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Gil

Vores brugere har i alt skrevet 151176 indlæg in 7781 subjects

Ma home - Bellamy

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Ma home - Bellamy

Indlæg by Gæst on Man 18 maj - 17:40

Denne aften kunne minde om en skrækfilm. Månen skinnede på den mørklagte himmel. Der var en hvis uhyggelig stilhed over byen denne aften. Blod var det vampyre og bloddæmoner først ville ligge mærke til. Den søde duft af blod. Ikke mindst fra en engel. Hvis man kom til gyderne ville man se hvordan hun kravlede ned af jorden. Hun havde gravet sig ud. Nøgen og dækket med både jord samt blod. Det havde ikke været let at slippe væk, og om satuinen var kommet fri, vidste hun ikke. Men lige nu var Octavia selvisk nok til at redde sit eget skind.
Dog var det begrænset hvor langt hun ville nå i denne til stand. Hun kæmpede mere end nogensinde før.
Lige nu var om at finde sit anker. Jonathan ville være så pissed og bekymret på sammetid når han så hende igen. Dog var det hendes mindste problem. Hendes blod stak udover hele byen, og i kamp tilstand, var hun ikke ligefrem. Octavia så en skikkelse længere fremme. "Hjælp" Lod det hæst fra hende, så højt hun dog kunne - hvilket lige nu ikke var det helt store.
En vampyr kom frem fra den anden side og satte sig på hug ved hende. En hånd gled henover hendes ryg, hvilket blot lige nu gjorde ondt. Med en dominerende hånd blev hun kastet op på muren bagved sig - så tåspidserne var de eneste der kunne nå jorden.
"Jeg havde egentlig forstillet mig et mere bange måltid, så gør dog noget tøs. Prøv at slippe væk." Han slap hende, så hun landede på flad fød, dog lige til at være ved at vælte. Han skubbede til hende. "Løb dog lidt pigebarn." Han var jo sindsyg. Octavia faldt dog til sidst forover. Vampyren begyndte at sparke til hende, så hun til sidst kastede blod op. "Du jo kedelig. Rejs dig op, jeg er sulten." Brokkede han sig, og sparkede hende endnu engang. Octavia sagde og gjorde intet - intet andet end at spytte resterne af blod ud på jorden. "Skrid til helvede." Kom det så lettere fra hende, stadigvæk med en hæs stemme.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Ma home - Bellamy

Indlæg by Gæst on Man 18 maj - 17:53

Byen set oppe fra, var nok noget af det smukke han havde set længe. Eller rettere og sagt, var det selvfølgelig hans dejlige kæreste Aaron, som havde denne titel. Dog var byen ganske smuk, den måde der var få lys rundt omkring og man faktisk ikke direkte kunne se alting, men alligevel kunne se noget. Det var dejligt at få strukket vingerne, efter noget tid hvor de havde været holdt inde. Han havde ingen ide om hvor han havde fået disse vinger fra, en ting vidste han dog...og det var de gjorde ham specielle og anderledes i forhold til andre engle. Som han fløj over byen, og gjorde an til landing hørte han en mandelig stemme. Han snakkede til en kvinde og hvad han kunne høre så ville han slå hende ihjel. Lydløst landede han på jorden tæt ved der hvor de var. Manden var alt for optaget af sit bytte til at orientere sig om hvad der foregik omkring ham. Bellamy hævede øjenbrynet og betragtede kvinden der blev sparket til, og en underlig følelse af vrede kom frem i ham. Han havde det som om han kendte hende og synet af hendes liggende stilling, alt i mens der blevet givet spark efter spark gjorde han virkelig vred. Han løb hen imod vampyren og sprang på ham. Han havde været sulten fra tidligere og havde egentlig også været på jagt efter føde selv. Så han greb fat om den overraskede vampyrs nakke hvår, hvorpå han borede sine tænder ind i hans hals. Han holde om ham i et jerngreb, alt i mens han slubrede blodet i sig. efter godt fem minutter flåede han næsten hoved af manden. Som han gjorde denne gerning, ville man kunne sige at han lignede sin far utrolig meget. Den aggressivitet og vrede der sivede fra ham, var som taget fra faren.
Han vendte sig om imod kvinden, alt i mens han tørrede sig om munden. De mørke vinger var stadigvæk fremme, som han satte sig ned på huk og blidt strøg sine fingre hen over hendes kind "hvem er du...og hvorfor har jeg det som om jeg kender dig?" spurgte han og vidste ikke engang om hun kunne høre ham eller ej

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Ma home - Bellamy

Indlæg by Gæst on Man 18 maj - 20:13

Det føltes som det der sidste sekund. Hvor alle minderne begyndte at komme forbi øjnene på en. Det føltes som om, at det var lige om hjørnet. Dog blev hun slået ud af denne fine sidste tanke, da synet af et par store vinger fik hende opmærksomhed. Vampyren sat ud af spillet, og hun fik øjenkontakt med de blå øjne. Hun tøvede ikke, men lettere svær ved at formulere sig - det havde hun.
"Bellamy?" Spurgte hun lavt men hæs... en moder kunne altid kende sit barn - ingentvivl om det. Og hendes bånd til ham var et levende bevis på det. Hun ømmede sig dog kort efter. Det der var hent ham var ikke umuligt. Det føltes som at blive stukket med flere tusinde knive på engang, i det samme åbne sår. Hun holdt sig selv i skindet, men på sidste korn. Det sjove var. Hun kunne ikke lade hver med at smile. Tårene var næsten usynlige på grund af hun var dækket til at jord og blod. Men hun græd af glæde lige nu - hun havde fundet hvad hun søgte efter. Hun var ikke et sekund i tvivl.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Ma home - Bellamy

Indlæg by Gæst on Man 18 maj - 20:31

Han så forvirret på hende, som hun sagde hans navn. Hvem helvede var hun og hvordan pokker kendte hun hans navn "hvem er du og hvor kender du mit navn fra" han rejste sig op og trådte et skridt tilbage. Hans vinger var klar til at skulle folde sig helt ud, således han ville kunne flyve væk, hvis der skete noget ville han hurtigt være væk. Han blev med et bange, da hun smilede og hvad der så ud til at græde "okay dame, hvad med at jeg hjælper dig op også får vi dig hen på et hospital...jeg tror du har slået hoved lidt for hårdt" brummede han og bøjede sig ned. Han løftede hende op i sine arme, hvorpå han spredte de mørke vinger og straks efter det lettede han fra jorden. Han blev et øjeblik i tvivl om hvorvidt det var en god ide at tage hende på et hospital, så i stedet for dette fløj han ned til en park, hvor han blidt lagde hende på i græsset. de var tæt på en so, så uden rigtig at tænke over det, rev han et stykke af sin trøje af, døbede det i søen og begyndte stille at vaske hendes ansigt. Da han fik vasket hendes ansigt, blev han slået af det faktum de havde så mange ens træk. De havde samme stærke blå øjne og den samme farve hår. Derudover kunne man vel også se en lighed ved deres læber.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Ma home - Bellamy

Indlæg by Gæst on Man 18 maj - 20:58

Hun kunne ikke rigtig sige imod. Da han fløj afsted med hende. Hun kunne mærke græsset mod hendes ryg - en vidunderlig følelse, med et strejf af smerte. Vandet mod hendes ansigt, gjorde hun følte det var lettere at ånde. I et sæt fik hun sat sig op. Hun fandt et af hendes sår på hånden, og svang neglene til at gøre såret større så hun kunne drikke det healende blod. De indre blødninger og ydre skader healede. Det var en lettelse for hende. Hun var stadigvæk dækket af mudder og blod - hvilket nok gjorde, at man ikke så hurtig bemærkede, at hun var nøgen. Octavia vendte opmærksomheden imod Bellamy. Hun lagde sine hænder på hver side af hans kinder, og så ham direkte i øjnene. "Hvordan kunne det lade sig gøre. Har du set Rita? Gud, hvor er jeg glad for at se dig i live." Hun kunne ikke tørre smilet af sine læber. Det gik slet ikke op for hende, at han ikke kunne genkende hende. Octavia var ikke helt fri for smerter - men det blev bedre. Så kiggede hun sig omkring. "Vi bliver nød til at finde et sikkert sted, inden de kommer." Sagde hun så og kiggede tilbage på Bellamy. "Jeg har lige fundet dig, og jeg sværger på mit liv, at jeg ikke giver slip på dig forløbelig." Den moderlige glød lyste op i hendes øjne, og hun slap hans ansigt derefter. Hun så dog ham stadigvæk i øjnene. Jonathan ville blive lettet... gud, hun måtte se at finde ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Ma home - Bellamy

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum