Best way to destroy an enemy is turning him into a friend -Assorian

Det var tæt på at blive en solnedgang. Varmen gled stadig gennem gaderne men folk var taget hjem. Der var ikke mange at finde, og dem som der var, var nok dårligt selskab. Men det betød jo ikke noget. I hvert fald ikke for den unge mand som gik imellem dem. Han så sig kort omkring, lod de isblå øjne glide rundt fra person til person idet han stoppede op i et kort øjeblik. Fandt han en interessant person? Nej.
Han fortsatte videre mens han holdte fat i skaftet på sin kniv, lod tommelfingeren glide op langs den inden han let pressede kniven på plads. Hans blik faldte endnu engang rundt på folk, mens tanker gik gennem hans hoved. Hvad havde han alligevel lavet i al den tid? Faktisk havde han prøvet at finde på noget mere meningsfuldt end bare at pine folk for egen underholdning, men der var ingen mening i det.
Et let suk undslap hans læber og han stoppede ved et springvand. Hans hånd gled ned i sin lomme og tog en mønt op hvorefter han knipsede den i vandet. Han satte sig rolig på springvandets kant og faldte hen i sine tanker igen. Noget mening? Han havde mening da han skulle lære Josette hvordan man pinte folk, og det var nok det bedste minde han havde. Sin hånd mod panden mens han gned den, hvor var det trælst.
Han blev revet ud af sine tanker da han så et genkendeligt ansigt. Var det ham? Han rejste sig og fulgte skikkelsen, jo minsandten om det ikke var hans kære nemesis Assorian! Han gik med hurtige skridt op ved siden af sin nemesis mens et let smil var over hans læber:” Assorian!” hans stemme lød næsten begejstret. Hvilket han nu også var.
Han havde hørt meget om Assorians nye titler og hvad han havde gang i. Folk kunne også virkelig få tungen på gled når det gjaldt deres liv. Han lagde hovedet på skrå mens han betragtede Assorian:” Du er jo gået hen og blevet… leder… Det lyder som meget arbejde! Og med meget arbejde har man brug for allierede… I hvert fald hvis arbejdet har noget med krig og drab at gøre..” sagde han med et kort grin.
Han smilte roligt og lagde en hånd på hans skulder:” En leder har brug for en der kan hjælpe. Med ting som han normalt ikke engang burde tænke på..” han stoppede dog sig selv for at tale mere, han ville nu godt høre hvad Assorian havde at sige!

Han lagde ikke meget i at komme med nogen form for ændring i hans begejstret-hed selvom Assorian skubbede hans arm væk. Han kunne dog ikke undgå at grine lidt over det han sagde:” Det var nu ikke fordi jeg stjal hende.. Hun kom selv til mig..” han kneb øjnene en anelse sammen da han begyndte at snakke om tillid:” Du kan træne en hund men du vil aldrig kunne vide dig sikker på dens loyalitet….. Med mindre du kapper mandheden af den!” han brød ud i en munter latter inden hans ansigt ændrede sig til et mere seriøst udtryk.
”Jeg tilbyder ikke min hjælp for sjovs skyld. Det kunne godt fremkomme sådan men jeg syntes at vi burde ligge al den negativitet bag os og frembringe et mere… livligt og trofast venskab.. For jeg ved at du kan bruge min hjælp, og jeg kunne bruge en langt mere spændende dagligdag..” han hævede det ene øjenbryn med et halvt smil på hans ansigt for ikke at virke for stram i betrækket over at tilbyde sine talenter.
Han rakte en hånd frem for at gøre det lidt mere professionelt:” Så vil du lade mig komme på en prøve, for at vise dig hvad jeg kan? Eller syntes du at du allerede har set nok af mine ”værker”…” han kunne ikke undgå at skjule hvor spændt han nu egentlig var. Jobs som ligefrem tillod en at gøre det man allerbedst kunne lide, uden at det var en forbrydelse, var ikke noget Ramsay havde chancen for at få fat i, sådan cirka nogensinde. Så selvfølgelig var han spændt.