Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba13trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba14trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba15 
Lori
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba13trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba14trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba15 
Lenore
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba13trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba14trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba15 
Genevira
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba13trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba14trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba15 
Celenia
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba13trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba14trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba15 
Renata
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba13trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba14trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba15 
Jake
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba13trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba14trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba15 
Elizabeth
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba13trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba14trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba15 
Madelena Gray
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba13trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba14trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba15 
Katrina
trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba13trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba14trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Side 1 af 3 1, 2, 3  Næste

Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Lør 11 Jul 2015 - 13:33

Tid: dagry
sted: for Panthea er det  ukendt, men et eller andet sted i slavemarket
vejr: Mørkt
Omgivelser: hende og nogle forskellige mennsker

Panthea havde det mærkeligt efter hun var gået, del af hende havde villet ønsket de kunne forsætte, alle de tanker som fyldte inde i hendes hoved. Det var slut, hun ville aldrig se ham igen. Hun sukkede svagt inden hun forsatte ned af gangen. Hun åbende døren til kroen kiggede sig omkring, den ubehagelige fornemelse af at blikke fulgte hende da hun gik ud af kroen, den forsvandt  ikke selv da hun var ude. Hun forsatte fordi hun skulle hjem inden solen stod op, men pågrund af alle disse følelser var hendes sanser ikke skrape som de burde være. Hun blottede svagt sine tænder da den første kappe klædte mand trådte frem. Hun gik selvfølgelig til angreb, men så dukkede der fire mere op og  hun mærkede straks færten af hvidløg og trak sig tilbage, men den mand som hun havde angrebet var blevet såret. Hun betragtede dem trak vejret dybt, hun fik færten af to kvinder og tre mænd, det var kvinderne som bar hvidløget. Den anden mand kom hen bag ved hende og gav hende en halskæde på som selvfølgelig var af sølv. Den var ikke længere end den ramte hendes skin som ikke var ikke dækket af kjolen. Hun anede ikke hvad der skete og de gav hende bind for øjnene. Panthea undrede sig, var hun lige blevet kidnappet? Hvorfor skulle nogen kidnappe en vampyr, men dem omkring hende havde  vidst hvad de gjorde for de havde taget deres forholdsregler ret godt.

Panthea havde  gået hvad der med bind for øjnene føltes som timer der var ingen som havde sagt noget og da hun endelig fik bindet af så at hun  noget som mindede hende om en bygning hvor man havde  slaver som man solgte, men Panthea havde følt at hun ikke skulle sælges, men bruges til noget som hun ikke kunne sætte en finger på. Hun genkendte den ældre herre som værende ham der havde prikket til hende inde på kroen. Han virkede overhovedet ikke fuld. Hun blottede igen sine tænder da manden nikkede til en dreng som ikke var ret meget ældre end hendes krop. Manden gik rundt omkring Panthea og to kvinder kom. Den ene som var rødhåret havde den lyse brune pige med det mørke hår, de holdte i hånden. Vent de lignede slaver, var han en slavehandler. Hun var ikke sikker og på grund af kæden og hvidløgene som var spredt rundt kunne ikke få færten af dem for at lugte hvilken race de var. ” tag hendes kæde af og giv hende sølv håndjernene på og derefter smid hende ind den celle.
Panthea vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, hun anede ikke om pigerne var slaver eller om de gjorde dette her  frivilligt. Hun blottede igen sine tænder, men gjorde ikke noget hun lod tvivlen sejre og gjorde dem intet. Pigerne smed hende ind den celle som manden havde sagt Panthea skulle være i.

I mellem tiden var drengen løbet hen til kroen for at aflevere det brev han havde med til Fenris, drengens øjne søgte febrilsk efter ham. Han anede ikke hvor han var drengen begyndte spørge, rundt for se om han kunne finde ham.
Panthea betragtede pigerne da de fandt ting frem, hun lagde blandt andet mærke til en pæl, som de højst sandsynligt ville bruge imod hende vis ikke de fik det de ville have. Hvordan kunne dette hænde, normalt havde hun så gode sanser, men nu på grund af en følelsesmæssig ubalance var hun åbenbart havnet her, uden nogen viden om hvorfor hun var her. Dog varede det ikke længe før den ældre herre kom tilbage, han fortalte hende at de skulle bruge hende som lokkemad, for at lokke Fenris ud af sit lille hul. Panthea trak sig forfærdet tilbage ” han kommer ikke efter mig for jeg gjorde det færdigt imellem os” sagde hun og hendes stemme knækkede over. Hun var måske skyld i at han var at var i fare.


Sidst rettet af Panthea Lør 11 Jul 2015 - 22:26, rettet 1 gang

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Lør 11 Jul 2015 - 14:04

Fenris stod blot og observerede at Panthea forlod værelset. Han lagde hovedet lidt på skrå, hvor efter han gik over og lukkede døren. Hans blik var ændret og hans tanker kørte bestemt rundt. Både angående hvorfor han følte som han gjorde. Hvad hun havde plantet i hans sind og om hun mon overhovedet ville fortsætte som de gjorde?

Han tog fat i de forskellige billeder han allerede havde malet på vægen, undtagen billedet af Panthea og kastede det ind i pejsen og satte ild til dem. Hans blik observerede ilden der brændte hvert del af de folk han havde overfaldet og spist. Der var noget 'lettende' over dette, men også noget forstyrrende. Han kiggede ned i hånden på sig, hvor han stadig holdte den Bronche som hun havde givet ham. Han gik der efter over til sit billede af hende og hængte den om bag på billede, som var det et lille minde han ville beholde.

Han løftede billedet af Panthea og hængte det over sin seng, som en af de første dele der skulle være af kapitel på hans liv. Han kiggede der efter tilbage på bålet. Stadig nøgen efter deres tur og han satte sig i stolen og så hvert potræt han havde malet brænde. Duften af røg og brændt maling stille fyldte rummet, mens en mindre tåre faldt fra hans kind. Både på grund af denne underlig følelse og røgen fra kamminen.

En banken på hans værelse forstyrrede hans tanker og han vågnede op efter at havde sovet. Banken blev højere og han rejste sig derfor op og gik over og åbnede døren. Stadig nøgen og bar som altid. Det var en ung knægt. Godt og vel på samme kropslige alder som Fenris selv. Han havde et brev i hånden og spærrede bestemt øjnene op da han spottede Fenris's nøgne krop og den halv morgen 'boner' han havde.

Fenris trak den stakkels dreng ind og flået tøjet af ham. Han blev spidt på sengen og der efter flere timers misbrug færdig gjorde Fenris's sit måltid og åd hans sjæl. Fenris rejste sig op og begyndte stille at male sit første offer i sit nye kapitel og drengen, som lå nøgen med arme og ben spredt på sengen blev malet på et nyt canvas og der efter pakket ind.

Fenris huskede der efter sig selv på brevet som han påstod at skulle give til ham og der efter gik over og samlede det op. Sikkert nok et brev fra far. Søgende efter hvor jeg er. Typisk.. Altid klar med at bombedere mig med flere pligter. Fenris tanker var bestemt ikke forberedt på hvad der stod i brevet, men han åbnede det og begyndte så småt at læse brevet.

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Lør 11 Jul 2015 - 15:21

Panthea var ved blive gjort klar, kvinderne havde taget hendes kjole af og vasket hende, derefter havde de fundet en hvid kjole som de givet hende på. Derefter havde de fundet en hvid kappe som de puttede over hendes kjole. Efter de havde givet hende tøj på havde havde de redt hendes hår. Hun anede ikke hvad der skulle ske, men hun håbede at Fenris ville holde sig væk. Hun kunne ikke bære vis hun var skyld i at han blev bragt i fare på grund af hende, men bare en gang hvor hun vidste at hun betød noget ville være rart også selvom de ikke skulle være sammen mere. Hun mærkede hvordan sølvet brændte i hendes hud, hun havde fået halskæden af sølv på og hendes hænder var stadig bundet af de håndjern. Hun håbede inderligt at denne gang ville han ikke komme. Hun vidste at vis ikke han kom, ville hun død, men det var bedre det var hende. Hun havde troet at de havde villet gøre andet ved hende, men efter de havde givet nogle armbånd på, så havde ladet hende blive cellen. Hun vendte blikket i gulvet da hun opgivet alt håb enten så døde hun eller også ville hun bringe en af dem som havde betydet som måske og som betød meget stadigvæk i fare ved at havde ladet sig fange.

I brevet stod der at vis ikke han kom til slavemarket inden dagry dagen efter ville vampyren han havde været sammen med få en pæl i hjertet. De skrev at nogle stykker ville møde ham og bringe ham hen til det hun var.

Panthea lukkede øjnene som ved lukkede dem, kunne tvinge Fenris til ikke at komme, men vidste jo på sin vis ikke om han ville komme. Da de endelig tog kæden og håndjernene af var hun så svag at hun ikke kunne kæmpe imod. Hun hadede dem og det eneste hun ville var at lukke øjnene og bare give sig hen til intet heden, men manden fra kroen kom og samlede hende op. Han tvang hende op af væggen ” hør selv om vi får de vil have, er det sikkert du kommer herfra levende” han lod svagt deres læber mødes. Panthea brød sig ikke om det og da endelig slap kysset, spyttede hun ham i hovedet og han begyndte grine inden med en kniv skar en revne i hendes hals, den skulle selvfølgelig være med til at gøre hende mere svag, men den var ikke så dyb at den ville ramme nogle af de vigtige åre.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Lør 11 Jul 2015 - 17:14

Fenris smilede kort og små grinte over det. ''Interessant. En værdi jagt. Men, det er intet værd, brevet er ugyldigt.'' Han gik over til sit maleri og tog bronchen, som havde svagt hendes duft, hvor efter hans øjne blev mælkehvide og hans krop ændret sig basalt. Han vidste at han ikke havde meget tid, specielt efter at han havde brugt en smugle tid på mennesket. Han stoppede kort op, men lod tanken gå. Sol lys eller ej, hun måtte sikres. Han ville muligvis havde en bedre chance i at redde hende, hvor de var uforbredte end forberedte. Han stormede i retningen af hvor duften førte ham.

Udenfor, men blindt. Han kiggede rundt, hvor han stod samme sted hvor hun blev bortført og trådende hvor hun der efter blev, forsvandt. Et mindre vrede lagde sig over ham, mens et lettere smil forblev. ''Nuvel.. Hvis dette skal være jagten.'' Hans krop havde bestemt ændret sig. Hans øjne blev krid hvide og hans hale havde formet sig frem, mens hans øre var mere bestialske og spidse. Han ventede i en gyde på at solnedgangen skulle ske og derved havde han bedre chancer. Han påklædte sig med en mørk kappe, så det var bedre at skjule sig i mørket, mens blikket stille ændret sig tilbage til hans normale øjenfarve. Han gik i retningen imod møde stedet da solen havde lagt sig i horrisonten og halen under kappen svingede agressivt fra side til side. Hans øjne og sanser var skarpe og under kappen havde hans hæjre hånd altid fat om skaftet. Hans venstre hånd havde hånden på brevet og hans blik faldt omkring sig på slave market. Prøvende på at spotte de folk han skulle mødes med.

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Lør 11 Jul 2015 - 18:03

En lille gruppe på 5 kappekældte mænd kom hen imod ham, den højeste kom hen imod ham og han nikkede til de andre, der var ikke særlig mange, faktisk var Fenris den eneste som stod ved market. Han nikkede i retning af hvor de skulle gå. De andre gik omkring så han var lukket inde i en rundkreds af mennesker. De tydeligt at de ikke ville han ikke skulle smutte nogen steder, det betød  at når de andre gik var Fenris tvunget til tage skridt sammen med dem. Ellers ville dem bagved skubbe ham fremad. Manden som førte an var den højeste og han bar også præg af at være lederen af denne gruppe. De drejede ned af noget der godt kunne minde om et af de mere mørke steder at handle slaver. Det gav en klam fornemelse og de åbende døren så han kunne gå ind af sig selv, vis ikke han ville det så de skubbede ham bare ind. Derefter kom manden fra kroen, man kunne ikke se det var ham da han havde trukket kamppens hætte godt op om hovedet han havde godt fast i en kvinde med en hvid kappe som også var trukket godt ned omkring hendes hoved.

Panthea gispede ”Fenris” sagde hun forfærdet da hun fik øje på ham ved døren , hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Han var kommet ,hvad skulle hun ligge idet. Hun trak vejret tungt på grund alt det sølv og hvidløg hun havde været udsat for. Hun vidste stadig ikke hvad de ville med Fenris, men han måtte være betydningsfuld. Manden havde gemt pælen, i sin kappes ærme ” FORSVIND DET ER EN FÆLDE” sagde hun prøvede at rive så hun kunne komme hen til Fenris, men det lykkedes ikke. Hun havde bevæget sig så meget at den hvide kappeshætte var faldet af, det var tydeligt at hun ikke ville se ham komme tilskade. Hun vidste ikke hvorfor de givet hende kappen og den hvide kjole på, men måske var det fordi han ikke skulle kunne genkende hende. Ja det var jo ikke lykkedes dem ret godt. Da hun advaret ham begyndte små grupper af sorte kældte mennesker komme ud døre langs væggen.

Manden kiggede på Fenris og afslørede at han havde pælen som han ville bore ind hjerte på hende vis ikke Fenris kom ind. Manden trak kappens hætte ned så Fenris kunne se hvem han var. Hun havde genkendt ham med det samme hun havde set ham. ” DE VIL HAVDE FAT I DIG SÅ DE KAN FÅ NOGET DU HAR ADGANG TIL!” råbte Panthea, men stoppede da en lussing brød tavsheden efter hendes talestrøm. Manden havde lige slået hende. Hendes øjne skiftede farve og var det ikke fordi han havde pælen i den anden hånd havde hun angrebet ham. Hun kiggede på Fenris da manden bad en anden om at tage Panthea og pælen. Manden gik til døren lavede en gestus med hånden for at byde ham indenfor ” velkommen til og tak for tungen i mit ansigt” sagde han og nikkede til de andre og de begyndte presse ham fremad ” som du kan se er din kærste lige her” sagde han og man kunne tydeligt høre vor meget han drillede, det var tydeligt at han mente at han fordelen.

// kjolen og kappen  https://2img.net/h/oi62.tinypic.com/55p2s8.jpg//

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Lør 11 Jul 2015 - 18:19

Fenris havde blot fulgt stille med de fremmede mænd. Hans smil faldt på læberne og de halv spidse dæmon tænder kunne nemt spotte under hans kappe. Han var klar, men lod blot dem føre an. Da de viste kvinden i den hvide kjole trådte fenris blot frem og en mindre børne latter kunne høres under hans kappe.

Han løftede hans kappe og ansigtet af Fenris havde bestemt ændret sig. Hans smil af syle spidse tænder havde formede sig på hans ansigt. En hale viftede rundt og Panthea havde kun spottede dette en gang og det var da hans lillesøster Natasja var blevet overfaldet af banditer, hvor fenris havde samme ansigts udtryk.

Det lignede i sandheden en dæmon. Latteren rungede rundt i rummet og fenris fjernede største delen af sin kappe. Under den havde han allerede sværdet i hånden og hans hale var mere viftende end før. Hans hovede faldt lidt på skrå, da han spottede kvinden der blev slået og ført væk. Hun virkede bekændt? duften? Var dette Panthea?

Fenris var for langt væk i vrede til at kunne ane Panthea og hans sværd stille lagde halvt foran sig, i en vandret form. Både for at give ham syneklart og spotte hvad der skulle komme bag ham. Da manden bedte om en kommentar og troede han havde hans hænder på forhånd grinte Fenris blot. ''Min kære, ynkelige dødelig. Jeg er her for jagt. Ikke at rede nogle? Din smag er stadig ækel, men det er sødt at du stadig prøver. Hihi, jeg more mig. Bruge en ven, oven i købet et forhold der endte for mange mange mange MANGE!'' Fenris stoppede og hældte hovedet lidt på den anden side og fortsatte efter en kort vejre trækning. ''minutter siden. Vi havde sex. Ganske vidunderligt hvis du vil vide det. MEN! Legen fortsætter ikke længere, du har rørt ved mit bytte og dette kan jeg ikke acceptere'' Fenris grinte kort, en nærmst manisk latter, hvor efter hans hoved faldt om på den anden side af skuldren, mens latteren fortsatte. ''uuh.. jeg ved godt hvad du er efter. Du er ude efter min fader. Alle dæmonernes leder.. hmmm interessant, men der er et lille.. ehm.. minus. Han elsker ikke mig. HOHO!! oh nej, nej, nej! Jeg er blot arving ja? men efter mig kommer mine søstre og deres sikkerhed.'' Fenris brød ud i latter igen. Hvis det ikke var fordi man kendte hans tanke inde for kamp, at han ville nare sine fjende til at tro at han overhovedet ikke havde styr på sine omgivelser, havde hans øjne allerede flakkede runder under hans lille tale og spottede hver enkelt mulighed for at huke folk ned.

''Min fader skal nok finde dig. Ehm. hvis du altså over lever efter vores lille leg'' Hans stemme ændrede konstant tone når han talte og nærmest morede sig. Hans hale virvlede fra side til side og hans eget lem fra fuldt ud klar til leg. Som om at denne situation tændte ham? Hans blik var stadig klar til at hukke den første ned der prøvede på noget, men hvis det var flere rykkede han sig imod den tætteste på ham Hvor efter han ville gå efter deres hjerte.

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Lør 11 Jul 2015 - 20:44

Hendes blik ramte jorden i det hun hørte ordet bytte, var det eneste hun var, Hans bytte og trofæ hun nåede ikke langt før ham der holdte hende trak hende med sig tilbage imod det rum som cellen lagde i. Hun sukkede kort fulgte bare efter, men nået blussede op i hende. Hun havde været klar til at offer hendes liv for ham, men han så bare på hende som et bytte, hun havde ikke lagt mærke til hans dæmon side, men da hun nu var vred på ham præsterede hun at gribe fat om mandens hals, hun tvang pælen ud af hans finger og drak hans blod til han faldte livløs på jorden. Hun forstod ham ikke hvorfor var han kommet vis bare hun var hans bytte. Hun forsatte imod de andre og havde stadig pælen i sin hånd da hun kom tilbage til de andre, noget af blodet lod hun løbe ud imellem sine mundvige, så hun ville se mere farlig ud. Da hun kiggede ordenligt på ham stoppede hun op han var i sin dæmon skikkelse, eller snart han lignede en i hvert fald. Hendes styrke var ved at komme tilbage hun hørte at han nævnte sin far rynkede hun svagt brynene sammen. Så det var derfor at Fenris var så vigtig. Hun så at hun ikke kunne komme ud uden at død, så måtte hun vel blive og kæmpe der hvor hun stod var en af de kappe klædte mænd som nærmede sig. Hun hvæssede af ham og denne gang var hendes sanser skarpe og han kom ikke bag på hende, som ude foran kroen. Hun vendte sig om blottede sine tænder endnu mere og endnu gang greb hun vedkommende omkring halsen. Derefter vendte hun sig om imod den ældre herre. Hendes øjne lynede, men hun kunne ikke finde ud af hvem hun vred på, om det igen var Fenris, eller om det var manden som havde taget hende imod hendes vilje.

Det overraskede hende ikke da han nævnede sin søskende og deres sikkerhed, men vis ikke hun betød noget hvorfor var han så kommet, hun slap manden og han rev efter vejret. Hun vendte sit blik imod Fenris hun var ikke vred, eller det vidste hun ikke om hun var ” hvorfor kom du vis dine søskende betyder mere” sagde hun hendes stemme bar ikke præg af noget den var kun ligegyldig og kold. Hvorfor var han kommet. Et svagt suk undslap hendes læber og lige nu var hun bare ligeglad med alle omkring dem. Hendes blik blev det normale blik , men det var sådan det var, altid havde været med ham. Hun rystede svagt på hovedet han var for meget. Kom han bare for at understrege hvor lidt hun betød. Hun gik tættere på ham, fint vis ikke hun betød særlig meget kunne han jo lige så godt få ham til at stikke pælen i hendes hjerte ” her” sagde hun og tog hans hånd og nærmest maste pælen ned i hans hånd. ” vis ikke jeg betyder noget kan du jo lige så godt gøre en ende på det hele” hun vidste at der måske var chance for at han ville dræbe hende, men håbede at kunne tale til hans fornuft. At han ville lytte, de for mange til klare dem i kamp lige nu, men vis de nu lod sig fange kunne de langsomt, men sikkert dræbe dem.

Hun betragtede dem og et svagt smil ramte hendes læber, og hun tog fat omkring hans hoved ” hør på mig de for mange vi bliver nød til have en plan” hviskede hun så de andre ikke kunne høre, hendes hænder sådan hans hoved var fast og at deres blik fast så de kiggede hinanden i øjnene. Selv en vampyr ville de kunne overmande i deres antal. Fenris og hende måtte have en plan før de kunne gøre noget. Faktisk havde hun håbet at han ikke var kommet, men nu var han her og de måtte arbejde sammen.

Den ældre herre fra kroen himlede med øjnene da han troede at de lavede hvad end det nu var, noget kærligheds halløj. Han anede ikke Panthea prøvede at få ham tilbage til sig selv så de kunne komme på en plan. Han var glad så alle hans i hær var her, mænd og kvinder de blevet større en gruppe og var tydeligvis i overtal, men han vidste godt vis ikke at han havde en af børnene til forhandle med fik han ikke hvad han ville have af dæmonernes leder. Han betragtede dem lidt før han nikkede over imod dem ” jeg troede du havde fået nok” sagde den ældre herre og grinede det var tydeligt at han pirrede dem og ville have dem til at angribe. Derefter trådte han ind cirkel som blev mindre og mindre jo tættere de alle sammen i rundkredsen kom. Hun anede ikke hvad disse mennesker havde gang i, men det var mærkeligt, som de var ved lave ritual af en slags.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Lør 11 Jul 2015 - 21:10

Hans blik faldt på den ældre herre og da hans blik var mælkefarved og hans øjne fjern, men ren fokus på de andre, opdagede han først kvinden der dukkede op foran ham. Han trådte et skridt tilbage og skulle til at ligge sit sværd i halsen på hende, men stoppede op da hun var tæt nok på at han spottede hendes ansigt.

En tåre faldt ned fra hans kind, mens han stille manisk så rundt. ''Jeg.. '' Han rystede på hovedet og stille mærkede noget i hånden på ham. Hvad var dette? Træ? Han kiggede ned og så undrende på hende og så undrende på hende. Hans blik var ændret fra vrede til undren. Hans sværd lod sig imod den første kutte klædte person, som nærmede sig for tæt. Hans blik fast holdte sig imod dem. ''Nuvel, hvis du vil havde dette'' Hviskede han kort og der efter skulle til at springe i retningen af den gamle mand, hvor efter han mærkede nogle hænder på hans ansigt. Hans blik forblev undrende, mens hans lettere latter greb over hans ansigt. Fenris var meget fjern, hans øjne var så kridt hvide, som det klareste mælk og hans tænder, sylespidse som haj tænder.

Hans tunge stille strittedefrem, den stille mærkede på hendes kind, hvor efter hans latter stoppede og tungen greb sig tilbage, mens en halv svag hvisken dukkede op inde fra hans latter. ''Pa.. Panthea..'' Hans blik faldt rundt på manden, da han prøvede at lokke en kamp ud af ham, men da hendes hænder faldt på hans kinder kiggede han blankt på hende. ''Forstår du det ikke dit dumme dyr?! Det er mig de vil havde?! De jagende søger de øverste af at jage?! De lader ikke nogle af os leve?! Ikke ligesom min datter og søn'' Han talte og svarede hende lavmældt. Hans stemme skælvede og kunne nemt høre at for første gang viste Vánagandr følelser. Rigtige følelser overfor Panthea.

Hans hale greb fat omkring den første kutte klædte person, som nåede alt for tæt på ham og mødte hans sværd's spids imod sit hjerte, nærmest som en skopions hastighed af stik. ''kill.. or be killed..'' hviskede han svagt.

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Lør 11 Jul 2015 - 22:09

Hun kiggede på ham og første gang mærkede hun noget ved ham som hun ikke havde troet hun nogen side ville komme til se ham gøre, han vidste hende følelser. Hun sank svagt en klump og holdte sin hænder på hans ansigt i et stykke. Inden hun slap tørede hun hans ene tåre væk. Hun vendte sig om da en mand greb hendes ene arm. Hun vendte sig om og hendes øjne blev grå hvid og hun greb mandens hals. Hans øjne skiftede også farve og hun så med samme mandens frygt, hun kunne se hvad der for hende der ligne stor dæmon. Manden stod med hans familie, en kone og to piger. Hendes evne virkede bedst ved kontrakt, men kunne også bruge den ved øjnkontrakt. Hun gispede svagt da hun skruede evenen en smule op, mandens øjne var blevet hvide og han så det samme som hende. Manden begyndte skrige da dæmonen rev hovedet af på den yngste datter og derefter rettede sin opmærksomhed imod  konen og den ældste datter. Panthea var stadig svag og kunne ikke holde Ilusionen om hans frygt kørende for længe ellers ville hun havde opbrugt alt energien hun havde så derfor inden han nåede at komme sig havde hum sat tænderne i ham, blodet løb ned i hendes hals og gav nye kræfter til vis hun fik brug for det kunne hun bruge evnen, men hun ville kun gøre det vis det var virkelig nødvendig. Hun kiggede omkring så at de blev ved med at komme,  men vendte sig imod Fenris. Hun vidste ike rigtigt hvad hun skulle sige, men tog pælen fra hans hånd inden ville hun ville angribe en ny” jeg vidste du ville komme” hviskede hun velvindende at sikkert ikke ville høre efter.

Da han begyndte snakke om børn, tabte hun sin koncentration og vendte sig om imod ham, kaldte han hende lige for et dyr? Eller var det manden. Manden greb ud efter en ny pæl og kiggede på de andre og med et nik signalerede  han til dem at nu var det nu kampen ville starte. Folkene trak deres kappers hætter ned og i deres ærmer fandt de knive og andre ting de kunne gemme i dem. Panthea gispede hendes frygt for knive vidste sig og hun anede ikke hvad hun skulle gøre, den hvide kjole havde fået blod pletter efter hendes sidste angreb. Panthea var låst fast i sin frygt og bevægede sig ikke. Hun var tilbage til den nat hvor hendes slavehandler  ville dræbe hende. Hendes vejrtrækning blev tung. Hun kunne næsten ikke få vejret. De  nærmede sig kom tættere og tættere på. Hun måtte se at komme over den frygt, hun kunne ikke stå der og være bange og svag, nej hun  var en magtfuld, smuk og udødelig kvinde. Hun stirrede ned i jorden ” magtfuld” mumlede hun og trak vejret dybt. De måtte gøre noget, men hvad? De mennesker var ikke rigtige kloge og de blev ved med at komme.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Lør 11 Jul 2015 - 22:20

Fenris begyndte at grine, hans latter var lettere manisk, mens han der efter lagde ryg mod ryg med hende. Hans halde lagde sig omkring livet på hende, mens hvisken fra hans stemme lød. ''Lad dette være vor sidste jagt. Pan.. Panthea.. Hvis jeg falder.. møder jeg hende... møder jeg mine børn'' Hans hale nussede hende på hoften, hvor efter han var klar til at forsvare hendes ryg og da den første kutte klædte mand dukkede op og skulle til at slynge sit våben i retningen mod Panthea, blev han stukket i hjertet af Fenris's våben. Hans latter faldt højere og højere, mens hans smil faldt på læberne. ''HAHAHA!! kom an?! i er nogle værre kujoner! kæmp mod mig en efter en! jeg vil med glæde sende jer i retning af min kære! HAH! '' Hans klinge svingede der efter i retningen imod den næste der kom stormende, hans fader lærte ham altid at metoden for at undgå at blive slagtet, var at ligge ryg mod ryg med en ven, hvis man havde været heldigt at havde sådan en ved sin side. Fenris havde Panthea og hans tunge og sanser havde spottede hendes essence, så hun var bestemt en ven.

Den næste dukkede op i retningen af Fenris og han vidste han ikke kunne nå at blokere det, han håbede at Panthea kunne standse ham, måske ved at bruge en af våbene, men hvis ikke ville Fenris nok modtage et slag imod hans arm. Det var en køle som røg i retningen af Fenris, mens blikket så lettere skræmt ud.

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Lør 11 Jul 2015 - 23:03

Hun sukkede svagt og idet hun mærkede hans hale ved hendes hofte vidste hun at hun ikke var alene, at hun var sammen med en ven som betød noget. Hendes øjne skiftede til hende sult farve og hun greb ud efter mandens hævede hånd. Hun tog sin pæl og hamrede den imod hans hjerte, hun mærkede hvordan den spidse pæl borede der ind. Hun greb ham omkring halsen og klemte til. Ingen skulle gøre Fenris noget. Hun havde hørt hvad han havde sagt ”ingen dør i dag” sagde hun fik øje på den ældre herre i mængden ” i hvert fald ikke os begge to” sagde hun og var godt klar over at hun ikke kunne flygte så længe solen stod  på himmlen. Hun løb over i vampyrløb imod den ældre mand og kastede sig over ham med sådan en kraft at de væltede og ramte jorden ” stop dem”  sagde hun og blottede sin tænder han havde tabt pælen og havde intet våben, hun holdte hans arme fast, manden var åbenbart ikke bange for hende, men hendes evne kunne sætte ham i gang eller et bid. Manden var bange for noget det var alle , nogen var bare  bedre til gemme det end andre. Hun lagde tænderne imod hans hals og pressede forsigtig tænderne ned i hans hals, manden skreg, men nægtede stoppe dem. Derefter rejste hun dem op. Hun kiggede på de andre ” vis ikke i lader os være dør jeres leder” sagde og havde hun havde sluppet ham med sine tænder. De andre kiggede straks på hende og deres leder, hun ville ikke tøve med at dræbe ham, hun en gammel vampyr og hun hadede mennesker og dem her havde bare gjort hendes syn på dem værre. Hun håbede at han ville løbe, men hun kunne ikke tvinge Fenris til det, men vis gjorde ville en af dem i det mindste overleve, manden rørte på sig og han kiggede på sine venner ” afblæs” sagde han og de sort klædte mænd og kvinder forsvandt Panthea blottede sine tænder. Hun måtte heller dræbe ham. Så der ikke kom flere situationer af den slags.

Hun borede sin tænder ned i hans hals, hun blev ved til han var livløs, hun vendte sig imod Fenris, hun vidste stadig ikke om han var dæmon, men hun var ligeglad. Han skulle nok komme til sig selv. Hun gik stille hen til ham og lagde igen sine hænder på hans ansigt tvang igen hans øjne til kigge på hende ” tak fordi du kom” sagde hun og lagde sit hoved ind til hans bryst. Hun kunne lide lyden af et levende hjerte. Hun havde klaret det, han havde hjulpet hende over sin frygt. Hun slap hans hoved og ventede lidt på at han ville komme til sig selv. Hun vidste ikke hvad skulle sige, men han havde vidst nogle følelser de kom bare for sent, men hun vidste Fenris ville have en god ven i hende og hun ville sikkert også have en i ham.


// jeg skrevet dig i min profil vis det er okay//

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Søn 12 Jul 2015 - 0:12

Fenris stille så rundt, da han mærkede at hun bevægede sig ude af zonen og skulle til at rykke sig i retningen af den anden mand stormede han over i retningen af hende for at dække hende imod de 2 folk der skulle til at få fat i hende. Hans hale tog fat omkring halsen på manden og smed ham imod jorden, mens sværdet gled hen over mandens ansigt.

Han faldt til jorden og prøvede at holde blødningen tilbage. Fenris stod klar til at beskytte hende, mens blikket faldt tilbage på manden der ville havde fat i ham, men til sin overraskelse havde Panthea fat i ham først. Fenris smilede blot og grinte halvt. Hans hale havde smækket den ene dødelig ned i jorden, som havde mistet bevidstheden. Han lagde klingen ved siden af hans ansigt og så blot ned, mens Panthea talte. Hans tunge stille slikkede personen i ansigtet. ''De dødelige kan stikke af.. Denne her... Denne her bliver... '' Hans blik var fokuserede på den stakkels mand der næsten var ved at pisse sig selv af skræk. Hans kind blev slikket, mens Fenris's klinge havde lagt sig få milimeter fra hans hals.

Da manden nævnte ordet 'afblæs' kiggede fenris kort på ham og drejede hovedet på skrå. Da han blev fortæret af Panthea så fenris der efter ned på den stakkels mand under ham. ''I... er en del.. er noget dårligt. Dårligt blod.. Dårlig slægt. Dig.. uuh.. hah.. dig vil jeg PERSONLIGT nyde... Måske hundred.. nej.. nej.. TO hundreds års totur!'' Fenris's stemme lød manisk og vred. Bestemt vred og hans hale klemte hårdere omrking halsen, til manden mistede bevidst heden. Fenris gav slip og så over på den ældre mand, som lå livløs og hænderne fra Panthea rørte hans kind.

Hans mælkefarvede øjne stille ændret sig tilbage til hans normale farve. Hans hale stille trak sig ind og efter få minutter var Fenris den samme 'gamle' person, som panthea så... dog.. var der noget anderledes. Han grinte. En større later af glæde og lettelse. Fenris smilede og oprigtig var glad. ''Hahaha.... Du skulle havde set dit ansigt.... '' Han prøvede at holde sin latter inde, men fortsatte. Han grinte blot højt og tårene stille trillede ned. En latter han aldrig havde haft siden.. den dag..

Hans blik faldt tilbage ned på Panthea og stille nussede hendes hår. ''Du har det samme skær i håret som min lille ana.. '' Fenris stemme ændret sig fra varm, til næsten faderlig.. som om at der var mere til det end hvad han havde fortalt. Han så omkring sig og der efter ned på den person han sad på. ''Hmm... i det mindste har jeg et nyt legetøj.'' mumblede han stille og så tilbage på Panthea

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Søn 12 Jul 2015 - 12:30

Panthea stod og lyttede til hans hjerte, men kiggede op på ham da han begyndte at grine, hvad havde der været med hendes ansigt. Hun var forvirret og gav slip ” det var ikke sjovt jeg har faktisk en frygt for knive” sagde hun og lukkede en smule op, hun havde aldrig fortalt nogen om hendes frygt, men sådan han stod der grinede, havde brug for en undskylding. Hun kunne heller ikke lade være med at grine. Hun var lettet over at de endelig var frie igen. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre med Fenris så hun puffede til ham da ikke han kunne stoppe, men kun for sjov. Hun rystede på hovedet ” hvor er du barnlig” sagde hun drillende inden hun betragtede ham igen. Det var som noget havde ændret sig ved ham som han var mere glad og åben. Han havde aldrig været sådan før og det forvirrede hende en smule, men hun kunne godt lide denne side af ham. Hun vidste at han var sig selv den Fenris som åbenbart gemte på så meget. Da han snakkede om sin Ana, blev hun lidt stille, en trang til spørge hvad der sket med Ana boblede indeni, men han virkede ikke som om han ville snakke mere om det. Hun stod lidt bed sig i læben. Hun kiggede spørgende på ham ” hvorfor ville de have fat i din far?” spurgte hun og faktisk vidste hun kun at han var dæmonerns leder. Hvad havde de villet med ham ” skal vi advare din far?” spurgte hun forsigtigt for ikke ødelægge deres øjeblik. Hun ville nødig være skyld i mere, men måske de blev nød til at gøre ham opmærksom, hvem holdte den lille gruppe fra at finde en ny leder og prøve igen.

En nysrrighed bredte sig i hendes krop ” hvorfor kom du?” spurgte hun stille, under deres forhold havde hun altid følt sig som værende den sidste og mindst betydningfulde og vis det var sandt så havde han kunnet lade hende død. Hun ville gerne vide hvad hun skulle ligge idet, men vidste godt at hun måske ikke skulle ligge noget idet, men det var så forvirrende når de var sammen. Hun trak vejret tungt inden et smil bredte sig over hendes læber. Hun kunne godt lide de blide kærtegn han gav hendes hår det var næsten som en far, ville gøre vis hans barn var bange. Panthea kunne ikke gøre sig klog på fæder hun havde aldrig haft en og desuden havde hun heller brug for det. Hendes famiilie var ved hendes skaber og det var hun godt tilfreds med. hun rykkede sig igen tættere på så hun kunne høre hans hjerte, igen lagde hun hovedet ved hans bryst. Hans hjerte bankede med rolige slag. Da han nævnte manden som lagde bevidst løst kiggede hun ned på ham, hun kunne ikke lade være med at grine ” det vil han sikkert glæde sig til” sagde hun og lod igen hendes blik falde på Fenris. Hun kunne ikke blive klog på ham, men måske hun heller ikke skulle gøre sig klog på ham, men måske hun bare skulle lade tingene gå sin gang med den unge dæmon.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Søn 12 Jul 2015 - 12:55

Fenris smilede lidt, hvor efter han så ned på hende. Da hendes små kommentare kom kunne han ikke lade vær med at grine. Et større smil faldt på hans læber, det var som om at en større byrde stille fjernede sig fra hans skuldre. Fenris vidste nu, at kvinden foran sig var en af de mange mange MANGE få folk han lod sig selv vise sit 'sande' jeg. Hans blik faldt undrende på hende, da hun spurgte hvad de ville med hans far så han blot rundt og der efter på hende.

''De har altid været en større fjende af min fader. De har prøvet at lokke mig og mine søskende væk fra ham, for at kunne dræbe os en efter en. Det lykkedes dem næsten ved mig, for ca. 400 år siden. Men deres precise mål har jeg ingen andelse om.'' svarede fenris, halv nervøs og så rundt omkring sig.

Han virkede lidt som om at han ville sikre sine omgivelser, hvor efter blikket faldt ned på den bevidstløse mand, som fenris sad på. ''Men en ting er sikkert. Denne lille fætter her, skal nok give nogle svar.'' sagde fenris bag efter, hvor han hørte hendes næste spørgsmål om hvorfor han kom. Han så lidt undrende på hende, hvor efter han smilede lidt. ''Fordi du er en af de få venner jeg stadig har. Samt at du ikke kradser af så let. Udover dette.. så har du det med ikke ville dø så let, så jeg tænkte at jeg lige så godt kunne redde dig.. det var jo lidt min skyld at du havnede her.'' han så over på manden der lå ned og stille mumlede. ''jeg syntes nok hans smag var... ækkel.. '' Fenris virkede kort undrende. Specielt over at han ikke havde kunne genkende denne mands duft og smag.. Han undret sig lidt over hvorfor han havde ladet sine sanser og instinkter nede, men måske var det hans indre der havde været distraheret af Panthea da de var i baren.

Han fortsatte med at nusse hendes hår. Det var samme slags hårtype som Ana... Han måtte selv indrømme at han savnede sine børn. Specielt Katarina, hendes stemme beroligede altid Fenris. For en kort stund virkede han fjern og stille døssede hen og nærmest virkede som om at han sov. Blot med åbne øjne. Hans tanker faldt omkring ham og hans xkones sommer tur, hvor efter han rystede mindet af sig og så ned. ''Det vil nok ikke vare længe før de finder ud af at han er død, så hvad siger du til at vi får forberedt os og kommer snart afsted? '' han så ned på hende, mens hans ene hånd nussede hendes bløde kind.

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Søn 12 Jul 2015 - 14:54

Panthea betragtede ham hun kunne ikke lade være, men da han snakkede trak hun sig en smule væk, men ikke længere end at han stadig kunne røre hende. Hun lagde hovedet på skrå så alt hendes hår faldte til ene side og hendes øjenbryn trak sig ned så hun så vred ud ” nå men det er da godt noget ved mig more dig” sagde hun stille, men et smil kunne anes på hendes læber og det voksede sig større. Hun lod svagt en hånd glide forsigtigt ned af hans brystkasse. Han var en af de få specielle i hendes liv og hun ville ikke miste ham, men der måtte være noget de kunne gøre for stoppe det. Hun lyttede og kunne næsten ikke tro sin engene øre, han kommet fordi han set hende som en ven. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, men til sidst da hun mærkede hans hånd på hendes kind smilede hun ” lad mig hjælpe” sagde hun og mente at nu hvor hun allerede var blandet ind i det, kunne hun lige så godt kunne hjælpe. Panthea ville så gerne hjælpe ham. Hun ville gerne for hans skyld at dette her stoppede og nu havde hun fået en bedre forståelse for hvorfor hun altid havde været i sidste række. Hun kunne ikke være vred på ham. Et ømt blik ramte ham den ellers så køllige vampyr kunne ikke være vred, ellers noget hun ret god ellers med med ham der han havde gået i gemmen kunne hun ikke.

Hun havde helt misforstået Fenris, han var den bedste bror nogen søskende kunne have, hans søskende var heldige at have sådan en som ham. Havde hun haft en bror ville hun ønske at han ville offer så meget for hende, som Fenris havde gjort for sine søskende. Panthea sukkede svagt ” jeg forstår nu hvorfor dine søskendes sikkerhed er så vigtig” sagde hun kærtegnede svagt hans kind ” os lad sammen sætte en stopper for det her, der må være en måde at få dem til at stoppe ” sagde hun tænksomt. Hun nikkede svagt, men skulle lige noget før de kunne gå så hun rejste sig, velvidende at der hvor hun skulle hen kunne hun blive dårlig, men hun ville ikke forlade sin kjole. Den var hendes et og alt og det var næsten hårdt når hun ikke kunne have dem på, fordi den skulle vaskes. Hun kiggede på ham rakte en hånd frem imod ham så hun kunne trække ham op ” jeg skal lige hente noget” sagde hun pegede ned af sig selv, som hentydning til at det var hendes kjole hun skulle hente. Han kunne selv vælge om han ville tage med eller om han ville vente.

Hun forsatte ned af gangen, men ikke så hurtigt at han ikke kunne følge med, hendes sko gav genlyd imens hun gik. Hun kunne ikke lade være med at tænke på de to piger som havde hjulpet hende i denne hvide kjole, hun havde ikke lugtet dem da kampen skete, så hun var næsten sikker på at de var slaver, den søde duft af pigerne ramte hendes næse, men de var ikke i det rum hun havde været i, men et andet rum. Hun mærkede hvordan lysten til at lade dem blive i rummet bredte sig, men det kunne ikke slukke hadet til slaverhandler. Hun åbnede forsigtigt døren, rummet var bælgmørkt hun trådte ind, heldigt for hende at hun kunne se i mørket. Pigerne stoppede med at græde da hun trådte frem imod dem. De kunne ikke se hende, men hun kunne så tydeligt se dem.

Pigerne var blevet slået og bundet, den mørkhudet pige bevægede sig ikke, men Panthea kunne stadig høre hendes puls. Hun tak vejret tungt inden færten af pigerne ramte hendes næse. De var dæmoner, men meget unge dæmoner. Panthea lugtede blod, men hun kunne lade dem blive buret der spærrede dem inde. Hun måtte få den såret pige ud, Panthea var måske den eneste som kunne redde hende. Hun gik for at lede efter et lys og hun fandt nogen tændte dem. Rummet var dunkelet, en nøgle lagde på bordet. Hun samlede dem og gispede forskrækket nøglen var af sølv. Drevet af kæmpen og lysten til få dem ud skyndte sig, nøgle passede i den og hun åbnede den.

Den pige som ingen sår havde betragtede hende og trak sig sammen, hun var bange, men ikke mere bange end at hun stadig blev ved den kvæstet piges side. Panthea kiggede efter Fenris for at se om han var fulgt efter hende, vis han ikke an havde bad hun pigen om vente udenfor velvidende at dette her ville tage tre dage, men det var vel bedre end at skulle død. Pigen havde ikke ret meget tid. Hun lod en svagt hånd en glide i gennem pigens silke bløde hår. Hvordan kunne sådan noget være sket. De havde gjort hvad der blev sagt, i hvert fald hvad angik Panthea. Hun vidste ikke hvor de skulle gøre af pigen efter, men vis hun ikke gjorde noget ville pigen død uden at live op igen.
Panthea brød sig ikke om at blive mindet om hendes fortid, men det her mindede lidt som dengang hun selv blev vampyr, bortset at nu var det hendes som havde rollen som vampyr og hun vidste ikke om hun kunne gøre det. Hun vidste ikke om ville kunne give pigen gaven. Hun anede ikke om skulle gøre det, men pigen havde ikke lang tid. Hun måtte bestemme sig hurtigt ellers ville pigen død.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Søn 12 Jul 2015 - 15:40

Fenris lyttede og observerede blot Panthea tale, da hun rejste sig selv op, tog han fat omkring mandens hænder og bandt dem, hvor efter han tog imod hendes hånd. Hans smil faldt stadig på hans læber, hvor efter han tog fat i mandens hofter, hvor efter han løftede ham over skuldren. Han gik et stykke frem af, hvor efter han placerede manden til side, han vidste at han ikke ville komme nogle steder, men for at sikre sig, fandt han noget reb og bandt hans føder og der efter blindfolded ham, så Fenris var sikker på at han ikke havde nogle sted fornemmelse.

Han fulgte hurtigt med Panthea, hvor efter han syntes at høre en mindre hulken. Han fortsatte et stykke med hende og observerede blot rundt i det mørke rum. Han kunne ikke se en døj, men Panthea så ud til at gå ind i rummet. Han lagde hånden på skuldren af hende, blot for at følge med hende, mens blikket og hans hånd på sit sværd var klart.

Han spottede at Panthea tændte noget lys i rummet, hvor to små piger dukkede til syne i mørket. Hans blik faldt på dem. Slaver så det ud til. Deres kroppe banket og blå mærke kunne spottes. Duften af blod ramte Fenris's næse og hans blik faldt ned på den unge pige, som ikke bevægede sig så meget. Hans blik faldt på buret, som blev åbnet af Panthea. Fenris observerede kort og stille lagde blikket rundt for at se om han kunne finde noget til at lappe såret sammen.. Hun havde måske blødt for meget, så han tog fat omkring hans kappe og skårede den op, så der var nogle bandager at bruge, hvor efter han gik over til hende og der efter assisterede Panthea så godt som muligt. ''Vil du rede hende selv? eller vil du lade hende blive som hun her?'' Hans blik faldt på hende, hvor efter han så på den anden pige og smilede varmt. ''Bare rolig, vi er her for at få jer ud.'' Hans stemme var rolig, mens han prøvede at hjælpe Panthea, med hvad end hun havde brug for.

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Søn 12 Jul 2015 - 18:42

Panthea kiggede på den anden pige som var ikke gået hun ville se hvad der skete med den anden, men Panthea ville ikke tillade det så hun kiggede på Fenris ” kan i to ikke hente min sorte kjole der hvor du og din veninde lagde den?” spurgte og da hun havde sagt den sidste sætning kiggede hun på pigen. Pigen kiggede på Fenris og lignede en da lige skulle overveje, men så nikkede hun, hun havde et fast greb af lille pige, imens hun trak Fenris med ud af døren. Vendte Panthea sin opmærksomhed imod den anden. Sådan et ungt liv skulle spildes, men Panthea var nød til det vis pigen skulle overleve. Hun løftede hende blidt op ” det her kommer til at gøre ondt, men jeg lover det hjælper og jeg viger ikke fra din side” sagde hun og kyssede den unge piges pande inden hun satte hende op af muren og kravlede nærmere. Hun måtte minde sig selv om at hun gjorde dette for hjælpe. Barnet skulle sted hen hvor hun var sikker imens forvandlingen gjorde sig færdig, men hvor var et sikkert sted henne. Panthea kiggede på pigen, som. Pigen lignede en der vidste hvad der skulle ske for hun nikkede ganske kort. Panthea blottede sine tænder før hun borede dem ind i huden på den unge pige, sugede til næsten ingen blod var tilbage derefter kiggede lidt på sit håndled inden hun bed hul og pressede den for pigens mund, nu ville tiden vel vise om hun ville vågne efter tre dage. Panthea blev nød til beholde pigen. Hun kunne dog ikke beholde dem begge og Panthea beholdte kun ene fordi hun havde brug for træning når hun vågnede op til en hals, der brændte værre end en ørken og tørsten, men hvad der skulle ske med den anden pige vidste hun ikke.

Pigen havde trukket Fenris med hen til rummet to døre ved siden af den de var kommet fra, hun betragtede Fenris ” slemme folk, de sorte” sagde hun mente de sorte klædte mennesker som før kampen havde de slået de to piger og bundet i deres celle, men legen var gået for langt da manden fra kroen syntes det at tage en kniv med var sjovt. Pigen Fenris gik med, var måske 2 år ældre end pigen Panthea var ved at forvandle. Hun stoppede op udenfor den store dør åbende den, døren knagede ind trådte hun. Pigen havde givet slip, da hun ikke vidste om han kunnne tåle hvidløg, hun hente den, men den var næsten svær for hende bære for hende alene, men det gik. Pigen rakte den til Fenris, men så hun havde givet slip, blev hendes ansigt bekymret ” hvad skal der ske med min ven?” spurgte hun og sukkede ganske kort. Det var tydeligt at hun var nervøs. Da hun rettede sit blik imod Panthea gispede hun, Panthea havde blod omkring munden og hendes håndled. Panthea satte sig ned på knæ foran pigen ” det må du virklig undskylde” hendes stemme lød grådkvalt, men græde kunne jo ikke fordi hun var vampyr, så nu lignede hun jordens koldeste person for denne pige.

Panthea anede ikke hvad skulle sige ” jeg gjorde det for hjælpe, men det er ikke sikkert at hun overlever det ved vi først om 3 dage” sagde hun og havde kun øje for pigen foran hende, det mærkelige var at hun kommet til den konklusion at hun blev nød til at beholde dem begge to, også selvom hun ikke havde plads i sit hjem ” dig og din ven i kommer med mig hjem, men det vigtigt at du ikke låser døren op selv ikke når hun vånger” sagde hun og kærtegnede den lille piges kind. Pigen blev overrasket over de blide kærtegn, det var tydeligt at dem var hun ikke vant til . Hvilket mindede hende om den gang hun var slave. Det hele gik hende på, men alligevel lignede hun en mor som passede på. Panthea kiggede på hende og et smil bredte sig over de fyldige læber ”hvad hedder du, mit navn er Panthea og ham det stor brød der over er Fenris” sagde hun og det var tydeligt at høre at hun drillede Fenris en smule for at bløde pigen op.
Pigen smilede svagt, men vidste ikke om skulle sige noget, men efter stykke tid gik hun over til Fenris og tog hans hånd ” mit navn er Melia og pigen som i prøver på redde er Clara” sagde pigen Panthea kom i tanke om blodet og gemte sin skadede håndled og med den ikke skadede arm tørede hun blodet væk. Det var ikke noget sige til pigen blev bange. Hun ville ikke dog skræmme hende med vilje, det tydeligt at Panthea ikke anede noget om børn og havde heller tænkt at hun skulle have nogen, da hun så sig selv som farlig at være omkring, men følelse af blive forladt kendte hun alt for godt og hun kunne ikke lide den. Disse børn mindede hende om hende selv og det nok derfor følte at blev nød til at beholde dem.


Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Søn 12 Jul 2015 - 19:06

Fenris fulgte den unge pige, hans blik faldt omkring sig, mens hånden stadig lagde sig på hans sværd. Han stolede ikke helt på sine omgivelser, men da de var nåede ind til rummet og hun halv besværlig prøvede at bære kjolen gik fenris over og løftede den selv. ''Bare rolig. Du skal ikke være bange, vi får dig og din veninde ud og i sikkerhed. Hvis du vil kan jeg godt bruge en hushjælper på mit værelse. Du vil få mere end rigelig mad. Sikkerhed og en varm seng.'' sagde han smilende og varmt, mens han gik med hende. Da de var på vej tilbage til Panthea og pigen spurgte om hendes veninde ville klare sig så fenris stadig smilende. ''Hun er en stærk en. Hun skal nok klare sig. Panthea er en af de få jeg stoler på. Hun vil nok prøve at gøre sit bedste for hende. ''

Dog fortrød lidt fenris da han vendte sit blik i retningen af rummet de kom indtil og så synet af Panthea. Hans øjne stirrede intens på hende, mens pigen ved siden af kunne fenris nemt høre hendes gisp. Han rynkede med øjenbrynene og ansigtet nærmest malede sætningen 'hvad har du gang i?!' Han så der efter på hendes håndled og stille forstod at hun havde prøvet på noget.. måske et ritual? Han lagde hovedet på skrå, hvor efter hans hånd mærkede Melia's. Han skuede lidt til Panthea, hvor efter han lagde sit blik på hende.

''Du kan rejse med Panthea og være i nærheden af din veninde. Hvis det er det du ønsker'' mens han talte havde han lagt sit sværd i sin skede og trak hende ind til sig og holdte hænderne om hende. ''Det skal nok gå, du er i sikkerhed.'' sagde han med en lettere rolig stemme så der efter undrende på Panthea. Hans øjne flakkede fra hendes ansigt til hendes hånd, mens munden stille mimmede 'blod!?' med et halv spørgende ansigts udtryk.

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Søn 12 Jul 2015 - 20:34

Faktisk var det godt vis han ville tage Melia med, måske når Clara var klar kunne de være sammen, men når Clara nu højt sansynligt ville blive til en ny vampyr var det nok ikke så godt at havde en levende pige boede, hun så staks hans blik og skulle lige sige noget, men kiggede på pigen ” kan du ikke se til Clara” sagde hun og sendte pigen afsted. Så Panthea og Fenris kunne snakke sammen alene. ” undskyld jeg glemte det med blodet, men jeg har altså ikke dræbt hende” sagde hun en smule irreteret over hans blik. Panthea havde aldrig haft børn, men hun sukkede svagt inden hun kiggede ned i jorden som et barn der havde gjort noget slemt ” jeg forvandle hende, der var intet andet der kunne gøres” sagde hun og sukkede svagt. Hun følte sig som et monster, hun anede ikke hvad hun skulle gøre hvad skulle hun havde gjort? Hun bed sig svagt i læben inden hun gik hen til ham så hun kunne snakke lavere ” det vil være godt vis du tager Melia med dig, fordi jeg får nok gøre med en ny vampyr” sagde hun og vidste ingen gang om pigen ville overleve.

Hun rystede svagt på hovedet hun havde kun sagt at Melia kunne komme med, for at pigen ikke skulle føle sig udenfor, men som sagt ville hun få travlt og ville sikkert være bedre at Melia var hos en hun stolede på og Melia så ud til stole mere på Fenris end hende. Hun vidste godt at blodet måske havde haft en virkning på det, men hun kunne godt overleve at pigen ikke stole på hende. Bare Fenris gjorde det. Så var hun engentlig ligeglad, men sammen kunne pigerne ikke være det var for farligt, for pigen ville være farlig, men det var også chance for at Panthea ville være det, men alligevel følte hun sig måske ikke klar til det ansvar at passe et barn som også var en ny vampyr. Hun tørede atter en gang sine mundvige. Hun vidste ellers ikke hvad skulle sig, det var tydeligt at hun ikke var klar. Hun var ikke klar til at have et barn, men endnu værre hun følte sig ikke klar til en ny vampyr. Hun sukkede svagt og vendte sig for at gå, for at kiggede til pigerne, men inden hun forsvandt greb hun den sorte kjole. Hun ville ikke skifte, men med hende hjem skulle den.

Panthea satte sig på knæ ved sinden af den bevidstløse pige, Melia trak sig en smule væk da hun fik øje på Panthea, men Panthea ænsede hende overhovdet ikke, hun var i tivil om hun havde gjort det rigtige. Måske hun bare skulle havde dræbt hende. Pigen ville jo ikke rigtig have en familie, Panthea ville gerne være familie til pigen, men det betød at de skulle efterlade en anden pige. Panthea var tynget af at havde gjort hende til en vampyr. Hun rejste sig op samlede pigen op. Hun ventede på Fenris ville dukke op. Han virkede til hade hende, men hvad ville han havde gjort i hendes situation.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Søn 12 Jul 2015 - 21:10

Fenris stille nikkede til hvert ord hun sagde. Han observerede blot de to piger, mens et mindre smil faldt på hans læber. ''Du bliver nød til at øve dig i at være mor kære panthea.'' sagde han lettere sarkastisk, hvor efter smilet forsvandt og hans ansigt ændret sig til alvor. ''Melia tager jeg af, hun er ung og stadig uviden omkring verden. Hvis du vil, kan jeg godt tage mig af begge piger.

Dog først når Clara er klar til at være blandt dødelige. Hun kommer til at havde en hård fremtid forud sig. Specielt med sulten af en vampyr. Jeg har kun hørt historier og.. ja dine situationer. ''
sagde han roligt og puffede blidt til Panthea. Han prøvede stille at bekræfte for hende at han tog situationen alvorligt, men ikke nok til at smil let kunne spredes.

''Du gjorde jo hvad du kunne og hvad der var i din bedste dømmekraft. Dette skal du vide bedømmer jeg ikke på, men på dine handlinger for barnet. Jeg hader dig ikke, måske en smugle iriterret over at der ikke var andre veje. Jeg ved dog at du ville tage dem hvis der var. Specielt fordi din egen situation næten virkede som den samme som dette.'' Fenris lød næsten faderlig i hans mindre lavmeldte tale. Han lod den ene hånd på hendes skuldre blidt smilede til hende og hans hovede vendte fra retningen af at observere de to piger til Panthea.

''Du skal nok klare den, bare rolig. Hvis du får problemer med hende, skal jeg nok træde med ind og hjælpe'' Hans stemme var varm og venlig, nærmest som om at en gnist af faderlig dømmekraft havde lagt sig i hans stemme. Hans øjne havde også ændret sig lidt. Måden han så pigerne på. Ikke det normalle 'jagt' blik han ofte så på andre væsner på, men nærmest blidt og halv alvorlig.

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Man 13 Jul 2015 - 11:25

Panthea som mor, hun kunne ikke være mor ikke kunne ikke passe et barn ” ja det må jeg vel, men du så hvor godt gik med Melia” sagde hun og hendes læber blev til en streg, men hun ville stadig hjælpe Fenris med at stoppe disse mænd. Kampen var for hende blevet personlig også selv om det egentlig ikke var hendes, men slaver var noget som gjorde hende vred og måske også ked af det, men det skjulte hun bag vreden. Hun vidste godt at det ikke burde, men siden dengang hendes slave handler havde villet dræbe hende havde hendes had vokset sig større, men hun kunne ikke forlade Clara. Hun Måtte have en plan for hvad der skulle ske med denne pige planer var gode. Hun måtte skrive dem ned når hun kom hjem. Hun kunne måske få nogle af hendes skabers vampyr til at kigge efter hende imens hun hjalp Fenris. Hun bed sig svagt i læben inden hun mærkede Fenris puffe til hende og hun kom til at smile ” hey hvem sagde du kunne det” sagde hun drillende og vidste at han bare ville munter dem op. Stemningen var kvælende for hende. Hun anede stadig ikke om hun havde gjort det rigtige og hun ville ønske at nogen kunne fortælle hende det. Hun smilede en smule angstrengt da han nævnte tørsten, tørsten var den værste og især når var man ny, den brændende fornemelse i ens hals som kun forsvandt i stykke tid for så komme tilbage ” det nok værste” sagde hun og brød sig ikke om blive mindet om sulten, men den var en del af hende, som den også ville blive når pigen vågnede, jo ældre man blev jo nemmere blev det at undertrykke den.

