Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
» Three for one, what a deal! ~ Nerthuz, Sean & Katrina
Today at 2:07 by Valentine

» Naturens melodi - Althorn
Yesterday at 23:18 by Midnight

» Waking up with! (Gif game!)
Yesterday at 20:50 by Melisandre

» So tell me
Yesterday at 20:10 by Melisandre

» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Yesterday at 18:45 by Lydia

» The Game is afoot ~ Emerson (Fortidsemne)
Yesterday at 11:29 by Emerson

» Finally trying to come back!
Yesterday at 10:23 by Melisandre

» Chat.. Øh.. JOIN CHAT-ALERT!
Yesterday at 8:53 by Elizabeth

» Again and again
Fre 21 sep - 22:06 by Viktor

Statistics
Der er i alt 285 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Artem

Vores brugere har i alt skrevet 155455 indlæg in 8077 subjects

Dont hurt me! -Jacey

Go down

Dont hurt me! -Jacey

Indlæg by Gæst on Tors 21 maj - 21:39

Tid: Aften, tid ukendt
Omgivelser: Øde
Vejr: Let tåge, mørkt, men man kan ane en smuk stjernehimmel gennem tågen.
Påklædning: En sort hættetrøje der er en smule stram, samt et par lysegrå bukser og et par praktiske sko i sort.

Folk var smuttet i seng på denne tid, gaderne var øde. Man ville kunne høre en hunds svage gøen i distancen hvis man tog tiden til at lytte, dette var den eneste lyd man kunne høre. For nu. Det var dog ikke komplet øde, i hvert fald ikke her hvor historien begynder. En ung kvinde kunne ses hver gang hun passerede en gadelygte, hendes mørkeblonde, smukke lange hår stak ud fra hendes hætte foran. Man kunne ane de mørke blå/grå øjne i lyset. En svag damp undslap hendes læber i et suk. Det havde lykkedes hende igen at fare vildt i Doomsville. Man skulle tro at man nemt ville kunne finde rundt efter alle de år men gaderne havde det med at ligne hinanden, i hvert fald for hende. Hun så sig let omkring og da en let vind kom blev hendes hætte blæst af hende og hendes hår fløj let i vinden. Hendes navn er Emmy.

Emmy havde været på arbejde og havde nu arbejdet til hun vidste ikke helt hvornår. Hun var ret træt så hendes stedsans var ingen steder at finde. Hun så sig let omkring men alt lignede hinanden. Hun kiggede rundt efter noget der så anderledes ud. Dog hvad hun ikke helt vidste var at hun var på vej ind i en gyde. Gyden var mørk og stank lidt af snavs og tis, en hjemløs havde engang boet der, men var væk nu. Gad vide hvor han var henne?
Hun så sig let omkring, før det gik op for hende hvor hun var. Hun vendte sig træt om og gned sine øjne let. Hun stod lidt og prøvede at holde sig vågen, men da der ikke var nogle lys fra gadelygterne var hun blevet ret så træt. Hun hoppede dog overrasket frem og skreg let da der lød en form for brag bag hende. Hun vendte sig nervøst om og så lidt hen mod hvor lyden kom fra:” Hallo? Er der nogen? Jeg kommer over nu” advarede hun selvom man kunne fornemme nervøsiteten i hendes stemme.
Forsigtigt nærmede hun sig det, dog for at blive skræmt endnu en gang af en rotte der løb forbi. Den havde væltet et glas ned fra en skraldespand. Hun åndede let ud og tog en hånd op til sit bryst for at prøve at kontrollere sin vejrtrækning. Hun lænte sig lidt op af den beskidte mur og lukkede sine øjne i, roligt blev hendes vejrtrækning rolig igen.
Hun så lidt rundt, nu blev hun en smule paranoid efter den episode. Hun gik forsigtigt langs muren, hendes øjne havde stadig ikke vænnet sig til mørket så hun kunne ikke se små detajler i mørket. Hun var næsten ude af gyden før hun hørte noget igen. Hun så lidt over mod lyden og valgte så bare at stå stille, man kunne se i hendes øjne at hun overhovedet ikke havde lyst til det her. Hun havde tilmed også glemt sin kniv derhjemme, så det var ikke fordi hun kunne beskytte sig selv på nogen måde.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Dont hurt me! -Jacey

Indlæg by Gæst on Tors 21 maj - 23:27

Tøj - Outfit

Noget havde fået Jacey væk fra skoven, hun havde efterladt sit trygge sted nede under jorden, og havde valgt at gå til byen, hvorfor? hun hade jo byen, at der var så mange mennesker, de gjorde tingene så anderledes end da hun havde været en lille pige og havde været oppe på overfladen, men hun havde valgt at bevæge sig ud, dog noget senere end hun var van til, hun brokkede sig dog ikke, det var aften, der var ingen sol, så hun havde det fantastisk lige nu, der var ikke nogen mennesker i byen så det var altid noget, hun kunne dog dufte et par enkelte hist og pist, men det var ikke nogen som havde fanget hendes opmærksomhed endnu.
Ser du, Jacey var ude på din månedlige jagt, hun skulle finde nok føde til at kunne holde i en måned før hun overhovedet tænkte på at komme ud igen, hun havde tænkt at byen ville være et perfekt sted, for hun havde hørt der skulle være mange, men hun havde nok valgt det forkerte tidspunkt at komme ud på.
Hun sukkede af sig selv og kørte end hånd gennem sit hår, hun kunne godt tænke sig noget mad nu faktisk, hun var ved at blive ret sulten.
Hun lod sine klør komme helt ud, før hun sprang op på et tag og gik fra bygning til bygning, for at se om der skulle være nogen hun lige nemt og hurtigt kunne springe på.

Hun lugtede sig frem til en menneskepige i en gyde, hun virkede noget nervøs, det der havde fanget Jacey's opmærksomhed var pigens skrig, det havde fået hun lokket hen, for at se nærmere og nu var hun interesseret og meget sulten. Hun holdte godt øje med pigen, hvert skridt hun tog, tog Jacey også, hun havde bestemt sig for at denne pige skulle være hendes første måltid, og det måtte helst gerne gå hurtigt.
Da Jacey kunne se hun var på vej ud af en gyde, slog hun til, hun hoppede ned bag ved hende, skjulte sig i skyggerne, for hun havde godt lagt mærke til at pigen havde hørt hende da hun lande.
Det undrede hende noget, at pigen bare blev stående i gyden, de fleste villet havde løbet for deres liv lige nu, især når det var så mørkt, men hun blev stående, mærkelige pigebarn..
Jacey valgte at bevæge sig ud fra skyggen, og stod nu helt til skue for pigen, hendes klør på begge hænder og begge føder var ude, hun så farlig ud.
Uden at give et ord fra sig, sprang hun direkte på pigen med en ekstrem blodtørst.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Dont hurt me! -Jacey

Indlæg by Gæst on Fre 22 maj - 13:06

Hun spottede en skikkelse i skyggen da hendes øjne havde vænnet sig til mørket og blev nu ret overrasket over at det var en kvinde. Da kvinden nærmede sig, nåede Emmy ikke at gøre meget før hun var på hende. Hun tog fat i pigens hænder af instinkt da de klør så ret så farlige ud:” Nej.. vær sød ikke at slå mig ihjel!” bad hun og prøvede desperat at holde kvindens klør væk fra sin krop eller ansigt.
Hun så lidt på kvinden og prøvede så at vælte hende så hun kunne løbe, dog kunne hun mærke at denne kvinde var langt stærkere end hende:” Jeg har ikke lyst til at dø, ikke nu” sagde hun så, fik skubbet kvinden lidt væk fra sig, til sit eget held. Hun tog sine knyttede hænder op til sit bryst og så kvinden lige i øjnene:” Hvis du absolut skal slå mig ihjel så brug i det mindste ikke våben.. Selvom jeg ikke rigtig har lyst til at dø alligevel” kom det fra hende.
Hendes øjne lyste svagt i lyset og hendes måde at stå på mindede om et skræmt dyr der nu alligevel ikke ville gi op uden kamp. Hun var beredt på at pigen enten ville tæve hende med sine klør eller banke hende sønder og sammen uden, uanset hvad ville Emmy ikke gå uskadt herfra. Hun så lidt afventende på hende og lagde nu ikke mærke til at sin placering af hendes fod var forkert, så kvinden skulle nærmest bare skubbe hende for at vælte hende.
Havde kvinden gjort det ville Emmy ligge på jorden med hænderne oppe foran sit ansigt. Dog så ville hun ikke græde, det var svagt i hendes øjne. Hun ville hellere vise at hun godt kunne være stærk, frem for at virke som et svagt dyr der ikke engang havde lov til at leve. Hun kastede blikket til højre og venstre side i smug for at se om der var noget hun kunne beskytte sig med, uden held. Der var en planke et stykke væk men den ville hun ikke kunne få fat i uden at rykke sig.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Dont hurt me! -Jacey

Indlæg by Gæst on Søn 14 jun - 15:56

Hun kiggede ned på pigen som hun havde fået lagt ned, pigen havde fat i hendes hænder, dog hun virkede ikke synderlig stærk, i hvert fald ikke stærk nok til at holde Jacey's klør væk fra hende.
Jacey snusede lidt til hende og med et brede der sig et smil. "Menneske" mumlede hun. Hun skulle have menneske i aften, hvor herligt, det var slet ikke det værste at få, og det sagde bare også at hun ikke skulle kæmpe helt vildt meget for at få sin mad denne gang, mennesker var så svage, og dog virkede de til at tro at de faktisk var ret stærke, hvad var det dog med mennesker.
Jacey lavede en grimasse da pigen bad for sit liv, hun kunne ikke lide når de gjorde det, det virkede så svagt syntes hun.
Hun kiggede på pigen med sine kolde og gennemborende øjne. Det føltes som om pigen prøvede at få hende af sig, men det virkede ikke helt.
Pigen valgte dog igen at tale, det fik Jacey til at være lidt ukoncentreret, og pigen fik dermed skubbet hende lidt væk.
Jacey var dog hurtigt oppe igen og så på pigen som nu stod og så ud til at være klar til at kæmpe mod Jacey.
Hun hævede et bryn da pigen bede hende om at slå hende ihjel uden våben, det kunne hun vel også, selvom det var lidt mere besværligt for hende, det var meget hurtigere og nemmere for hende at bare sprætte hende op med sine klør. Hun sukkede af denne pige, hun irreterede Jacey med hendes beden for liv og sådan. Var livet virkelig så godt at man skulle kæmpe sådan for det, det syntes hun ikke selv, men det kunne være at denne pige havde et bedre liv end Jacey havde.
Jacey studerede denne pige lidt, hendes stå stilling som hun stod der og var klar til at kæmpe, Jacey kunne dog med det samme se at hun ikke var særlig van til det, hendes stå stilling var meget ustabil.
Jacey vidste ikke rigtig hvad hun skulle, der var ingen som havde villet kæmpe mod hende før, det måtte hun gi pigen, det modigt gjort, men ville Jacey kæmpe, og hvis hun ville, ville det så ikke være snyd for pigen hvis hun ikke engang havde en chance?
Jacey stod og kiggede lidt på pigen imens hun diskuterede lidt med sig selv, inde i hovedet selvfølgelig.
Efter lidt tid åbnede hun munden og sagde "Du står forkert" hun kiggede ned på hendes fod stilling, og kiggede så op på pigen igen med et skævt smil.
Hvad hun var ude på nu, det var ikke godt at vide, var hun overhovedet ude på noget.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Dont hurt me! -Jacey

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum