Let what will happen, happen ~Matthew~

En kold brise kildede Anastacia i ansigtet, da endnu et fordruknet par gik ud af døren. Uden at fortrække en mine, slog hun træt kraven på hendes faldefærdige jakke op. I hendes baghoved kunne hun mærke Reid løbe igennem en gyde ikke så langt fra kroen, og i et forsøg på at lukke ham ude tog hun et fast greb om kruset foran hende. Hendes små fingre blev hurtigt helt hvide, og hun tog kruset op til løberne for at drikke resten af øllet der lå i bunden. En mand grinede højt. En kvinde hvinede om kamp med en stol, der blev trukket frem og tilbage på gulvet. Anastacias nysgerrighed løb af med hende, og hun kiggede op fra det nu tomme glas, hun stadig knugede mellem sine fingre. Verdenen svømmede en lille smule, da hun havde haft fat i de lidt stærkere sager på et tidspunkt.
Fra hendes hjørne havde Anastacia oversigt over hele kroen, men da hun foretrak ikke selv at blive bemærket, var hun nærmest sunket ned i den alt for store, gamle jakke, der smøg sig om hendes lille krop.
Hendes fingre lavede en ufrivillig bevægelse, da hun egentlig mest havde lyst til at drikke hjernen ud istedet for at drikke billigt fadøl, men Reid ville dræbe hende hvis hun gjorde. Anastacia sukkede; det var vidst ikke helt normalt at have en overbeskyttende ræv ved sin side, men hun vidste også godt hvad der ville ske, hvis han ikke var der. Hun mindede om en gammel mand, men hun havde det også med at opføre sig lidt for spontant når hun ikke havde nogle planer for aftenen.