Hun sukkede lidt og ående lettet op da han sagde at når hun havde trænet pigen kunne han tage Pigen, men hun vidste at det ville tage tid og i den tid skulle hun være der for pigen. Panthea kiggede op på Fenris ” betyder det så at vi blevet forældre?” spurgte hun lettere forvirret over hele situationen ” men jeg vil stadig hjælpe dig Fenris” sagde hun inden gik hen imod døren med pigens i hendes arme og kjolen ovenpå pigen. Hvor længe havde de egentlig været her. Panthea kunne ikke gå før solen var gået ned og hun vidste at hun havde været her siden daggry. Hun havde haft så meget at tænke på at hun havde glemt tiden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Man 13 Jul 2015 - 14:17

Fenris smilede lidt over hendes lille spørgsmål omkring at være forældre, hvor efter han kort så på hende og svarede. ''Jeg ville mere kalde det værge. Men jo, en slags forældre.'' Han kiggede på panthea og smilet stille forsvandt. Han så omkring sig og der efter skulle til at dreje ud om døren.

''Jeg tager et kig udenfor, for at se hvor langt solen var hældt. Det var stadig sol nedgang den gang jeg mødtes med dem til nu. Så jeg forventer nok at der er måske gået... en time.. så vi har en større mængde nat at køre på.'' Hans blik faldt tilbage på Clara og der efter på Panthea. ''Hvis du bærer Clara, så tager jeg mig af vores gæst. Hvis vi er heldige kan vi nå op til min fader's hjem. Der er vi i større sikkerhed, men det er helevejen op til Angerforge District. måske lidt mere. ''

Han fortsatte ud af døren og tog fat omkring deres fange, hvor efter han løftede om op over skuldren. Manden skulle til at skrige, men hørte blot stemmen fra Fenris. ''Lig stille, vær stille og du måske overlever det her'' Fenris hvisken til manden var lavt, men bestemt og det så ud til at manden nikkede blot og prøvede at være så stille som muligt. Han blev løfted over på skuldren af Fenris og efter et par få minutter kom fenris ned til dem igen, med manden over skuldren og så på dem.

Fenris havde observerede kort ude foran, som virkede til at være frit og klar til at de kunne flygte, men de havde sikkert nok ikke meget tid. ''Er i klar til at gå? Tid til at pakke og tag over til farfar Abbadon Lawless'' sagde Fenris med et større smil på læben. Han morede sig bestemt over dette her. Specielt fordi han har sit legetøj på skuldren, mens den anden hånd rakte ud for at tage imod Melia, hvis hun ville havde hans hånd og holde i.

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Man 13 Jul 2015 - 22:31

Panthea nikkede da han sagde de var værger, men det hjalp nu ikke rigtigt på hendes humør, hun følte sig trykket og nikkede bare til at de var værger. Panthea sukkede kort inden hun betragtede ham gå ud af for at se om solen var hoppe. Hun nikkede forsatte hen imod døren hun stolede på at de kunne nå det. Hun havde ikke regnet med noget af det og nu havde hun lige fået et barn hun skulle være værge til, som ikke bare var et barn nu, men blev ved med være til den dag en eller gav hende en pæl i hjertet. Hun brød sig bestemt ikke det faktum at hun kun var et barn. Hun begyndte at gå, hele tiden sørgede hun for pigen lagde godt ved hver skridt hun tog. Panthea kunne godt lide pigen, men hun følte ikke sit indre moderinstinkt komme frem. Hun lyttede til Fenris. Skulle de op til dæmonernes leder. Panthea vidste ikke rigtigt hvad skulle sige til det og hun mærkede en vrede blusse op da manden skreg. Han havde ingen ret til at skrige han skulle lide og vis ikke Fenris ville gøre det skulle hun nok gøre det. Hun hadede ham for det han havde tvunget hende til for at redde barnet. Hun var glad for at Fenris var der ellers havde hun ikke vidst hvad hun havde skullet stille op med pigerne og havde sikkert ikke kunne bestemme sig før det var forsent.

Det hele hende gik på, men hun skræmede af for de sande følelser ved bare at se fjern ud, det var det hun plejede vis hun var fjern og kold var der ingen som ville bekymre sig om hende og derfor ikke spørge om hvordan hun havde det. Hun var blevet svigtet så mange gange at hun vidste hvordan følelsen følte. Ikke at hun følte sig svigtet, men følte at hun svigtet pigen i hendes arme. Hun var et monster og kunne også normalt lide det, men lige nu kunne hun ikke. Pigen var afhængig af hende, hun kunne ikke sige nu gad hun ikke mere. Hun var dybt begravet i tanker og hendes fødder gik næsten af selv. Hun lignede lidt en som var i form trance.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Vánagandr Man 13 Jul 2015 - 23:59

Fenris fortsatte videre med dem. Hans blik faldt på Panthea og Melia. ''Det skal nok gå. Lige nu må vi få jer i sikkerhed. Der efter skal vi havde jer til at få en velfortjent søvn og vi tager situationen efter vores søvn okay?'' Hans ene hånd holdte Melia, mens den anden holdte manden over skuldren. Da Fenris så over til Panthea undret det ham lidt. Hun var så varsom.. Så.. Rolig? Hun virkede måske fraværende? Han fortsatte med hende, Melia, Clara og manden.

Hans blik faldt dog på ham, da han begyndte at skrige op og Fenris slap Melia's hånd og tog fat omkring mandens mund. ''Ssssh.... stille dit lille fjols. Der er nogle der sover.'' Hans anden hånd havde hårdt fat omkring hans hals og hans blik var bestemt. Manden prøvede at mumle noget, men stille mistede sin bevidsthed igen efter at Fenris havde gjort hans vejretræknings besværlighed.

Fenris sukkede kort og stille tog manden op på skuldren og der efter tog fat om Melia's hånd. Hans blik lænede sig i retningen af Panthea, som så ud til at hun var i sin egen verden i følge Fenris. ''Panthea? Er du okay? Vi er snart i sikkerhed og du kan få mulighed for at få et velfortjent hvil.'' Hans blik faldt omkring hvordan Panthea gik, mens hans stemme lød en smugle bekymret, nærmest faderligt.

_________________

'' The purity of the hunt, never states my apetite''
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vánagandr
Vánagandr

Antal indlæg : 578
Reputation : 3
Bosted : Sit telt
Evner/magibøger : Thrill of the hunt

Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Gæst Tirs 14 Jul 2015 - 2:40

Panthea hørte ham der han spurgte ” jeg har det fint” sagde hun med en stemme der lyd fjern og måske også blev en smule mere kold end hun mente den skulle være, denne gang hvæssede hun irrereteret over mandens skrig. Hun gik stille og sørgede for at pigen havde det godt i hendes arme. Panthea havde stadig den trance lignede udtryk i hendes blik da hun stoppede op. En trang til bare smide det hele og forsvinde ramte hende, men det kunne hun ikke være bekendt overfor pigen. Hun betragtede Fenris og lille svagt smil som egentlig mere var trækning i hendes ansigt for vise ham at hun  var okay kunne anes i hendes ansigt. Da han forsikrede hende at de snart var der ånede hun lettet op det kunne måske være at hun kunne få et bad og vasket hendes kjole. Så hun igen kunne få den på, hun følte sig utilpas idet hvide tøj fordi de mindede hende om det hele. Panthea ville ønske hun havde haft nogle urter med. Det kunne havde været de kunne hjælpe, men dem havde hun ikke fået med og det var eller fordi hun havde nogen. Panthea havde ingen urtehave der hvor hun boede fordi hun ingen have havde. Hun bed sig svagt i læben. Deres tur hjem til Fenris virkede lang, måske hun skulle prøve at finde nogle gode ting ved dette der var sket. Hun kunne dog ikke finde fordi håbløsheden var større lige nu. Hun stod betragtede Fenris og Melia. Ingen af dem vidste hvad det ville sige at være ny vampyr, den eneste der gjorde var hende og det der ventede pigen var det værd?
Panthea lod sit blik falde på Melia og Fenris de virkede okay med at hun havde forvandlet pigen, så hvorfor kunne Panthea ikke være glad, endnu gang den trækning i hendes ansigt som skulle være et smil. Hun kunne godt være glad, hun skulle nok være den bedste værge. Pigen nogensinde havde haft prøve hun at sige til sig selv, men glæde ville bare ikke dukke op. Hun sukkede svagt ” jeg tror ikke jeg parat til at træne et barn i hvordan, man dræber” sagde hun, det ville normalt ikke være et problem, men hun var godt nok vildrede.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

trouble and its my fault, dont come after me Fenris  Empty Sv: trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 3 1, 2, 3  Næste

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum